[QUOTE=Cecilie;1244553]Efter at have kigget på hjemmesiden igen, er der noget som slog mig, så nu kommer der et kontroversielt indspark om noget lidt andet (undskyld). Jeg står jo selv i den situation, at jeg kun må have én kat for mit boligselskab, og jeg har derfor snakket med mange herinde samt med de opdrættere, jeg har besøgt, om det vil være synd for en kat at være enekat, for så vil jeg naturligvis ikke anskaffe mig én. De fleste herinde anbefaler jo, at man får to killinger sammen, så de kan underholde hinanden, og nogle opdrættere (dog ingen af dem, jeg har snakket med) siger endda, at de slet ikke sælger killinger som enekatte.
Men på den anden side viser al forskning, at katte ikke er obligate flokdyr som mennesker og hunde, og når man kigger på kattenes territorier på hjemmesiden ovenfor, så overlapper de ikke nævneværdigt. Kattene opsøger altså ikke hinanden for selskabets skyld, og der står ligefrem, at selv katte med overlappende territorier bruger dem på time-sharebasis, sådan at de ikke er ude samtidig og risikerer at løbe ind i hinanden. Det eneste tidspunkt hvor de fulgte katte interagerer er når de slås. Selv i familiegrupper af beslægtede hunkatte, som lever vildt i naturen, bruger kattene en stor del af tiden alene, når de jager og afpatruljerer territoriet. Så derfor spekulerer jeg på, hvad det egentligt er for et behov, som samboende katte får opfyldt? Især samboende hankatte (kastrater), som i naturen og i fertil tilstand altid ville leve alene og kun møde andre katte for at slås eller parre. Og jeg spekulerer også på, om enekatte rent faktisk er ensomme, eller om de bare keder sig?
Er det naturstridigt at holde en (han-)kat som enekat, hvis den aktiveres godt? Eller bør alle katte være flokkatte med mindre de absolut ikke kan? Er der lavet forskning på, om samboende katte generelt er mere eller mindre stressede end enekatte? Jeg spørger selvfølgelig, fordi jeg er meget fokuseret på at gøre det rigtige for min fremtidige kat, også selv om det rigtige måske er ikke at få ham overhovedet. Men på den anden side synes jeg også, det er interessant, at kattene selv i høj grad vælger singlelivet, når de selv har mulighed for at bestemme. :?[/QUOTE]
Katten nedstammer fra solitære arter af vildkatte, der lever alene undtagen, når de mødes og parrer sig. Det er ligesom rævene fx. Dette betyder, at de er solitære dyr. Inddelingen sker via Carl von Linnés system, og det solitære ligger sådan set fast i hardwaren, da evolution jo er en fremadskriden proces uden slutmål og ikke en tilbagegående, MEN man kan også være domesticeret - og det er tamkatten. Felis Domesticus kalder nogle forskere den endda. Begrebet “semi-solitær” debatteres - det har været anvendt populært i stedet for ordet domesticeret, men domesticeret er det korrekte ordbrug fagligt. Forklaringen på dit spørgsmål findes derfor her. Når du domesticeres, så øges din tolerancetærskel over for andre arter og egen art - men en kat er grundlæggende solitær og kan derfor let klare sig alene. Om den så vil trives alene inden for er en anden snak - men her taler vi miljø i stedet for dens arv - og her vil en kat mere som oftest berige miljøet for en tamkat
Og jeg er nødt til lige at rette dig, fordi det er et af mine hjertebørn: Man ved ikke om hunde nedstammer fra flokdyr. Det er en udbredt antagelse, som aldrig er bevidst. Faktisk ved man ikke, hvor de stammer fra. Meget tyder på et hundelignende dyr, der var fader til både hund og ulv, og som er uddød i dag eller Negev Ulven, som er solitær. Ferale tamhunde danner heller ikke flokke men grupper, lige som tamkattene