Hvor længe varer en akklimatisering?

Har netop købt sommerhus og har taget vore to katte med. Hvor længe skal vi regne med at skulle holde dem indendøre, før det er risikofrit at lukke dem ud?

Mvh

Bjørn

Hvad mener du med risikofrit ?

at de ikke løber væk, eller ?

Altså jeg vil sige at i skal indhegne haven… så er der ingen risiko - hverken for sygdomme eller for skader, at miste katten eller at der sker andre uforudsigelige ting :slight_smile:

Resten af deres liv!!!

Ej nu skal jeg nok svare ordenligt,men jeg mener at katte som en selvfølgelighed ikke skal lukkes ud hverken hjemme eller i sommerhuset. Det er da i hvertfald risikofrit… :slight_smile:
De bør være i indhegnet have eller i snor.

Kh
nixbix

Hvis du mener, at de kan finde hjem igen, er det 2-3 uger.

Det er aldrig risikofrit at lukke kattene ud et fremmed sted.

Og det ved jeg ikke om det er, men især ikke hvis det er i et sommerhusområde hvor der er mange forskellige mennesker der kommer og går.

Du ved ikke hvad kattene kan blive udsat for, enten mennesker der er onde ved dem eller nogen der tager dem ind fordi de er “åh så søde og kælne katte”.

Og som en nævner, så 2-3 uger går der før kattene kender huset godt nok til at kunne finde tilbage…men kun såfremt de ikke skræmmes væk af noget, for så skal de ikke særligt langt væk fra boligen før de er faret vild.

Og der må ikke gå særlig længe mellem sommerhusbesøgene før kattene hver gang vil se det som et nyt sted

Mit råd er også at hegne ind så det er kattesikkert eller i det mindste bygge en stor voliere kattene kan være ude i.

I øvrigt vil mange katte blive utroligt stressede af at blive flyttet frem og tilbage.

2-4 uger hvis de skal gå frit der.

Men det er forskelligt fra dyr til dyr.

Jeg har en enkelt som kan gøre det på en dag eller to, men hun har så også været med rundt alverdens steder fra killing.
I dag fatter jeg ikke at jeg turde, men hun er altså også bare super til det.
For vil også sige et par uger.
Men er de vant til at komme ud inden I lukker dem ud i sommerhuset? :slight_smile:

Jeg har tilsyneladende udtrykt mig uklart.

Kattene går frit rundt udenfor på helårsadressen. Ingen problemer i det - de nyder det frie liv, og jeg synes ikke katte skal spærres inde - ikke vores i hvert fald.

Vi er nu flyttet i sommerhus og skal bo der i sommerhalvåret. Så der er ikke noget med at flytte frem og tilbage. Det handler om en fast residens i halvdelen af året. Jeg har tidl. gjort det med andre katte i forh. t. en ødegård i Sverige. Ingen problemer i det. Jeg husker bare ikke, hvor lang tid der gik, før kattene kunne orientere sig.

Vi har ikke i sinde at hegne grunden ind. SKULLE vi få lyst til det, skulle det være et kæmpemæssigt hegn, idet disse to krabater er meget springivrige og kan hoppe særdeles højt. Vi ville også være nødt til at fælde samtlige træer i haven, da de ellers blot ville benytte dem som adgang over hegnet. SÅ: ingen hegn her.

Der er i forvejen masser af katte i dette sommerhusområde. Nabokatte, som har det fint og trives med hinanden eller har fundet deres respektive revir. Der er ingen naboer, der har fortalt om beboere, som har tendens til at tage katte til sig, fordi de er “åh så søde”.

At kattene kan blive skræmte er klart, men dels kan de blive det alle steder - også på helårsparcellen - og dels skal der noget til at skræmme disse to frækkerter. Men selvfølgelig kan det ske. Men har de først lært stedet at kende, skal de nu nok finde tilbage alligevel.

Efter jeres råd lader det til, at vi skal regne med 2-3 uger.

mvh

Bjørn

Okay, ja det ændrede jo lidt på tingene…nemmere hvis man får fakta fra begyndelsen
;-))

Jeg forstår udmærket din indstilling om ikke at spærre katte inde, jeg har selv 6 fritløbere som heller ikke vile kunne spærres inde af de gængse kattehegsnsløsninger.
Men det er så langt væk fra naboer…og selv om jeg er modstander af at holde indekatte anbefaler jeg aldrig nogen at lukke deres katte ud på helt fri fod når det er tæt på naboer, trafik o.s.v…derfor forslaget om hegn.

Men ja, ca 2 uger.

Og et tip er at sprede lidt af indholdet fra deres kattebakke på “strategiske steder” uden for huset. da det hjælper kattene til at lære grunden at kende og finde ind igen…og måske holde fremmede katte væk fra grunden.

Det er det du skal bekymre dig mest om i begyndelsen de lukkes ud, at der ikke i nærheden er en territorial kat som vil gøre alt for at få dine jaget væk fra området.

Vocalisten - Og i starten er det meget godt at have en dør stående åben, så kan kan spæne ind hvis der er noget truende på grunden :slight_smile: Men god fornøjelse med det. 1-2 uger, så er de sikkert totalt hjemmevante :slight_smile:

Den med at sprede lidt fra kattebakken - og den med den åbne dør - vil vi helt sikkert benytte. Også selvom der er kattelem, med magnet.

Intentionen er iøvrigt, at spankulere lidt med dem i snor i begyndelsen.

Mhm, medmindre de er vant til snor, så vil jeg hellere bare lade dem gå frit og tage det i eget tempo.
Det kan nemt blive en panikoplevelse med en sele på - f.eks. hvis katten bevæger sig ind i noget krat og hænger fast eller lign. :slight_smile:

Jamen det kan da godt være, at du har ret.
De er ikke vant til snor.
Det kan være ideen skal genovervejes.

Ja det ændrer jo situationen totalt at få den lille detalje med, at I skal bo der mere end fx en uge eller 2:-)

De andre har svaret - jeg er enig.

Ak ja - den kommunikation, den kommunikation - ikke let :slight_smile:

Men tak for alle input!

Mht til øretatovering/chip (hvis de har sådan en) skal man måske være opmærksom på, om adressen skal ændres frem og tilbage hvert halve år?
Jeg ville holde kattene inde i mindst 2 uger, inden jeg lukkede dem ud på egen hånd. Man kan jo starte med at lukke dem ud, mens man selv er ude, så kan man holde lidt øje med dem i starten :slight_smile:

Øretatovering: Vi har adresseændring, så beskeder til helårsadressen kommer til sommerhuset samme dag.

Jeg er helt enig med dig m.h.t. at være omkring dem, de første gange de kommer ud. Der står hønemor på ryggen af mig :slight_smile: De er jo mine to små børn.

Når vi har flyttet, har vi altid holdt kattene indendørs 3 uger og vi har aldrig haft problemer. Held og lykke med det :slight_smile:

jeg har erfaring med at 3 uger, det er godt… bortset fra at alle mine, efter vi er flyttet, er indekatte, med adgang til løbegård.

De er nu lukket ud. Ingen problemer. De ved nøjagtig hvor de hører til - løber vidt omkring, og kommer trolig tilbage med mellemrum.
De er bare SÅ glade for at være blevet lukket ud igen. Som forårskåde heste, der er kommet på græs.
Katte skal bare ikke være spærret inde. Det er ikke deres natur.