Jeg har ikke mødt særlig mange børn små som større;
der synes, at det er fedt at handle.
Ofte hører jeg…det må du ikke røre…og det må du heller ikke røre. 
Nu er det jeg spørger: Hvordan skal et lille barn kunne forstå den besked;
når vi andre går rundt i butikkerne - og piller i varerne hele tiden. :S
Det gælder jo om, at inddrage børnene lidt, så de får lov til, at bære mælken op i kurven osv.
Lige nu sidder jeg med sådan en underlig ambivalent fornemmelse. Jeg har små elskværdige børn - som reagerer og grænsesøger præcis som børn skal, og det er altså bare en proces man skal igennem som familie!
Mine børn har hylet og skreget så man kan kunne høre det over hele BILKA, jeg har stået i kø, mens mine unger har sloges så meget at en ansat har været henne og skille dem ad, jeg har stået midt i gågaden med børn liggende hylende på fliserne, så folk måtte kæmpe sig mellem tøjstativer i en bue uden om osv.
Gu er det da ufedt, det er skisme ikke sjovt som forældre at blive stemplet som dårlig mor, fordi verden efterhånden har et syn på familielivet som en forside-plastik-pladderromantisk-illusion-med-pastel-farvede-jogginsæt-og-happyface-og- politiks-korrekte-økologiske-madvarer-i-køleskabet…
Helt ærligt. Børn skal altså også have lov at være her, og de larmer og søger grænser uden hensyntagen til, hvor og hvornår det er mest passende for mor og far at håndtere dem…
Selvfølgelig skal børn ikke ødelægge makeup, kravle rundt i køledisken og ellers forvolde skade på hverken mennesker og dyr. Men at de larmer og hyler lidt og fylder i landskabet med deres akutte uhensigtsmæssige opførsel. Vor herre bevares, træk da på smilebåndet og glæd jer over, at det ikke er jer, der står med røde kinder i al offentlighed og tænker: “Enten ignorerer jeg - og bliver stemplet som dårlig mor, eller jeg bliver sur og skælder ud - og bliver stemplet som en dårlig underskudsmor.”
Kommer jeg i Bilka og ser (frustrerde)forældrer med hysteriske børn, smiler jeg altid til dem - det støtter mere end I tror.
Og jeg er faktisk en god ressurse stæk mor - med velfungerende børn som er vellidte og sociale. Men alligevel flipper de ind i mellem ud - that’s life 
Jeg kunne aldrig drømme om at give børnene skylden
man kan ikke give små børn ansvaret for ting, de ikke er i stand til selv at styre endnu.
Og alle forældre med ulykkelige børn får et medfølende smil eller kommentar, når jeg møder dem, for det er ikke sjovt at tage konflikterne i det offentlige rum 
Jeg bliver først spids når forældre IKKE er forældre og bare lader det hele sejle 
Rita… prøv at fjerne bindestregerne i ordet. Det er som regel dem, der er årsag til de der idiotiske smileys midt i teksten
Ja jeg forstår heller ikke at folk er ligeglade med deres børns opdragelse, og jeg oplever også alle mulige mærkelige ting henne i Bilka… Det virkeligt utroligt…
Men jeg har heldigvis nogle velopdragne piger -lovelove Får altid komplimenter når vi er ude - mine piger sidder fx ved bordet til de får lov til at gå. De siger altid tak for mad. Det synes mange er utroligt flot, men jeg synes nu at det er sådan det bør være. Blot et eksempel.
Det er åbenbart ikke ret tit folk ser dette. Men selvfølgelig er børn børn - men jeg er så enig i at forældrene må vise at de bestemmer… Og ikke omvendt.
Jeg synes der er stor forskel på en forælder der gør noget ved sit barn der laver ballade end dem der bare lader dem gøre det. At lade dem gøre det er noget jeg ikke forstår…
Jeg har nu mødt børn der både er søde og høflige … og det modsatte.
Jeg er butiksansat og kan godt krumme tæer når forældre spørger deres pode på 4-5 år hvilken farve de vil have på deres værelse … og retter sig efter ønsket ukritisk 
Jeg har haft børn på besøg der går om bag disken, det er sødt når de er fra lige lært at gå til nogle år, men sgu ikke når de er 10 
(der kom jeg også til at sige noget om han ville ansættes for vi havde da et toilet der skulle gøres rent -høhø og jo han kom hurtig ud efter det :klapper: ). Og jo, når mine chefer har deres børn med er de bag disken, den ældeste synes det er sjovt at scanne varene og udleverer rørepinde 
og den yngeste får besked om at gå op bagved (så sætter vi en film på hvis hun skal være der længere tid)
/Dorte
Men hvis hun aldrig har fået noget, når I har handlet, ville hun ikke reagere sådan 
Jeg var uhyre konsekvent, da mine børn var små - de fik aldrig nogensinde nogetsomhelst i et supermarked - og den dag i dag ved de, at de ikke får noget.
Vi kan købe noget med hjem til slikdag eller andet - ja, men det er så også det.
Børneopdragelse kræver konsekvens - for finder de først ud af, at det sommetider lader sig gøre, så vil de (naturligvis) forsøge igen en anden gang.
Det er også meget hurtigere at handle alene
Mine børn får skam lov til at gå i legetøjsafdelingen og kigge - hvorfor må de ikke det? Så længe de ikke piller ting fra hylderne og den slags, kan jeg altså ikke se det er forkert?
Vi andre går vel også sommetider på shopping for at se, hvad vi kunne tænke os - og børnene kigger på legetøj, så de ved, hvad de skal ønske sig næste gang de har fødselsdag
[quote=Vivi_Fletcher;181757]Børneopdragelse kræver konsekvens - for finder de først ud af, at det sommetider lader sig gøre, så vil de (naturligvis) forsøge igen en anden gang.
[/quote]
Hmmm…vi har ikke børn…men hvorfor er det så alligevel den sætning virker så utroligt bekendt??? og rigtig! 
[quote=Vivi_Fletcher;181757]Men hvis hun aldrig har fået noget, når I har handlet, ville hun ikke reagere sådan
Jeg var uhyre konsekvent, da mine børn var små - de fik aldrig nogensinde nogetsomhelst i et supermarked - og den dag i dag ved de, at de ikke får noget.
Vi kan købe noget med hjem til slikdag eller andet - ja, men det er så også det.
Børneopdragelse kræver konsekvens - for finder de først ud af, at det sommetider lader sig gøre, så vil de (naturligvis) forsøge igen en anden gang.
Det er også meget hurtigere at handle alene
Mine børn får skam lov til at gå i legetøjsafdelingen og kigge - hvorfor må de ikke det? Så længe de ikke piller ting fra hylderne og den slags, kan jeg altså ikke se det er forkert?
Vi andre går vel også sommetider på shopping for at se, hvad vi kunne tænke os - og børnene kigger på legetøj, så de ved, hvad de skal ønske sig næste gang de har fødselsdag :-)[/quote]
selvfølgelig må børnene da gå rundt og kigge legetøj, det er såmænd heller ikke det jeg skriver de ikke må, men at forældre bruger en legetøjsafdeling som børnepasning mens de går rundt og handler har altså intet på sig især ikke når det drejer sig om 4-6 årige børn, vi oplever det hver gang vi eks er i bilka at der er børn der går alene rundt i legetøjsafdelingen og piller legetøjet ud af kasser samt leger med det osv.
det syntes jeg ihvertfald ikke er passende
[quote=Johnny;181248]godaften
er det bare mig eller er folk blevet mere og mere ego-centreret og kun ser det de vil se uden at tage hensyn til andre.
får børn løsere og løsere tøjler og får lov til at bare at te og regere som det passer dem.
jeg havde en oplevelse idag i føtex hvor jeg virkelig måtte holde igen for ikke at lette på låget.
der rendte en 4-5 årig dreng rundt inde i føtex og væltede ting og pillede ved altmuligt mens han råbte og skreg i vilden sky
moderen stod i kø ved kassen og så mere el mindre passivt til, hun forsøgte dog at kalde drenge til sig og da han svarede nej sagde hun jamen det skal du, for jeg gider ikke stille mig i kø igen.
jeg syntes dagligt jeg oplevet at folk kun har sans for dem selv.
igår hvor vi var ude at handle var jeg ved at blive mejet ned af en ansat i butikken som kom med et læs varer, han skubbede faktisk til mig selvom jeg var gået ind til siden, da han så ikke undskyldte spurgte jeg ham på en pæn måde om det ikke var meningen at kunderne skulle være der, dertil svarede han blot at kunderne jo bare ku holde sig væk når der skulle sættes varer på plads, jeg overvejede at klage til butikschefen indtil jeg så at det faktisk var butikschefen jeg stod overfor, så var det ligesom omsonst ik.
her på vejen har vi fælles p-plads og der er så en der lige har fået bil og hun parkere ret ligegyldigt, lige p.t fylder hun 2 p-pladser pga hendes måde at parkere på.
jeg talte med hende forleden dag hvor jeg på en pæn og sød måde spurgte hende om hun ikke ville være sød at parkere indefor felterne så alle kunne holde der.
hun flippede totalt og råbte og skreg at det skulle jeg ikke blande mig i osv osv, idag har hun så parkeret helt a h til og hun grinede over hele femøren da hun smed sin bil[/quote]
jeg ville ALDRIG nogen sinde lade mine børn opføre sig sådan, aldrig nogen sinde! der er noget der kaldes børneopdragelse men det kender hun åbenbart ikke noget til.
mht til butikschefen så ville jeg klage til dansk supermarked så kan det være de tager ham i ørene, eller finde en anden føtex, hvis den ikke lå for langt væk.
og hende damen på parkeringspladsen:argh: hun lyder da utrolig barnlig, og hold da oppe hvor er man virkelig langt ude hvis man ikke engang kan tage imod en venlig hentydning om at man altså ikke parkere særlig godt, istedet for at parkere helt af h… til
hvor føler jeg dog med dig!
Johnny, køb nogle store hvide børnekridt
Når hun så parkere sådanne igen går du ud og laver nye streger til hende på hver sin side af bilen.
Herefter sætter du en seddel i hendes vindue hvor du forklare at da hun åbenbart ikke KAN ramme de allerede optegnede pladser har du hermed lavet nye streger der passer perfekt til hendes måde at parkere på -høhø
[quote=birtheras;182224]Johnny, køb nogle store hvide børnekridt
Når hun så parkere sådanne igen går du ud og laver nye streger til hende på hver sin side af bilen.
Herefter sætter du en seddel i hendes vindue hvor du forklare at da hun åbenbart ikke KAN ramme de allerede optegnede pladser har du hermed lavet nye streger der passer perfekt til hendes måde at parkere på -høhø[/quote]
-LOL-LOL-LOL-LOL-LOL-LOL-LOL-LOL
den var go!
:)
Spændende tråd…
Min søn og svigerdatter er meget konsekvente overfor deres børn.
En dag i Bilka var Philip på 3 år sur, tvær og hylende.
Han fik valget :
Enten tier du stille NU - eller også går vi ud i bilen.
Han endte i bilen med sin far, mens mor handlede færdigt.
På vej ud med en skrigende dreng godt oppe i armhulen, kom en dame til at kommentere :
Stakkels barn, hvordan er det dog du behandler ham ?
Hvad min søn svarede på det, skal jeg lade være usagt - men Philip har aldrig siden skabt sig i en forretning.
-engel
Han er det mest velopdragne barn, siger tak for mad osv.
Nu er der så lillesøster Klara på snart 13 måneder, hun virker ikke lige så blid som storebror - men tro mig - hun skal nok få det lært.
For man kan godt være meget kærlige forældre, selv om man er konsekvent - og det er der nogen forældre tager fejl, og synes at man skal være venner med sine børn - men man skal først og fremmest være den voksne, den der bestemmer og sætter grænserne.
-engel
Mit indlæg bør ikke læses af folk med sarte nerver, eller som kan blive forarget af voldsomt sprogbrug
Jeg er simpelthen så PISSED på min svigerinde. (Nu hvor snakken kommer ind på egoisme)
I går brugte jeg HELE dagen sammen med min mor, ovre ved min bror og hans kaleche til en kone. De venter barn lige nu her, og for ca. en måned siden aftalte vi alle, at mor og jeg kom over til dem, og hjælpe med at gøre hovedrent, så de ikke skulle tænke på det, nu når barnet er kommet.
Der var MØJ beskidt i hele lejligheden. Ikke bare lidt snavn her og der, men virkeligt ikke for børn.
Vi kom op til brormand og klling kl. 11.30 og så noklede vi ellers på.
Kllingen sad ide ved sin pc hele dagen, for hun havde det rigtigt træls (ja vandet var gået, og hun havde det lidt skidt over, at hun ikke bare lige kunne smutte barnet ud)
Mor og jeg kørte på lige indtil kl. var 21.30, hvor k*llingen begyndte at få et af hende FAMØSE angstanfald. (det skal lige siges, at hun periodevis lider af angstanfald - og især når tingene ikke lige vil som hun vil)
I dag var de på sygehuset igen, or lige at blive chekket, og selvfølgelig skriver vi lidt med min storebror.
Så får vi den melding, at K*LLINGEN ikke vil have, at vi kontakter dem, for hun følte sig gået for nær i går. Hun følte at det var en stikpille til hende om, at hun ikke kunne holde sit eget hjem (NEJ det kan du heller ikke KO, med så meget snavs og tomme tyk støvlag (fedtet støvlag) over hele lejligheden) og nu ville hun bare have, at vi holder os langt væk og ikke kontakter dem. De skal nok sige når der er kommet et barn.
:fuck: :fuck: :fuck: :fuck: :fuck: :fuck: :fuck:
Okay - jeg er vild med børn, og elsker ethvert barn der kommer i familien. Jeg er på ingen måde pågående eller forfærdelig hele tiden.
At hun så gør det der, vil nok få mig til at sige til k*llingen, at hun snart må tage og blive voksen. Hun skal FANDEME tage sig sammen, for nu er der snart et barn HUN skal tage ansvar for (ikke at jeg tror hun kender til det begreb)
Jeg HÅBER bare, at min bror snart banker i bor
det, og siger til hende, at HUN ikke er verdens navnle, og at HUN snart må tage sig sammen.
Den XXXXXXXXX gør mig så vred, for hver eneste gang man vil gøre noget godt for hende, så vender hun alting om til “Det var ikke det jeg ønskede mig - jeg HAR jo sagt at jeg vil have det og det i bryllupsgave” - “Ja I kan nok spolere min bryllupsdag ved at sige, at vi skal holde festen hos jer (NEJ dumme k*lling - vi tilbød det og I sagde ja tak)”
Iiiih jeg er så rasende lige nu, at det næsten ikke kan beskrives.
Nå men hun er om noget den mest egoistiske selvcentrerede MØJK*LLING jeg i mit liv er rendt ind i.
Nu arbejder jeg selv i Butik og har gjort det i 13 år efterhånden 
Det er efterhånden en grund til jeg ikke ønsker at få børn, jeg har mere end nok af skrig, skrål og manglende opdragelse på job så jeg nyder at komme hjem til ro og fred og hjertevarme katte. 
Jeg er nok også et surt spetakkel af en butiksansat af og til men når man for 100 gang samler op for folk som rager ting ned - vender sig om og kigger og derefter går videre kan tænde mig af, eller at de ser det bliver på stedet og kan stå og træde på varen -lynogtorden så har jeg ikke ord i min mund til at kommentere det.
Så ja det er skisme utroligt at nogen mennesker ikke kan respektere andre der også befinder sig i det offentlige rum. og det væreste er at børn ser hvordan forældrerne ter sig og de lære jo aldrig andet end det de ser :rulleøjne::rulleøjne:
nå men det var så et lille pip fra en af de sure butiksansatte -høhø
[quote=Annette O;182260]Mit indlæg bør ikke læses af folk med sarte nerver, eller som kan blive forarget af voldsomt sprogbrug
Jeg er simpelthen så PISSED på min svigerinde. (Nu hvor snakken kommer ind på egoisme)
I går brugte jeg HELE dagen sammen med min mor, ovre ved min bror og hans kaleche til en kone. De venter barn lige nu her, og for ca. en måned siden aftalte vi alle, at mor og jeg kom over til dem, og hjælpe med at gøre hovedrent, så de ikke skulle tænke på det, nu når barnet er kommet.
Der var MØJ beskidt i hele lejligheden. Ikke bare lidt snavn her og der, men virkeligt ikke for børn.
Vi kom op til brormand og klling kl. 11.30 og så noklede vi ellers på.
Kllingen sad ide ved sin pc hele dagen, for hun havde det rigtigt træls (ja vandet var gået, og hun havde det lidt skidt over, at hun ikke bare lige kunne smutte barnet ud)
Mor og jeg kørte på lige indtil kl. var 21.30, hvor k*llingen begyndte at få et af hende FAMØSE angstanfald. (det skal lige siges, at hun periodevis lider af angstanfald - og især når tingene ikke lige vil som hun vil)
I dag var de på sygehuset igen, or lige at blive chekket, og selvfølgelig skriver vi lidt med min storebror.
Så får vi den melding, at K*LLINGEN ikke vil have, at vi kontakter dem, for hun følte sig gået for nær i går. Hun følte at det var en stikpille til hende om, at hun ikke kunne holde sit eget hjem (NEJ det kan du heller ikke KO, med så meget snavs og tomme tyk støvlag (fedtet støvlag) over hele lejligheden) og nu ville hun bare have, at vi holder os langt væk og ikke kontakter dem. De skal nok sige når der er kommet et barn.
:fuck: :fuck: :fuck: :fuck: :fuck: :fuck: :fuck:
Okay - jeg er vild med børn, og elsker ethvert barn der kommer i familien. Jeg er på ingen måde pågående eller forfærdelig hele tiden.
At hun så gør det der, vil nok få mig til at sige til k*llingen, at hun snart må tage og blive voksen. Hun skal FANDEME tage sig sammen, for nu er der snart et barn HUN skal tage ansvar for (ikke at jeg tror hun kender til det begreb)
Jeg HÅBER bare, at min bror snart banker i bor
det, og siger til hende, at HUN ikke er verdens navnle, og at HUN snart må tage sig sammen.
Den XXXXXXXXX gør mig så vred, for hver eneste gang man vil gøre noget godt for hende, så vender hun alting om til “Det var ikke det jeg ønskede mig - jeg HAR jo sagt at jeg vil have det og det i bryllupsgave” - “Ja I kan nok spolere min bryllupsdag ved at sige, at vi skal holde festen hos jer (NEJ dumme k*lling - vi tilbød det og I sagde ja tak)”
Iiiih jeg er så rasende lige nu, at det næsten ikke kan beskrives.
Nå men hun er om noget den mest egoistiske selvcentrerede MØJK*LLING jeg i mit liv er rendt ind i.[/quote]
Jeg kan ligesom fornemme, at der lige pt er et ret anstrengt forhold til svigerinden…
Inden jeg bliver sablet ned her, vil jeg sige, at jeg tror din vrede er bygget op over en længere periode, og dråben altså bare var igår…
Der til vil jeg sige, at jeg i den grad absolut ikke ville have rengøringsfolk til at gå rundt og ordne i mit hjem, hvis jeg sad med en forestående fødsel og vandet var gået. Jeg ville også betakke mig, at familien kontaktede mig gentagne gange efter indlæggelsen… En fødsel er en stor og meget intim oplevelse, som jeg absolut ikke ville indvie andre i end min mand. Lad hende lige finde ro…
Men tilbage til den egentlige problematik - du er “pissed” fordi din svigerinde altid er utilfreds. Mit råd er at lade dem passe sig selv, og lad dem komme, når hun orker/gider/magter - alt andet er da bare til at blive uvenner over. Lad være med at tilbyde hjælp, med mindre de beder om den. Lad være med at komme på besg med mindre de inviterer, lad være med at kommentere noget med mindre de lægger op til det osv… Lad være med at lade hende fylde dit liv med hendes “på tværshed”, din bror skal nok banke i bordet, når han når “jeg har fået nok punktet”… Ellers er det vel fordi han er enig?
[quote=Rita;182282]Jeg kan ligesom fornemme, at der lige pt er et ret anstrengt forhold til svigerinden…
Inden jeg bliver sablet ned her, vil jeg sige, at jeg tror din vrede er bygget op over en længere periode, og dråben altså bare var igår…
Der til vil jeg sige, at jeg i den grad absolut ikke ville have rengøringsfolk til at gå rundt og ordne i mit hjem, hvis jeg sad med en forestående fødsel og vandet var gået. Jeg ville også betakke mig, at familien kontaktede mig gentagne gange efter indlæggelsen… En fødsel er en stor og meget intim oplevelse, som jeg absolut ikke ville indvie andre i end min mand. Lad hende lige finde ro…
Men tilbage til den egentlige problematik - du er “pissed” fordi din svigerinde altid er utilfreds. Mit råd er at lade dem passe sig selv, og lad dem komme, når hun orker/gider/magter - alt andet er da bare til at blive uvenner over. Lad være med at tilbyde hjælp, med mindre de beder om den. Lad være med at komme på besg med mindre de inviterer, lad være med at kommentere noget med mindre de lægger op til det osv… Lad være med at lade hende fylde dit liv med hendes “på tværshed”, din bror skal nok banke i bordet, når han når “jeg har fået nok punktet”… Ellers er det vel fordi han er enig?[/quote]
Ja min vrede er bygget op over rigtig mange år.
Vi har mange gange oplevet, at min bror bliver “hæmmet”. Både til min anden brors 18 årsfødselsdagsfest, til familiekomsammen, eller hvor der skal ske noget, der kan tilgodese min storebror.
Min “kære” svigerinde får “meget belejligt” en depression, og forlanger at han er der for hende, så min bror er nødt til at takke nej til alt der kan tilgodese ham.
Min storebror er tvunget til at stoppe med at spille skuespil - som egentlig var hans helt store passion - fordi hun får depressioner når han tager afsted.
Hun beder om hjælp til en masse ting, og når man hjælper, så er ALTING forkert, eller også så blev det ikke som hun vil have det, og VUPTI SÅÅÅÅ får k*llingen lige en depression oven i det hele.
Min storebror tør ikke sige fra overfor hende, for selvom han bliver gal og ked af det (det siger han selv til familie og venner) så er han også “bange for” at blive alene.
Hun udnytter ham så groft, og jeg har svært ved at acceptere det.
Mht rengøringen så var det simpelthen nødvendigt. Hvis ikke det blev gjort, og en sundhedsplejerske kom hjem til dem og så hvordan der så ud, så ville hun melde dem til kommunen, med fare for at de kan få fjernet barnet.
Deres hjem var MØJ beskidt. De har rotter - og fair nok med det, det har jeg ingen problem med, men når rotterne løber frit i stuen en gang imellem, så ligger der altså nogle små sorte kugler, som måske ikke liiiiiige er så hyggelige.
Desuden var der så megen fedtet støv overalt. Det var på ingen måde noget at byde et nyfødt barn. Det vil svare til at sidde og ryge en smøg lige ned i hovedet på barnet.
Den dag de blev gift, var det pludselig et problem, at vi havde hegn ved terassen. Vi pillede det hele lidt ned, og satte kattene i "karantæne i den lille løbegård med tilhørende værelse.
Hendes søster kom med en gave til dem, som hun havde fået lavet helt specielt til dem (ved en kunstner). Den brokkede hun sig højlydt over, og nærmest skreg efter søsteren “Jeg HAR jo sagt, at jeg KUN vil have penge”
De har bedt om hjælp til mange ting, og hvis ikke det lige går efter hendes hovede, så får hun lige endnu en af hendes famøse depressioner - som hun i øvrigt ikke gider søge læge til “for han kan ikke hjælpe mig - og det kan medicin heller ikke, så jeg lider bare en gang imellem”.
Hun er virkelig så egocentreret så du tror det er løgn.
Jeg kan ikke engang forklare det, uden det kommer til at virke som om det er mig der er problemet, men jeg ved at det ikke er tilfældet. Selv hendes egen familie er ved at være træt af hende og hendes DIVA nykker.
Denne tråd kommer hurtigt til at omhandle børn, men jeg synes faktisk at voksnes adfærd bliver værre og værre.
Her tænker jeg på de her ressourcestærke 30 - 45 årige mennesker, som har bestemt sig for ikke at finde sig i noget, interesserer sig for at øge eget selvværd, at udvikle sig, at gå til personlig coach, at deres behov kommer først, at de er noget værd, - i og for sig følelser og tanker med positivt fortegn.
Jeg tror dog, at netop denne MIG OG MINE BEHOV først-tilgang tilskynder folk til at “sige noget til hinanden” og glemmer alt om almindelig høflighed, som fx. den kvinde der parkerer mærkeligt på Johnnys vej og som uhæmmet responderer hysterisk på en venlig forespørgsel. Man er ikke bange for at sige noget igen og “INGEN skal blande sig i hvad jeg har valgt at gøre”. - husk i øvrigt på at moderne mennesker vælger 
Hvad angår børn, så har jeg hørt en børnehave-leder sige; “vi passer ikke børn længere, vi passer prinser og prinsesser med hver deres præferencer, som ikke afholder sig fra at markere kongedømmet.”
Det fik mig til at reflektere over, at min egen niece ofte omtales som “prinsessen” ud fra forældrenes ønske om at give udtryk for hengivenhed over for pigen - indtil videre udtrykkes deres hengivenhed dog kun i skrift, - i dagligdagen hedder hun Skrubbe eller Lærke
På facebook kan jeg i øvrigt se, at mange omtaler deres piger som “prinsesserne” - jeg ved ikke rigtig om dette er kimen til en begyndende dårlig opdragelse, hvor alle andre - gerne lidt hurtigt - må rette ind efter hvad barnet ønsker?
…jeg blev kaldt Sulajma da jeg var lille -høhø men jeg er også bondet født og kvajet opdraget. 
Tilbage til de voksne: Måske tolker nogen af disse moderne mennesker “almindelig høflighed” forkert. Nogen tænker måske, at almindelig høflighed er et svaghedstegn - et udtryk for underdanighed :? Det er da en misforståels der vil noget!
Nu vælger jeg…som det moderne menneske jeg er…at trykke på Send svar
ja, min mening med tråden her var skam ikke lavet for at sable børn ned osv, den var lavet fordi jeg generelt syntes folks opførsel bliver værre og værre og mange folk er så utrolig egocentreret at de “glemmer” at tage hensyn til andre.