Jeg tror altså nok at der var hesteblod i lakrids i gamle dage…Ikke i vore dage godt nok, men før. 
[QUOTE=galath;1034745]Jeg synes, det var en god serie! Men jeg var jo også lige en håndfuld år ældre. Jeg kan også godt huske sandslottet med det engelske flag
Shogun - var det ikke senere? I 80’erne? Jeg kan i øvrigt anbefale bogen.
-
-
- Updated - - -
-
Vi var nemme at underholde dengang :høhø:
Min mormor havde en kasse - i øvrigt sådan en fra Daells Varehus - fyldt med påklædningsdukker fra min mors og min mosters tid. Det var et lille stykke paradis. Og så kunne man jo selv tegne tøj til dem i det uendelige.
Apropos Daells Varehus, så købte min mor altid derfra på postordre i mange år af min barndom. Gjorde man det i endnu ældre dage, når man boede på landet (min mor er fra landet)? Jeg har aldrig tænkt over det før, men jeg ved da ikke, hvorfor hun ellers skulle gøre det - hvis ikke det var, fordi hun var vant til det af en eller anden årsag. Men det var måske billigere end forretningerne? Det må jeg vist huske at spørge hende om engang - hvorfor hun egentlig gjorde det
Men det var altid så spændende, når kataloget kom, og man kunne sidde og ønske sig alt muligt. Ikke at jeg fik det, men ønske kunne man jo altid. Julekataloget var bare det bedste - med alt legetøjet og alle mulige fine juleting :)[/QUOTE]
Ja, vi var vist ikke så krævende dengang 
Ja, postordre var jo fint…man kom jo ikke sådan til storbyen dengang…derfor var det så spændende med det katalog.
Nej, jeg fik bestemt heller ikke alt det jeg gerne ville have i det katalog…men jeg drømte :høhø:
Ja, julekataloget var det bedste…ih med de ting man gerne ville have der …
Jeg kom også til at tænke på en anden ting fra barnedom/ tidlig ungdom, og det var stålbørster som skulle sidde i brystlommen på en skind/læderjakke…min børste var selvfølgelig grøn…men måske det kun var en “lolland-mode dille” 
Nej, Lisbeth, dén med kammen var fuldt gangbar også i København
Det tænkte jeg nok :høhø:
Da jeg var barn, spurgte man iøvrigt folk om de havde telefon og tv…
Ja…utroligt, men sådan var det.
Vi havde TV, men ikke telefon i min barndom.
Jeg har ledt og søgt efter at få be- eller afkræftet myten. Der er mange der mener at Ja det er der HELT bestemt. (ok… det var på Hestenettet eller lignende sted…) og mange steder der mener “ikke længere”
Selv tror jeg mest på denne her:
<<>> HESTEBLOD i LAKRIDS?
Det er en skrøne, at der nogen sinde skulle være brugt hesteblod i lakrids, fortæller Jørgen christensen, Demand Manager hos Leaf Danmark A/S, tidligere Lagerman A/S.
»Det er en vandrehistorie, det har man aldrig gjort. Med den lakridskonsumption, der har været og er på verdensplan, er der og har der aldrig været heste nok til det.« <<>>
Dén så jeg også. Og det er nok sådan det er: der er ikke brugt hesteblod i lakrids :-)…nogensinde.
Ih, vi fik gadens første farve tv - det var stort!
Telefon var lidt specielt. Min far var brandmand, så derfor havde vi en telefon som bogstaveligt talt var den direkte linie til Falck stationen. Der var ingen drejeskive, kun en “knap” til at ringe med, og så blev den taget på stationen. Ringede den var det fordi der var brand! Senere fik vi en rigtig telefon, og brandmændene gik over til at blive tilkaldt med radio.
Og apropos signaler i æteren så var der jo kun Statsradiofonien at vælge imellem på fjernsyn - go´e gamle Danmarks Radio. Men helt deroppe i nordjylland kunne man hvis man var virkelig hip få Sveriges antenne, der ikke ligefrem pyntede på huset. Så kunne man med lidt god vilje se Sverige 2 i godt vejr (med sne på skærmen, forståes!) - og en enkelt gang om året med specielle atmosfæriske forhold endda Sverige 1!! Det var som regel samme nat som man også på magisk vis kunne høre tysk radio - den ene gang hvert andet år, om sommeren
VH
Susanne
[QUOTE=TrekkieGrrrl;1034757]Daells Varehus var, så vidt jeg har læst mig til, stedET hvor særligt landbobefolkningen købte ind. de havde jo ikke altid mulighed for at rejse efter stormagasiner og så er postordre jo en fantastisk opfindelse.
Jeg husker stadig første gang jeg var I Daells varehus med min mor, engang vi var i københavn. Nøj det var sjovt, for der var alle MULIGE ting til næsten ingen penge. Meget sjovere end Salling og Magasin derhjemme Jeg har stadig en trøje jeg købte i Dalle Valle for mange mange år siden (sådan en hvid herreundertrøje med lodden vrang som jeg omgående farvede lilla… ja det var dengang…)
Du har ret i at bogen Shogun er endnu bedre end serien. Mit eksemplar er omtrent læst i laser. (og det minder mig om at det vist egentlig er på tide at læse den igen ;))
Jeg tror du har ret i at børn var lettere at underholde. vi var ikke forvænt med 86 tv-kanaler, computere og konsolspil. Til gengæld havde vi lært at bruge vores fantasi Selvfølgelig er der også børn i dag med veludviklet fantasi, men det var alligevel anderledes. Der var ikke den samme forventning til at BLIVE underholdt. Hvis man kedede sig - og “intelligente mennesker keder sig aldrig” - så var det da godt nok ikke de voksnes problem. Så måtte man finde på noget at lege eller lave. (ellers var man altid velkommen til at gøre badeværelset rent eller sådan noget - en trussel der kunne sætte en stopper for kedsomhed lige på et sekund ;))
-
-
- Updated - - -
-
Det har jeg OGSÅ en DVD med :D[/QUOTE]
Der lå da en Dalle Valle i Ryesgade i Århus…
Vandrehistorie, vil jeg tro. 
Mjaeh… SBV blev til Dalle i sine sidste dage. men det var først da Dalle Valle var godt på vej ned ad bakke… Det blev aldrig særlig stort. Og dengang vi var i den københavnske udgave var SBV stadig SBV
(SBV stod for SelvBetjeningsVarehuset… wow 
)
-
-
- Updated - - -
-
[QUOTE=Susanne W;1035240]Ih, vi fik gadens første farve tv - det var stort!
Telefon var lidt specielt. Min far var brandmand, så derfor havde vi en telefon som bogstaveligt talt var den direkte linie til Falck stationen. Der var ingen drejeskive, kun en “knap” til at ringe med, og så blev den taget på stationen. Ringede den var det fordi der var brand! Senere fik vi en rigtig telefon, og brandmændene gik over til at blive tilkaldt med radio.
Og apropos signaler i æteren så var der jo kun Statsradiofonien at vælge imellem på fjernsyn - go´e gamle Danmarks Radio. Men helt deroppe i nordjylland kunne man hvis man var virkelig hip få Sveriges antenne, der ikke ligefrem pyntede på huset. Så kunne man med lidt god vilje se Sverige 2 i godt vejr (med sne på skærmen, forståes!) - og en enkelt gang om året med specielle atmosfæriske forhold endda Sverige 1!! Det var som regel samme nat som man også på magisk vis kunne høre tysk radio - den ene gang hvert andet år, om sommeren
VH
Susanne[/QUOTE]
Heh… Min far lavede TV og radieoer som sit arbejde. Og sad tit på dage med gode modtageforhold og forsøgte at indfange både Sverige og Tyskland på vores Arena-fjernsyn. Det var sjældent det lykkedes, men WOW når det gjorde! Det var SÅ spændende. Tænk at ha’ mere end EN kanal at se på :klapper:
Han vidste hvilket vejr der var det rigtige, det er noget med lave (frost?)skyer der kan kaste signalet tilbage og sådan noget. Så det var sjældent, men netop derfor så meget mere spændende.
Jeg kan også huske da TV2 var i sin spæde barndom. vi kunne LIGE akkurat fange Hedensted-senderen som i starten var den der var tættest på Århus. Og så kunne vi se Lykkehjulet. Og Apotekeren i Broager… Den serie gad jeg godt se igen, den var faktisk ret god Og så var det sjovt det med at det var “ægte Broagere” der var med i den (der er små bidder af den på TVSyd’s hjemmeside, men ikke hele serien. jeg HAR ledt L)
Mht telefon, så havde vi ret tidligt en. Min mor havde epilepsi (heldigvis sjældent) og efter at min far den første gang måtte bene over i telefonboksen på bare tæer i frostvejr for at ringe efter en læge - han anede jo ikke hvad der skete - så fik vi telefon Men helt til vi gik ud af skolen kan jeg huske i al fald én klassekammerat som stdig ikke havde telefon. Det var jo “ikke nødvendigt”
Noget siger mig, at jeg også har haft sådan en - sammen med min rockerlæderjakke med masser af lynlåse og neonrødt fleecefor :høhø: Åh, den læderjakke drømte jeg om i månedsvis, før jeg endelig fik lov at få den. Jeg synes i øvrigt også, jeg kan mindes noget med en karabinhage med nøgler i.
Vi var åbenbart avancerede, for jeg husker ikke at vi nogensinde ikke har haft telefon (en sort tung sag med drejeskive, naturligvis). Eller radio og TV for den sags skyld. Når man vokser op med Malmø som noget man kan se over til på gode dage, så er svensk tv også helt almindeligt. Jeg tror vi så mere svensk end dansk, for de sendte flere film og serier end DR
Jeg kan også huske børsten i lommen på læderjakkerne - sammen med jeans og snørestøvler. I -70erne var der også plateau skoene. Og højhælede sneakers… jeg har lige set sådan nogen som nyhed idag Ikke helt samme stil, men… Det ville jeg ha’ forsvoret!
Jeg tiggede mig til et par høje plateausandaler på en ferie i Italien, gik i dem få gange, vred om på en ankel og fik en forstuvning. Det kurerede mig lidt for den mode - de mere ekstreme versioner, i hvertfald. (Jeg har altid haft løse led - en gang jeg vred om i et par træsko, gik knæet af led…:rulleøjne: )
Bonanza…OG Little Joe…han var bare SÅ flot 
http://www.google.dk/search?q=bonanza+little+joe+hurt&hl=da&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=jm8yUdWZG8_SsgbrpIGwBA&ved=0CDEQsAQ&biw=1600&bih=738
Senere blev han far i Det lille hus på prærien…det er så synd at han ikke er mere
[QUOTE=Lykke;1033313]Forvandlingskugler
Og siden jeg stadig har en svaghed for tegnefilm er der flere jeg gerne ville se igen… Men har aldrig fundet ud af navnene på dem 
Fx kan jeg huske en serie om den her nisse i grønt tøj der var dyrlæge/læge i den her skov…[/QUOTE]
Nisselægen David måske? Det var i hvert fald en fantastisk serie!
Jeg husker en tv serie som hed Mavericks, som mine store søskende og jeg fulgte med i, vist nok lørdag eftermiddag. Og mens man endnu gik i skole om lørdagen mener jeg. Hvis jeg sad stille, og ikke hele tiden spurgte om hvad de sagde, måtte jeg godt sidde i sofaen sammen med de store og se det.
Det var en amerikansk western komedie serie med de fire brødre Maverick, med James Garner i hovedrollen som Brett Maverick.
Google siger at den kørte fra 1957 -1962, men den må have kørt senere også, for så langt tilbage kan jeg ikke altså ikke huske. Jeg vil gætte på det var omkring 1966 - 67. kan nogen af jer huske den?
[QUOTE=Milles mor;1035693]Jeg husker en tv serie som hed Mavericks, som mine store søskende og jeg fulgte med i, vist nok lørdag eftermiddag. Og mens man endnu gik i skole om lørdagen mener jeg. Hvis jeg sad stille, og ikke hele tiden spurgte om hvad de sagde, måtte jeg godt sidde i sofaen sammen med de store og se det.
Det var en amerikansk western komedie serie med de fire brødre Maverick, med James Garner i hovedrollen som Brett Maverick.
Google siger at den kørte fra 1957 -1962, men den må have kørt senere også, for så langt tilbage kan jeg ikke altså ikke huske. Jeg vil gætte på det var omkring 1966 - 67. kan nogen af jer huske den?[/QUOTE]
Der kom en fortsættelse til den oprindelige serie først i 80’erne og den mener jeg svagt at kunne huske. Eller også var det Rockford mine forældre så og som jeg lurede med på fra bag sofaen 
[QUOTE=Milles mor;1035693]Jeg husker en tv serie som hed Mavericks, som mine store søskende og jeg fulgte med i, vist nok lørdag eftermiddag. Og mens man endnu gik i skole om lørdagen mener jeg. Hvis jeg sad stille, og ikke hele tiden spurgte om hvad de sagde, måtte jeg godt sidde i sofaen sammen med de store og se det.
Det var en amerikansk western komedie serie med de fire brødre Maverick, med James Garner i hovedrollen som Brett Maverick.
Google siger at den kørte fra 1957 -1962, men den må have kørt senere også, for så langt tilbage kan jeg ikke altså ikke huske. Jeg vil gætte på det var omkring 1966 - 67. kan nogen af jer huske den?[/QUOTE]
Jeg kan godt huske den svagt - men der var kun 2 brødre? Ifølge IMDB dukkede der senere en engelsk fætter op i serien (Roger Moore) - ham kan jeg ikke huske i den. Jeg kan heller ikke kunne huske så langt tilbage, og det eneste senere jeg kan finde er filmen fra 19-noget-og-80 med Jodie Foster.
Kan det ikke være sådan, at selv om den er produceret mellem 1957 og -62, så er den vist nogle år senere herhjemme? Verden gik jo ikke så stærkt dengang
-
-
- Updated - - -
-
Til gengæld kan jeg tydeligt huske Roger Moore som Helgenen. Det må ha’ været i starten af -70erne. Jeg har altid haft en ting for de dér gentlemantyve. Idag er White Collar nok det nærmeste