Du kan evt. bare tagge mig i tråde ved at skrive et @ og min navn bagefter, så får jeg det også at vide. Imellemtiden har jeg så (endelig ) fået læst hele tråden igennem. Jeg kan til det jeg ellers har skrevet fortælle at min der er stadie 3-4 stykker fik det konstateret i forbindelse med en blodprøve med ved gentagne urinvejsinfektioner. Han havde ingen symptomer i starten heller, udover at han måske var lidt glad for at drikke. Han blev nødt til at blive opereret for oxalat sten. Det klarede dyrehospitalet rigtig fint, de sørgede for at han blev ekstra hydreret undervejs og overvåget nøje efterfølgende. Det virker ikke til at der er sket nogle synderlige ændringer siden vi fik styr på hans medicinering og på urinvejsinfektionerne efter hans oxalat sten blev fjernet.
Min første huskat blev diagnosticeret for 12 år siden inden man havde SDMA som værdi eller kiggede på protein i urinen eller blodtrykket, men kiggede på urea og creatinin. Hun var først under mistanke for tandproblemer. Hun havde tabt sig og vi havde været hos dyrlægen som gav os antirobe for tandkødsbetændelse. Vi kom igen 10 dage efter, hvor hun havde det skidt. Hun havde der i blodprøven et indhold af urea på 46,4 mmol/L og creatinin på 1202 mikromol/L. Hun var indlagt et par dage, og kom nogenlunde i balance, jeg fik hende hjem hvor hun var ved at crashe igen for mig, men via elektrolytvand givet i munden (ville hun heldigvis gerne have) i doser á ca. 10-20 mL af så mange omgange at hun fik ca. 100 mL væske ekstra om dagen kom hun i balance. Hun fik kun nyrediæt i tørkost og så masser af vådfoder (Topic fra Aldi, for det var det hun ville spise, og jeg troede på vådfoderet var vigtigt selvom jeg spurgte mange dyrlæger dengang, der ikke mente det var. De ved heldigvis ofte bedre nu), og så brugte man dengang anabolske steroider givet som injektion hver 3. uge som appetit fremmer og muskelopbygger. Det fik jeg lov at give hende selv (min dyrlæge søgte så hut jeg visker Fødevarestyrelsen om tilladelse til at jeg måtte få en flaske hjem og give hende). Det der hjalp meget for os var at hver gang hun var ved at crashe, så tog vi et par dage med ekstra vand. Hun kom selv når hun hørte at jeg sugede vandet op i en sprøjte (det var vist bare alm. vand efter vi fik hende stabiliseret). Hun fik 2 år mere, så havde hun det ikke godt længere. Men i betragtning af dyrlægens bekymring, hendes dårlige tal og tilstand da det blev opdaget, og de få muligheder der var dengang, så var 2 år vist meget godt klaret. Nå ja, hun kastede i øvrigt ALDRIG op. Så hun har tydeligvis ikke døjet af for meget mavesyre, som typisk er det der får dem til at kaste op.
Min nuværende nyrekat er også diagnosticeret inden SDMA blev udbredt at bruge herhjemme. Han har altid eeeeelsket græs, så der var det i starten svært at vurdere om det var fordi han altid fór ud og spiste det at han kastede op eller hvad… Men senere fik jeg set et system i at det især var når han ikke havde spist et godt stykke tid (f.eks. om natten hvor han havde sovet) og så spiste godt. Det gav ham tydeligvis også en vis grad af madlede, og ofte ville han så ikke længere havde det med han havde spist da han kastede op. Men det fik 1/3 omeprazol dagligt styr på. Han er stadig i topform, og har været det de sidste 4 år siden vi fik styr på hans medicinering.
Mht blodtryk, så er det svært at sige. Vi havde ikke bil da min fik diagnosen for 6 år siden og vi havde 1 1/4 - 1 ½ time til dyrlægen med bus og skifte inde midt i Århus. Min er så meget nervefast og vant til at rejse, så vi tog da bare turen og fik det målt, efter vi havde siddet i et roligt afsides rum et stykke tid. Men er din en der stresser vildt over sådan en tur duer det jo, som du skriver, ikke. Der kender du din kat. Men 1. har du overvejet at få et af de der Falck abonnementer, der sørger for kørsel til og fra dyrlæge? Eller 2. er der en mobil dyrlæge, der kunne komme ud og måle hjemme hos jer?
Der er flere kloge hoveder herinde, men jeg kan altså også anbefale at få fat i din kats blodprøver mv. og få lavet et indlæg hvor du fortæller om ham, hans symptomer, tvivlen ang, medicin og operation. (Vær dog opmærksom på at nogle er fra USA/lande hvor de går meget længere end med behandling af katte, selv med min nervefaste kommer jeg aldrig til at bruge f.eks. EPO)