Har du din egen mail-adresse?

:slight_smile:

Har du din egen mail-adresse, selvom du bor sammen med din partner ??

Jeg kender flere par, der kun har én mail-adresse - og det er som regel mandens. :cool:

Det tænder mig lidt af, når jeg skal skrive noget veninde-fnidder-fnadder - at han så skal læse det først :tihi:

Hvis jeg havde en partner, ville jeg under ingen omstændigheder have fælles mail-adresse med ham - ikke for at skjule noget som helst - men lidt privatliv må man vel have ? :inlove:

Har du din egen mail - eller deler du med din partner ?? :?

Tøhø. Jeg har tre - nej, vent, fire - mailadresser som er mine egne. Thomas har vist fem - eller måske seks? :tihi:

Jeg har min egen bare rolig - mine mænd læser ikke mine mails - LOL

Men jeg overvejer at oprette tre til Tip, Eddie og Nanoq… :slight_smile:

Nej helt enig - jeg ville også fastholde min egen gik jeg ind i et forhold hvor vi fx boede sammen. Jeg modtager klienter på min mail, og det er fortroligt, så min PC er lukket for andres øjne og især min indboks.

MVH

jeg har vist ca 5 private mail adresser samt yderligere 6 arbejdsmail :slight_smile:

Jeg har af gode grunde min egen, eftersom jeg bor alene. Da jeg var i forhold havde vi også hver sin, men ikke sådan tophemligt. Var der noget der skille tjekkes, kunne vi godt gøre det for hinanden.

Vi har hver vores - faktisk tror jeg, vi begge har flere… vi modtager hver især post, som ikke interesserer den anden - er det af fælles interesse deler vi det. Vi har da også hver vores computer…

Jeg har altid haft mine egne mail-adresser, osse dengang jeg var gift … vi åbnede heller ikke hinandens breve.

Selvfølgelig har vi hver vores mail adresser, alt andet ville da være stupid da det er så let at oprette en mail adresse.

Jeg har også min egen og det har min kæreste også. Min mor er specielt glad for at sende mig kædemails og sjove billeder og dem tror jeg ærligt talt ikke at min kæreste finder interessante. men hvis det er noget der er interessant for os begge så viser vi da bare hinanden de mails. Vi har også hinandens koder for man kan jo stå i en situation hvor den anden er nødt til at tjekke for en og der er det smart at kunne :rock:

Jeg har 2 selv , og det har Sejr også . . Vi kunne ikke drømme om at skulle have fælles . Også når den mail adresse jeg bruger mest hedder sejr LOL

Herhjemme har vi hver vores. Jeg har to forskellige: en til privatbrug og en til henvendelser omkring mit rotteopdræt + den jeg tilmelder mig med på forums. :slight_smile:
Vi har også hver vores computer.

Jeg har også mine egne adresser…
Så bare rolig Tut…du sender bare alt dit fnidder-fnadder…han ser det IKKE :stuck_out_tongue:

Jeg har så også ikke mindre end 1 stationær computer og 2 bærbare…som han heller ikke må bruge.:thumbup:
Han må bruge hans egen gamle med håndsving :tihi:

Jeg har mange mailadresser, og jeg deler dem kun med kattene :tihi:

Men nu har jeg jo heller ikke andre at dele dem med. Skulle det nogensinde ændre sig, ville jeg dog stadig have min mail i fred.

jeg har også alle mine private - og henter dem på min maskine og gemmer dem ikke på serveren…

så det er kun mig der læser mails til mig…

i min verden er det omgående fyringsgrund at læse andres post… uanset om den er elektronisk eller er kommet i en rudekuvert… brevhemmelighed er nu brevhemmelighed i min optik :slight_smile:

Naturligvis har vi hver vores mailadresse(r) og vi har også hver vores PC’ere - vi deler jo heller ikke tandbørste?
Vi har hver vores @robdrup.dk mailadresser, og så diverse til junk, konkurrencer mm.

Jeg synes også det er frygteligt, når en partner skriver mails fra, som oftes, mandens mailadresse.
Bliv dog selvstændig…

Og a propos spørgsmålet: har du din egen computer?

//youtu.be/miaAC3d4RDU

:tihi:

I mange år havde vi kun en fælles mailadresse…
For at undgå at sidde og læse hinanden post, benyttede vi os så af postprogrammets mulighed for at oprette forskellige mapper - så der var en mappe til mig, en mappe til Jan og en mappe fælles post…
Kom der mail fra en fx jeg ikke kendte, endte mailen altid i den fælles mappe, med mindre man havde husket at oprette afsender i sin egen mappe… Men det var faktisk ikke det store problem - ofte kunne man jo se på enten afsender eller header om det var noget som var relevant for en eller ej - også uden at begynde at sidde og læse mailen…
Det fungerede glimrende… Men kræver selvfølgelig at man er villig til at respektere sin partners ret til privatliv…

Idag har jeg tre forskellige mailadresser - en til butikken, en til privat og en til diverse spil og forums… Jan har også endelig fået sin egen i stedet for den gamle fællesmail :slight_smile:

Vi har hver sin pc…ikke fordi min mand ikke må læse mine mails (hvis han gad) - men min pc og mine programmer - skal han holde snitterne fra…nemlig ja.

Ja, vi har hver vores udvalg af private emailadresser, men vi har dog også en fælles emailadresse, som vi begge kan skrive fra og modtage på. Vi har begge droppet de konventionelle emailprogrammer og har sat alt mail op i vores gmail - så er det tilgængeligt alle steder, og det hele er samlet et sted. Gmail er fantastisk med den slags - især muligheden for at du selv kan vælge, hvilken emailadresse du vil sende fra, så jeg kan fx. sende og modtage fra min @vorbeck.nu adresse inde på gmail.

Vi har hver vores egen computer og egne mailadr.
Carsten synes selv han er en “ørn” til computere - meeeeen det er altså en sandhed med modifikationer :klapper:

Vi åbner aldrig hinandens private breve.

En mobiltelefon er også en privatsag her i huset, og ingen kunne drømme om at åbne/læse sms’er på den andens mobillos.
Kun i sjældne tilfælde tager vi hinandens tlf. hvis vi ikke selv er i nærheden.

For det ikke skal være løgn, så har vi også hver vores bankkonti - altså ikke fælles økonomi.

And yet SO in love :hjerte:
Det ene udelukker heldigvis ikke det andet :tihi: