Tørfoder fylder mindre i maven og giver derfor ikke samme mæthedsfølelse som vådfoder.
Desuden tilslutter jeg mig din tankegang i dit første indlæg.
Hvis katte ellers ikke keder sig eller “trøstespiser” af andre årsager, synes jeg nu ikke, det ligger til dem at blive (ret meget) overvægtige. De skrækbilleder, vi af og til ser, af fede dyr, der dårligt kan bevæge sig, skyldes i de fleste tilfælde en kombination af forkert foder, trøstespisning, mangel på muligheder for aktivitet og for lavt stofskifte.
Ifølge dyrlæge Hanne Hallsson skal katte faktisk spise 10-11 mus ell. fugle om dagen for at få dækket deres næringsbehov.
Foder med mangel på de rigtige næringsstoffer, gør, at katte spiser mere, end de egentlig kan, for at få dækket deres næringsbehov, og det er derfor, man kan se direkte fede katte, der er fejlernærede.
Hvis de får et optimalt foder, er de faktisk rigtigt gode til selv at regulere deres foderindtagelse.
Og så er vinterhalvåret et dårligt tidspunkt at gå på slankekur. Instinktivt æder man sig op til vinteren, samtidig med at stofskiftet falder. Jeg skriver man, for det gælder også os mennesker.
En hængemave er for øvrigt ikke tegn på overvægt (se på løverne). Selv et par af mine fertile, slanke hunkatte har det.
Brug ellers dine øjne og hænder, når du vurderer din kat - ikke din vægt.
Og så er det nogle “dårlige” billeder, du har vist.
En kat, der ligger på (hænge)maven og er fotograferet oppefra, er sjældent noget flatterende syn.
Der er også forskel på at være pænt buttet og fed, og jeg vil altid foretrække det første, for så har katten noget at stå imod med, hvis den bliver syg.
Så til sidst:
Videnskaben påstår for ikke så lang tid siden, at let overvægtige mennesker er sundere end de slanke.
Hvorfor skulle det ikke gælde katte også?
PS: Jeg ville heller ikke kunne klare, at min kat var sultet og gik og kaldte på mad