[quote=lenschow;189284]Ja desværre.
I mit barndomshjem forsvandt kattene en efter en. Mussi på 25 år, Sorteper, som gik, var væk i to år, kom igen, så min mors nye kat, og gik sin vej - til vores store sorg.
En jæger skød også en af dem og smed den på min mors trappe.
En hel del kom slæbende hjem - med hele bagkroppen i laser - de var kørt over af toget.
Jeg kan blive ved…
Thomas i laden forsvinder også med mellemrum. Sidst i to døgn - nu er han her igen.
Mine triste erfaringer er en af årsagerne til, at han søger et hjem nu, selv om jeg elsker den kat højt.
Så ja - jeg har mange erfaringer af den triste slags. Og alle er de stort set endt i uvished.
Hertil kommer alle de katte, som jeg har forceret veje og trafik for at slæbe i halen ind i siden, nogle af dem skrigende og i live - de SKULLE bare væk fra vejen - alternativet var værre! - og så stå der i regnen, tudende ved en død kat eller en delvis død og vente på Falck, der kommer og henter/afliver, mens de øvrige biler bare suser forbi.
Ja, jeg har én gang oplevet en overkørt kat der ikke var død, og jeg må indrømme at den hakkede jeg selv én på låget med en mukkert vi havde bag i bilen.
Jeg er en pylderskid, men det kunne jeg ikke se på, så kan jeg altså godt slå ihjel.
Sidst det skete oprettede jeg en tråd om det herinde. Der fik jeg nemlig hjælp fra en uventet kant - hos nogle virkelige bonderøve, som viste sig at have meget mere hjerte end jeg troede.
Men alt i alt oplevelser jeg gerne ville have undværet.[/quote]
Sagde Dorte.