Hvad bruger du Kasse eller taske

[QUOTE=pivnu;760180]En anden ting er så, at jeg synes det må være ganske skrækkeligt for en kat at skrumle rundt i en kasse med hjul på, når den skal passere parkeringspladser og andre ikke altid så særligt jævne områder :confused: Jeg krummer altid tæer, når jeg ser det på udstillinger.
Vi kan jo alle høre, hvor meget det larmer - tænk sig at skulle sidde INDE i kassen.[/QUOTE]

Det der har jeg osse tænkt på. Jeg har købt mig en lille sammenfoldelig “sækkevogn” hos Harald Nyborg som jeg skal teste første gang til Brædstrup. Jeg kan simpelthen ikke løfte en kasse med tre katte mere end et par meter af gangen og jeg tror det er rarere fordem sådan alt i alt, at ligge en lille smule skråt mens de bli’r trillet fra bil til hal end det er at blive bumpet ned på jorden for hvert tredje skridt :wink:

Derudover har jeg altid et lammeskindstæppe i bunden (det varmer OG suger, hvis der skulle ske et uheld) plus de har en nullerput derinde de kan ligge i :slight_smile: Så de er polstrede mod bump.

Da jeg lånte tasken til Vorbasse syntes jeg faktisk de blev skrumlet mere rundt end i min kæmpekasse - men, indrømmet, den var meget nemmere at bære.

Forretningen…
:doh:

Lyder også mere behageligt. For selvfølgelig bliver det upraktisk, når der er flere katte eller især tunge katte. Men de der små, hårde ~5 cm. hjul, der monteres direkte på kasserne, synes jeg larmer og skrumler skrækkeligt.

Jeg har sjældent flere katte i samme kasse - klog af skade, en ind og to ud i en uendelighed er gerne resultatet. Til dyrlæge er ok hvor det er et lukket rum - ellers ikke. Jeg har stadig myrekryb over Næstved Storcenter …

1 kasse med 1 kat i til hver hånd - evt. en studi over hver skulder også med en kat i - men det giver jo også fire

[QUOTE=FinnFrode;759134]Jeg har også sådan en Sandy-taske - dog nummeret mindre end den, Zooplus viser. Den passer til Milly, men er lige i underkanten til Rags, så det ender nok med, at jeg investerer i en mellemstørrelse til ham, hvis han skal udstilles mere. For det er en virkelig lækker taske med mange gode detaljer. F.eks. er der en lille rem indeni til spænde i kattens seletøj, så man trygt kan åbne tasken og lade den kigge ud.
En taske med skulderrem har også nogle fordele for os, der ikke har bil. Den er nemmere at have med i bus, tog og taxa - ja, faktisk vil jeg kunne cykle katten til dyrlæge, hvis det skulle blive nødvendigt.[/QUOTE]

Jeg kan så opdatere med, at jeg endte med at købe en Sandy til Rags også - mellemstørrelsen på 53x47x41 cm. Den havde sin ilddåb i lørdags, hvor vi tog til udstilling i Køge. Rags var i seletøj og dermed spændt fast indeni tasken, så meget af tiden i bussen kunne jeg have forklappen åben. Han var meget glad for at kunne lægge sig halvvejs ud og hvile forpoterne på mine lår. Jeg vil dog advare imod, at have katten tøjret, når tasken er lukket og uden opsyn, for han fik viklet sig godt og grundigt ind i remmen i starten, når han vendte og drejede sig. Men hvis tasken bare var åben og jeg holdt øje med ham, gik det helt fint.

Han havde ikke tisset hele dagen, så på hjemvejen kunne han ikke holde sig mere. Jeg har derfor også haft lejlighed til at afprøve vask af det udtagelige betræk. Man lyner bare en lynlås op hele vejen rundt, og så kan det hele løftes ud. Bemærk dog, at der er en krydsfinerplade i bunden, som bør tages ud inden vaskemaskinen! Vaskede ved 30 grader og skånecentrifugering - og da det var tørt, kunne tasken samles igen på fem minutter.

Jeg bruger tasker når jeg flyver med kat i kabinen. Kasser stort set i alle andre situationer. Jeg har med jævne mellemrum haft katte der kan komme ud af tasker - også Sturdi tasker - så
stoler ikke på dem. Har dog brugt dem ind imellem til killinger eller når jeg bare skulle bære katten mellem bil og hotel f.eks. Men så passer jeg også godt på så jeg sikrer mig at katten ikke kommer ud.

Når jeg kører alene ( og det gør jeg jo som oftest) så har jeg et bur sat op i bilen til kattene. Har forsøgt mig med et telt - og det går med NOGEN katte - men her i efteråret hvor jeg havde
to abyer og to somalier med - alle unge dyr - rev de nettet i teltet i stykker og pludselig havde jeg 4 lynhurtige katte løse i bilen - IKKE godt.

Det er sjældent at jeg har to katte i en kasse/taske hvis det er længere end at bære kattene mellem bil og hotel. Dog har jeg jo haft Craic og Laisrean ( han som voksen og Laisrean som killing) i en kasse sammen da de fløj med mig til New York forrige vinter og det var en GOD ting. Men man skal kende sine katte godt. Katte der bliver utrygge har en tendens til at gå efter hinanden og så er det knageme synd at de sidder i en kasse sammen. Så HVIS jeg har to katte i en kasse sammen så har jeg altid en ekstra kasse eller taske med så jeg KAN dele dem hvis jeg kan se der bliver problemer. Det samme gælder faktisk et udstillingsbur - en del katte der er søde sammen hjemme kan ikke døje hinanden på en udstilling ( eller den ene går efter den anden). Så her sørger jeg altid for at jeg KAN dele buret mellem dem hvis behovet skulle opstå.