hej alle
jeg var oppe og diskutere lidt med min mand igår… han vil have vores 2 neutraliserede mcoer testet for HCM og jeg mener det er fjollet…
er der nogen ide i at gøre det ?
mandagshilsner
Gitte
Hey Gitte
Mit klare svar ville være NEJ.
Men…vend spørsmålet om hvad vil i bruge svaret til ?
- hvis det nu viser sig at katten har hcm? tja i ved nu så at denne skal formentlig død af det hvornår ? det kan man ikke sige noget om… den kan leve i mange år eller ganske kort tid.
- i skal nu gå og kigge på den, vide at den har en hjerte fejl… og “snart skal dø” (måske) hvordan tror du det er ? Og så kan den nå at blive syg og dø af tusind andre ting.
- katten viser sig pt. fri for HCM, men en scanning er kun et her og nu billed (lige som et alm. foto) det kan forandre sig. Og katten kan på et senere tidspunkt udvikle HCM. Så en scanning er ingen garenti.
- der er pt. ingen behandling der viser gode resultater, og pt. er de kun på forsøgs stadiet med medicinering af hcmkatte.
Snak, med din mad om hvad i skal bruge det til, kan i evt. rumme et dårligt resultat. Det kan nogen gange være dejligt at leve i uvidenhed og bare nyde sine dejlige katte.
Jeg skal hverken bestemme for el. i mod, hvad der er rigtigt for jer, og jeres katte. Men vi har faktisk fravalgt ikke at scanne vores kælekatte her i huset, men vores avlskatte bliver. Men det er udfra at jeg syntes det er vigtigt for mit avlsarbejde.
Pøj, pøj med det.
NB. hvis i scanner så tag til Kock på KVL. og få scannet der, så få i gratis dna test med. Samt i kommer til at indgå i den forskning der pt. køre på højtryk
Hilsen Pia
Enig -thumbs
Jeg kunne godt tænke mig at få at vide hvad der ligger til grund for din mands mening.
Er blot nysgerrig…og jeg har såmænd både en nej OG ja mening om problematikken -høhø
Fordelen ved at få testet kattene er så, at hvis de er positive for HCM, kan der opstartes medicinsk behandling i tide og dermed sikkert forlænge livet og livskvaliteten for kræene. Yderligere synes jeg personligt også, at det er positivt at deltage og bidrage til forskningen og være med til at kortlægge sygdommen.
Men som andre er inde på, så må I gøre op med jer selv, hvad I mener er det bedste for jer og kattene.
Mvh
Mariann Jensen
DK Gugs
tak for jeres svar 
min mand er den type der ikke kan klare usikkerhed og han er samtidig knyttet enormt tæt til kattene, så han er parat til at leve med et grusomt svar… han er mere nervøs for usikkerheden,.
han siger at selv om man tester for HCM og kattene har forældre der er negative, hvad det så indebærer end rent genetisk :? :? , så er der ingen garanti for at vores ikke har det og at vi derfor skal have dem testet…
jeg kan ikke lide ideen, for jeg vil som Free Jazz skriver hellere nyde kattene og er bange for svaret fordi han siger der ingen garantier er… jeg ved ikke om der er nogen af jer der kan kaste mere lys over den del ?
jeg kender ikke noget til sygdommen andet end hvad jeg lige har skimmet og kan se at de dør af det… men hvor mange har egentlig HCM??
Nu har jeg læst at der også er en tilsvarende sygdom hos mennesker… er der nogen sammenligning?? og vil det være et argument jeg kan bruge for at overtale ham til at lade være ? for jeg kan virkelig ikke lide det!
Jeg kan godt se pointen i at kunne medicinere sig ud af det hvis testen er trist… men er det et godt liv for katten på medicin resten af livet…
tak for jeres hjælp sålangt… håber jeg kan finde ud af en god indgangsvinkel.
Mange hilsner
Gitte
Jeg kan starte med at sige af jeg er enig med free Jazz
Dernæst kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide, Hvorfor skal alle katte bare sygelig gøres så meget :?
Det er efterhånden løbet helt af sporet med hvad en stakkels kat skal igennem, bare fordi vi mennesker læser om noget nyt i div fora eller magasiner. 
Nej jeg mener ikke at i skal teste bare for at vi skal støtte forskningen, lad dog opdrætterne om det, vi bruger det i vor videre avlsplaner, men en kælekat skal jo ikke formere sig, så hvorfor… :?
Der har altid eksisteret HCM, men nu er der konstant tale om det, og det er ved at nå højder
hvor det tangerer til vanvid -ked
Falder en kat død om af et eller andet -what Ja så bliver der råbt HCM. Det ville være rart hvis alle der påstod at deres kat var død af HCM, havde ladet dem opducere, for der er mange flere dødsårsager end HCM. -bleg
Lige mine tanker…
jeg kan forstå det, hvis der er sygdom i linerne, her er der tale om HCM… jeg synes ikke det er okay, at drage kælekatte med ind i div forskninger…
Uenig så det batter !! - Hvofor i himlens navn er det ikke aktuelt at skanne kælekatte… Hvis man som opdrætter har en anelse indblik i sygdommen, så ved man også at det ikke kun er avlskatte som bliver ramt af denne sygdom…
Hvorfor skal det kun være opdrættere som viser seriøsitet og ansvar ??
I guder - det er da den mest vattede indstilling jeg længe har set… Du skal ikke teste for du kan ikke klare mosten, hvis du får et resultat som ikke passer ind i Jeres liv… nej - nu må I altså stoppe…
Hvorfor i himlens navn skal de ikke have lov til at skanne og måske endda kunne give besked videre til opdrætter af katten…?? Se det ville da være guld værd som opdrætter at få at vide - uanset resultatet… Men det er måske kun os opdrættere som har rettigheden til at skanne vores katte ? Så er der vel heller ingen grund til at tage billeder af kattens hofter - også selvom man bare gerne vil kende/vide noget om sin kats sundhed generelt…
-uh -uh
Altså - Igen - total uenig !!
Der er så mange fællesnævnere, at forskningsgruppen v/Jørgen Kock arbejder sammen med forskning omkring HCM hos mennesker.
Om det så kan bruges som argument for test eller ej, er op til jer.
En ting skal I blot huske på:
Der findes flere andre hjertesygdomme end lige HCM, og de findes hos ALLE katte, uanset det er racekatte eller huskatte, og det samme gælder for HCM.
Jeg læste på et tidspunkt, at en MCO-opdrætter “for sjov” også tog sin huskat med, da MCO’erne skulle testes. MCO’erne gik fri, men huskatten havde HCM.
Hmm jeg ved sørme ikke hvad I skal gøre - jeg tror I skal finde ud af det selv, for jeg tror det er en meget personlig sag, hvorvidt man vil vide noget eller ej
Jeg støtter meget gerne forskningen af HCM på alle mulige måder, og har også sat mig ind i, hvordan jeg skal handle såfremt en af mine katte (gud forbyde det) skulle falde om en dag eller på anden måde indikere at det kunne være HCM den/de led af. For min egen og opdrætters skyld ville katten blive sendt til obduktion.
Jeg har endnu ikke fået scannet mine (kæle)katte, men har overvejet det rigtig tit. Især når familie til mine katte er døde af HCM -blåblå Men jeg har endnu ikke fået taget en beslutning om, om jeg kan lære at leve med en viden om at katten måske har en begyndende HCM osv. Jeg indrømmer blankt at jeg er i et dilemma der har gjort at jeg ikke er nået længere -rulleøjne
Jeg lever med at sandsynligheden er der i den race, jeg elsker, og prøver på bedste måde bla økonomisk at støtte den forskning der er. Og jeg har også besluttet at hvis en af dem skulle aflives en dag (gud forbyde det), så ville hjertet blive doneret til forskningen på KVL.
Det jeg nok vil sige er - at der er intet endegyldigt svar hvad der er rigtigt for Jer - I bliver måske ikke mere sikre og garanterede af at scanne katten (andet end lige på det tidspunkt I gør det), men det kan være en gavnlig viden for den opdrætter der gerne vil bruge det til noget, og selvfølgelig Jer selv et stykke tid efter. Beslut Jer for om I kan leve med den viden I får ud af scanningen - og være realistisk om at det ikke er en 100 % garanti.
Mange opdrættere gør hvad de kan i at scanne og teste avsldyr for HCM på det givne tidspunkt, og undgår at avle på klinisk syge dyr - og så kan der ikke gøres meget mere end at støtte forskningen. For mig betyder det aller mest at der er taget stilling, og at der følges med (ligesom i alle andre kattesygdomme) i udviklingen og de nyeste anbefalinger
Måske Jeres opdrætter også kan give et godt råd omkring hvad I skal beslutte?
Hmm jeg ved sørme ikke hvad I skal gøre - jeg tror I skal finde ud af det selv, for jeg tror det er en meget personlig sag, hvorvidt man vil vide noget eller ej
Jeg støtter meget gerne forskningen af HCM på alle mulige måder, og har også sat mig ind i, hvordan jeg skal handle såfremt en af mine katte (gud forbyde det) skulle falde om en dag eller på anden måde indikere at det kunne være HCM den/de led af. For min egen og opdrætters skyld ville katten blive sendt til obduktion.
Jeg har endnu ikke fået scannet mine (kæle)katte, men har overvejet det rigtig tit. Især når familie til mine katte er døde af HCM Men jeg har endnu ikke fået taget en beslutning om, om jeg kan lære at leve med en viden om at katten måske har en begyndende HCM osv. Jeg indrømmer blankt at jeg er i et dilemma der har gjort at jeg ikke er nået længere
Jeg lever med at sandsynligheden er der i den race, jeg elsker, og prøver på bedste måde bla økonomisk at støtte den forskning der er. Og jeg har også besluttet at hvis en af dem skulle aflives en dag (gud forbyde det), så ville hjertet blive doneret til forskningen på KVL.
Det jeg nok vil sige er - at der er intet endegyldigt svar hvad der er rigtigt for Jer - I bliver måske ikke mere sikre og garanterede af at scanne katten (andet end lige på det tidspunkt I gør det), men det kan være en gavnlig viden for den opdrætter der gerne vil bruge det til noget, og selvfølgelig Jer selv et stykke tid efter. Beslut Jer for om I kan leve med den viden I får ud af scanningen - og være realistisk om at det ikke er en 100 % garanti.
Mange opdrættere gør hvad de kan i at scanne og teste avsldyr for HCM på det givne tidspunkt, og undgår at avle på klinisk syge dyr - og så kan der ikke gøres meget mere end at støtte forskningen. For mig betyder det aller mest at der er taget stilling, og at der følges med (ligesom i alle andre kattesygdomme) i udviklingen og de nyeste anbefalinger
Måske Jeres opdrætter også kan give et godt råd omkring hvad I skal beslutte?
Enig
Rigtigt god point, at der ikke findes sort el. hvid.
Ikke et rigtigt el. et forkert. Men en masse forskellige holdninger til samme emne.
Hilsen Pia -engel
Nemlig, og det synes jeg er fint, ellers var der jo ingen debat. Hvis alle bare trykker på enig knappen, så bliver det vist lidt trist - så hellere nuancerede meninger og holdninger
Enig -thumbs
Jeg har nu testet begge mine kælekatte, og det er jeg rigtig glad for på flere niveauer.
-
Jeg har støttet forskningsprogrammet på KVL. Vil jeg have at der skal være en sundere fremtid for briterne, eller katte generelt - ja, så må jeg nu engang selv også være med til at levere dyr til scanning. Den ene gik fri og den anden blev klassificeret som grænsetilfælde. Hvad kan jeg bruge det til? Jeg kan, når jeg er hos min dyrlæge fremvise attesten, og så er hun ekstra opmærksom på ham.
-
I min verden, synes jeg det er vigtigt at bakke op omkring opdrætteres ønske om at opdrætte sunde katte, og min opdrætter var da jublende glad for at jeg var villig til at tage til KVL og få det gjort. Jeg fik svar på de ting jeg gik og tumlede med omkring det, og jeg kunne slippe uvisheden, fordi jeg nu ved hvordan det står til. Og næste år når jeg skal afsted igen, så kan jeg så se om der er sket en udvikling eller om det er det samme. Det synes jeg da er guld værd.
-
Hvis din mand gerne vil svanne fordi usikkerheden fylder i hans bevisthed, så synes jeg da i skal tage afsted. Det er altid bedre at vide hvordan det står til end at gå at være bange for noget som måske slet ikke er relevant at bekymre sig om. Jørgen kigger jo også for andre sygdomme i hjertet, så det er jo ikke kun hcm den bliver kigget efter for. Det er faktisk lidt en oplevelse at få lov til at kigge med, og få forklaret hvad der sker og hvad det betyder.
-
Der er en pæn stor procentdel af mennesker der går rundt med HCM. De fleste ved det bare ikke og det vil aldrig komme til at betyde noget for dem. Jeg tog de billeder fra den kat der er grænsetilfælde med på arbejde og kardiologen var helt vild efter at få lov til at scanne ham, men der sagde jeg dog nej hehe. Jeg behøver jo ikke at tilfredsstille hans nysgerrighed, men han synes dette program for dyr var fantastisk.
-
HCM kan kun blive kortlagt hvis folk er villige til at bakke op omkring forskning. Jeg mener ikke at vi sygeliggøre vores dyr ved at scanne…tanken er vel at gøre dem mere raske?
Held og lykke med det - uanset hvad i vælger at gøre
Jeg er helt enig i det du skriver og hvor er din historie sjov. Tak for den.
Jeg ved sørme ikke om jeg kommer til at skanne mine kælekatte - det gør jeg nok, for jeg er så vanvittigt nysgerrig. De kommer nok med, når det er tid for Wulfi. Og det er somend mest fordi jeg synes det er spændende og gerne vil bidrage til forskningen også.
Altså - Igen - total uenig !![/quote]
Tja det er vel heller ikke meningen, at vi skal være eninge i alt der bliver skrevet
Jeg beklager da dybt hvis andre end Lene har set mit indlæg som værende nedgørende,eller som værende en dom om seriøs eller useriøs, Det kom da bag på mig -bleg
Enig -thumbs
Altså - Igen - total uenig !![/quote]
Tja det er vel heller ikke meningen, at vi skal være eninge i alt der bliver skrevet
Jeg beklager da dybt hvis andre end Lene har set mit indlæg som værende nedgørende,eller som værende en dom om seriøs eller useriøs, Det kom da bag på mig -bleg[/quote:2j2knzn5]
For mig kan det at teste aldrig nogensinde være at sygeliggøre kattene, men udelukkende et spørgsmål om at vide mest muligt om de gener vi går og arbejder med.
Sygeliggørelsen kommer for mig først ind eksempelvis når en kat pludselig dør, og alle der ikke aner et klap om hvad og hvordan, står og galer HCM! Det er sladder der sygeliggør en race, ikke konkret viden! Længere er den ikke for mig, for konkret viden kan jeg forholde mig til, sladder er udelukkende godt snask for dem, der vil andre ondt eller ikke har andet der fylder deres liv.
I dag er vi alle så oplyste om både racen og linierne, hvis vi vil vel at mærke, at vi er i stand til at vælge til og fra på det store testmarked. Fordi der findes en test, er det jo ikke det samme som at vi skal gøre brug af den, og ligeledes fordi vi vælger at tage en test, så er det ikke det samme som, at man går og tror at racen som helhed er syg. Det kunne jo være at man bare ville sikre både sig selv og sine købere, og det uanset om det er avls- eller kælekatte.
Jeg ser slet ikke det hysteri omkring HCM, som du giver udtryk for Karen, og jeg mener nu ikke at jeg “har overset det” som du skriver til Lene. For et par år siden gik der ikke fem sekunder fra to MCO folk mødte hinanden til snakken gik om HCM, idag…tja…det er yderst sjældent det nævnes, i al fald i de kredse jeg bevæger mig i. Måske fordi vores viden omkring det er blevet større, og at vi ikke længere bare “æder” et hvert pludseligt dødsfald som “det må da være HCM”, men ved at der findes mange andre sygdomme (også hjertesygdomme) der også tager livet af vores katte.
Men tilbage til det oprindelige spørgsmål fra trådstarter…
Allerførst ville jeg tage kontakt til min opdrætter og spørge til om vedkommende har kendskab til HCM på de linier som mine katte var fra. Og her mener jeg den nære familie, altså forældre, søskende, bedsteforældre og så videre. Er svaret nej, så ville jeg nok stille mig tilfreds med dette, men følte jeg stadig en usikkerhed, og gerne ville kende mine kattes status - en status her og nu, for andet og mere er det ikke - så ville jeg lade dem scanne. Men udelukkende for selv at få ro i sjælen, velvidende at jeg kan risikere at få en besked som jeg bestemt ikke håbede på…Nøjagtig den samme besked som jeg som opdrætter også kan få, og se alle drømmene falde til jorden. Og når de gør det, ja så gør det pokker mig ondt, men jeg har noget faktuelt at forholde mig til.
I vores kontrakt står der at vi gerne vil vide hvis kattene får konstateret en arvelig sygdom, og ligeledes så giver vi også besked til vores købere, hvis familien til katten får konstateret en sådan sygdom. Vi spørger også altid om vi må låne katten, hvis vi får brug for at teste den af den ene eller anden årsag, selvfølgelig for vores regning, og at det ikke er det samme som at deres ejere skal påtvinges et resultat, men at de til hver en tid må få det, det er jo deres kat vi har lånt. Og det samme omkring dødsfald, er det sådan at der kan være tvivl om dødsårsagen, så beder vi om at få lov at få katten obduceret, men respekterer hvis der siges fra. En ting er hvad jeg som opdrætter kan have brug for, og mener vil være givtigt for mig, noget ganske andet er det for en, der har mistet et elsket kæledyr. Ikke alle bryder sig om tanken, men de fleste har da tilkendegivet at de nok skal huske os, hvis uheldet er ude. Om ikke andet så har vi taget snakken inden, og det kan nogen gange gøre, at der måske handles anderledes.
Men at vi har de ting i kontrakten og at vi beder om ny ejers hjælp, er ikke det samme som at vi sygeliggør racen, ikke som jeg ser det. Det handler udelukkende om, at kan vi en anden gang forhindre andre i at stå i den situation, så gør vi det, også selvom det betyder at der skal snakkes sygdomme, når vi sidder og kigger på en 12- 14 ugers killing, der bare vil livet så meget.