Ja spørgsmålet er simpelt - Hvor mange gange om dagen fodrer i jeres katte med henholdsvis tør- og vådfoder ?
Jer som har tørfoder stående fremme hele tiden, er det ikke svært at styre hvor meget de får og hvor runde de blir, og hvor tit fylder i op ?
Har fundet ud af, at min lille “gylpegøj” til siameser, som brækker sig jævnligt fordi han spiser for hurtigt, han brækker sig mindre, hvis han får fordelt maden lidt mere over dagen.
Så pt. får de våd-foder 2 gange om dagen (dog kun med ½ times tid imellem de 2 fodringer), og så får de tørfoder 2-3 gange om dagen.
Øv, hvor gad jeg godt kunne ha tør-foder stående fremme hele tiden.
De 5 af dem har tørfoder stånde til fri afbenytning, det har den 6. ikke - og det kan jeg garantere, for hun er for fed til at komme op i højderne, hvor tørfoderet til de andre står.
Den fede bliver fodret med ca. 100 g. vådfoder morgen og aften, og midt på dagen får hun 20-30 g. tørfoder. Den diæt har hun tabt sig et kilo på over et halvt år.
mine har tørkost ad libitum, jeg fylder op når der trænger (flere gange dagligt)
de får vådfoder (dåsemad tilsat ekstra vand) morgen og aften, men det er ikke alle der gider spise det.
Jeg har tørfoder stående fremme og fodrer så med vådt eller råt 2 gange om dagen.
Om kattene foræder sig, tror jeg afhænger af de enkelte individer. Generelt tror jeg kastrater er mere tilbøjelige til at småspise og blive fede end de fertile katte.
mille spiser kun tørt og det står fremme hele døgnet.
silke spiser vådt og råt. der bliver åbnet en dåse om morgenen, 1 kl ca 13, og igen en kl ca 21. kl ca 17 får hun en pæn luns kød.
jeg synes ikke selv jeg nogensinde har haft problemer med overvægtige katte, og ingen der foræder sig når der er adgang til mad hele døgnet.
hov skal lige indskydes at de dåser silke får er gimpet shiny cats, så de er ikke så store :? - det sidste på tallerknen bliver da også altid kasseret da det bliver for ulækkert
Min ene har tørkost stående fremme hele tiden, i soveværelset, hvor de andre ikke er når hendes mad er der. Hun får special nyrediæt. Hun får så tilbudt vådfoder X antal gange i løbet af dagen (1-3 normalt)
De tre andre får morgen og aften. Det er enten tørkost med vand eller vådfoder med lidt vand.
Jeg har haft stående ad libitum, men det blev de to af dem simpelthen for tykke af. Jeg ved ikke mht. den tredje, da han ikke var haft den mulighed. Men de har alle tre en pæn vægt i øjeblikket. Men det har også taget 1-1½ år for den ene at tabe sig ned til dette.
Råt får de alle som tilbud omkring vores aftensmadstid
Mine har tørkost hele tiden. De spiser det dog ikke så meget, men hvis jeg fjerner det, så tror især den bette at han suuuulter… :høhø: Det sker bare han ser en tom skål - også selvom han selv lige har tømt den. Den SKAL være fyldt, ellers betyder det man sulter
Så får de vådkost om aftenen, og gerne om morgen også - hvis jeg lige husker det :sshh: Om aften får de det over to gange - omkring kl 18 også igen ved 21-22 tiden.
Jeg har tørfoder stående fremme 24/7 …Det går de og nipper til i ny og næ - Jeg tror en kat fungerer bedst ved at kunne spise lidt men mange gange i døgnet. Og jeg er sikker på at katten holder ideal vægten bedst ved at kunne gå og små-spise …Grovæderi opstår mest når man potionsfodrer, da katten vil være tilbøjelig til at tømme skålen, og det medfører overvægt.
Desuden fodrer jeg med vådt 2 - 3 gange i døgnet, og råt en gang i døgnet, og alle mine katte har hverken for lidt eller for meget på sidebenene :-). Dog har Crazy en lille tendens til lidt overvægt, men så sørger jeg bare for at aktiverer/motioner hende lidt oftere …I drømmer ikke om hvor meget motion en lille staniolkugle kan give, og helt uden ‘slaven’ bliver forpustet …Jeg står midt i stuen, og kaster rundt med kuglen så den rammer både højt og lavt, og mine katte er de fødte apportører, de kommer gladeligt og lægger kuglen foran mine fødder, HVER GANG de henter den .-)
mine får Tørfoder morgen og aften samt lidt vådfoder til natmad
jeg kan ikke have mad stående fremme pga en af kattene er på fast Prednisolon, hver kat har sig egen madskål som bliver sat frem / taget væk når den er færdig med at spise. Dette sørger desuden at holde mig i form, da kattene synes det er helt ustyrligt morsomt at være sultne på skift
Hjemme ved os måler vi af hvad 3 katte på deres størrelse skal have i alt, og så fylder vi tørfoderet op om aftenen inden vi går i seng…
Det passer med, at skålen er ved at være tom næste aften ved sengetid og ja, så er der refill…
Når vi gør det på denne måde, holder vi skarp øje med om de bliver for tykke/tynde, men det har fungeret i to år uden problemer…
Freja får tørfoder en gang om dagen. Som oftest fylder jeg den om morgenen, men nogle gange også om aftenen, så hun ikke vækker mig om mrogenen fordi den er tom…
(At hun så vækker os kl 4 om natten, ved at styrte rundt i hele lejligheden - det er så en anden snak)
Og så får hun som regel vådfoder morgen og aften Når hun ikke er kræsen
Jeg har sådan en fantastisk blanding af ad libitum og så alligevel ikke…
Dvs. de har som oftest foder ‘hele tiden’, men jeg hælder på den anden side aldrig mere op, end at de får det spist i løbet af ‘rimelig tid’ (12 timers tid). Og jeg fodrer aldrig på bestemte tidspunkter. De får selvfølgelig noget, når jeg tager hjemmefra, men det er også ret forskelligt, hvornår jeg gør det.
Det er lidt med vilje, at jeg ikke prøver at lave system i det, for jeg har slet slet ikke en systematisk hverdag, og så vil jeg hellere have, at kattene er vant til, at maden kommer på lidt forskellige tidspunkter, end at de er vant til faste tidspunkter og jævnligt bliver skuffet.
At jeg ikke fodrer mere, end hvad de kan nå at spise op på kort tid er både af hensyn til holdbarhed - friskt foder er altid mere lækkert. Og også fordi, at det er nemmere at styre/introducere nyt vådfoder. Så når jeg f.eks. observerer, at nu har de spist op, så undlader jeg måske at give dem noget de næste 3-4 timer, hvorefter jeg serverer et nyt mærke vådmad til dem. Så glider det noget nemmere ned, end hvis der stod tørfoder konstant.
Og jeg er sikker på, at alle individer har godt af at kende følelsen af sult og har godt af at se frem til mad i stedet for bare at kunne gå hen til automaten når lysten melder sig, selvom det ikke er videre sultbetonet.
Mht. foderstand, så er jeg da dælme glad for kun at have 2 dyr at holde øje med. Heldigvis er der forskel på, hvad de foretrækker at spise, så jeg kan justere lidt på den faktor.
Tørfoder får de i aktivitetsbolde (de har hver sin), når vi kører på arbejde.
De får også tørfoder lige inden vi går i seng og så nogle gange lidt ind i mellem.
De kommer nok aldrig til at have tørfoder stående fremme, da Charley hører til dem der æder til han brækker sig (og som får fodbold-facon)
De fik vådfoder i weekenden som guf, men pt. kører jeg kun tørkost da min mindste misser er lidt besværlig i maven og jeg lige vil have det under kontrol.
[quote=haneben;333903]mine har tørkost ad libitum, jeg fylder op når der trænger (flere gange dagligt)
de får vådfoder (dåsemad tilsat ekstra vand) morgen og aften, men det er ikke alle der gider spise det.[/quote]
glemte, der tages peciel hensyn til Tango og Findus, de får nemlig altid lov at smage vores mad, Findus elsker kartofler og sovs og Tango elsker kødet…