Vi har siden vi hentede vores første avlspige, gået og holdt øje med de forskellige opdrættere rundt omkring i verdenen - mere vil have mere Det er fuldstændig ligesom chips, man kan slet ikke stoppe igen. Åh åhh. Der er nu gået lidt over et år, og vi har nu kontaktet et par opdrættere vi har fulgt og synes er spændende… Uforpligtende, vi har blot givet os til kende og forhørt om de overhovedet sælger ud af det pågældende land - for det er f.eks. i Polen, Frankrig og Ukraine vi har kigget og fundet nogle super smukke katte.
For jeg bliver pludselig meget bevidst om, at tingene naturligvis er komplicerede når det er udenlands. Rejser I altid ud for selv at hente en ny killing? Eller stoler I på, at en eventuelt “courier” fragter vidunderet sikkert indenlands? Vi har kørt 7 timer hver vej en gang, men… Ukraine er f.eks. en lidt længere tur. Hvad med betaling… Man kan jo blive snydt? Pt. er alt selvfølgelig lukket pga. corona, men når tingene engang er mere normale…
Vi har pt. kun kontakt med opdrættere der er en del af vores “netværk”, altså fælles venner. Men det er jo aldrig nogen garanti, medmindre jeg graver ned og spørger vores kontakter ind til deres bekendtskaber videre rundt.
Ja… Kort og godt, kom med jeres oplevelser. For vi kan ikke være de eneste der sidder og vinduesshopper på nettet og forelsker os
Jeg har selv hentet i Prag og brugt kurrer fra Rusland. Jeg kommer aldrig til at bruge kurrer mere. Anoushka led ingen overlast, men der var alt for meget bøvl og ballade på trods af det var en der ikke gjorde andet end transportere dyr rundt i verden.
Men jeg ved der er mange der har god erfaring
Hm, ja jeg synes også at det virker lidt som et sats med en kurer… Enten er man heldig, eller også er man ikke? Har du hentet katte udenlands siden da?
De fleste af vores avlskatte kommer fra Rusland, de er alle leveret med kurer og vi har kun gode erfaringer med de kurer vi har haft. De har alle fløjet med kattene i kabinen og overleveringen i lufthavnen har været super professionelt.
vi har undersøgt mulighede for at hente selv i rusland, men det er bøvlet, det kræver visa og at man kender de russiske regler for udførsel.
OBS på at med kat derfra skal der laves tittertest for rabies, så katten vil være mindst 7 mdr. for den rejse til ny ejer. med mindre du vælger at se stort på dette. (kender desværre nogle stykker der har gjort det)
Tak, det vidste jeg ikke! Jeg arbejder på en dyreklinik, så jeg synes jo det er vigtigt at følge reglerne…
Det er spændende at høre om hvordan I har gjort. Vi er selv havnet med et ben i hver lejr. Heldigvis er det jo ikke noget der haster. Men ja, Rusland har jeg også læst skulle være lidt besværligt at køre ind og ud af - og så er det og så bare en vanvittigt lang tur!
En skam, for der er altså mange smukke katte i Rusland.
Nej, jeg har ikke lige skulle have flere katte Jeg er ikke i tvivl om at jeg i fremtiden skal have kat fra udlandet, men det bliver ikke med kurrer Så må jeg enten undvære eller vente til jeg selv har mulighed for at tage afsted.
Jeg har købt flere katte fra Rusland fra tre forskellige opdrættere.
Her har det alle gange været muligt at opdrætter selv kom med killingen. Så ingen fremmed kurer
En gang var der bare overdragelse i lufthavnen, da opdrætters fly hjem gik hurtigt.
Tre gange har der været mere tid og vi har haft opdrætter med hjemme til lidt mad og en snak, selvom de russere vi har mødt har været meget dårlig til engelsk.
Vi har brugt anbefalinger fra andre og med hensyn til betaling har vi sendt depostitum på forhånd til dækning af rejseudgifter, men hoved beløbet er først betalt når vi har set katten her og chekket papirerne.
Det at have besøg i sit eget hjem af disse opdrættere har givet et rigtig godt forhold. De har alle været glade for at se hvor deres killling skulle bo.
Tak! Ja det er også en helt anden måde at handle på. Det ville jeg bestemt være mest tryg ved selv!
Det kan være, at det er den slags “handel” vi skal gå efter nå tiden er til det. Vi hørte på en udstilling at nogen havde købt en killing der så bare IKKE var den de modtog i lufthavnen. Ikke at jeg tror alle snyder, slet ikke… Men der er naturligvis svindlere rundt omkring.
Wauw, det var også et par distancer Jeg synes bare at fly virker så uoverskueligt… Jeg bruger fødevarestyrelsens hjemmeside til at finde regler for import, men alligevel er jeg bange for at stå en dag i en polsk lufthavn og blive nægtet boarding med en killing fordi jeg har overset et eller andet!
Når man står i den udenlandske lufthavn, så skal man jo ikke boarde som normalt. Og jeg er måske ikke den stærkeste flyver. Så det giver lidt sved på panden
Hvis du holder dig til at hente fra EU lande (som f.eks. Polen), så er reglerne for indførsel til Danmark meget overskuelige. Reelt skal katten have et gyldigt EU pas, dvs. inkl. rabies, men uden titer. Uden for EU er der forskelle og der kræves titer fra en del lande.
Og jo - man boarder fuldstændigt normalt, hvis man flyver med kat i kabinen. Eneste forskel er, at man ved visse flyselskaber kan have udfordringer med at finde ud af, hvor man kan betale for kat i kabinen (en del tager betaling allerede ved booking og det er noget nemmere )
Jeg har over årene hentet kat i Finland, Sverige og Schweiz og solgt/afleveret kat til Finland, Sverige, Schweiz og Tjekkiet. Hvordan har været lidt forskelligt, afhængigt af hvor meget opdrætter og jeg kendte hinanden. Første gang jeg solgte til udlandet (Tjekkiet) var til en opdrætter, som en anden opdrætter, jeg kendte godt, havde mødt på udstilling. Hun og hele familien kom her efter killingen. Efterfølgende så var jeg på besøg hos hende i forbindelse med udstilling i Prag et par gange. Så da hun købte nr. 2 kat 5-6 år efter (helt andre linjer), så benyttede vi os af at en BUR-opdrætter kom forbi Prag, så han tog katten med til hende.
Første gang jeg selv skulle købe kat i udlandet var det i Finland. Der fik jeg og en anden EUR opdrætter det til at passe med at hun skulle aflevere en killing deroppe, og så tog vi også på udstilling med et par katte, og tog min kat med hjem. Det var en rigtig god oplevelse, fordi man så fik netværket en hel masse med folk.
De gange jeg senere har skullet have kat er jeg altid fløjet op selv, og forsøgt at få det til at passe med enten at ramme en udstilling (der er mange i Helsinki området), eller overnattet privat hos opdrættere, som så også har taget mig på tur. Det med at netværke og møde folk, og vise man er villig til at rejse for at sige hej åbner vildt mange døre! Min race (europé) er så også lille, så vi er generelt meget interesserede i at samarbejde på tværs. Sidst jeg skulle sælge kat til Finland havde jeg dog lige haft en lille uges tid deroppe et par måneder for inden, så der fløj jeg bare op med ham, mødtes med opdrætter, der skulle have ham i lufthavnen (vi gik lige ind på et handikaptoilet, så vi kunne lukke ham ud og hun kunne møde ham ordentligt og tjekke ham), og fløj så hjem et par timer senere. Men vi havde også tidligere mødt hinanden flere gange når jeg havde været i Finland
Sidst jeg solgte kat til Sverige tog hele familien lige en ferie i DK, og kom så her forbi og hentede katten på vejen hjem.
Så generelt vil jeg altid hente katten for så vidt muligt, så jeg kan møde kattens familie og se hvordan den er vokset op. Og så benytter jeg mig som nævnt enormt meget af muligheden for at netværke når jeg så er deroppe. Det giver pote, er min erfaring
Tak, det afmystificerer jo lidt. For det er klart, det er altid rart, selv at hente sin kat… Og før corona, kunne man jo snildt gøre en tur ud af det, måske bruge en forlænget weekend et sted inden man henter killingen og vender snuden hjem. Det vil klart være i vores overvejelser i fremtiden!
Jeg havde stort set ikke fløjet (og før det aldrig andet end charter med familien to gange ca. 10 år før), da jeg første gang skulle hente kat med fly i 2015. Jeg var også siiindsygt nervøs. Men jeg har aldrig oplevet problemer med noget heldigvis. Og nu kan jeg ikke engang tælle de gange jeg har fløjet med kat på to hænder Jeg flyver i øvrigt altid med pet in cabin.
Tak for dit lange skriv Du har også været vidt omkring.
Det giver super god mening, at benytte muligheden til alligevel at networke, og samle venskaber globalt. For det er svært, som ganske ny, at finde fodfæste i at indkøbe en eventuelt avlskat mere, men det er jo bare også lidt spændende, at få noget hjem der ikke er dansk. Så det er bare kanon fedt, at høre alle jer garvedes råd og erfaringer
Jeg er ikke sikker på, at vi kommer til at udstille mens vores børn er små - men måske om nogle år, når jeg kan tåle at undvære dem et par dage Men det lyder super hyggeligt, og fedt at kombinere det med en anden begivenhed som udstilling.
Vi har som sagt taget en lang køretur på 7 timer hver vej, og gør det gerne igen… Men. Man kommer jo faktisk ikke SÅ langt på 7 timer Og så bliver det måske lidt for langt, i bil, for os. Men det lyder jo også som om at det at flyve med kat, ikke er så svært og restriktivt som jeg troede!
FEDT at høre!!! Det åbner absolut nogle muligheder for os. For med mindre børn duer super lange køreture bare ikke altid. Og det er en fælles interesse, så vi vil jo også rigtig gerne være med begge to (altså, de voksne).
Og jeg er nødt til at have min mand med på flyveturen… Jeg HADER det
Jeg har i hvertfald været glad for at det kunne lade sig gøre at opdrætter selv kom med katten.
Jeg er som dig heller ikke særligt glad for at flyve og bliver meget stresset i en lufthavn med check in og boarding. Dette ville kun forværres hvis jeg samtidig skulle have en kat med.
M.h.t Rusland har der været (jeg ved ikke om det gælder stadig) visumkrav og selv et endages visum skal du selv hente på den Russiske ambassade og det kostede for et par år siden lidt over 500,00 kr.
En veninde skulle hente en fælles kat på sådan et visum. Hun havde ca. 3 timer i lufthavnen til overlevering, men der gik noget panik i det hele da hendes hjemfly blev aflyst. Hun skulle være ude af rusland indenfor det pågældende døgn og måtte i haste finde nyt fly hjem via Riga. Ikke en sjov oplevelse og det satte nok nogle spor i mig. Når det går galt (hvilket det naturligvis ikke gør hele tiden ) så er det ikke sjovt at være på egen hånd i Rusland.
Russerne skal også have visum for at kunne rejse ud, men mange opdrættere har det, da de også udstiller i andre lande. Det har derfor ikke været et problem for mig at få katte fra Sct. Petersborg og Moskva.