Gør det selv folket.... hvad gør i selv?

i en samtale fornyligt kom det op hvad vi hver især gjorde selv og hvad vi køber os fra…

og hvad vi betragter som en “gør det selv”-ting vi er lidt stolte af og hvad vi tager som en selvfølge…

og så er det jo jeg blev lidt nysgerrig… for hvad “gør i selv” selv herinde ?

hvis jeg starter…

jeg elsker at høste hyldeblomster og lave saft (også til andre fordi jeg laver meget)

jeg laver selv alle mine håndværks-problemer undtagen stærk el…

jeg dyrker eller køber bær for at kunne lave syltetøj og geleer selv…

hvad gør du der er særligt for dig som andre ikke selv gør eller som du bare er stolt af AT du gør selv… ?

:tak:

Jeg er ikke ret meget gør det selv, jeg har leget lidt med at bygge ting i træ, men kun af nød.

Til gengæld er jeg ret fiks til lappeløsninger, og de ting der ikke kan lappes kan jeg leve med. Jeg er ufatteligt tolerant overfor små fejl i hjemmet. :tihi:

Egentlig betragter jeg det som en selvfølge, men flere veninder er meget imponeret over, at jeg selv skifer mellem sommer- og vinterdæk.

Jeg er desværre ikke en udpræget god håndværker, så hvis noget skal være pænt får jeg som regel min eks til det - ellers kan jeg lave det meste selv - det ser så også bare ud derefter :tihi:

I øvrigt vil jeg lige - igen - fortælle, at jeg har erfaret at gaffatape og plaststrips kan reparere det meste man har brug for :ok:

Andre gør-det-selv-folk med, ehm, variabelt resultat… http://thereifixedit.failblog.org/

så meget som overhovet muligt…
Jeg elsker bær og nyder det at lave syltetøj, så det gør jeg virkelig gerne selv.
Vi laver hvert år noget ved vores hus og vi har endnu ikke købt os til hjælp. Patrick er elektriker (er i et forsyningsselskab nu men kan også lave noget der er mindre strøm i end 10000 kilo volt som jeg mener det hedder) og har tit kunne skifte et el stik tilgengæld for at de lige hjalp med lidt tømmer arbejde eller vvs (vi lavede lidt om i vores køkken og skulle havde hjælp med en bordplade og vi skal havde ordnet vores gulvvarme på vores toilet)

Vi ringer ofte til vores forældre for at få hjælp… Lige i år hedder det projekt have og der gør vi virkelig alt selv og vi har selv sået og skal hente stiklinger ved vores familie… Det er så sjovt at se ting spirer og gro. Men jeg skal også til at male udhæng snart og jeg glæder mig… Men her hedder det virkelig så meget som muligt

Jeg har tegnet, målt op og bygget vores køkken og vores træterrasse. Selve bygning i stort samarbejde med min mand. Han er slaven, jeg er hjernen :tihi:
I gamle dage (inden min sygdom) tapeserede, malede, satte jeg hylder/lamper op selv.
Nåe ja dengang jeg var den lykkelige ejer af en visa reparerede jeg den selv for det meste. Det er fordelen/ulempen ved at have en storebror der var mekaniker, når jeg kom ned på værkstedet og sagde: der er noget galt med min bil, så fik jeg stukket et stykke værktøj i hånden med ordrene: Så lav det!..:tihi:

kort sagt alt det jeg ikke kan få andre til at gøre for mig :slight_smile:

jeg har ingen problemer med at skifte stikkontakter, vandhaner, skille afløb ad osv. men jeg har heller ingen problem med at stille mig op og se meget “hjælpeløs” ud, hvis det resultere at jeg kan få en eller tilfældig mand til at skifte hjul på bilen i regnvejr osv.

Før i tiden gjorde vi praktisk talt alt selv - grænsen hed stærkstrømsarbejde og de større blikkenslageropgaver :slight_smile:
Vores hus er gammelt og især Jan har altid nydt at tulle rundt med diverse små projekter…
Men jeg ahr hjulpet med til både at rive køkkener ned, bygge nye op, bygge vores havestue, nye badeværelse, løbegård osv osv osv…
Idag er det noget mere begrænset… vi er sg* blevet nogle gamle drys!!! :klapper: som heller ikke længere har den samme tid…
Sommerens store projekter kommer til at hedde indhegning af haven, nyt tag på udestuen og værkstedet - de to sidste betaler vi os nok fra… som sagt, vi er nogle gamle drys :smiley:

Dog sætter jeg en stor ære i at lave min mad selv… god mad vel at mærke…

Jeg kunne ikke drømme om at få en maler ud til mit hus - ikke med mindre det er til lofterne, som jeg ærligt ikke længere gider at slås med…

Jeg har tidligere syet alt mit tøj - grænsen gik ved sokker/strømper og overtøj… Nu er der planer om en gevaldig kur og så har jeg i stedet valgt at forny sommergarderoben billigt på diverse kræmmermarkeder… Og så lave nyt tøj i takt med at jeg er nødt til det :slight_smile:

Havearbejde har jeg egentlig aldrig gidet :ups: Så hvis der er nogen som bor i lejlighed og saaaavner at rode i jorden, så er der en have i Rødovre, som vil eeeeelllske at få jer på besøg med jævne mellemrum :muhaha: Der gives næsten helt frie hænder - dog med hensyntagen til vores økonomi og kattenes velfærd :slight_smile:

Jeg er vist bedst når noget skal rives ned og ødelægges, det er sjaw :tihi:

Der var en gang jeg bagte alt selv, nu bager jeg kun engang imellem, når jeg får lyst til det :slight_smile:
Men ellers laver jeg stort set alt vores mad fra bunden - ikke noget med dåsetomater hjemme hos os :slight_smile:

Men ellers laver vi stort set alt selv, kan ikke huske vi har haft håndværker til noget :slight_smile: Strøm roder vi ikke selv med, men der ringer vi bare til udlejeren :høhø:

Jeg laver det meste selv, har selv indhegnet haven dog med hjælp.

Laver selv små reparationer både hos mig selv og mine forældre. Og har selv tilsluttet min opvaskemaskine.

Meen jeg må da spørge om hjælp, især hvis det værktøj jeg selv har ikke rækker (havde bla hjælp til at få klippet min hæk ind sidste år - der slog min egen hækkeklipper ikke til)

Så er det godt vi kan bytte gør-det-selv hjælp :slight_smile:

Nemlig :høhø:

Jeg gør alt selv - selv sex (for tiden)!! :smiley: :stuck_out_tongue:

  • derudover, så har jeg f.eks. selv lavet en del af mine møbler,
  • min trailer har jeg selv lavet (ikke ‘fixet’ - lavet/konstrueret!)
  • jeg vedligeholder selv min bil(er),
  • jeg kan “alt” indenfor alm. håndværk - jeg er vokset op i et hjem hvor det var sådan og mine hænder er skruet godt på…

Jeg har 140 kvadratmeter “hobbyværksted” til mine gamle/klassiske biler og derude har jeg naturligvis værktøj til de fleste former for almindelig håndværk… (træ/el/smede/vvs) :slight_smile:

Alt til det modsatte er bevist (pånær at indstille min mands nye ur. Det kan jeg simpelthen ikke finde ud af eller også interessere det mig ikke nok til at læse brugsforvirringen) :høhø:

Alt der ikke har med EDB /el at gøre det holder jeg mig langt væk fra…

Men bilen, huset, madlavning/bagning og andre ting gør jeg selv . Læser om det eller snakker med nogen om det inden jeg giver mig i kast med noget.

Åh jeg er jo gift med en gammel tømrer, så “vi” laver da en del selv. Maler og træarbejde står gemalen for, mens jeg venligt dirigerer og kommer med opmuntrende tilråb :pisk: :høhø: Næste projekt er nyt gulv og nyt loft i stuen. Til gengæld er det forbudt at han piller ved el - én ting er at huset risikerer at brænde ned om ørerne på os, hvis noget går i hegn - men forsikringen dækker jo heller ikke i det tilfælde. Så el er forbudt, hvis det drejer sig om ret meget mere end nye stikkontakter. Tidligere har han også knoklet med at lægge fliser selv, men jeg vil gerne have ham i mange år endnu, så den slags er han fritaget for nu om dage. Han har lige renoveret hankatterum/mors kontor - nyt vinyl på gulv og væg, glasvæv osv. og det er blevet rigtigt fint :ok: Han er nu praktisk nok at have :hjerte:
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;859793] Han er nu praktisk nok at have :hjerte:
[/QUOTE]

Ja, jeg har også godt overvejet at anskaffe mig én - om ikke andet så til at slæbe tunge ting :wink:

Jeg laver en del selv. I en grad så jeg engang fik at vide, at jeg jo egentlig slet ikke havde brug for at have en mand i huset!

Men der er også ting, jeg enten ikke laver eller bare ikke laver mere. Jeg har seriøst brug for at få rettet på nogle tagsten, men jeg skal ikke selv derop og kravle - selvom jeg egentlig ikke har højdeskræk :slight_smile: Jeg har også forsøgt mig (med held) med at skifte hjul, men foretrækker ærlig talt at betale mig fra det :slight_smile: Hvis jeg havde økonomien til det, ville jeg også gerne betale mig fra at gøre rent :slight_smile:

Til gengæld kan jeg godt lide at lave mad, bage (helst kager), ordne have, samle møbler, male/bejdse - og så er jeg i høj grad min fars datter og arbejder tit efter det forhåndenværende søms princip. Det vil sige, at min indhegning ligner noget klamp - men den virker :rock::rock:

Næsten alt her hos os er gør det selv. Jeg har nemlig min helt egen gør det selv “handy man” og han er perfektionist til fingerspidserne, så han er af den overbevisning, at gør man det selv, ja så bliver det gjort ordentligt uden fejl.

Til vores kobberbryllup lavede jeg derfor en fuldvoksen “handyman” dukke som var iført en af hans arbejdsskjorter og udslidte tømrerbukser. På hovedet var påsat et forstørret billede af hans ansigt, hvor han, efter en hård gør det selv dag, sad og sov i sofaen. Den var ond jeg ved det godt. Men han fik et par helt fine nye tømrer bukser i gave. :høhø:

Det var jo en kærlighedserklaring over alt det store arbejde han igennem tiden har udrettet her i hjemmet. Underligt nok blev de nye arbejdsbukser ikke i samme grad nedslidt i årene efter, og her til vores sølvbryllup for 3 uger siden, så er de blot blevet alt for små uden, at være sønderlig slidt. Men det er der nu rigtig mange gode og forståelige grunde til.

Vi havde f.eks for nogle år siden et lille projekt der hed nedrivning af gammel carport og terrasse samt lægning af 200 m2 indkørsel og havegang. Der havde vi proffesionelle håndværkere på stenlægningen. Vi kom hjem fra arbejde og de var startet oppe fra huset, på trods af vi udtrykkeligt havde bedt om, at der blev startet ude fra vejen. De 20 m2 de havde lagt lå som kong volmers … så de proffesionelle blev omgående fyret og vi pillede det hele op, og lagde dem selv. Det gør det selv projekt tog dog næsten livet af os, så gør det selv ånden forsvandt som dug for solen efter, at carporten på 50 m2 var rejst.

Derfor er vores terrasseprojekt og en del andre projekter heller ikke blevet færdige endnu. Tiden og kræfterne har ikke siden, været den/de samme

Når jeg tænker på, hvad vi i de 19 år vi har boet her, har revet ned og bygget op indvendig (badeværelse/køkken alrum/tagetage/klinkegulve), hvad vi bla. har fældet af træer i vores sparsomme fritid, ja så bliver jeg helt svedt, og tænker bare man i dag havde tidligere tiders energi og kræfter. Det har været skønt, at gøre tingene selv og især, at bruge hjernen/kroppen på en anden måde end vi gør i arbejdslivet.

Store fremtidige gør det selv ting står på nyt tag samt udskiftning af vinduer i hele huset. Taget er måske en udfordring vi overvejer, at få hjælp til, da vi påtænker at rejse gavl på 2 sider, og så er det et noget større projekt end bare, at hive gamle tegl ned og lægge nye op, men vinduerne klarer vi selv.

Jeg glæder mig dog til den dag, jeg bare kan bruge fritiden på, at gå ud og småpille lidt ukrudt, hyppe lidt kartofler og andre grøntsager i den køkkenhave jeg forhåbentlig engang får overskud til, at få og holde.

Nyde et paradis af smukke bede og blomster, istedet for de oseaner af græsplæne vi har nu (for nemheds skyld) Sidde i skyggen fra vores dejlige hængebirk og læse en god bog med missen ved min side. Vi snakkede faktisk forleden dag om hvornår det mon blev muligt :?. Mandens svar var - ALDRIG. Jeg tror han har lidt ret - men håber det ikke.

Manden har altid sagt, at han ønsker sig et drivhus og en ruhåret fox terrier når han går på pension. Drivhuset bygger han sgi nok selv den dag det bliver aktuelt, men den ruhårdede får han aldrig :muhaha:

Udover det er der massere af tidligere gør det selv ting, som jeg ikke længere udfører, såsom syning af tøj - strikke - hækle - sylte - bage. Har dog lige syet nye gardiner til stuen (af ren nærighed) nægtede at give kr. 15.000,00 for, at få det gjort ude i byen.

Mvh
Yvonne

Hm. Jeg har da syltet en masse og bagt og sådan noget gennem tiderne. Det er mig der hænger lamper op og sådan noget med strøm i (dog var det Manden der fik lov at rode med at sætte vaskemaskinen til for jeg ku’ ikke nå til det)

Jeg kan godt lide at lave mad fra bunden når jeg har tid til det, Men jeg har heller ikke problemer med pommes frites og fiskepinde de dage hvor jeg ikke har.

Nåh ja … det er selvfølgelig ikke helt “gør det selv” - men her i huset er det mig der griller. Jeg tror dårlig nok Manden ved hvordan man tænder for vores (gas…)grill…

Til gengæld sidder han og fedter med at digitalisere alle sine modeltog i øjeblikket, og lodder og regerer med små bitte dekodere :slight_smile: Til gengæld finder og køber jeg dem så på internettet for sådan noget som at bestille ting i udlandet påstår han at han ikke kan hitte ud af :dokdok:

Computere er vi nok nogenlunde lige gode til på hver vores område. Jeg kan sagtens skille en ad og sætte nye dele i og det kan han osse. MHT styresystemer er stuen delt nøje op, Windows i min og børnenes afdeling og Linux ovre ved Manden. DET holder jeg mig fra…