Inspireret af et andet indlæg og grundet min egen nysgerrighed:
Foretrækker du hankatte eller hunkatte?
Og hvorfor?
Jeg er mest til hankatte. Min erfaring er at de er mere rolige i sind og meget mere tålmodige. Min hunkat er strid, hysterisk og ja, en rigtig kælling!
Er der egentlig den store forskel, når de er neutraliserede? 
Altså, det siger de kloge jo der ikke er.
Men det er ikke min erfaring… Jeg ser tydelig forskel på om det er en hun eller han.
Jeg foretrækker generelt lalleglade kastrerede hanner
Jeg har ikke så meget erfaring at bygge det på, så det er derfor jeg spørger Jeg har jo kun haft Tarzan (kastrat) indtil for kort tid siden… Haylee og Gwendo er begge MEGET anderledes end Tarzan - men det er jo race- og aldersbetinget… Hmm, men okay, Haylee er en lille dramaqueen, og kan blive ret så hysterisk (og skrige rigtig højt), hvis hun ikke synes, hun får nok opmærksomhed 
Gwendo er bare sådan en …ja, lalleglad, tyk klumpedumpe 
Jeg foretrækker neutraliseret hunkatte
Min oplevelse er at de er meget mere til hygge i sofaen. Ellers synes jeg ikke der er den store forskel på en han eller en hun kastrant.
Stod jeg og skulle vælge mellem to killinger, en af hvert køn, ville jeg sikkert vælge hankatten … jeg har altid foretrukket hankatte … meeen, når det er sagt, så kan jeg nu lumsk godt li’ Gimpens særheder og Bambinas rødhårede temperament 
Enig med Lone : Jeg er mest til hankatte. Min erfaring er at de er mere rolige i sind og meget mere tålmodige. Min hunkat er strid, hysterisk og ja, en rigtig kælling!
Jeg har stadig tilgode at fave fertil han
Men fertile damer, kastrater af hvert køn… alle findes her i huset Jeg vil sige at indtil Lucky kom ville jeg til enhver tid foretrække piger, men Lucky og Tin hygger sig vildt sammen, og der ER forskel på han og hun kastrat her i huset
Jeg kan simpelthen ikke sige, hvad jeg foretrækker… Måske 10% overvægt til pigerne.
Nøjagtigt som Lone foretrækker jeg hanner. De er bare … sødere.
Lige nu har vi - højst usædvanligt, 2 af hver. Ellers har vi aldrig haft mere end en hun af gangen, og det har altid været hunnen der var “kællingen” i flokken. Hannerne er bare mere easygoing. Også selvom begge parter er neutraliserede.
Hvis jeg havde valget mellem en hysterisk hunkat, der hylede op, hver gang tingene gik hende imod og en slaskedukke af en hankastrat, man kan gøre hvad som helst ved, så er jeg da heller ikke i tvivl om, hvad jeg ville vælge
Men en hunkat med masser af personlighed, der både vil nusse og lege og slåsse, er IMO mindst lige så sjov og dejlig at bo sammen med som en hankastrat 
Så egentlig vil jeg gerne have begge dele (som jeg sjovt nok også har ;))
Altså nu har jeg hunkatte og har aldrig haft andet så jeg kan ikke rigtigt udtale mig om hvad jeg bedst kan li… Men ville ikke have noget imod at vælge hunkatte igen!
Jeg har aldrig oplevet, at det har været kønnet, der afgjorde, hvor kælen en kat er.
De mest kælne katte jeg har haft i nyere tid, har været 2 blå hunkatte - skal jeg så mon udlede, at blå katte er mere kælne 
Jeg har haft masser af kælne hanner - og masser af kælne hunner.
Af begge køn har jeg også haft katte, der er knap så kælne og kontaktsøgende.
Min konklusion er derfor, at kønnet ikke er afgørende, men kattens personlighed.
Overfor hinanden kan der derimod være forskel. Dér synes jeg fertile hunner kan være kællinger og fertile hanner kan i høj grad være dominerende.
Indtil de er steriliserede / kastarerede, så er jeg mest til hunmisser af en række indlysende grunde. Derefter kan jeg faktisk ikke mærke forskel, så for mig er det underordnet.
[QUOTE=Vivi_Fletcher;712364]
Min konklusion er derfor, at kønnet ikke er afgørende, men kattens personlighed.[/QUOTE]
Og der har hannerne altså en anden personlighed end tøserne, hvad det er lige præcist ved jeg ikke, men de har noget jeg bare falder for… og det er dælme ikke fordi jeg ikke kan lide tøserne, for det kan jeg bestemt, men drengene har noget som bare går rent ind hos mig
Skægt nok at lige de træk faktisk er dem der er brug for, hvis ikke de lige boede i huse og blev passet op af menneskene :cool2: Det er faktisk noget af det der fascinerer mig ved katte, vi kan sætte vores præg på dem, avle os ud af og til, og så hviler de alligevel så meget i sig selv at naturen kan tage over helt og aldeles og “glemme” alt vores påvirkning på godt og ondt.
Jeg stod i går og talte med en anden opdrætter på udstillingen.
Vi var enige om, at kriteriet for at blive “fastboende i husstanden” er, at katten skiller sig ud og ikke er “kedelig”.
Jeg har naturligvis haft mange abyssiniere i tidens løb, og der er bare forskel på deres sind - det jeg kigger på, har ikke været kønsbestemt, men har i høj grad været liniebestemt.
Men måske der er forskel på, hvad det egentlig er vi værdsætter hos vores katte
[QUOTE=Vivi_Fletcher;712393]
Men måske der er forskel på, hvad det egentlig er vi værdsætter hos vores katte :-)[/QUOTE]
Klart. Det er jo også derfor folk foretrækker forskellige racer. Nogle mennesker ville blive splitter ravende sindssyge af at bo sammen med siatalerne eller aby eller andre livlige racer, mens andre ville kede sig ihjel med en af de rolige racer.
Og selvfølgelig finders der da sikkert en rolig aby og en superlivlig perser, men det er ikke det man forbinder med racerne
Jeg vil gerne ha’ livlige katte som samtidig gider sove sammen med mig, helst under dynen. Det er siatalerdrenge gode til at opfylde
[QUOTE=TrekkieGrrrl;712408]
Jeg vil gerne ha’ livlige katte som samtidig gider sove sammen med mig, helst under dynen. Det er siatalerdrenge gode til at opfylde :)[/QUOTE]
Det er mine abypiger også - og jeg elsker det!
Men det skal være en gad, der gider ligge stille.
Jeg er ubetinget til hunkatte, da jeg godt kan li’ deres til tider hysteriske attitude. Jeg synes der er temmelig stor forskel på kønnene, en hunkat har meget mere charmerende ‘modstand’
Ud fra de få killinger jeg har opdrættet, har der været relativ stor forskel på kønnene, allerede få uger gamle …Hankillingerne har næsten været belastende kælne, og forlangte mere eller mindre at være i hænder i alle deres vågne timer
Det er alligevel lidt skægt, at så mange af os har præferencer. Jeg ved godt at man ikke bare kan tage alle katte af et givent køn over én kam, men allivel sjovt at mange af os ser en eller anden forskel. Jeg har jo også selv en hunkat, selvom jeg mest er til hanner. Og skulle jeg vælge mellem han og hun i et kuld, så er der ret stor sandsynlighed for at jeg vælger hannen… Af en eller anden pudsig årsag.