Huset for enden af rækken - “renoveringsdagbog”

Jeg havde sådan gået og glædet mig til det skulle regne, så vejrguderne gav mig et ordentligt skylle til at tjekke om det var tæt.
Førhen havde mit tag altså være HELT vådt, her til morgen er det “fugtigt”, men ikke mer end det bare er fugtigt. Der kommer altså lidt vand ind stadig et sted fra … Det er mere afgrænset nu - det ligger tydeligvis ind i en stribe under taget og da jeg så fik mig bøvlet op på en stige og trampe lidt rundt i vandpytten på taget, så var der ét sted i en samling, et lille løft i pappets kant på 3 cm, hvor jeg kunne træde luftbobler ud af. Så der var i hvert fald vand inde under.

Så tømren ville straks komme ud og kigge på det - så nu håber jeg han kommer snart :slight_smile:
Der kommer jo mere regn i weekenden og TÆNK om vi fandt synderen og fik det tørt nu :smiley: :tihi:

… ellers beskylder jeg snart naboen eller skovtrolden for at lave numre med mit tag! :hoho:


Når det var godt nok hurtig ekspedit! Han var her allerede og når lige det bliver rigtigt tørt her i eftermiddag kommer han og lukker den kant af.
Vi er på rette spor, mener han for det er ikke meget vand der finder ind længere. Heldigvis! :slight_smile:

og om ikke andet så bliver taget da lidt isoleret af alle de lag pap, der kommer på :tihi:

9 Synes om

nå det regnede for meget i går til at han kunne gøre det.
Men nu er han lige kravlet på taget og er ved at lægge en stribe på efter at have tørret taget :tihi:

Så krydser vi fingre for, at det holder weekendens kommende regnvejr ude :crossed_fingers: :crossed_fingers: :crossed_fingers: :crossed_fingers: :crossed_fingers:

7 Synes om

… og i dag har jeg lige ringet til tømren!
Taget over skuret er endelig endelig endelig tæt! Som i helt tæt og tørt!
Han har haft sin mand til at vurdere tagpladen også - den har ikke taget mere skade, end den nemt kan holde, nu taget er tæt. Der er ingen tegn på råd eller skimmel heldigvis.

Hans råd var, at jeg skulle give det en gang Rodalon just in case, lade det tørre grundigt - og så kunne jeg sådan set bare isolere og huske at der skal være mulighed for udluftning ift isoleringen, men det er der også rigeligt af mulighed for :slight_smile: jeg har sådan en Rodalon-spray mod skimmel, så det får det nok lige et sprøjt med for forebyggelsens skyld :slight_smile:
Tagpladerne er tørre, så det er bare et spørgsmål om at få skaffet noget dampspærrer og så gå i gang :slight_smile:
Isolering og plader har jeg i massevis :see_no_evil: der er masserer byggematerialer i overskud fra min fars corona-byggeri, som er gemt til mig :slight_smile: kunne sådan set isolere hele garagetaget også, hvis jeg vil :D. Og det overvejer jeg faktisk … nu jeg alligevel skal ud og købe dampspærre og får i metervis af det.

9 Synes om

Jeg fik først valgt forkert tråd :ups: så nu kommer det lige herind, hvor det hører til. (Undskyld Lykke :ups: )

I morgen ser det ud til, at sagaen om den smadrede dør endelig er ovre!
Jeg kom hjem fra arbejde i dag til en ny dør, som var lagt i garagen :smiley:

I postkassen var lagt en seddel om, at de vil komme og skifte dør i morgen.

… jeg opdagede jo så først sedlen her til aften, så i morgen tidlig ringer jeg til tømren, for jeg har ikke mulighed for at være hjemme i morgen.
Men kattene kan lukkes fra på et værelse (der kan låses!) og mine forældre kan tage i mod nøglen, når de er færdige :slight_smile:

Så om alt går vel - så kommer jeg i morgen hjem til en ny, udadgående (så den slutter tæt ift kraftig regn), hvid og fin træ-alu dør fra den lokale vinduesfabrik :smiley:

Forsikringen bukkede sig lidt og det gjorde jeg også - så vi fandt et kompromis vi begge kunne leve med, så jeg har fået et fint tilskud udbetalt til den nye dør heldigvis :slight_smile: (de var også interesseret i at den gamle dør blev udskiftet sådan set i det lange løb)

En af mine naboer har en magen til, og det er SÅ lækker en dør. Det er med mat glas, så der stadig kommer en masse lys ind, men eftersom badeværelse og soveværelse er lige ud til hoveddøren, var der også brug for privatliv :ups:

… sommerferien er også gået med at få malet tre ud af fire siders træværk, næste weekend håber jeg at få den sidste side malet.
Begge gavle blev malet og vestsiden af huset - nu har alt træværk her samme grå farve - i stedet for før fire forskellige grå farver! :tihi:




Og oppe fra taget var en ret god udsigt :slight_smile:
Jeg fik aldrig taget et “slutbillede” af vestsiden/forsiden, så I må leve med “igangværende”, men der kan forskellen også bedre ses :slight_smile: )

For ugen efter kommer der træ til nyt stakit mellem nabo og mig. Det gamle smadrede jo min gamle dør, så nu skal der laves holdbart ordentligt stakit i stedet for de gamle grimme lamelhegn, der går til i en storm :see_no_evil:

… og der er nu også aftalt med en ven af familien - tidligere tømrer - at han vil hjælpe med tegninger til pergola om både den eksisterende terrassen og en ny, som skal etableres i baghaven :ups:

Det lille hus forandres - jeg som troede, at de næste par år skulle være uden store forandringer ift have/terrasse :ups: men jeg savner allerede en morgenterrasse - så næste år skal den laves :slight_smile: (jeg havde jo morgen-altan i Aalborg, og jeg savner det faktisk, at kunne sidde ude i solen om morgenen :ups: )

12 Synes om

Ny fin dør er sat i så flot - jeg er overraskende meget lallende tåbeligt glad for min nye dør :see_no_evil:
Det er gået op for mig, hvor meget jeg faktisk hadede den gamle slidte, rådne, skæve og elendige dør :see_no_evil: noget så banalt at låsen sidder over grebet - så man ikke banker knoerne ned i låsegrebet, hver evig eneste gang man åbner døren …

Nu er min dør fuldstændig som jeg gerne vil have den - yay!


Oprindelig ville jeg gerne have haft den med tre eller fire lodretgående vinduespartier, fordi alt udvendigt træværk står lodret.
Men det design var alt for dyrt! (+9000 ift det her design).

Men indenfor er mine låger jo tredelt på det andet led - og det er gået op for mig, at jeg jo faktisk ikke har måtte “nøjes”, men faktisk nok har fået det design, som set indefra klart er pænest ift skabene på begge sider af døren :slight_smile:
Udefra bemærker man ikke at der er forskel på dørens opdeling og træværkets retning :slight_smile:

Så nu er der grobund for nye projekter på huset næste år :slight_smile: nu gider jeg godt lidt igen!
Stormen Malik, som ødelagde min dør, tog godt nok noget lysten fra mig ift at gøre noget ved huset. Men når lige det nye stakit så også bliver lavet, så er alle spor slettet efter den møgstorm :slight_smile:
Og lige om lidt, når regningen er betalt, så pengene også væk fra kontoen :hoho:
Så kan jeg gå i gang med at spare op til næste forårs projekter :smiley: :money_with_wings:

16 Synes om

I mandags fik jeg leveret træ til stakittet mellem min nabo og jeg …

Så i går aftes blev det hele grundet og lagt til tørre:

På vej hjem fra arbejde skal der lige købes lidt flere træbukke, og så skal det have første gang maling :slight_smile:
Det gik hurtigt at give grunder i går aftes - 1,5 time.
jeg frygter for motivationen, når jeg indser hvor langsomt det kommer til at gå med at male det første lag på alle 51 brædder, 3 lægter og 1 langt topstykke … :sweat_smile: godt det bliver så dejligt veje i weekenden, så man kan gå ud og nyde det. Og når så det hele skal sættes op som stakit, så bliver jeg jo glad for at det er færdigmalet, så det kun lige er et sidste yderlag over skruer osv, det skal have efter opsætning.

Tror nu nok jeg ender med at trække min parasol ned i haven, så jeg ikke står i fuld sol.
Må hellere starte i eftermiddag efter arbejde - bare så der er udsigt til at blive færdig inden alt for mange dage :sweat_smile:
Der kommer jo måske regn mandag, hvis nu alt har mindst en gang maling der, så ville det altså være godt! :slight_smile:

8 Synes om

Rigtig god fornøjelse med maler arbejdet, det bliver dejligt, når du tager sidste penselstrøg :smil:

Med venlig hilsen

1 Synes om

Pyh - varmen gør heldigvis, at jeg kun kan male om formiddagen … men nu er alt træ grundet med farveløs grunder og 35 (ud af de 51 brædder), 3 lægter og topstykket malet på kanter, ender og den ene side.

I morgen formiddag skulle jeg gerne nå de sidste 16 brædder, og måske begynde på bagsiderne også. :slight_smile:

De truer jo med regn i næste uge, så det er med at få dem malet hele vejen rundt inden da :slight_smile:
heldigvis er det her med første gang maling det går langsomt, især fordi jeg ved, at grundighed betaler sig her i første lag. Så er det meget hurtigere at give dem andet lag bagefter :slight_smile:

(Og tredje lag på “ydersiden” efter det er sat op og alle skruehuller skal dækkes :ups: )

10 Synes om

Bliver lige nødt til at korrigere dig her: Det er ikke en trussel, men et løfte - omend de banditter sjældent holder hvad de lover… :smirk: :crossed_fingers: :sunglasses:

5 Synes om

Du har ret - og deres løfte om regn er nu udskudt fra mandag til tirsdag …
Hvis det ender som sidst vi gik og ventede på de livsgivende dråber, så udskyder de det konstant til det til sidst bare forsvinder fra vejrudsigten :s:

2 Synes om

Stakkels vores tømrer :grimacing:

2 Synes om

Ja, jeg vandede af samme årsag lige alle krukkerne inden jeg mødte på arbejde idag

2 Synes om

Nå - dagens overskyede vejr er noget bedre at male i :slight_smile: om end det stadig er klæbrigt varmt, så er det gået hurtigt i dag.
Alt er nu malet på begge sider, og den ene side har også fået anden gang nu :slight_smile:

Senere i eftermiddag (når det er nogenlunde tørt) ryger det hele i stak igen, så må jeg se om ikke jeg når det en eftermiddag efter arbejde i næste uge … de næste mange weekender er fyldt med alverdens, så resten af malerarbejdet må blive efter arbejde. Og så må jeg se, hvornår det kommer op som stakit :see_no_evil:
Men nu er det værste klaret!! At få det malet grundigt første gang sluger godt nok meget maling og tid. Men anden gang maling er til gengæld ikke noget særligt så :smiley:

De der 51 brædder fylder godt i den lille have. Godt jeg kan få dem i stak senere, så kattene ikke får en masse steder de kan bruge at hoppe over hegn fra :hoho:

11 Synes om

Nå familiesammenkomsten i weekenden endte i opsætning af stakit :hoho: “det kunne jo da nemt lige klares”!

Bevares - jeg klager ikke! :slight_smile: så i går stod stakittet færdigt, jeg mangler lige, at give det hele en gang maling mere her i eftermiddag, så alle skruehuller og saveflader har fået maling igen for en sikkerheds skyld :slight_smile:


Så nu er der stakit i mellem nabo og jeg. Det er nu meget rart :slight_smile: det giver en god læ ind i min garage :slight_smile:

12 Synes om

@PiaB hvor købte du trådhegnet tl iindhegning for kattene ??

herfra: Trådtykkelse ø1,9mm. :slight_smile:

1 Synes om

Tusind tak :heart:

1 Synes om

Nu blev jeg jo mindet om tråden her - og det er vel nærmest en forlængelse heraf, at jeg nu er gang med udearealerne :slight_smile:
Baghaven har jo været gravet op i lidt tid, og med maj måneds feriepenge blev der bestilt fliser :smiley:

Fliserne kom i går morges (kl 6 om morgenen :s: ), så hele eftermiddagen i dag er gået med at køre sand :smiley:

Vi nåede de første fire trailerlæs, i morgen fortsætter vi med det sidste sand og pladevibrator :sweat_smile:

Fliserne kommer vel på også … der er leveret helt præcis 400 fliser, det er altså nogle gange frem og tilbage med en trillebør :sweat_smile:

11 Synes om

I aftes blev jeg næste. færdig med det sidste sådan “tunge” arbejde :slight_smile:
Der skal lidt flere granitskærver på ved faskinen, men fliserne er på plads og den første sæk fugesand er fejet ud :slight_smile:

I morgen kommer det sidste sand på inden det skal regne på tirsdag.
Og så må jeg jo vente på at det meldte regnvejr overstås, før jeg gider gøre mere deromme :ups:
Der skal lige laves lidt mere med pæne kanter, triner op til stien under lågen og grusfaskinen, som skal afsluttes.
Men det begynder da at ligne en terrasse, som jeg snart kan få flyttet en masse krukker med blomster over på :smiley:

Og fliser var der rigeligt af. Skal lige sove på om jeg vil have dem returneret sammen med pallerne eller om jeg gemmer dem til senere projekter :ups: for hvis de skal gemmes - så skal jeg jo have dem flyttet et sted hen efter arbejde i morgen - og armene er sq ved at være lidt trætte nu :sweat_smile:

12 Synes om

Det ser godt ud

2 Synes om