Som overskriften siger…
I hvilket selskab har I valgt at have jerres internetforbindelse?
Jeg er ude efter at skifte fra TDC fordi jeg synes det er dyrt, når jeg hører, hvad andre giver… men jeg er ikek særligt teknisk begavet og kan simpelthen ikke gennemskue diverse tilbud fra udbyderne…
Det vi har brug for herhjemme er en internetforbindelse, der er kraftig nok til at fungere til en pc, nettv og filmstreaming fra HBO og Netflix…
Hvor kan jeg få fat i den slags billigt?
Jeg har TDC, som betales af mit firma da jeg også har hjemme-arbejds-plads. Det er en erhvervs-løsning, så der er super-service, hvis noget er galt.
Jeg bruger ikke denne forbindelse til nettv, vi har kabel TV, også hos TDC/Yousee.
Du skal nok finde ud af, hvad det er du har nu (up og download hastighed), samt hvad du giver for den.
Så kan du begynde at sammenligne priser på tilsvarende hastighed.
Jeg vil også tro de forskellige udbydere skriver hvilket net de roamer hos, hvis de ikke har eget; hvis du så kan finde en billigere, der benytter TDCs net burde du kunne regne med at få samme hastighed.
Check endelig også anmeldelser (trustpilot), kan forestille mig at der er en del der er meget bedre på reklamen, end i virkeligheden (fx ved problemer med forbindelsen/router etc).
Jeg er godt klar over at det slet ikke var det du spurgte om, men måske du kan få en bedre pris/løsning hos TDC, hvis du ringer og taler med dem.
Jeg har Fullrate og går kun og venter på, at Fullrate tv også kommer til Slangerup. Jeg har for relativt nylig kigget rundt og selvom jeg vil skulle gå op i bredbåndsforbindelse for at kunne trække tv (og køre internet samtidig) er det stadig den billigste løsning for mig.
Absolut eneste minus ved Fullrate er, at de ikke har 24/7 kundeservice, så hvis noget går i udu i weekenden med ens eget system, må man vente til mandag morgen - men det er til gengæld også utroligt sjældent, det er sket i de år, jeg har brugt dem. Og linienedbrud bliver repareret om aftenen (og dermed sikkert også i weekenden, det har jeg bare aldrig oplevet)
jeg har fiber fra el selskabet - ikke at det er relevant for dig tror jeg
set over 6 mdr er prisforskellene i virkeligheden ret “små” hvis du skal op og have et rimeligt hul igennem (10 mbit fx)-få hundrede kr.
det kan dog MÅSKE betale sig at se på hvor i får tv fra- ex yousee- og se om de kan lave en god pris til jer. eller oom nogen kører fri oprettelse- 3 mdr gratis el lignende i øjeblikket
Brøndby bredbånd hos antenneforeningen. Det meste af byen er vist med i løsningen, derfor det er så billigt.
Det er vist opgraderet til en 30mb op/20 mb ned, for lidt under 100 kr om måneden.
Jeg mener det er 80 kr med moms. - Det er i hvert fald numse-billigt.
Men det hjælper jo ikke en fis, når du ikke bor herude, og selv kan få det. suk
Jeg kan ikke rigtig hjælpe dig, for jeg synes alt er dyrt ift det jeg betaler.
Men kig på hjemmesider hos de forskellige udbydere, se deres pris, og evt. ring til dem for at få et tilbud?
Det er som regel muligt at skrive til dem med hvad man står med, og gerne vil have, og så høre hvor meget man skal betale for dét hos de forskellige.
Og fordelen ved at få tilbuddet på mail, er at man så står med det på skrift, hvis de siger noget andet senere hen.
YouSee, både TV og internet.
Jeg har Fullrate 12/1 til 199,- pr måned - det kan sagtens trække netflix.
Har kun haft problemer med dem 1 gang på 5-6 år, og det var da en central blev ramt af et lynnedslag…
Stofa.
Og Alex har TDC/YouSee der hvor hun er flyttet hen.
Jeg kan ikke helt bedømme om Fullrate er billigere, set i lyset af at der som regel er samlerabat med TV og internet… Og vi har en mulliard tv-kanaler.
Sagitta, der tidligere hed Broadcom - men jeg tror måske kun de leverer til boligforeninger.
Vi har også nettv hos TDC… og en milliard kanaler, som reelt ikke rigtig bruges
Lever så fint uden fem sportskanaler fx - ser ingen af dem… alle de der børnekanaler kan jeg såmænd også undvære… Animal planet - jamen jeg så enormt meget af det i starten, men nu gider jeg ikke rigtig mere…
Så er der alle filmkanalerne, som jeg meget meget nødigt vil undvære! Men der kommer HBO og Netflix jo så ind De har oven i købet også de serier, som jeg gider at følge med i
Så et billigt internet, den helt lille pakke fra fx TDC så vi stadig kan se DR og TV2… og så ellers streaming via de to nævnte… så tror jeg faktisk at vi er godt kørende herhjemme
Jeg har TDC - ville skifte her forrige sommer, men da jeg fik Fullrate hjem, kunne jeg konstatere, at den slet ikke virker hos mig - deres sendemast ligger bag mit hus og jeg har ingen vinduer den vej.
Heldigvis skiftede jeg tilbage til TDC, for der startede et cirkus med min forbindelse, der ikke virkede - og slutningen blev at jeg fik helt nyt fra selve stikket og helt ud til hovedvejen - de kunne ikke finde fejlen.
Havde jeg haft andre end TDC ville de sandsynligvis have sloges om, hvor fejlen lå.
Nå, men da jeg ringede til TDC da jeg skulle skifte, fandt jeg ud af, at de havde en løsning, hvor det kun var meget lidt dyrere end andre steder (sådan 20 kr om måneden agtigt).
Så prøv evt at ringe til dem før du skifter
Mht kundeservice kan jeg slet ikke leve med et firma, der ikke har åbent, når jeg er hjemme - gider ikke tage fri, hvis der er problemer med forbindelsen.
Jeg har også TDC og beholder det til enhver tid Ved godt det koster lidt mere generelt, men det virker til gengæld altid
Det vægter jeg meget højt, for det har jeg ikke så gode erfaringer med hos andre selskaber
du kan tjekke priserne her:
http://internettjek.dk/adsl-bredband?gclid=CL_PjJyKw7UCFcF6cAodvB8ABg
her kan du se en samlet oversigt over de forskellige udbyder
Vi har TDC Trio (telefon/tv/internet) og er rigtig glade for det.
Vi har den mellemste tv-pakke - omkring 35 kanaler tror jeg - og en god, indbygget sikkerhedspakke på internettet.
Vi har DanskNet…
Betaler 130 kr for 20/20 mbit
jeg har stofa - godt nok via antenne forening - og det virker ganske upåklageligt
Fullrate 50/10. Det var den eneste udbyder, hvor vi kunne få en tilstrækkelig hurtig forbindelse begge veje via tlf.-stikket, da vi flyttede til Amager.
Virker upåklageligt og rigtig fin service. Kæresten får SMS’er, hvis der laves noget på centralen.
Min router stod af sidste år, og det er rigtig nok, at det er lidt surt, at man ikke kan gøre noget i weekenden (den var begyndt at slå kolbøtter lige før weekenden). Men de reagerede så hurtigt som de kunne, da jeg ringede mandag morgen. Jeg havde ny router kørende tirsdag aften.
Vi havde Fullrate mens vi boede i Slagelse og var rigtigt godt tilfreds med dem.
Så flyttede vi til Ørslev og på det tidspunkt havde Fullrate ikke dækning her. Istedet blev vi nødt til at tage TDC og for pokker da et gedemarked. TDC er blandt de bedre når det gælder problemer uden for hjemmets 4 vægge, men ikke indenfor. De ville simplethen ikke lytte når jeg fortalte dem at den router vi havde fået var defekt og ikke kunne holde forbindelsen ret længe af gangen. Det var nok vores computere… jep alle 3 computere, absolut ikke deres router. Det tog os næsten 3 måneder at få dem til at teste vores linie og router ordenligt, i den tid sad vi på en router der mistede forbindelsen 20+ gange om dagen. Ikke sjovt for et par gamere.
2 måneder efter vi endelig havde fået vores nye router valgte vi at skifte til Telmore og det har kørt upåklageligt. Nu har Telmore så lige lukket deres internet afdeling og vores internet er blevet overført til Fullrate. Vi er tilfredse med skiftet da vi har fået den udbyder vi ville have valgt stod det til os selv.
Fullrate er billigt og stabilt. Det er dog stadig TDC der skal lave fejl på linien da Fullrate bruger TDC’s kabler, men jeg fortrækker til enhver tid Fullrates support. Der bliver man da i det mindste ikke behandlet som om man har jord mellem ørene. Ok indrømmet, jeg er selv uddannet IT-supporter og ja jeg kan fejlfinde på et netværk, derfor pissede det mig enormt af at TDC slet ikke ville lytte og at det skulle tage dem så længe at teste routeren når jeg nu sagde direkte til dem at routeren var problemet.
jeg har 3 - virker upåklageligt for 100 kr om måneden :9
Hvis man ser dem allesammen, er TDC nok noget af det billigste (for dem, der ikke har mulighed for at være medlem af en antenneforening/boligforening), men jeg har opdaget, at jeg ser færre og færre kanaler og så passer Fullrates 23 kanaler mig ganske glimrende. Selv med en opgradering af forbindelsen for at være sikker på, at der er “juice” nok til at trække både internet og tv samtidig, vil jeg spare ca. 100 kroner pr. måned i forhold til den billigste TDC/yousee-løsning (jeg har kigget på både Home Trio og på, hvad det ville koste mig at nedgradere min yousee-pakke og lægge et par ekstra kanaler til, som jeg gerne vil have).