Delvist afledt af noget hørt for nylig og delvist noget jeg har tænkt på en del tid
Da jeg startede med at opdrætte var der en meget erfaren opdrætte som sagde til mig at kun en max to killinger fra hvert kuld ville reelt være avlsmateriale. Det var ikke realistisk at tro, at alle killinger var lige gode.
Nu har jeg par gange erfaret at nogen lader alt fra et kuld gå ud til avl, og må sige det undre mig.
Bortset fra spørgsmålet om alt er egnet til avl er der vil også spørgsmålet om diversitet i genpuljen.
Jeg har nu haft 9 kuld og altid lavet kuld primært for mig selv, og jeg har endnu ikke solgt noget som er gået videre i avl. En enkelt killing er dog gået til en samarbejdspartner, for at have to “heste” at spille på.
Som udgangspunkt laver jeg altid kuld for selv at beholde noget. forkert kønsfordeling, navlebrok, haleknæk kan selvfølgelig komme i vejen så et helt kuld skal sælges, men det har jeg kun været ude for en gang. Jeg har set andre planlægge kuld uden fra start at ville behold noget selv, og det har jeg svært ved at forstå. Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor hunkatten af en eller anden grund bare skal parres på det tidspunkt, men ellers :?
Hvordan ser I andre opdrættere på det her spørgsmål. ?
Hvormange killinger fra et kuld bør gå ud i avl, er det helt ok at alt går videre ?
Når jeg har solgt hankat til avl, har jeg altid gerne ville at køber ikke sendte for meget videre i avl, så der har jeg altid haft lavet en aftale med dem om hvor mange de måtte sælge videre, dette for at beskytte linjen en lille smule så den ikke endte alle steder…
Ligeledes har jeg også selv begrænset hvor meget jeg solgte videre til avl af både hun og han katte, også for at passe på linjen - men har solgt lidt videre for at der også kommer nyt ind i linjen og for at bevare en sund race… men det er langt fra i hvert kuld jeg har haft noget der er gået videre, enten fordi de type mæssigt bare ikke har været gode nok eller fordi de har haft en eller anden fejl som jeg ikke ville bruge i avlen.
Pt opdrætter jeg ikke mere, og om jeg nogensinde kommer til det igen er nok tvivlsomt, men gør jeg bliver det på samme måde…
Pt har vi lavet kuld for selv at beholde, det er dog ikke alle kuld hvor typen lige har været der. ved et par af dem, har en af drengene fået lov til at lave et kuld eller to, hvorefter han er blevet snippet og solgt til kæl.
Max to fra et kuld går videre i avl også selv om der er flere der har typen med sig og aldrig to med samme linjer til samme land. Max to er for at beskytte linjerne, Hankatte må kun bruges i eget opdræt, skal der sælges parringer, skal vi spørges inden. igen for at beskytte linjerne, da vi har set et par eksempler på at en hankat er brugt så meget at han var i samtlige linjer her i DK og Norge.
Når vi sælger til udlandet, må der ikke sælges tilbage til DK, Norgen og Sverige, hvis de beholder til avl, er der ikke bindinger på den killing, men vi snakker meget med vores køber af avlskatte om at respektere vores linjer og bevaring af linjerne, så der ikke går for meget ud i avl
Samt ikke mindst at de sørger for at killingerne er sippet inde de flytter
Inden vi kaster os ud i lange meningsudvekslinger om hvor mange som skal sælges til avl må vi definerer en avlskat. At definere en udstillingskat er jo som reglen lettere om dog også svært når vi står men en flok 4 uger gamle killinger eller der omkring, men at kunne pille den hun / han ud som lige er den en evt køber kan få glæde af (og ja hvilken glæde må jo også defineres først inden der vælges i flokken) er bestemt en opgave for tja erfarne opdrættere, genetikere eller ?
Min drøm har i mange år været en tortie blåsmoke NFO. = en ny avlshun må så blive en tortie med delute eller en rødsølv han. Er det et ok udvælgelseskriterie? For nogle ja og for andre det mest håbløse der tænkes kan.
Når jeg selv har valgt avlskat, har jeg brugt mange timer på at kigge stamtavler og billeder af både katten og forældre. og pt har dem vi har solgt til også gået op i stamtavle, men typen har også været vigtig, da de ville udstille samtidig.
De piger vi pt har købt er først og fremmest købt pga. stamtavlen, men selvfølgelig kigger jeg også på type og sundhed
Hos os tages der ikke stilling til om killingerne ar til avl, show, kæl før de er mindst 6-8 uger og intet kan reserveres før, og pt har de forskellige køber også accepteret at sådan er det. De har været velkommen på besøg, men med klar besked på at inde kan reserveres før tid, men at de vil blive skrevet op, så vender vi tilbage, når vi færdig vurderet dem
[QUOTE=Jeanette;1293277]Når jeg selv har valgt avlskat, har jeg brugt mange timer på at kigge stamtavler og billeder af både katten og forældre. og pt har dem vi har solgt til også gået op i stamtavle, men typen har også været vigtig, da de ville udstille samtidig.
De piger vi pt har købt er først og fremmest købt pga. stamtavlen, men selvfølgelig kigger jeg også på type og sundhed
Hos os tages der ikke stilling til om killingerne ar til avl, show, kæl før de er mindst 6-8 uger og intet kan reserveres før, og pt har de forskellige køber også accepteret at sådan er det. De har været velkommen på besøg, men med klar besked på at inde kan reserveres før tid, men at de vil blive skrevet op, så vender vi tilbage, når vi færdig vurderet dem :)[/QUOTE]
Jeg kan læse at du kikker stamtavler , men ikke et ord om hvad du kikker efter i stamtavlerne. Typen skal være ok, men ingen kat er perfekt så hvor kan der slækkes på i forhold til kravet om at overholde standarden? Hvordan sikrer du dig at de katte køber har / vil få har gener der mixet med dine kattes gir den perfekte kat i forhold til racens standard?
[QUOTE=Jeanette;1293277]Når jeg selv har valgt avlskat, har jeg brugt mange timer på at kigge stamtavler og billeder af både katten og forældre. og pt har dem vi har solgt til også gået op i stamtavle, men typen har også været vigtig, da de ville udstille samtidig.
De piger vi pt har købt er først og fremmest købt pga. stamtavlen, men selvfølgelig kigger jeg også på type og sundhed
Hos os tages der ikke stilling til om killingerne ar til avl, show, kæl før de er mindst 6-8 uger og intet kan reserveres før, og pt har de forskellige køber også accepteret at sådan er det. De har været velkommen på besøg, men med klar besked på at inde kan reserveres før tid, men at de vil blive skrevet op, så vender vi tilbage, når vi færdig vurderet dem :)[/QUOTE]
Jeg kan læse at du kikker stamtavler , men ikke et ord om hvad du kikker efter i stamtavlerne. Typen skal være ok, men ingen kat er perfekt så hvor kan der slækkes på i forhold til kravet om at overholde standarden? Hvordan sikrer du dig at de katte køber har / vil få har gener der mixet med dine kattes gir den perfekte kat i forhold til racens standard?
Hvad ser man efter i en stamtavle, når man ser på at købe ny avlskat hjem:? Jeg ser efter nye linier, jeg ikke kender, i et forsøg på at få en moderat indavlsprocent ved parringer med de avlskatte, jeg har i forvejen. Typen på den nye kat kan bære underordnet, hvis stamtavlen er interessant nok. Typen er det min udfordring at arbejde med henimod min smag indenfor racens standard naturligvis. Det kan være en spændende udfordring, der kan tage flere generationers selektiv avl at komme frem til noget, man vil være bekendt at vise frem.
Hvor meget skal gå videre i avl fra et kuld:? Det kommer an på kuldet Det er ikke alle parringer, der skal noget i avl fra - det kommer an på kuldets historie. De fleste parringer planlægges, for at mindst én killing skal bruges mindst én gang - nogle gange giver det mening, at både en hankat og en hunkat går i avl. Det er svært at generalisere.
Hvad ser man efter i en stamtavle, når man ser på at købe ny avlskat hjem:? Jeg ser efter nye linier, jeg ikke kender, i et forsøg på at få en moderat indavlsprocent ved parringer med de avlskatte, jeg har i forvejen. Typen på den nye kat kan bære underordnet, hvis stamtavlen er interessant nok. Typen er det min udfordring at arbejde med henimod min smag indenfor racens standard naturligvis. Det kan være en spændende udfordring, der kan tage flere generationers selektiv avl at komme frem til noget, man vil være bekendt at vise frem.
Hvor meget skal gå videre i avl fra et kuld:? Det kommer an på kuldet Det er ikke alle parringer, der skal noget i avl fra - det kommer an på kuldets historie. De fleste parringer planlægges, for at mindst én killing skal bruges mindst én gang - nogle gange giver det mening, at både en hankat og en hunkat går i avl. Det er svært at generalisere.
Nu har jeg jo egentligt ikke særlig mange kulds erfaring og det jeg har gået efter hidtil har jeg absolut lært af Jeg har først og fremmest lært at temperamentet er på top listen over SKAL have Det er et sted hvor jeg fremadrettet ikke vil gå på kompromis
Men det må gå hånd i hånd med sunde linjer og ret lav indavl, da det hos siatalerne er en rimelig mulighed
Hvad og hvor meget der skal gå videre i avl… tja det kommer jo an på kuldets str Hvis jeg beholder Shannon og sælger Danty til avl så sker der ingen skade, men havde der været 6 jeg lod gå videre i avl med de linjer ville jeg formentlig ikke være rigtig oven i hovedet
Jeg har endnu ikke solgt til avl og der vil formentlig gå mange kuld inden det kommer til at ske, så jeg synes det er så individuelt, hvad der kan forsvares at gøre Men uanset, så bør og skal man da tænke sig godt om som opdrætter så alle ikke lige pludselig måver rundt i de samme linjer igen og igen
Jeg kigger først og fremmest efter nye linjer, og nej ingen kat er perfekt og typen på dem der pt er købt hjem, er heller ikke perfekt, racen er forholdvis ny, så der er ingen garanti for at at det bliver et godt mix Men jeg har spurgt til og set billeder af forfædre og afkom. og har måtte vurdere ud fra det Måske et tyndt grundlag, Men hovedsagen er vel at man er bevidst om hvad man selv bruger eller sender videre i avl efterfølgende.
Vi syntes selv vi har været heldig med de katte jeg har købt hjem, med hensyn til sundhed, type og de killinger de har fået, desværre har ikke alle været lige heldig. at vi så har haft et par drenge der ikke kunne holde en ordentlig vægt som fertile, ser jer ikke som noget jeg kan garantere mig imod, når vi køber nyt kat hjem
Jeg tror ikke der findes ét rigtigt svar på spørgsmålene. Opdræt kan køres på mange forskellige måder. Det vigtigste må vel være at man handler velovervejet :cool2:
Jeg ser intet galt i at lave et kuld killinger, hvor formålet er, at alt bliver solgt til kæl. MEN jeg har også en race, hvor det er lettere at få solgt sine killinger end i andre racer. Jeg har 3 fertile hunkatte. Hvis de fx. får et kuld hver pr. år, og hvis jeg hver gang skulle lave parringer med det eneste formål at beholde en selv, så ville jeg hurtigt kunne ende op med for mange katte :S For mig er og bliver det en balancegang, hvor der er mange ting at forholde sig til: Skal hunkattene parres hver år, risikerer jeg livmoderbetændelser hvis de ikke bliver parret, skal jeg beholde noget selv, vil jeg sælge noget ud til avl, skal de have P-piller eller skal de Suprelorinchippes og sidst men ikke mindst, hvordan er deres kondition?
Nu er jeg jo stadigvæk meget grøn og har kunnet konstatere at min mening ændrer sig over tid, og at jeg også et par gange har ændret mening om noget hvor jeg egentlig troede at jeg var ret stålsat - men jeg har også måtte erkende at når det drejer sig om opdræt er der mange faktorer at tage hensyn til, og derfor er min (nuværende) mening at jeg tror det er meget individuelt fra opdræt til opdræt hvad vi som opdrættere vægter som værende vigtigt… og hvem skal være dommer over hvad der er bedst så at sige (og det siger jeg altså ikke for at være provokerende)
Mht. hvor mange killinger der skal gå videre i avl - at der max er 2 killinger fra et kuld der kan være avlsmateriale - hvordan skal man kunne gøre sig til dommer over det? Hvis du har nogle fantastiske forældre kan de jo i princippet sagtens lave nogle fantastiske killinger på alle de punkter som den enkelte vurderer som værende “gode”, men det er jo ikke ensbetydende med at det er dødsmart at sende dem videre. Med egen viden om hvordan gener kan blandes på kryds og tværs tror jeg ikke selv på den med at max to killinger er “gode nok” til at gå videre - det kan de sagtens være alle sammen. Nu har jeg til gode selv at sende killinger ud som avlsmateriale - vil jeg selv sende alle ud fra et kuld - nej! Men det vil ikke være udfra en betragtning om hvorvidt de kun er “gode nok”. Det der er godt for mig - kan være noget helt andet for en anden opdrætter. Mht. den genetiske diversitet vil det være usmart at sende alle killinger fra et kuld i DK til fx. de nordiske lande IMO. Problemet som jeg ser det er fx. de hanner som bruges vanvittigt meget. Fx. havde jeg selv lidt skriverier med en udenlandsk opdrætter på et tidspunkt. Vedkommende lavede mange kuld, jeg kunne rigtig godt lide typen på vedkommendes katte og vi havde aftale om at jeg kunne købe en af hunnerne fra et bestemt kuld, hvis ikke det var en vedkommende selv ville beholde - det ville der blive taget stilling til i løbet af de første 2 måneder af kattens liv. Det blev så heldigvis sådan at opdrætter selv valgte at beholde begge hunner - og det er jeg rigtig glad for når jeg ser tilbage idag - fordi pågældende opdrætter brugte i den grad kuldets far til mange parringer og solgte rask væk mange killinger fra hvert kuld udfra hvad jeg kunne læse mig til. Så de gener fra den hankat er mange steder idag, og hvis jeg havde haft hunkat derfra - ja så var der ret stor risiko for at jeg ville rammer ind i noget fra nogen af de parringer. Set ift. Juliets stamtavle blev det IMO ligepludseligt meget tæt fordi der var nogle af de samme katte i stamtavlen.
Jeg hentede netop Juliet i udlandet for at få nogle nye gener til landet - min race er ikke så stor i DK, dvs. at jeg ret hurtigt ville kunne rende ind i problemer ift. en høj indavlsprocent, og det ønsker jeg ikke.
Min primære årsag til at blive opdrætter er en måske bundnaiv forestilling om at lave katte jeg selv synes er fantastiske men forhåbentlig også katte med et godt temperament og helbred og jeg har da et håb om at jeg måske kan være medvirkende til at forsøge at gøre dette. Mht. temperament så har jeg i den grad måtte æde en grum grum gammel sur sok mht. Juliets killinger og hende selv for den sags skyld. Hun er en skøn kat, men hendes temperament ift. gæster som fertil er overhovedet ikke som jeg gerne ville have det skulle have været. Hankatten var måske heller ikke den kat der var mest fremme i skoen. Desværre ligger det temperament i den grad også i Zilla - hun er fantastisk når vi er her selv - men er tæt på at være bange for sin egen skygge i visse situationer - det vil jeg under ingen omstændigheder avle videre på. Juliet har tydeligvis påvirket de to killinger med hendes egen adfærd - og den slags adfærd hos en hunkat (her i huset) det dur bare ikke - der er mange mennesker i perioder og det skal de kunne håndtere. Så er der Mira - det er noget helt andet - ja hun er også sky i perioder - men dels er hun noget påvirket af Juliet men hendes personlighed er alligevel så tilpas meget bedre at hendes naturlige nysgerrighed vinder for hun vil alligevel gerne se hvad der sker - så det skal jeg helt sikkert arbejde videre med. Det mest belastende her er at det her med temperamentet er diskuteret godt og grundigt igennem med bla. mentor. Der var bred enighed om at den menneskelige kontakt og håndtering burde betyde mere - det kan jeg så bare konstatere at det gjorde det ikke i dette tilfælde - men så har vi lært det!
Jeg laver kuld for at få en kat at bygge videre på så at sige - altså arbejde hen mod det som udgør den højere enhed for mig - så det vil sige at formålet med kuldet er at få materiale til at arbejde videre med (samt fantastiske familiekatte). Jeg vil gerne have muligheden for at kunne købe avlskatte hos andre - ergo så må jeg også være villig til at give noget den anden vej - ellers kommer det jo ikke til at hænge sammen. Dvs. at jeg også på et tidspunkt kan få noget tilbage fra vedkommende på et tidspunkt - forhåbentlig med lidt mere genetisk diversitet end det jeg gav til vedkommende tidligere.
Der kan være noget sundhed på spil - men det må man så undersøge hvis/når det er relevant også tage en beslutning udfra det om hvorvidt killinger fra et kuld skal gå videre eller ej. Juliet er fx. blevet lukket af den årsag - jeg tør ikke tage risikoen for at hun får et kuld mere og det går galt som sidst. Hendes spisemønster har overhovedet ikke ændret sig - dvs. der er ret stor sandsynlighed for at jeg kommer til at kæmpe med at få hende til at spise som med første kuld og den chance vil jeg ikke tage (også er der det med temperamentet).
En god avlkat afhænger vel af øjnene der ser og hvad kommende køber er på udkig efter. Det kan vel være en helhedspakke - det kan også være en enkelt ting som fantastisk mønster eller måske pelskvalitet som bare er lækker hvis ikke man har det. Det kan være kroppens bygning - en god profil, en rund top etc. Fordi en killing måske ikke har det selv i eget udseende er det jo ikke ensbetydende for at den ikke kan sætte afkom med det i verden for det vil ligge i dens gener med stor sandsynlighed. Juliets aner blev kigget igennem inden hun blev købt - først og fremmest ville jeg se hvordan hendes mødrene og fædrene side så ud så langt tilbage som muligt - fordi den slags udseende potentielt set ligger i hendes gener og det skulle overordnet set være nogle katte som jeg synes var pæne og var i nærheden af den slags kat jeg gerne ville have. Dernæst blev der kigget mere i stamtavlen sammen med mentor hvor vedkommende kunne give sit besyv med ift. de opdrættere der var præsenteret og hvilken holdning mentor havde til de katte som kom fra pågældende. Hvad andet kan man næsten gøre anderledes… ?
Begrænsninger på antallet af killinger, der går i avl, er en løsning.
Det tilhørende problem er for lille genetisk diversitet. Som på sigt fører til indavlsdepression.
Hvis vi vil svare kvalificeret på trådstarters spørgsmål, er vi nødt til også at se på problemet og sammenhængen mellem løsning og problem. Altså hvor stort er problemet, og “hvor meget” løsning skal der til, for at problemet er til at leve med.
Det er cirka her, filmen knækker. Mig bekendt er der ingen, som har målt problemet i vores populationer af racekatte.
Det betyder, at enhver anbefaling - altså svar på trådstarters spørgsmål - er evidensfri. Altså et udtryk for personlig smag og behag, hvor den ene mening kan være lige så god som den anden.
Situationen kompliceres yderligere af, at problemet - altså den genetiske diversitet - må antages at variere stærkt på tværs af racer. Idet racernes er meget forskellige mht. størrelse af population og foundation. Det betyder, at anbefalinger ikke ubetinget kan gælde på tværs af racer.
Amen to that Andreas :cool2:
Man må ikke tro, at fordi der er en stor population i én race, så er den hellig gral velforvaret. Det vigtige er den effektive population, (hvor mange der er i avl) og hvem der parres med hvem. Har man “matadorhanner”, så får det indflydelse på den genetiske diversitet.
Udfra en helt simpel sandsynligshedsregning er det så ikke “bedre/mindre dårligt” at der går flere fra samme kuld videre end at der bliver brugt matadorhanner (eller hunner).
Selvom om fra samme kuld er de vel en smule genetisk forskellige?
Hvor meget der går videre i avl er IMO mindre relevant end HVOR det går videre i avl Hvis man sælger for mange killinger med stort set den samme genetiske makeup til avl i samme land/mindre geografiske område, så får man meget hurtigt arbejdet sig ind i et hjørne - især selvfølgelig i racer med mindre populationer og/eller begyndende/eksisterende indavlsproblemer.
Hvis jeg har 5 killinger i et kuld, vil det ikke genere (og tværtimod måske endda berige) racen, hvis jeg beholdt 1 killing selv, solgte 2 til USA i to forskellige områder/grupper af opdrættere, 1 til Rusland og 1 til f.eks. Tyskland. Men hvis jeg beholdt 1 og solgte 2 til Danmark ville mindst én af dem være “for meget”
[QUOTE=HolmeInc;1293701]Udfra en helt simpel sandsynligshedsregning er det så ikke “bedre/mindre dårligt” at der går flere fra samme kuld videre end at der bliver brugt matadorhanner (eller hunner).
Selvom om fra samme kuld er de vel en smule genetisk forskellige?
Eller er jeg helt ude på dybt vand?[/QUOTE]
Ja, lidt. Der skal sættes tal på, for at det giver mening.
Problemet med “over-produktive” avlskatte er ikke så meget de killinger, de sender ud i avlen; men de killinger fra andre katte, som så ikke kommer i avl. Overproduktive avlskatte kommer til at udgøre en flaskehals i fremtidige stamtræer. Og så er det lidt underordnet, om det skyldes en matador-han, som sender killinger videre med mange forskellige hunkatte, eller et superpar, som sender mange fælles killinger i avl.
Men det er stadigvæk teori. Det er svært at afgøre, hvilket af to problemer der er størst, når vi ikke har målt nogen af dem.
Hvis jeg beholder Shannon og sælger Danty til avl så sker der ingen skade, men havde der været 6 jeg lod gå videre i avl med de linjer ville jeg formentlig ikke være rigtig oven i hovedet 
Men jeg har spurgt til og set billeder af forfædre og afkom. og har måtte vurdere ud fra det