Jeg kan naturligvis ikke skrive alt ned som jeg har erfaret gennem alle disse år, hvor jeg systematisk har fulgt en buddhistisk praksis. Men jeg vil forsøge at forklare dig lidt om det alligevel:
[quote=Houmann90;225668]Jeg bygger det jeg siger, ud fra religions undervisning, samt en bekendt af mig, som har studeret det.
Jeg studerer det skam også, og tro mig - det er den største misforståelse af alle. Der er mere end 88.000 nedskrevne taler af Buddha Sakyamuni og hans tilhængere, i flere kommenteres disse emner, og der advares mod at få den opfattelse, som du beskriver her. Har man den, så har man misforstået Dharma (læren), står der direkte i fx Befrielsens Juvel af Gampopa. Jo mere man lever efter disse simple regler, jo mere fri, let og frydefuld bliver man. Ens evne til latter forstærkes og man får det bare generelt rigtig godt med andre, da godt humør smitter.
Buddhismen bygger på empirisk undersøgelse af de ting, som vi støder på. Den læner sig op af videnskaben, og der står direkte: Lad være med at tro på det jeg siger, gå ud og undersøg det. Dvs der opfordres til en skeptisk holdning fremfor en blind tro.
Der er ingen guder. Kun et ønske om at gavne alle levende væsener. Alle.
Jeg bygger det på, at der i buddhismen er et system af liv efter døden, hvor du, alt efter om du har været god, eller ond, enten bliver noget bedre i dit næste liv, elller noget værre end du var før. Altså et straf system.
Dette skal ikke forstås, som du skriver her. Loven om årsag og virkning er meget mere kompliceret end dette. Jeg forstår den knap endnu. Kortfattet bliver den til - du sår det som du høster - men det er bestemt ikke ment som en trussel om straf - blot en konstatering, som folk herefter kan vælge at følge eller ej. Ens handlinger står for egen regning. Dit liv er dit eget ansvar, kunne man sige. Det handler om at se dette og så ud fra dette udvikle en stor medfølelse for alle levende væsener, der også er fanget i Samsara, som er navnet på livshjulet, for herefter at arbejde for at udfri dem fra lidelsen. Det handler ikke om at redde sig selv…
Jeg har fx afgivet et såkaldt Boddhisatwa-løfte - hvor jeg har sagt ja til at lade mig genføde i Samsaras forskellige niveauer (ikke verdener - niveauer - jeg har fx været i helvede i dette liv, mennesker i Hollywood lever som guder, og jeg kan nemt pege et par mennesker ud for dig, der er svinske/dyriske, hvis du vil. Disse niveauer kan også opfattes som mentale tilstande. Meget vrede kan føles som et helvede for afsenderen selv fx.) for igen og igen at gavne og udfri alle levende væsener fra lidelse ved at vise dem vejen til det gode liv (ikke nødvendigvis buddhistisk, men blot ved at udstikke gode leveregler plus fungere som et eksempel til efterfølgelse). Det samme gælder Nirvana - det er også et niveau eller en mental tilstand, men ikke det endelige mål.
Karma kan desuden ændres ved at angre det skete, og endelig så er det MOTIVET, der afgør om en handling er god eller dårlig. Som der står i Befrielsens Juvel “Er det gavnligt for et menneske at give ham gift, så giv ham gift”… Dvs at slå ihjel kan være en barmhjertig handling.
Lidelse - hvad er så det i buddhistisk forstand? Det skal ikke forstås med vestlige briller.
Joh. Buddha taler om de fire sandheder:
Der findes lidelse, der findes en årsag til lidelse, der findes en måde at stoppe lidelsen og endelig beskrives den vej, der fører til ophør af lidelsen.
Lidelsen er egocentreringen fremfor altruismen. Årsagen er vores falske tro på et adskilt selv fremfor en kollektiv karmatisk forbindelse af medfølelse og kærlighed, som ligger i vores alles sind.
Vejen er den Ædle Ottefoldige vej, der omhandler ret tale, ret levevis, ret handling, ret viden osv… Dvs en masse måder at opføre sig pænt på til gavn for alle levende væsener.
Den med nierevana, er der meget uenighed omkring, og du har tydeligvis tolket det anderledes end mig. for mig at se, så er nierevarna det højeste du kan nå, og sidestilles tillige med sæbebobler. For mig ingenting.
For en Boddhisatwa er Nirvana ikke en mulighed. Da mit ønske om at gavne andre/min empati er enorm har jeg valgt at fravælge Nirvana til gavn for alle levende væsener. Jeg håber du kan se forskellen.
Inden for Karma Kadjy linjen gør alle det, hvis de ønsker det. De der kun arbejder for at redde sig selv tilhører for det meste en anden linje.Alle gør det, som de magter - som de har kapacitet til. Jeg er heldig, at jeg har kapacitet til at afgive dette løfte, da Nirvana kan være lige så forblændende som Samsara. Lykke kommer indefra.
Nirvana er Samsaras modstykke - de rene buddhaers land om du vil. Her kan du få lov at hvile ud, hvis du har opsamlet karma til at hvile der. Problemet er blot tomheden… Da alt, der er adskilt og sammensat er forgængeligt, så er både Samsara og Nirvana det også. Illusorisk forfølger nogle det for blot igen og igen at brænde nallerne - for lykke sidder ikke i ydre ting. Den kommer inde fra. Selv sindet er forgængeligt - det er ellers det, som fødes igen og igen - tror mange. Men sådan er det slet ikke. Det er sindets sande natur, der fødes igen - og den natur skal man også erfare. At beskrive det her vil ikke give mening.
Nirvana er derfor overvurderet og slet ikke værd at tale om.
Det er da klart at det er ikke buddishter der siger det her, det ville da være dumt af buddhister selv, at svine deres religion til. Ligeså vel som du ikke høre muslimer sige at alle der tilbeder allah er selvmordsterorister 
Er de det da?
Vi tolker alting forskelligt, men det er sådan jeg, udfra min meget ringe religions undervisning ser det. Men igen, min lærer kan jo have vendt det til egen fordel :)[/quote]
Eller din lærer kan have læst noget i en bog uden at efterprøve det dvs han mangler erfaringen selv. Det tager tid og øvelse at komme frem til erkendelsen af disse ting og andre, som jeg ikke vil nævne her.
Buddha sagde: Du kan ikke læse min lære og forstå den, du skal leve den, kritisere den og efterprøve den. Før da er din forståelse af Dharmaen yderst begrænset.
MVH
Til slut vil jeg anbefale Thich Nhat Hanhs bog “Hjertet af Buddhas lærer”. Den er lidt lettere at gå til end de tibetanske tekster som jeg arbejder med.
