Hvad skal vi spise i Februar ?

og så kom jeg lige til at tænke på at jeg har 2/3 af så’n en fidus i fryseren …havde ellers tænkt porchetta i weekenden…det er til genovervejelse

2 Synes om

Det blev til en stor frikadelle fra Kvickly med rugbrød og rødkål. Jeg er løbet tør for de hjemmelavede frikadeller i fryseren og overskuddet til at lave dem findes pt ikke, så det blev den nemme løsning :slight_smile:

1 Synes om

Mou’s tomat suppe med kødboller.

1 Synes om

Kålsalat med lidt hakket oksekød og et kogt æg til, sammen med et grovpita brød. Det var lige hvad det kunne blive til.

1 Synes om

Forret

  • Koldrøget laks med dild mayo, rørt creme fraiche, agurk, rugbrødscrumble og urter

Hovedret

  • Okseculotte, pommes fondant og bearnaise sauce

Dessert

  • Mørk chokoladekage, chokolademousse, saltkaramel, nøddekrokant og mynte

Der var dinner days inÅrhus i denne uge så var lige en tur på Faust. 3 retter for 210,-. Jeg kunne trille hjem :yum:

6 Synes om

I går endte med havregrød. Det handlede kort og kort om at blive mæt uden at skulle stå op og lave mad … Min ryg ville absolut ikke samarbejde i går, så efter at jeg brugte 1,5 time på at lave appelsinfromage til desserten i aften, så var det hurtigst at smide en havregrød over på komfuret.

Hurra for en gammel barstol i køkkenet, så man kan sidde ned og lave mad på de dumme dage! :ups:

1 Synes om

Jeg har afprøvet nogle opskrifter fra en LCHF-kogebog, jeg købte for længe siden og aldrig rigtig har fået kigget i. Den her så god ud, tænkte jeg, og det er den! :savle:

Men det er altså også luksusudgaven af en tærte. Jeg tør slet ikke tælle sammen, hvor mange penge jeg har brugt på at lave den. Til gengæld er der gods i den - det er der jo i sådan noget LCHF - så den rækker langt. Håber jeg. Hvis jeg ikke bliver for lækkersulten og spiser, selv om jeg ikke er sulten :hoho:

Du kan se opskriften. Jeg har alligevel lige været ved at skrive den af for at sætte den ind i min opskriftsamling. Der er nok nogen, der står af allerede ved overskriften, men jeg kan godt lide blåskimmelost på den måde.

Broccolitærte med blåskimmelost

4 dl mandelmel
1 dl revet parmesan
1 æg
25 g koldt smør i tern
300 g broccoli i buketter
3 dl piskefløde
3 æg
salt og peber
1 lille glas sorte oliven uden sten
50 g blåskimmelost
50 g valnødder

Forvarm ovnen til 200 grader. Kør mandelmel, parmesan, æg og smør kortvarigt i en foodprocessor. Tryk dejen ud i en tærteform (Ø24-25 cm). Hvis den føles for klistret, kan man fugte fingrene med lidt vand. Bages i 10 min.

Forkog broccolien ca. 2 min. i let saltet vand. Hæld vandet fra og lad det køle af.

Pisk æg og fløde sammen med lidt salt og peber til en æggestand. Fordel broccolien i den forbagte tærtebund og læg oliven ved. Smuldr blåskimmelosten i, og drys valnødder over. Hæld æggemassen i. Bages midt i ovnen ca. 35 min. eller til æggene er stivnet.

4 Synes om

Den ser lækker ud, hvis jeg laver den ville det blive som en quiche, altså alt det samme, bare ingen dejbund. Men tak for opskriften, altid dejligt med inspiration!

1 Synes om

takket være @Susanne_W tog jeg et stykke mørbrad op - mangler bare at finde ud af hvad der skal bygges ud af den…og har støbt en chokoladekage…

Altid til tjeneste :neje: :grin:
VH
Susanne

1 Synes om

Jeg fik helsefrokost.

En flødefastelavnsbolle med æblemos og makroner i.

Æbler er da vildt sundt :lol:

3 Synes om

Det må blive hjemmegjort stjerneskud - så kan jeg også godt lide fisk :slight_smile:

2 Synes om

Vi har fået fiskefilet af frisk fisk i dag :drooling_face:

1 Synes om

En kotelet og brune kartofler :slight_smile:

1 Synes om

En lækker mørbrad gryde med hjemmegjort kartoffel mos og en vildt lækker blomkåls salat

1 Synes om

Just-eat og pizza. Samt generøse mængder alkohol. Det hjælper dog på tandpinen :hoho:

4 Synes om

Selvmedicinering! :joy::joy:

I går var det bøffer af et stykke mørbrad, med masser af bløde løg, smørdampede kartofler og lidt grønt …i dag er det så en porchetta …måske med flødekartofler …eller noget

1 Synes om

Rester fra i går … jeg lavede heldigvis rigeligt :smiley:
sous vide yderlår fra dåkalv, råstegte kartofler, søde kartofler og knold selleri, vildt sauce lavet på rdåyrfond, Madeira, kantareller og Karl Johan og en lille rest lækker salat til :savle:

Desværre er der ikke mere appelsin fromage til dessert i aften :ups:
Det smagte for godt i går til at levne :tihi:

1 Synes om

Kanel gifler :joy: ligger med menstruationssmerter så orker ik ud at handle

1 Synes om