Hvad har i gjort med stolper til indhegning?

Ja, som titlen lyder, hvad har i gjort med jeres stolper til katteindhegning?

Har i…

  • gravet dem ned? Hvor langt ned?
  • gravet dem ned og støbt dem? har i så brugt stolpesko?
  • gravet dem ned med ankre?
  • brugt stolpespyd?

Jeg er i syv sind over hvad jeg skal gøre. Vi snakker om ca 12 meter hegn som alt sammen kommer til at stå tæt op ad en kæmpe bøgehæk, så der er helt sikkert fyldt med rødder i jorden og derfor også svært at grave. Rundt omkring ser jeg at stolpespyd kun er til lave hegn, men jeg vil jo mene at et trådhegn ikke bliver særligt meget påvirket af vind - og slet ikke bag en 1,5 meter tyk bøgehæk. Hegnet skal gerne ende med at blive 170-180 cm højt.

Desuden, hvad har i gjort med hegn “rundt om hjørnerne”? Det er jo nemt nok at sætte hegn fast til en hjørnestolpe, hvis det er på “ydersiden” af stolpen (altså, rundt langs to af siderne), men hvadså når det er på “indersiden”? Så har man jo kun en kant. Håber i forstår, ellers må jeg lave et billede der forklarer bedre :slight_smile:

Jeg håber på en masse input fra hvad i har gjort, hvor længe det har stået og hvor godt det holder :slight_smile:

Vi skamferede hækken, gravede stolperne ned. Hjørnestolperne er ekstra tykke og støbt. Hegn er på ydersiden af Hjørnestolperne. Nogle steder blev hækken ikke klippet langt nok ind inden og det ville jeg gøre anderledes i dag. Hækken skal nok komme tilbage. Det står stadig efter 15 år. Der er skiftet en sektion hegn, hvor naboens træ faldt.

Hegnet holder dog ingen katte inde længere, da vores udbryderkat var komplet ligeglad med strøm, net der hang ind m.m. Han havde ikke læst, at katte ikke burde klatre på hovedet, i løst net m.m. Så han blev indekat igen og strøm m.m. er siden taget af. Hegnet står stadig solidt og stabilt :+1::joy:

2 Synes om

Mindst 1m ned forresten. Kan ikke huske det præcist. Ingen sko, og det er alle dyre stolper fra Poda.

Der er en lang tråd omkring vores hegns-projekt her: Indhegning af haven

Et hurtigt resumé:
Vi brugte stolpespyd til den del af hegnet som skulle stå langs hækken. Vi klippede hækken så langt ind som vi kunne/turde og satte hegnet derind, så hækken kunne vokse ud igennem og skjule tråden.
Trådhegnet blev monteret på indersiden af stolperne med kramper.

Jeg mener der er en del billeder i tråden, som viser de fleste skridt i processen :slight_smile:

2 Synes om

Hej NinaA,
Tusind tak for linket, det ser spændende ud!

Jeg gik igang igår med at banke første stolpespyd ned og fandt hurtigt ud af at det kommer til at blive rigtig træls. Lad mig forklare: Vi har allerede noget eksisterende hegn, som der (på sigt) skal en låge i. Lågen skal så “lukke i” den første stolpe som jeg er ved at etablere, lidt som en dørkarm. Derfor skal stolpen (og stolpespyddet) gerne flugte med endestolpen af det eksisterende hegn. Her 2 billeder der viser det ønskede resultat og det resultat jeg nu flere gange er endt med:


Jeg kan se i jeres tråd at i har trukket en snor, som i kan flugte spyddene med, men hvordan har i sørget for at spyddene flugter med tråden, når spyddene er helt oppe af jorden og godt og vel 70 cm. over snoren? Er det ikke svært at se om det passer, når snoren ikke “løber” ved siden af den del af spyddet man forsøger at få til at flugte?
Jeg håber virkelig du forstår og at du kan komme med nogle guldkorn. Jeg brugte 2 timer igår og 2 timer i dag og jeg er ved at give op allerede inden jeg er begyndt. På forhånd tusind tak!

1 Synes om

Jeg har desværre ikke de store guldkorn i forhold til at få stolperne til at stå præcis i lod og vatter. Jeg trak en snor for at have en guideline, men endte med at måtte leve med at spyddene stod lidt skråt og skævt. Der var mange rødder inde langs med hækken hvor jeg bankede dem i, så de blev nemt skubbet lidt i den ene eller anden retning. I vores tilfælde gjorde det ikke så meget fordi hækken er vokset ud igennem hegnet, så den skjuler stolperne, men jeg kan godt se at det betyder noget når der skal en låge på. Måske det lige med de specifikke stolper, bedre kan betale sig at støbe dem fast, så placering og hældning kan styres mere præcist.

Jeg ved ikke, om det vil gøre nogen forskel, men jeg lærte af @Dorte_Birkedal , da vi lavede mit hegn at der er noget der hedder et stolpevaterpas. Dorte sørgede for, at pælen stod i vater på alle ledder, og @RuneS hamrede pælen ned - efter at der først var lavet huller med et pælebor.

2 Synes om

Jeg brugte stolpespyd som jeg bankede i jorden. Lever med de det er banket i jorden er lidt skæve hist pist, fordi hæk og andre planter skjuler det nogenlunde.
Med undtagelse af det ene stolpespyd, som netop skulle bruges til låge - her støbte jeg stolpespyddet fast.
Altså gravede et hul og så kunne jeg “frit” placere spyddet det rette sted :slight_smile:
Simpelthen for at sikre at det var stærkt nok og placeret korrekt ift lågens udgangspunkt over på husmuren.

Jeg har brugt stolpespyd, fordi pælene så er lettere at udskifte. Her i Thy er den salte luft noget hård ved materialerne, så de skal kunne skiftes uden alt for meget mas :slight_smile:

1 Synes om

Der er lidt billeder af Ninas indhegning her i øvrigt