Rigtig mange opdræt har en hjemmeside og flere efterhånden også en side/gruppe på FB
Jeg har gloet rigtig mange hjemmesider og kan bare konstatere at der godt nok er enorm stor forskel på, hvad de forskellige indeholder
Så jeg tænker: Hvad er et MUST på en hjemmeside? Hvad gør en side god og hvad er overflødig?
Jeg retter løbende på min side, men bare fordi jeg synes ideen er god, kan det jo være unødvendig fyld i andres øjne
Hvem er målgruppen for dit website? Hvis du kan definere målgruppen - fx potentielle killingekøbere - er det dem, du skal spørge. Hvilke informationer har de brug for, når de skal beslutte sig for at købe en killing? Hvor meget af den information kan og vil du levere? Det er ikke sikkert, du vil skrive en masse generelle ting om at have kat, men til gengæld kan du oplyse dem om, hvordan det er specifikt at have siam. Det kan også være din målgruppe er en anden, eller at du har flere målgrupper, men det ændrer ikke ved, at personer i målgruppen er de eneste, der kan fortælle dig i detaljer, hvad de har brug for
En hjemmeside skal være personlig. Der skal stå noget om kattene, om hvordan man kom i gang, hvorfor man valgte sin(e) race(r), kontaktinfo osv. En personlig racebeskrivelse der indeholder noget, om hvordan racen er at leve med i hverdagen og evt pelsplejekrav. BILLEDER!!
Hvis du sælger avlskatte skal der gerne være link til killingens stamtavle. Det har jeg savnet på mange hjemmesider og det er spild af alles tid at begynde at skrive til opdrætteren, hvis man hurtigt kan se, at stamtavlen er uinteressant
Jeg har faktisk kigget på alt andet end siam sider, for ikke at være forudindtaget Så jeg har set enormt meget på birma, skovkat, maine coon altså racer som jeg nok vil forvente aldrig kommer indenfor i mit hus
Men der er godt nok stadig kæmpe forskel på hvad der gemmer sig på de forskellige sider
Billeder er jeg enig i, men det skal altså være gode billeder… ellers kan det være lige meget IMO. Jeg har også opdaget at man altså godt kan være lidt kritisk med baggrunden… det ser ikke indbydende ud at køkkenbordet i baggrunden er opbevaringsplads for ALT
Ja billeder er næsten det bedste salgsmateriale. Det er dem der gør at dine killingekøbere forelsker sig. Men for de mere seriøse købere skal der være mere med stamtavler osv.
Jeg tænker at for en killingekøber er det også interessant at se hvad killingerne vokser op med. F.eks er der børn, hund, får de adgang til haven eller ej, er de vant til at der bliver støvsuget og spillet høj musik. Den slags.
Jeg ved at mine eventuelle killinger kommer til at blive noget “handicappede” ift børn, hund og mænd hvis jeg ikke aktivt gør noget for at forhindre det. Til gengæld bliver de super til ildere og støvsugere og larm fra en opgang/andre lejligheder og trafik.
For mig er skrækscenariet en hjemmeside i skrigende farver, som er overfyldt med både tekst og billeder i en pærevælling. Jeg har oplevet sådan en, som tilmed havde ikoner i venstre side, som blinkede!
Rolige, behagelige farver og gode billeder er et godt udgangspunkt. Overskuelige faner med vedkommende materiale og tekst får mig til at blive hængende på en hjemmeside
På din hjemmeside ville jeg gå ud fra, at der ville være generelle informationer om siam, og hvordan det er at leve med en/flere. Beskrivelser af katte i dit hjem og selvfølgelig en side med tidligere kuld, aktuelle og planer.
Det kunne også være fint med link til stamtavler og evt. udstillingsresultater. Man kunne også lave en kalender over de forskellige klubbers udstillinger og så skrive, hvor man kan møde én.
Godt emne Luise; denne tråd følger jeg. Skal snart igang med at lave min egen.
Jeg er helt klart til rolige sider med overskuelige menu/links så det er nemt at finde rundt.
Jeg kan godt lide små videoer med dagligdag. Men absolut kun hvis det er til at se hvad der foregår. Hvis kvaliteten er for dårlig så hellere undvære.
Jeg kan godt lide hvis det er ærligt det der står, vi ved jo alle at lige netop vores katte/race er verdens bedste, så realistisk beskrivelse af hvordan kattene er i hverdagen.
Måske en hjælpe sektion som du kan henvise dine killingekøbere til. Hjælp til adfærd, sygdomme etc. Ikke noget kompliceret men de der hints som erfarne kattemennesker tager som givet men som nye kattemennesker bare ikke ved.
Jeg ved godt det er sagt lidt i sjov, men for mig er det også vigtigt at kunne se hvornår en side er opdateret. Er det 10 år siden eller i går.
Hvis man vælger at have en side så hold den ved lige, måske bare et nyt billede en gang om mdr. Bare der opdateres så behøves det ikke at være så meget.
Gode billeder! Har været på lidt for mange sider, hvor man nærmest ikke kan se katten… Billeder sælger altså. Det er kun det ydre, men noget skal jo fange.
Gode beskrivelser af kattene/killingerne… Personligt er jeg virkeligt ikke til, at ‘katten snakker’.
Og så i hvert fald en indikation af, hvor i landet du er. Jeg har været på hjemmesider, hvor der var alle mulige oplysninger om kattene, men kun en email. Det er fint, at man ikke vil have adresse på siden, men det er vigtigt i det mindste at fortælle, hvilken større by, man bor i nærheden af. Jeg gik bare væk fra de sider, som ikke gav mig den info.
Hvad med sådan noget som gode platforme? Findes der sådanne noget? Jeg er skrigende grøn i sådan noget som hjemmesider… suk… for jeg burde også have en, har ikke nogen.
Jeg er selv ret gode venner med wordpress, fordi man kan modiffe deres templates meget og der er mange grundskabeloner at vælge imellem. Min er helt standard, for har ikke et sted den bliver hostet, men bruger wordpress.com - spinderiget.wordpress.com
Men ellers er der fx wix, one, bricksite, 123hjemmeside…
Jeg hoster mine egne sider og laver alt fra bunden i drupal.
Feks. information, det danske spejderkorps, White House etc er lavet på drupal.
Super nemt at bruge, men et cms er måske ikke et must for en første hjemmeside.
Problemet med eks bricksite, 123hjemmeside er at nok er de nemme, men også meget begrænset hvad du kan og må lave om i. Det kan sagtens være en fin løsning.