Jeg laver lige en tråd om vores indhegningsprojekt.
Vi begynder at sætte hegn op imorgen, så de sidste dage er gået med forskellig klargøring.
Blandt andet har vores hæk fået nogle tæv, så vi kan få hegnet godt ind i den
Vores have er helt lukket af hus/værksted på den ene langside, hækken på den anden langside og hhv. skur og plankeværk på kortsiderne, så der bliver ikke noget hegn der kommer til at stå frit.
Vi planlægger at sætte galvaniseret havehegn 5×10 cm op i både hæk og på indersiden af plankeværket som ikke er 100% kattetæt. I toppen vil vi sætte skråpinde med strømtråd inspireret af de billeder @Lykke lagde op på et tidspunkt. (som jeg selvfølgelig ikke har kunnet finde igen…)
Så langt så godt. Men hvad har I andre med hjemmelavede indhegninger gjort i bunden af sådan et hegn? Vi satser på at grave det lidt ned i jorden, men hvor meget er nødvendigt og bør man sikre det yderligere?
Og hvor lang afstand bør der være mellem trådene i toppen? Vi regner med at sætte tre tråde med hhv. strøm, jord og strøm.
Input og gode tips og ideer modtages med kyshånd
Så skal jeg nok kvittere med billeder her i tråden efterhånden som projektet skrider frem
Jeg har brædder på forneden og dengang indhegningen blev lavet, trykkede vi godt med jord både under og op ad brædderne, så der ikke var noget luft under, der kunne give kattene gode idéer.
Kan ses her: https://www.instagram.com/p/BlN-P-tAj-V/
Med mit gravede vi det ca. 10 cm i jorden, og det er jo ikke kun for at hindre udbrydere i at grave sig under. Det er også, fordi hegnet (samme slags som det, du skal bruge) så fungerer som jordforbindelse. Derfor har jeg også kun strømtråde i toppen - bortset fra det sidste stykke langs naboens skur, hvor Rune og Ole har lavet en sindrig indretning, som jeg ikke vil gøre mig klog på.
Jeg tænker også at hegnet bliver den primære jordforbindelse for udbrydere. Vi har desværre en del fremmede katte der kommer i vores have. Nogle af dem tager turen hen over vores skur, så jeg håber at vi kan få “ram” på dem med en kombination af strøm og jord i 3 tråde langs alle adgangsveje…
Tak for input. Jeg har selv gået og tænkt tanken mens vi har sat hegn op, at det er svært at få helt stramt i toppen. Jeg håber dog at hækken hurtigt gror til, så den del bliver ufremkommelig at klatre i. Resten af hegnet kommer til at være sat op på plankeværk, så der kommer det ikke til at kunne give sig.
Jeg er lidt bekymret for at Silas godt kunne vise sig at være lige så kreativ som Hugo i forhold til test af indhegning, så jeres erfaringer er guld værd!
Status ved dagens slutning.
Alle 14 stolper er sat, hækken har fået yderligere tæsk (håber den klarer den) og vi er kommet igang med at montere hegnet.
Nu er vi begge helt flade og restituerer inden vi kaster os ud i næste omgang imorgen.
Silas har en helt klar fornemmelse af at det nærmer sig at han skal med ud. Han sidder ved terassedøren og græder når vi går derude og arbejder. Stakkels lille kat
Jeg håber inderligt at jeg tager fejl! Men han var pænt kreativ i forhold til altanen i lejligheden og efter den ene gang han smuttede ud af terassedøren i sidste uge, har han været meget ihærdig med at prøve at komme ud den vej…
Skofus og Puffe er jeg ikke så bekymret for… Den ene er for fed og doven og den anden er bare generelt nem
Er Skofus ikke i familie med Søren Sko? For så er æblet da faldet langt fra stammen, hvad det angår
Mine har heller aldrig gjort mine til at forsøge at komme ud. Jeg kunne såmænd godt undvære strømmen - hvilket jeg på et tidspunkt fandt ud af, at jeg også havde gjort i en længere periode. Jeg havde lige lånt el-udtaget til noget andet og selvfølgelig glemt at slå hegnet til igen
Og lige nu virker det nok heller ikke, selv om der er tændt for det, og det klikker lystigt. Det er kun den ene lampe, der lyser.
Jo, meget tæt familie. Søren Sko er far til Skofus.
Skofus virker umiddelbart til at have arvet en god del af sin fars intelligens, men heldigvis ikke ret meget af hans frihedstrang. Så lige pådet punkt er æblet umiddelbart landet helt langt fra stammen
(Så krydser jeg bare fingre for at han ikke pludselig begynder at slægte farmand på når han forhåbentlig får smidt noget af den overskydende vægt ved at motionere i haven)