Hvor mange er for mange?

Hej fagfolk.

jeg er ny her på Kattegale så jeg glæder mig til at drage nytte af alle jeres erfaringer og jeres viden. Til at begynde med vil jeg gerne høre jeres meninge om hvor mange katte der er for mange ? Jeg bor med min dejlige hustru i et 170m2 stort hus, vi har ingen børn, kun vores skønne misser. Men hvornår har vi nok, vi føler tit at vi nok lige har kærlinhed til bare én mere…
jeg glæder mig til at høre fra jer…FætterFyren

velkommen…

jeg har 15 misser på 208 m2… uden problemer, indimellem har jeg også et kuld killinger

Smiler… Det kommer nok an på hvem der svare…

Men en ca 10-20 stykker… ler… spørg til side…
Det kommer an på hvor mange man selv kan magte… og hvilken race… da nogen racer kræver mere plads…

Det er for mange den dag der er nogen der ikke kan enes - det kan være ved nr. 2 kat, eller nr. 10 kat :slight_smile:

Men min egen grænse er nok lidt lavere end 10 :smiley:

hvis du spørger rent pladsmæssigt… så regn med 10 kvm pr kat… sådan ca :slight_smile:

MEN

hvor mange har i råd til?
hvor mange har i overskud til ?
hvordan reagerer de enkelte katte i flokken - er der harmoni?
hvor mange kan i holde med foder, pels, nus og alt det ekstra ?
og vigtigt: hvor meget må de koste i dyrlæge ?

Pladsen klarer i nok - stort hus :slight_smile: det er mest jer der skal tage stilling til hvornår nok er nok hos jer og især i jeres flok :slight_smile:

Det må være det antal man selv føler man har overskud til at passe :thumbup: Det kan så enten være 2 eller for den sags skyld 20 :tihi:

man har ikke for mange så længe man kan nå at kæle / observer den enkelte kat hver dag.
Det er meget induviduelt hvor meget tid / kræfter / penge man er villilg til at bruge :slight_smile:
personlig har jeg pt 4 katte på 44 kvm, men husk katte regner i kubibmeter

Snakker man avlskatte - så anbefales der grupper af katte med ca. 5 i hver …

[quote=FætterFyren;507565]Hej fagfolk.

jeg er ny her på Kattegale så jeg glæder mig til at drage nytte af alle jeres erfaringer og jeres viden. Til at begynde med vil jeg gerne høre jeres meninge om hvor mange katte der er for mange ? Jeg bor med min dejlige hustru i et 170m2 stort hus, vi har ingen børn, kun vores skønne misser. Men hvornår har vi nok, vi føler tit at vi nok lige har kærlinhed til bare én mere…
jeg glæder mig til at høre fra jer…FætterFyren[/quote]

Det kan være I har kærlighed til en mere, men har de andre katte også det?
Nu ved jeg ikke, hvor mange katte I har og om de har det godt sammen, men jeg kender flere, der helt sikkert har flere katte end kattene synes om og hvor der er dårlig kemi mellem flere katte.

Så tænk jer godt om - og får I en mere, så vælg en, der har et sind, der passer med de andres. De fleste problemer opstår, når man blander racerne for meget.

Tak skal i ellers ha´ I er hurtige herinde. Det er bare fint med en masse forskellige input. Vi er selvfølgelig opmærksom på at vores pelsede familiemedlemmer altid skal have det godt, og at der skal være penge til at passe deres helbred og en fornuftig kost. Jeg er nok ikke så god til altid at nusse med dem allesammen lige meget, jeg har det med at favorisere flokkens leder, men i vores hus er vi så heldige at min hustru er hjemmegående så hun er nok mere “all round missemor” med fingeren på pulsen hos alle vores misser. Jeg takker for alle de forskellige svar, der er noget jeg kan bruge i dem alle, men jeg modtager gerne flere.
venlig hilsen FætterFyren.

Hvad angår hjemmets kvm / rummeter vil jeg mene man næsten altid har plads til en mere, så det har jeg aldrig med i mine overvejelser hvis/når jeg overvejer at øge min bestand ( 5 katte på ca 70 kvm ). Til gengæld lader jeg mine katte bestemme om vi har plads til en mere …Min 1. prioritet er fred og harmoni i flokken, alle mine katte SKAL trives, være glade og harmoniske. Jeg valgte at beholde to killinger fra mit sidste kuld - De er nu ungkatte og har været en prøvelse for mine tre gamle kastrater, det fik harmonien til at små skride en kort periode, men i takt med at mine ungkatte bliver ældre og mere fornuftige, er der igen kommet ro i flokken. Så mit råd til jer, vil være at kikke på jeres eksisterende flok, og vurdere om flokken kan bære en periode med lidt tumult.

Du har 14 katte fordelt på Hellig Birma, Huskat, Maine Coon, Norsk Skovkat, Perser / Exotic, kan jeg se …det er godt nok mange katte i eet hus…

Jeg har 6 katte…fritgående, men hvis de f.eks allesammen er inde på samme tid (på 140 m2), så synes både de og jeg, at der er for mange…medmindre de ligger gemt rundt omkring og sover…og det gør de jo langt fra hele tiden.

Så at forestille mig, at en flok katte og jeg skulle leve hele deres liv i et hjem med udregnet 10 m2 pr kat, så ville både katte og jeg blive vanvittige inden der gik en uge…

Hej Felis, jeg takker for dit inlæg. Nu er der mere end 10m2 pr kat i vores hjem da vi, som jeg skriver, har 170m2 og 14 katte. Derforuden har vi en indhegning på over 200m2 som vores katte daglig boltre sig i. Vi kan nemlig ikke leve med fritgående katte da det ikke er til at vide hvad de kommer ud for når de ikke er under vores beskyttelse, men sådan er vi så forskellige og der skal jo være plads til os alle og hver vores måde at holde kat på. Måske er det en atypisk flok vi har. Vores dygtige dyrlæge er også imponeret over at de kan holde fred, men de har hver deres plads i flokken og de lader til at have affundet sig med hinanden.
venlig hilsen FætterFyren.

jaja, men der var en der længere oppe i tråden skrev 10 m2 pr kat var passende

Med 14 katte, ville jeg klart stoppe med at tage flere ind.
Risikoen for sygdomme bliver langt større, jo flere katte, der er samlet og alt andet lige, er der jo altid et hieraki - og nogen skal jo være kat nr 15.

Ja det siger min dyrlæge også - han siger at der er lavet undersøgelser der peger på at efter det antal så starter problemer i gruppen samt sygdomme ofte. Men det er mere en rettesnor end en regel.

Bare en fertil kat hjemme hos mig - hvor der går fem inde og to ude - giver en lille smule mere uro end hvis alle var neutraliseret.

Desuden har jeg måtte erkende, at det er noget helt andet med fertile katte, for når Viggo og Fies hormoner kører, så kan jeg IKKE nå dem med nogle af de træningsredskaber, jeg har til rådighed.

På den måde er der store forskelle. Kastraterne kan man stort set altid nå, de er ens stort set hver dag, men løbetider og lugten af hunner i løbetid præger de fertiles adfærd så meget - da reproduktion er det vigtigste for dem jo naturligvis - at jeg har måtte sluge nogle gevaldige kameler. Før jeg selv fik en fertil hjem gik jeg jo og sagde til opdrætterne, at de burde træne dem mere - men her er man simpelthen oppe imod hormoner så stærke, at det er en meget svær opgave og ind imellem direkte umulig.

Fie fx er trænet men i løbetider lukker hun ned og “glemmer” alt - herefter styres hun af sin natur.

Så det var en øjenåbner at få hende hjem. Jeg ved det samme gælder Viggo ved Elin. De træner, men han lærer ikke så hurtigt som en kastrat.

Så det skal man lige huske - fertilitet spiller virkelig ind på alle områder af en kats liv - herunder også antal, da man er ilde stedt hvis der opstår problemer i gruppen og det er en fertil, der er årsagen.

MVH

Heldigvis har vi ikke nogle fertile katte i vores flok, det er nok medvirkende til at der er fred i huset. Selvfølgelig tager de sig nogle ture rundt i hele huset og gerne ud i haven hvis døren er åben, men det er kun for sjov. Bliver det en lille smule alvorligt en gang imellem træder flokkens leder lige i karakter, og ham respektere de allesammen.
FætterFyren

for mig er 3 katte for mange, hvis de ikke trives sammen - eller ejeren ikke kan give dem optimale forhold.

Så er det en sund flok katte, som får den kontakt de skal have - dyrlægetjek, omsorg, mad mv, der er rent og pænt og alt i TOP også sundhedsmæssigt - ja så er det fint for mig, at der er 30 katte.

Men er der et paramet, som ikke er ok, så kan som sagt 3 være for mange

Vi har selv 10 katte i huset, og 1 hankat i hankattehus med løbegård i pigernes - og han kommer ud i deres løbegård hver dag - alle vores indekatte stortrives sammen, desværre ikke når Huskatten kommer ind. For hun har angst for birmaerne, og så giver det hurtig uro blandt pigerne - MEN så drøner Chiddie Huskat bare ud igen, og så er der straks ikke en knurren nogle steder.

Hilsen Heidi

[quote=FætterFyren;509032]Heldigvis har vi ikke nogle fertile katte i vores flok, det er nok medvirkende til at der er fred i huset. Selvfølgelig tager de sig nogle ture rundt i hele huset og gerne ud i haven hvis døren er åben, men det er kun for sjov. Bliver det en lille smule alvorligt en gang imellem træder flokkens leder lige i karakter, og ham respektere de allesammen.
FætterFyren[/quote]

Respekterer ham eller er bange for ham?
For uanset om der er alvorlige sammenstød, skal du ikke tage fejl af, at katte er forbavsende gode til psykisk terror.

Jeg bor på 53 m2 snart med 20 m2 løbegård i haven…

Hvor mange katte ville i anbefale mig?

Jeg har selv regnet mig frem til max 8, lyder det fornuftigt?