får den sidste time-ish til at gå på arbejde (det går overraskende nemt i dag), og så er det HJEM og slappe lidt af og færdiggøre kagerne og så til studiekreds i aften… puha det er lige til at blive forpustet af…
Hovsa… “Kom til” at barbere håret af 
Dog kun det jeg ikke farver 
Hmm ja… Jeg havde lovet at starte på aftensmaden inden kæresten kom hjem i dag… Det er bare en smule besværliggjort af, at hovedingridiensen mangler - det må have gået lidt stærkt da han købte ind
Køler af med et glas sangria efter en omgang karate - pyyyhhh, det var varmt i dag, men også dejligt 
Du er ikke bedre end Clara
Mig klipper hår …sagde hun for nylig…og det gjorde hun :høhø:
[QUOTE=Coon Danica;1187209]Du er ikke bedre end Clara
Mig klipper hår …sagde hun for nylig…og det gjorde hun :høhø:[/QUOTE]
Et godt råd - lad hende ikke lege frisør med dig Lisbeth
Og slet ikke, hvis hun henter en saks 
[QUOTE=Eva;1187217]Et godt råd - lad hende ikke lege frisør med dig Lisbeth
Og slet ikke, hvis hun henter en saks [/QUOTE]
Nej, tro jeg passer på
Også når hun går ud på vores badeværelse uden opsyn…hun går lige i mine skuffer med neglelak og læbestifter
For ikke så længe siden havde hun hjemme ved sin mor været i hendes skuffe…og der havde hun snuppet mascharaen OG…malet læber og negle :høhø:
[QUOTE=Coon Danica;1187221]Nej, tro jeg passer på
Også når hun går ud på vores badeværelse uden opsyn…hun går lige i mine skuffer med neglelak og læbestifter
For ikke så længe siden havde hun hjemme ved sin mor været i hendes skuffe…og der havde hun snuppet mascharaen OG…malet læber og negle :høhø:[/QUOTE]
Hun skal vist lige have styr på, hvor det forskellige skal smøres på 
Gad vide, om hun snart begynder at øve sig på Gustav - han bliver et muntert syn så 
Ærger mig over min nyanskaffelse … en lille skruemaskine fra Aldi 
I brugsforvirringen står der nemlig:
Dette apparat er ikke beregnet til at blive brugt af personer med indskrænkede fysiske, sensoriske eller psykiske evner eller manglende erfaring og/eller manglende viden 
S:S
Havde det stået på forsiden af pakningen, havde jeg jo ikke købt tingesten :surrender1:
Så er begge biler fyldt med bagagerumsting og traileren lige så. Jeg har en 25 m2 stadeplads så traileren bliver også brugt som bord.Vi har lige spist isvafler da vi var færdige så nu skal der deles kyller ud allevegne og så vil jeg sove
Jeg har 4 børn hvoraf de 2 har autisme, så mine dage handler om at gøre dagen i dag lige så genkendelig som dagen i går. Særligt her i ferien hvor de er stærkt påvirkede af at de vante rammer er brudt. Det betyder at vores dage er meget skematiserede, rolige og ens. Trygt og godt for alle hjemmets væsner.
Men om 9 dage tager min mand og jeg alene på kobberbryllupsrejse til Rom. 
Behøver jeg at skrive, at jeg glæder mig? 
Gaaab…
I dag starter projekt “udvidelse af kattegården”
Vi har de sidste mange dage siddet og regnet og tegnet. Og med de ting vi har i forvejen, burde det kunne gøres for under 1000 kr
Så gode venner er blevet kaldt ind og vi håber på at kunne være færdige igen søndag aften
I dag skal nyt træ hentes og males. Så skal der graves huller til det der skal i jorden. Og er vi heldige kan vi også sætte det nye træ op i dag. Det kan gøres alt sammen uden at pille den gamle indhegning ned. Så behøver misserne ikke undvære udeadgang så længe
I morgen skal den gamle så pilles ned, det kan/skal genbruges skal skilles ad og sættes op på ny
Ih glæder mig til det er færdigt. Indhegningen bliver næsten dobbelt så stor og mere anvendelig for os
Ferie er et helvede for vores unger, for nogle mere end andre. Jeg har kun en tilbage herhjemme, og han klarer sig egentlig ok så længe han kan sidde foran hans computer, så det får han så lov til
Skolens sfo har lukket i tre uger det er han nu godt tilfreds med for han simpelthen hade at være i sfo i ferien og han er da også næsten dagligt kommet hjem med mærker. Vi er pt ved at prøve noget nyt medicin som skal optrappes langsomt, hvis det virker efter hensigten så skal han have det sammen med hans gamle medicin som han får max dosis af nu. Medicinen er dog for hans adhd ikke hans autisme.
[QUOTE=Løvehjerte;1187432]Jeg har 4 børn hvoraf de 2 har autisme, så mine dage handler om at gøre dagen i dag lige så genkendelig som dagen i går. Særligt her i ferien hvor de er stærkt påvirkede af at de vante rammer er brudt. Det betyder at vores dage er meget skematiserede, rolige og ens. Trygt og godt for alle hjemmets væsner.
Men om 9 dage tager min mand og jeg alene på kobberbryllupsrejse til Rom. Behøver jeg at skrive, at jeg glæder mig? [/QUOTE]
[QUOTE=LadyS;1187496]Ferie er et helvede for vores unger, for nogle mere end andre. Jeg har kun en tilbage herhjemme, og han klarer sig egentlig ok så længe han kan sidde foran hans computer, så det får han så lov til
Skolens sfo har lukket i tre uger det er han nu godt tilfreds med for han simpelthen hade at være i sfo i ferien og han er da også næsten dagligt kommet hjem med mærker. Vi er pt ved at prøve noget nyt medicin som skal optrappes langsomt, hvis det virker efter hensigten så skal han have det sammen med hans gamle medicin som han får max dosis af nu. Medicinen er dog for hans adhd ikke hans autisme.[/QUOTE]
Uh, det lyder også hårdt. 
Hvor gammel er din søn?
Jeg har en 11-årig med infantil autisme og tourette syndrom, som i øjeblikket er i behandling (terapi) mod angst. Han stresses let, og trives også bedst med sin pc/iPad i sin ‘hule’ på værelset, eller i sin seng med brite-Willy.
Desuden har jeg en lille fyr på 6 år som har infantil autisme, grænseretardering m.meget.mere. Bl.a. er han også ensidig døv og synshæmmet. Han er klart ‘tungere’ i forhold til handicapgruppe og autismegrad, men han har et helt andet gå på mod og en grundlæggende glæde, der umiddelbart gør hans liv lettere end min 11-åriges. Måske skåner retarderingsgraden af og til lidt?
… Og så har jeg også den mest fantastiske ansvarlige, omsorgsfulde, normale 17-årige knægt og en dejlig, men klemt og derfor opmærksomhedssøgende, datter på 10.
… Så ja, for os forældre er ‘ferie’ er bare et andet ord for arbejdslejr.
Ja, ofte ser dem jeg taler med på mig som om jeg er idiot når jeg siger at jeg har sgu aldri ferie. Jeg tager heller aldrig min yngste med på ferie, han hader store forsamlinger men samtidig vil han så gerne soccialt samvære men han evner ikke at læse andre = vi skal være om ham, til hans store fortrydelse
Min ældste er 21 og har boet ude siden han var 17 på ACV i Slagelse på deres ungdoms uddannelse hvor de også kan bo. Han er ren autist, der var en “så klog så man kan undvære hovedet” psykolog der mente han havde adhd så han blev sat på ritalin,. Resultat var en zombie dreng. Gæt lige om moren var vred.
Min yngste er lige blevet 15 og har Autisme, adhd (mild grad), expressiv dysfasi og i februar blev vi haste indlagt med hvad der viste sig at være diabetes.
Han er så den hårdeste af de to, hans adhd forstyrre hans autisme i en grad så han er meget udad reagerende og de har jævnlige magtanvendelser på ham. Derfor får han Abilify og nu, fordi Abilify ikke kan trappes mere op, forsøger vi så med Strattea. Det har ramt ham meget hårdt at få diabetes oveni. Jeg kunne ha tudet i frustration da jeg udmærket viste hvor indgribende diabetes kan være og med min søn som har været selektiv spisende grundet sanseforstyrrelser er det nogle gange et helvede.
Jeg har været meget aktiv i autisme miljøet og har talt med utallige forældre og ja det virker som om dem med retardering har det en smule nemmere, og deres forældre også, forstået sådan at vi taler om autister og ikke sammenligner med børn uden diagnoser
Selvom min yngste er voldsom så ændre an fuldstændig karakter når der er en kat i nærheden, han elsker dem og bliver den blideste dreng man kan finde og kan sidde i lang tid bare for at kæle den. Han er ikke så tilfreds med at killingerne hellere vil lege 
Hvor skønt at dine drenge har en god storebror, jeg er sikker på at jeres datter bliver lige så omsorgsfuld når hun bliver ældre lige nu er det hård for hende selvfølgelig. Har hun prøvet at komme på kurser for søskende som, jeg mener det er Landsforeningen der køre dem nu, ellers ved de hvem der gør Der er også grupper som vist stadig bliver holdt af Center for Autisme.
Der er også en hjemmeside for søskende http://www.autizme.dk/ den kunne måske være noget for dem begge, det er rart at tale med andre der har en søster eller bror indefor spektrummet
[QUOTE=Løvehjerte;1187499]Uh, det lyder også hårdt. Hvor gammel er din søn?
Jeg har en 11-årig med infantil autisme og tourette syndrom, som i øjeblikket er i behandling (terapi) mod angst. Han stresses let, og trives også bedst med sin pc/iPad i sin ‘hule’ på værelset, eller i sin seng med brite-Willy.
Desuden har jeg en lille fyr på 6 år som har infantil autisme, grænseretardering m.meget.mere. Bl.a. er han også ensidig døv og synshæmmet. Han er klart ‘tungere’ i forhold til handicapgruppe og autismegrad, men han har et helt andet gå på mod og en grundlæggende glæde, der umiddelbart gør hans liv lettere end min 11-åriges. Måske skåner retarderingsgraden af og til lidt?
… Og så har jeg også den mest fantastiske ansvarlige, omsorgsfulde, normale 17-årige knægt og en dejlig, men klemt og derfor opmærksomhedssøgende, datter på 10.
… Så ja, for os forældre er ‘ferie’ er bare et andet ord for arbejdslejr. [/QUOTE]
[QUOTE=LadyS;1187508]Ja, ofte ser dem jeg taler med på mig som om jeg er idiot når jeg siger at jeg har sgu aldri ferie. Jeg tager heller aldrig min yngste med på ferie, han hader store forsamlinger men samtidig vil han så gerne soccialt samvære men han evner ikke at læse andre = vi skal være om ham, til hans store fortrydelse
Min ældste er 21 og har boet ude siden han var 17 på ACV i Slagelse på deres ungdoms uddannelse hvor de også kan bo. Han er ren autist, der var en “så klog så man kan undvære hovedet” psykolog der mente han havde adhd så han blev sat på ritalin,. Resultat var en zombie dreng. Gæt lige om moren var vred.
Min yngste er lige blevet 15 og har Autisme, adhd (mild grad), expressiv dysfasi og i februar blev vi haste indlagt med hvad der viste sig at være diabetes.
Han er så den hårdeste af de to, hans adhd forstyrre hans autisme i en grad så han er meget udad reagerende og de har jævnlige magtanvendelser på ham. Derfor får han Abilify og nu, fordi Abilify ikke kan trappes mere op, forsøger vi så med Strattea. Det har ramt ham meget hårdt at få diabetes oveni. Jeg kunne ha tudet i frustration da jeg udmærket viste hvor indgribende diabetes kan være og med min søn som har været selektiv spisende grundet sanseforstyrrelser er det nogle gange et helvede.
Jeg har været meget aktiv i autisme miljøet og har talt med utallige forældre og ja det virker som om dem med retardering har det en smule nemmere, og deres forældre også, forstået sådan at vi taler om autister og ikke sammenligner med børn uden diagnoser
Selvom min yngste er voldsom så ændre an fuldstændig karakter når der er en kat i nærheden, han elsker dem og bliver den blideste dreng man kan finde og kan sidde i lang tid bare for at kæle den. Han er ikke så tilfreds med at killingerne hellere vil lege
Hvor skønt at dine drenge har en god storebror, jeg er sikker på at jeres datter bliver lige så omsorgsfuld når hun bliver ældre lige nu er det hård for hende selvfølgelig. Har hun prøvet at komme på kurser for søskende som, jeg mener det er Landsforeningen der køre dem nu, ellers ved de hvem der gør Der er også grupper som vist stadig bliver holdt af Center for Autisme.
Der er også en hjemmeside for søskende http://www.autizme.dk/ den kunne måske være noget for dem begge, det er rart at tale med andre der har en søster eller bror indefor spektrummet :)[/QUOTE]
Det må være så råt med den udadreagerende adfærd. Det er mine børn ikke… Min 11-årige er derimod indadreagerende, og det forsagede depression og suicidal adfærd, da han var 8.
Alligevel vil jeg til enhver tid holde på, at det har været hårdere at få lille S., som har ialt 6 diagnoser. Først og fremmest er han klassisk autist, men retarderingsgraden er et skærpede handicap i sig selv… Det har virkelig været ufatteligt hårdt. Hele vores liv slog en kolbøtte da S. kom til verden. Det har været… ubeskriveligt.
Som familie har vi selvfølgelig været nødt til at ‘omfavne’ autismen helt, så min datter har indtil nu været på to forskellige søskendekurser. Særligt de sidste var godt - det er så vigtigt, at hun også føler sig set og hørt.
Min 17-årige har haft en helt anden tilgang til hele autismeproblematikken. Han har haft behov for viden, og endte bl.a. med at lave årsopgave i emnet. I den forbindelse lavede han en video, som kan ses på youtube ( - YouTube ). Desuden overvejer han stærkt at læse psykologi.
jo helt sikkert er det hårdt med alle vores, Du må endelig ikke tro at jeg siger “bare” fordi S har retardisme så er det nemmere. Men omgivelserne ser ham mere og så kan de bedre forstå eller accepterer, Når jeg kommer med mine unger så kan du ikke se på dem at de skulle være anderledes end andre børn. A (på 15) bliver tit opfattet som en uopdragen unge og min tilgang til dem er jo på mange områder radikalt anderledes end den moderne opdragelse, samt de kan / har været hyper sensitive hvilket betyder jeg ikke kunne trøste dem når de blev ulykkelige før de selv kom til mig.
Min ældste var også indadreagerende hvilket betød han var selvskadende.
S er også hårdt ramt, men det at hans humør er som du beskriver er guld værd og vil nok være med til at beskytte ham for mangt og meget som din ældste nemmere vil kunne tage til sig.
Det er ikke uden grund at det bliver kaldt gennemgribende handicap for ikke bare er det for ungerne men også deres forældre. Jeg glemmer helt hvad der er “normalt” indimellem
[QUOTE=Løvehjerte;1187523]Det må være så råt med den udadreagerende adfærd. Det er mine børn ikke… Min 11-årige er derimod indadreagerende, og det forsagede depression og suicidal adfærd, da han var 8.
Alligevel vil jeg til enhver tid holde på, at det har været hårdere at få lille S., som har ialt 6 diagnoser. Først og fremmest er han klassisk autist, men retarderingsgraden er et skærpede handicap i sig selv… Det har virkelig været ufatteligt hårdt. Hele vores liv slog en kolbøtte da S. kom til verden. Det har været… ubeskriveligt.
Som familie har vi selvfølgelig været nødt til at ‘omfavne’ autismen helt, så min datter har indtil nu været på to forskellige søskendekurser. Særligt de sidste var godt - det er så vigtigt, at hun også føler sig set og hørt.
Min 17-årige har haft en helt anden tilgang til hele autismeproblematikken. Han har haft behov for viden, og endte bl.a. med at lave årsopgave i emnet. I den forbindelse lavede han en video, som kan ses på youtube ( - YouTube ). Desuden overvejer han stærkt at læse psykologi. [/QUOTE]
Jeg er ved at lave en netdør, så Rana og killingerne kan følge lidt med i hvad der foregår i resten af huset. Godt det da i det mindste er en lille smule køligere end i går, for det er rigeligt varmt endda 
starter lige dagen langsomt igen
fik mig lige en god middagslur efter morgenturen ud i skoven, og bagefter et skønt bad i udebruseren
lige nu føler jeg mig totalt smadret :S
Men jeg har heldigvis “god tid” til at få gjort alting i dag - der skal slås kæmpe græsplæne og købes lidt ind så forældrene ikke kommer hjem fra ferie til totalt tomt hus - og i aften står på træning ude i roklubben og bagefter ud i skoven
Sidder og er ved at organisere forskellige playlister til musik og audiobøger… ret så hyggeligt egentlig