Jeg har en shih tzu-blanding. Fantastisk temperament, passende størrelse, perfekt i krav til gåture, aktivering etc. Meen, han ku’ godt være kønnere.
Jeg tror ikke, vi får flere hunde - han er kun 6 år, så han holder formentlig til børnene er flyttet hjemmefra, og så skal vi ikke være afhængige af en hund.
Men skulle det være, så skulle det være en kooiker:
Jeg kunne godt tænke mig en beagle eller en berner sennen, men allerhelst: en… ja, nu har jeg selvfølgelig glemt navnet, men den, der går rundt ude i skandinavisk dyrepark - stor, dejlig og helt vildt sød…
Nu skal jeg ikke ha’ hund… af mange grunde, men mest at de er søde, men jeg har aldrig haft ønske om at bo sammen med en
Men skulle jeg, ville jeg vælge en der lignede mine katte… slank, hurtig, langbenet, væver, intelligent. Uden at ha’ spor forstand på det, må det blive noget mynde-agtigt, men ikke for stort.
Altså… whippet Jeg har hørt at de fungerer fint med sia-talere
mit hjerte hopper og danser for Eurasieren, som jeg jo også er heldig ejer af Men hun er ganske enkelt unik, så ville jeg anskaffe mig en eurasier mere? Jeg tvivler. Jeg tror mere på at jeg ville gå efter en lille bamset langhåret og ulden spidshund i stedet.
Min absolutte drømmehund er en mops - den er uimodståelig kær både udadtil og indadtil.
Desværre har dens umådeligt charmerende udseende nogle uheldige helbredsmæssige konsekvenser der gør, at jeg ikke har samvittighed til at føre drømmen ud i livet. Jeg har hørt, at nogle opdrættere arbejder for en mops med mere snude … jeg ville ikke være fuldstændigt afvisende overfor, at drømmen engang blev til virkelighed, hvis jeg løb ind i en fornuftig opdrætter, der ku’ overbevise mig om, at man kan opdrætte mops på en ansvarlig måde.
Nummer to drømmehund er en fransk bulldog, men den har naturligvis mange af de samme problemer som mopsen.
Men aldrig har jeg mødt hunde med så skønt et temperament!
Derudover synes jeg rigtig godt om volpino, japansk spids, pomeranian og den slags uldne spidsnæsede bæster, når det kommer til “nuttetheds-faktor” … men jeg ved ikke, om de temparementmæssigt er mig.
Heldigvis er jeg også overlykkelig som katteejer, så jeg kommer ikke til at lide afsavn, hvis drømmehunden bliver ved drømmen!
Alle de hunde i har vist, er virkelig skønne! Leonberger, sheltie, corgi (specielt den merle cardigan corgi :love2:)…
Er nogen inde på hundegalleri, så kan søsteren til min yndlingshund gennem alle tider ses her (Smid meget gerne det link så ikke brugere kan se billederne, hvis man er derinde) Hun er ikke så pæn som Røskva, men nu også en rigtig dejlig hund… (Har desværre ingen billeder af Røskva, og hun blev aflivet tidligere i år pga. kræft :()
Rent temperamentsmæssigt herhjem, nej…
Mops ville der være et godt bud, men jeg bryder mig ikke så meget om at man har fremavlet et udseende der giver den problemer i mange tilfælde…
Jeg elsker corgien. Det er en sjov hund med et fantastisk temperament
Når Emma og Toffie ikke er mere, vil jeg sikkert gerne have en Corgi igen, men måske vil jeg overveje en lille shitzu :? Toffie er en Lhasa apso og de er også utroligt skønne [/QUOTE]
Jeg følger så absolut med i tennisboldene Og det er godt du bor i Jylland, for så er der for langt til hundenus
Vi skal først have hund om 2-3-4 år, når Jesper har overtaget butikken og økonomien er lidt bedre.
[QUOTE=Ann K;738635]Det er så en af de racer, som jeg til nød kan forstå, at man medtager på forbudslisten… man skal nemlig ikke tage fejl - det ER en barsk køter!
Hvad det OGSÅ er, er en dejlig hund, som knýtter sig tæt ind til sin familie - hele familien, dvs også familiens øvrige dyr…
Og har man en gang haft fornøjelsen at lege sok med sådan en kæmpevovse, så glemmer man det aldrig igen
Note: I USA har stofforhandlere gennem flere år lavet en blandingshund af Pit Bull, Grand Danois og Mastinoen - kaldet Band Dog… Støder politet på den slags hunde under en razzia, skyder de først og spørger bagefter!!! De er ganske enkelt livsfarlige…[/QUOTE]
Jep, det er en barsk køter, men hvis man ved hvad man har mellem hænderne, og forstår at have sådan en hund, så får du nok ikke en mere trofast køter…
Jeg kunne godt komme i tanke om mange andre hunde jeg ville være mere bange for at møde, hvis ikke de havde en ejer der fattede hvad de havde med at gøre (du ved, det er jo min kæphest, at folk desværre tror at en amstaff eller en Mastino er en-supergod-familiehund-som-alle-andre, og derfor går det galt, når de nægter at forstå hvad det er de har med at gøre… Og så trækker jeg hesten på stald igen)
Min søn er kæreste med opdrætter af Dogue de Bordeaux med kennelnavnet ‘‘Kennel La Tour Gelée’’ som befinder sig i Normandiet i Frankrig. Her er et exempel på en af deres små bisser på 7 uger
[QUOTE=baremig;738809]Jep, det er en barsk køter, men hvis man ved hvad man har mellem hænderne, og forstår at have sådan en hund, så får du nok ikke en mere trofast køter…
Jeg kunne godt komme i tanke om mange andre hunde jeg ville være mere bange for at møde, hvis ikke de havde en ejer der fattede hvad de havde med at gøre (du ved, det er jo min kæphest, at folk desværre tror at en amstaff eller en Mastino er en-supergod-familiehund-som-alle-andre, og derfor går det galt, når de nægter at forstå hvad det er de har med at gøre… Og så trækker jeg hesten på stald igen)[/QUOTE]
Den eneste hund, jeg nogensinde har været… ikke direkte bange… men så meget forsigtig med var Mastinoen Bagheera…
Bagheera var den første af racen, jeg mødte, og hun havde en vane med at lægge hele sit enorme hoved i skødet på gæster og så stå og knurre dybt nede i halsen Når hun gjorde det, var det IKKE tilrådeligt, at røre ved hende! At Bagheera så også var grå med ildgule øjne og totalt nedkuperede ører, gjorde ikke sagen bedre… Man sad bare helt helt helt stille! Kunne godt konversere - men rørte sig ellers ikke ud af flækken!
Efter ca ½ time fik man et lille venligt puf (læs; skubbede hunden til en så man nær var skvattet ned af stolen!) for NU skulle der nusses og kæles og krammes
Det er Bagheera, som lærte mig at lege sok… og det er hende som jeg altid tænker på med et grin, når jeg kommer i tanke om en sen nattetime, hvor en enorm vuffe på ca 70 kilo forsøgte at grave sig ind i min sovepose - fordi det kunne være såååå hyggeligt at ligge med under dynen
Bagheera var Danmarks første avlstæve… hun fik tre kuld hvalpe… og hver eneste gang meddelte Jan mig at vi ikke havde råd til at fodre på sådan en kømpe :klapper:
Sandheden er nok snarere at han ikke helt deler min passion for mastifferne
[QUOTE=birtheras;738817]Min søn er kæreste med opdrætter af Dogue de Bordeaux med kennelnavnet ‘‘Kennel La Tour Gelée’’ som befinder sig i Normandiet i Frankrig. Her er et exempel på en af deres små bisser på 7 uger
[/QUOTE]
Og din søns kæreste har humor kan jeg se…
Greta Garbo… til en af hundeverdenens mest “specielt udseende” hunderacer :klapper:
Kom jeg til penge & plads, stod den på flere katte & flere katte Men skulle jeg endelig have hund igen (er opvokset med dværgpuddel & katte selvfølgelig) så er jeg ret sikker på at jeg ville ende med en grand danois, meget gerne i harlekin
[QUOTE=Ann K;738822]Og din søns kæreste har humor kan jeg se…
Greta Garbo… til en af hundeverdenens mest “specielt udseende” hunderacer :klapper:[/QUOTE]
Jeg har altid haft en svaghed for rottweilere, men da jeg aldrig ville kunne klare de lange gå ture som sådan en størrelse hund kræver, er jeg gået væk fra den drøm.
Vi havde en da jeg var barn og det var den bedste hund
Hvis jeg skulle have en hund nu, ville det nok blive en mops, min mamma (bedstemor) har den skønneste mops på 15 år.