Samme mennesker har også svært ved at give ros til andre når de gør noget godt, fordi det betyder at de så skal fremhæve andre end dem selv.
En af de ting der kan få mig op i nærheden af det røde felt er folks brug af mobiltelefoner :mad:
Ok telefonen kan da ringe, og hvis det er noget vigtigt så er det ok, men at jeg skal være til rådighed når de har lyst til at blive ekspederet når de er færdige med sludderen med tante Oda, eller veninden synes jeg er flabet :SOg da jeg var ansat i Silvan kunne jeg lyn hurtigt høre om det var en der sagde :jeg ringer tilbage. Eller en der begyndte at sludre - var det det sidste så gik jeg, så kunne de jo se om de kunne finde mig når de fik tid. Jeg kan desværre ikke gå på samme måde nu, men vi har så heller ikke så mange kunder med telefonitis :klapper:
/Dorte
Uh ja… det der er en af mine egne små “pet-hates”!!!
Hvordan nogen kan tro, at jeg er interesseret i deres livs mere eller mindre intime detaljer, det forstår jeg ikke!
Det irriterer mig at sidde og slappe af - og så være tvnagsindlagt til et andet menneskes ævlen… for folk taler ikke med normal stemmeføring i mobiler… de rååååwer! Højt!
Jeg ved udmærket at der kan være samtaler, som det er nødvendigt at tage… Jeg har selv en ældre svagelig svigermor - er det hendes nummer, der står på displayet, så tages telefonen altid!.. Men er det virkelig nødvendigt at have sluddersladderen med veninden, som man alligevel ses med om ca ½ time???
Hvorfor er det nødvendigt at tage sin mobil med ud at spise? I biografen? På luftetur med hunden? osv osv…
Okay… jeg er måske lidt farvet af at min mobil også er min forretningstelefon… Og trods at jeg gerne vil have kunder - så gider jeg dælme ikke at snakke med dem, når jeg sidder hos venner, træner min hund eller spiser med min mand på restaurant 
Tingesten er jo udstyret med en udmærket telefonsvarer… og jeg skal nok ringe tilbage - når jeg har tid 
Jeg har i 8 år arbejdet i butik, og har oplevet mange episoder med børg og børn/forældre.
Nu arbejder jeg som lærer, og her oplever jeg mindst lige så meget.
-Bare simple ting, såsom at fatte at lærer også har et liv når de ikke er på skolen, og nyder deres weekender ligesom alle andre. Så sent som i dag, ver der en forældre som ringede til mig, egentlig ikke fordi vedkommende rigtig ville noget, i hvert til falde ikke noget som ikk sagtens kunne have ventet til i morgen…
[quote=Dorte Birkedal;182321]En af de ting der kan få mig op i nærheden af det røde felt er folks brug af mobiltelefoner :mad:
Ok telefonen kan da ringe, og hvis det er noget vigtigt så er det ok, men at jeg skal være til rådighed når de har lyst til at blive ekspederet når de er færdige med sludderen med tante Oda, eller veninden synes jeg er flabet :SOg da jeg var ansat i Silvan kunne jeg lyn hurtigt høre om det var en der sagde :jeg ringer tilbage. Eller en der begyndte at sludre - var det det sidste så gik jeg, så kunne de jo se om de kunne finde mig når de fik tid. Jeg kan desværre ikke gå på samme måde nu, men vi har så heller ikke så mange kunder med telefonitis :klapper:
/Dorte[/quote]
S:S
Ja… mobiltelefoner er godt… men med måde… og det er ikke småting, man lægger ører til når andre taler… for ja ! de RÅWER !!
-høhø
Jeg har haft mobil i mange år - og den ligger noget så dejligt herhjemme, jeg har den aldrig med i byen - for jeg vil gerne have fred, når jeg er ude.
-engel
Og intet er så vigtigt, at det ikke kan vente til jeg kommer hjem igen.
Eneste undtagelser, var da jeg skulle være farmor - de to gange var den klistret fast på kroppen med dobbeltklæbende tape.
Jeg har godt nok altid min mobil på mig - føler mig helt nøgen uden 
Til gengæld er den på lydløs, eller jeg ignorerer den, vis det ikke lige passer ind i min tid at tale i den. Jeg var træt af, at min tid blev styret af den, og det har folk efterhånden lært - Og ringer jeg til andre, starter jeg altid med at spørge, om jeg forstyrer (-efter personlig evaluering over min egen telefon politik)
jeg glemmer tit min mobil hjemme, men har jeg den med i byen eller ude at handle osv lader jeg den ligge i bilen i mit hemmelige rum.
det hænder dog desværre engang imellem at jeg alligevel får den med ind i butikken og med den ringetone jeg har på min fornylig købte mobil nu, bliver jeg pinlig berørt når den ringer og alle i butikken glor på mig
jeg mener ganske enkelt at mobil-telefoni skal gøres ulovligt i offentlige transportmidler og butikker osv
[quote=Johnny;182386]jeg glemmer tit min mobil hjemme, men har jeg den med i byen eller ude at handle osv lader jeg den ligge i bilen i mit hemmelige rum.
det hænder dog desværre engang imellem at jeg alligevel får den med ind i butikken og med den ringetone jeg har på min fornylig købte mobil nu, bliver jeg pinlig berørt når den ringer og alle i butikken glor på mig
jeg mener ganske enkelt at mobil-telefoni skal gøres ulovligt i offentlige transportmidler og butikker osv[/quote]
ENIG !!!
:klapper: Og nu kommer det sjove så, jeg har næsten altid min mobil på mig, og det er ok med min chef - men jeg bliver ikke ringet op i arbejdstiden med mindre det er noget vigtigt, og smser bliver besvaret når jeg har tid.
Havde den med ude at handle forleden, og den ringede lige da jeg skulle til at betale - det udtryk kassedamen kom med var guld værd, for jeg ignorede den totalt kiggede ikke engang for at se hvem det var der ringede -LOL, havde det lidt sådan hvis det var en jeg kendte så lagde de enten en besked eller ringede tilbage senere, og hvis det var en sælger så gik jeg ikke glip af noget der.
/Dorte
Jeg forstår så ikke, at nogle synes, mobil-telefoni skulle gøres ulovlige i butikker, offentlige transportmidler osv. :?
De kan jo sættes på lydløs, og man kan lade være med at tage den, hvis den vibrerer. :?
Jeg snakker “tit” i mobil i forretninger, men så står jeg da heller ikke ved kassen og skal betale - så lader jeg pænt mobilen ligge og ringe i lommen eller tasken.
Og når jeg snakker med folk i mobilen,så råber de aldrig. Eller, har en veninde, der taler meget højt, men det er mere generelt end kun i mobilen.
Jeg ville ikke have det godt ved at lade mobilen ligge hjemme, selvom jeg kun cyklede en tur på en halv time or so. Tænk nu, hvis der skete noget? Hvis jeg faldt og brækkede et eller andet (og ja, det kunne sagtens ske for mig - er ret klodset), og jeg ikke havde mobilen med.
Jeg har altid mobil med - uanset hvor jeg tager hen. I biografen, på restaurant, over til en veninde eller fest - den bliver bare sat på lydløs!
Jeg havde engang, hvor jeg blevet ringet op af min veninde, mens jeg var til en fest, og gudskelov, jeg tog den. Hun ville fortælle, at en eks-veninde havde dolket os så groft i ryggen. Jeg er utrolig glad for, at jeg havde min mobil på mig på det tidspunkt, eftersom det var vigtigt.