Lars og jeg har i weekenden været flade af grin over både Supermand og Super Karla
Vi var ude og køre, og Lars fortæller at hans kammerat havde været i byen sammen med Mikkel Kesler. Det sludrer vi lidt om og der går lidt inden det lyder fra bagsædet…
Supermand: Luise, vil du ikke være kæreste med Mikkel Kesler?
Mig: Hmm nej, det betyder jo at jeg skal være sammen med Linse ind i mellem. Jeg er jo også kæreste med Far.
Supermand: Hun har da store patter…
Mig: Ja, men jeg synes ikke så store patter er pæne.
Supermand: Du har da også selv store patter…
(Lars knækker sammen af grin og jeg forsøger at være ligeså seriøs som Supermand)
Mig: Jeg synes heller ikke Mikkel Kesler er ret pæn, han har bokser fjæs.
Supermand: Synes du da Far er pæn?
Mig: Ja, det gør jeg, meget faktisk.
(Super Karla skriger af grin): SYNES DU???
Nå ja… så må jeg altså også kapitulere :klapper:
Min niece på 4 spurgte mig forleden…
“Moster er du stadig syg? For hvis du er stadig syg, vil jeg godt have du går hjem igen, for jeg vil altså ikke være syg”…
Ja… øh hvordan reagere man lige på den? Mit svar var bare at jeg ikke var syg mere …
Elias på 4 sidder på bagsædet af bilen på vej hjem fra børnehaven. Pludselig siger han i en meget høj og bestemt tone:
“Min mor siger! Hvis man skal lege med tissemanden, så skal man gå ind på værelset!”
men for 1 år siden til racefremvisning i plantorama i randers var der en mor med en datter på 4-5 år, moren var meget interesseret i kattene, men det sagde ikke rigtig datteren noget og det var tydeligt at datteren havde mistet tålmodigheden med hendes mor og hun kedede sig helt vildt.
pludselig siger datteren i en meget vred tone.
moar nu gider jeg altså ikke se mere på de skide katte, jeg vil osse meget hellere have en blæksprutte.
Min egen datter blev som godt 2 årig passet hos min Mor.
Hun sad på køkkenbordet mens min mor skrællede kartofler. Nicoline sprøjtede lidt vand på min Mor, og Mor siger at det må hun ikke.
Nicoline hvisker for sig selv “dumme”
Mor siger at det vil hun ikke høre, hvis Nicoline vi snakke sådan må hun hellere gå hjem.
Nicoline svarer… “Mormor! Små piger på 2 år må ikke selv gå hjem.”
hæhæ… der har været nogle gode nogen her. Prøver lige selv at byde ind med en
Min lillesøster som lille, hun keder sig bravt og siger til min mor “moaaar, jeg keder mig!”. Min mor har altid været rimelig hurtig i replikken og svarer tilbage meget hurtigt (og knap så pædagogisk) “det er kun dumme mennesker der keder sig!”. Den tænker min søster så lidt over og replicerer “du keder dig også nogen gange mor!” :høhø:. Så kan mutti lære det kan hun
Vi (min niece på 2½ år, hendes far og jeg) er ude at køre. Vi kommer forbi en hest der står og lufter de ædlere dele.
Marie udbyd så “far, far se der er en hest der ikke har fået kappet navlestrengen”
Til min konfirmation holdt min farfar tale. Han fortalte, om engang jeg var over og blive passet hos dem. Jeg var vel en 3 år. Min farfar spurgte mig, om jeg ikke ville med op, og have en på øjet, og konkret tænkende, som jeg var og er, begyndte jeg at hyle, fordi jeg troede, han ville slå mig deroppe
Min den yngste var med i Netto, som lå lige om hjørnet. Ved kassen ville hun gerne hjem, og spurgte om hun ikke bare måtte gå hjem selv.
Jeg sagde nej, hun skulle vente og følges med mig.
Hvortil hun svarede:" Altså, mor! Jeg er 5 år! Så lad mig dog leve mit eget liv!"
[QUOTE=DK Sugieh;1228932]Min egen datter blev som godt 2 årig passet hos min Mor.
Hun sad på køkkenbordet mens min mor skrællede kartofler. Nicoline sprøjtede lidt vand på min Mor, og Mor siger at det må hun ikke.
Nicoline hvisker for sig selv “dumme”
Mor siger at det vil hun ikke høre, hvis Nicoline vi snakke sådan må hun hellere gå hjem.
Nicoline svarer… “Mormor! Små piger på 2 år må ikke selv gå hjem.” [/QUOTE]
Jamen min mor har fortalt om det jeg var lille og blev passet ude. Det var ved en sød dame som ellers kun havde passet drengebørn. Mens hun er ved at skifte mig, græder et af de andre børn, så hun får hendes dreng på 7 år til lige og holde øje med mig 2 sekunder. Da hun kommer tilbage står hendes søn Jens og virkelig stortuder, mor mor der er nogen der har taget Gittes tissemand, og det er IKKE MIG…
Åh stakkels lille dreng, der ikke viste der altså var forskel på drenge og piger
En dag efter jeg som 2-3 årig havde været med min far i bad, spurgte jeg om jeg ikke måtte lege hund, hvilket min far selvfølgelig sagde ja til, hvad kunne der ske ved det?
Efter den dag har han ofte tænkt sig lidt om, hvis børn har spurgt om noget der lyder ganske uskyldigt, for jeg efterlignede hunden vi den gang havde, bortset fra at han ikke lettede ben op af min far men i stedet lygtepæle eller lignende…
Og mine forældre er altså enige om at jeg var familiens lette barn:tihi:
Det gælder vist for de fleste børn på 3 år, at de tænker meget konkret Og en på øjet lyder da også mere som en afstraffelse end en lur, hvis man ikke kender udtrykket :høhø:
Første gang jeg havde Rune med hjemme endte det med, at min bror + familie kom forbi (ja, Rune er en meget afslappet fyr ). De have så sagt til ungerne, at de skulle ned til bedstemor og bedstefar for at se giraffen.
De kom ind ad døren og Sebastian udbrød: “Det er da ikke en giraf!” :klapper:
Senere brugte Laura (godt gemt på mors skød) læææænge på at kigge os i øjnene, for hvis man er forelskede, så har man hjerter i øjnene - det siger de selv i børnehaven! Hun endte med at konstatere, at vi havde hjerter i øjnene :høhø:
Vi sidder min mor, min søster, min niece på 4 og jeg og drikke te, og min niece tegner…
lige pludselig siger min niece…
Mor, når du engang ikke er her mere skal jeg have alle dine ting.
Også når jeg får børn!
Vi sidder alle paffe og små griner lidt, det kom bare ud af det blå !
Min søster spørger så, “Malou, kan du så huske hvor børn kommer ud henne?”
Min niece svare køligt, fra tissekonen og maven mor.
Min søster spørger så, tror du godt din tissekone kan det?
og hun svare “ja! Min tissekone bliver jo større”…
Også græd vi alle af grin igen …
Hvor får børn det fra Jeg fatter det ikke!
Jeg kan ikke huske om jeg før har fortalt denne her om min bror…men…
Da min bror var lille, for maaaange år siden…der havde han en grim vane som gik min mor på.
Hvis han så en som skilte sig ud sagde han højt når han gik sammen med min mor.
"Se mor…nogen beskidte bukser den mand har på…eller…se en stor dame…osv osv…
Min mor sagde til ham…“Ove…sådan kan man altså ikke sige højt om andre mennesker…hvis der er nogen som du syntes er…lidt…underlige…så kan vi snakke om det når vi kommer hjem”
En dag skulle min mor og min bror ud at køre tog (det skete ikke så tit dengang :høhø:)
En MEGET sminket dame kommer ind i toget og sidder sig over for min mor og bror…
Og brormand siger så højt til min mor…" Moar,hende der skal vi altså snakke om når vi kommer hjem" :høhø:
Jeg kan huske flere selv:
mig ca. 4 år i bussen til en mand:
“har du en tissemand?”
Han svarer ikke.
Så råber jeg ned til min mor som sad forresten i bussen: “han har nok ikke nogen!”
I børnehaven sagde jeg at græsset var rustent når det får sol og tørrer ud og bliver brunt
Min niece på 4 , min mor og jeg om spisebordet:
vi snakker om vores katte, og mine forældres kat Pelle er næsten lige blevet aflivet af alderdom hvor hun så pludselig udbryder "mormor, jeg ved altså godt at Pelle er døv! "
Børn siger somme tider lige hvad der falder dem ind. Min mor var god til at huske at skrive nogle af mine op, en af familiens yndllingshistorier er denne:
Jeg sad som vel 3-årig i sporvognen (ja det var dengang) med min mor og mormor, og pludselig siger jeg - højt - “Mormor, når du dør, så kommer jeg og sætter min gule bamse på din grav”
Hele sporvognen lå flad af grin. Men bamsen kom nu ikke på min mormors grav, den har jeg endnu L
En af mine kolleger fortalte også den anden dag et godt eksempel på børn og deres meget konkrete opfattelse af hvad der bliver sagt: Hendes søn kom den anden dag hjem fra skole (2. klasse) med den ene hånd overtegnet. Da han blev spurgt om hvad han dog havde lavet sagde han at "det var fordi læreren havde sagt de skulle “skrive i hånden” - så det havde han selvfølgelig gjort L
Jeg fatter det ikke!
sike en masse sjove!!