[QUOTE=TrekkieGrrrl;1034680]Åh ja… Tapetbøger. findes de overhovedet endnu? Det var det FEDESTE at få sådan en. Så mange flotte stykker papir. Til både påklædningsdukketøj og alt muligt andet 
[/QUOTE]
Yes, jeg har for ikke ret lang tid siden gennemtrævlet indtil flere i Bauhaus, iøvrigt uden at finde nøjagtigt hvad jeg ledte efter 
VH
Susanne
Telefonbøger med glansbilleder i…det var da et umuligt (og utroligt grimt :høhø:) system. :høhø:
Jeg fik hurtigt lokket et fint, hvidt ringbind og en omgang plastlommer (med hvide A4-ark i som baggrund) ud af min mor, så de pæne glansbilledark kunne præsentere sig fint. 
Årh, hvor er det træls at jeg ikke kan finde ud af, hvem ham manden i den julestue var…det er ikke nogen af dem, I har foreslået. Eller - det KAN måske være, at det var ham med Albert-kaninen, men ham har jeg ikke kunnet finde et ordentligt billede af fra den tid… :S Google har ikke været særligt hjælpsom i min julestuemandsjagt. 
Pennevenner - den slags, der skrev rigtige breve, der ankom med flotte frimærker! Gad nok vide hvordan jeg egentlig rodede mig ind i adskillige pennevenner fra Irland og Malaysia?? Men det gjorde jeg… (og hold da op hvor var det godt for mine engelskkundskaber!)
VH
Susanne
[QUOTE=Diana F;1034689]Telefonbøger med glansbilleder i…det var da et umuligt (og utroligt grimt :høhø:) system. :høhø:
Jeg fik hurtigt lokket et fint, hvidt ringbind og en omgang plastlommer (med hvide A4-ark i som baggrund) ud af min mor, så de pæne glansbilledark kunne præsentere sig fint.
Årh, hvor er det træls at jeg ikke kan finde ud af, hvem ham manden i den julestue var…det er ikke nogen af dem, I har foreslået. Eller - det KAN måske være, at det var ham med Albert-kaninen, men ham har jeg ikke kunnet finde et ordentligt billede af fra den tid… :S Google har ikke været særligt hjælpsom i min julestuemandsjagt. [/QUOTE]
Er det ham her? http://www.dr.dk/bonanza/serie/boern/julevaerkstedet.htm
Hov! Ja, det tror jeg! Hvor er du go’ 
Men…jeg synes ikke helt, at programmet ser ud, som jeg husker…
Jeg husker studiet som mere ‘brunt’ og 70’er-agtigt. :høhø: Og jeg tror altså, at det var en slags ‘serie’, der kørte i mange år, de der klippeklistreprogrammer i juletiden…jeg husker det som noget tilbagevendende. Jeg tror, der må ha’ været nogle programmer før 1984… :?
-
-
- Updated - - -
-
Men uha, det der Bonanza er da lige til at gå helt i selvsving over! Jullerup færgeby, Vinterbyøster og Sørøver Sally… 
Dave Allen show!
5 øres vingummi og spejdersnus
[QUOTE=TrekkieGrrrl;1034483]Familien Ashton (A family at war) ja. SJOVT nok har jeg nogle DVD’er her… (ja jeg har osse noget af Herskab & Tjenestefolk og Rødder og Shogun og en masse af de serier fra “dengang”… det ku’ en psykolog sikkert få en masse ud af :klapper:)
Det jeg egentlig bedst husker fra Familien Ashton var at man sku’ være STILLE mens de voksne så den - jeg syntes den var død kedelig… og så slutscenen/rulleteksterne som var et sandslot med et engelsk flag. Jeg elskede det billede for så måtte man sige noget igen 
[/QUOTE]
Jeg synes, det var en god serie! Men jeg var jo også lige en håndfuld år ældre. Jeg kan også godt huske sandslottet med det engelske flag
Shogun - var det ikke senere? I 80’erne? Jeg kan i øvrigt anbefale bogen.
-
-
- Updated - - -
-
Vi var nemme at underholde dengang :høhø:
Min mormor havde en kasse - i øvrigt sådan en fra Daells Varehus - fyldt med påklædningsdukker fra min mors og min mosters tid. Det var et lille stykke paradis. Og så kunne man jo selv tegne tøj til dem i det uendelige.
Apropos Daells Varehus, så købte min mor altid derfra på postordre i mange år af min barndom. Gjorde man det i endnu ældre dage, når man boede på landet (min mor er fra landet)? Jeg har aldrig tænkt over det før, men jeg ved da ikke, hvorfor hun ellers skulle gøre det - hvis ikke det var, fordi hun var vant til det af en eller anden årsag. Men det var måske billigere end forretningerne? Det må jeg vist huske at spørge hende om engang - hvorfor hun egentlig gjorde det
Men det var altid så spændende, når kataloget kom, og man kunne sidde og ønske sig alt muligt. Ikke at jeg fik det, men ønske kunne man jo altid. Julekataloget var bare det bedste - med alt legetøjet og alle mulige fine juleting
Daells Varehus var, så vidt jeg har læst mig til, stedET hvor særligt landbobefolkningen købte ind. de havde jo ikke altid mulighed for at rejse efter stormagasiner og så er postordre jo en fantastisk opfindelse.
Jeg husker stadig første gang jeg var I Daells varehus med min mor, engang vi var i københavn. Nøj det var sjovt, for der var alle MULIGE ting til næsten ingen penge. Meget sjovere end Salling og Magasin derhjemme Jeg har stadig en trøje jeg købte i Dalle Valle for mange mange år siden (sådan en hvid herreundertrøje med lodden vrang som jeg omgående farvede lilla… ja det var dengang…)
Du har ret i at bogen Shogun er endnu bedre end serien. Mit eksemplar er omtrent læst i laser. (og det minder mig om at det vist egentlig er på tide at læse den igen ;))
Jeg tror du har ret i at børn var lettere at underholde. vi var ikke forvænt med 86 tv-kanaler, computere og konsolspil. Til gengæld havde vi lært at bruge vores fantasi Selvfølgelig er der også børn i dag med veludviklet fantasi, men det var alligevel anderledes. Der var ikke den samme forventning til at BLIVE underholdt. Hvis man kedede sig - og “intelligente mennesker keder sig aldrig” - så var det da godt nok ikke de voksnes problem. Så måtte man finde på noget at lege eller lave. (ellers var man altid velkommen til at gøre badeværelset rent eller sådan noget - en trussel der kunne sætte en stopper for kedsomhed lige på et sekund ;))
-
-
- Updated - - -
-
Det har jeg OGSÅ en DVD med 
Er der overhovedet nogle DVDér du IKKE har?? 
Selvom jeg måske blander LIDT teenageri ind i det… DALLAS og DOLLARS De er jo ligeså vigtige som Shogun, Tornfuglene og Colorado sagaen
Tvilling-is…én rød og én gul. Min søster og jeg delte altid…hun ville helst have de røde, så fik jeg de gule
Og Matador-is…fra Frisko, dengang det var flødeis…og ikke smørolie.
At vi unger gik på “rov” sommeraftner. Det vil sige vi sneg os ind i naboernes haver og stjal en gulerod,eller et jordbær eller ligende. Vi var altid dødnervøs for at blive opdaget, særligt hos “sure Jensen”.
Snobrød og bål som vi selv lavede.
De der tykke lakrids pinde, de kunne holde i evigheder, kan ikke huske hvad de hed.
Kæmpe romkugler til 50 øre.
Ork ja L Men … jeg har mange. Jeg har købt mange af de gamle TV serier på DVD netop af ren nostalgi. Huset På Christianshavn (hvorfor har ingen nævnt det endnu?) og sådan noget. Matador selvfølgelig, men den er jo nyere.
Men jo det er nostalgi at sidde og se serier man husker fra sin barndom/ungdom. Vældig hyggeligt faktisk
Dave Allen skuffede forresten. Altså det var et sjovt gensyn (og selvfølgelig bare en DVD med udvalgte sketches) men hele stilen og indholdet var tydeligt … bedaget.
-
-
- Updated - - -
-
[QUOTE=Sim-Sim;1034763]Tvilling-is…én rød og én gul. Min søster og jeg delte altid…hun ville helst have de røde, så fik jeg de gule
Og Matador-is…fra Frisko, dengang det var flødeis…og ikke smørolie.[/QUOTE]
Manden taler stadig med bitterhed om de der tvillingeis. for han skulle altid dele dem med sin søster… og sådan nogen brækker jo ALDRIG over lige på midten… og så endte hun altid med den største del
Der var det godt at være enebarn
Rustne søm? Engelsk lakrids?
Det lyder som engelsk lakrids. Da jeg var barn brød jeg mig ikke ret meget om dem, nok blandt andet fordi jeg ikke havde tålmodighed til at sutte så længe på sådan en (ja, jeg er osse typen der KNASER bolcher…)
Rustne søm kan man heldigvis stadig få
Månebase Alpha …
Eller tommestokke…
Det var nok Engelsk lakrids, lidt pussigt, vi sagde altid at det var lavet af hesteblod.
Ja det var vist en generel opfattelse af det. Gud ved hvor den idé egentlig er kommet fra? for det har jeg også hørt