Vi sover i hvert vores soveværelse…Tommy snorker så det larmer værre end en jetjager kan larme:)
Og jeg kan høre en knappenål falde på gulvet så…
Desværre har vi ikke pladsen til at vi kan have hvert sit soveværelse… det ville ellers være det ideelle 
Vi snorker begge, og manden fortæller desuden lange historier sammen med en hel del fagter og af og til spark… han kan være lidt af en udfordring at skulle sove sammen med.
Samtidig har vi meget forskellige ønsker til hvordan vores soverum skal være, for at vi kan falde i søvn og/eller få den bedste søvn… Jeg vil have mørke og stilhed - han vil helst have lidt lys og tv’et kørende…
Lige pt sover jeg dog for det meste på sofaen… af en eller anden grund kan jeg slet ikke klare at ligge i min seng med den der dårlige skulder… mens at jeg kan overkomme sofaen ved at stable en hulens bunke puder i ryggen og nærmest "halv"sidde…
Jeg tror at manden nyder at kunne gå i seng uden al min larm (snorken), at kunne have lys og radioen kørende (vi har ikke tv i soveværelset! og det kommer der heller aldrig!). nøjes med kun at dele sengen med Leo og max en anden kat og slet ingen hunde… osv osv osv… Alligevel er han da sød nok til at sige, at han savner at jeg ligger i sengen, når han komme hjem om natten
Min mand er snorke operet 2 gange og det har ikke hjulpet på ham så næste skridt er han skal på søvn center for det er jo heller ikke sundt at snorke sådan. Min mand er meget træt om morgen og det er pga snorken siger de kloge læger.
Som en skriver hvorfor skal man sove ved siden af hinanden,derfor startede jeg tråden for at hører om man virkelig skal sove sammen bare fordi man har samme adresse
Jeg sover ved siden af min super dejlige kæreste 
Ja han kan godt snorke indimellem, men vi har ligesom Hanne og hendes mand en aftale om, at jeg “puffer” kærligt til ham, hvis det bliver for slemt.
En nat var jeg vist alligevel for voldsom i min puffen, for pludselig sagde det åhhh og han lå på gulvet 
Jeg var ikke rigtig vågen og havde ikke set, at han lå helt ude på kanten af sengen 
Der var jeg vist ikke helt så populær
Mine forældre havde aldrig samme soveværelse - men de fik alligevel mig
Vi sover i samme soveværelse, dog går jeg som regel i seng før David og er faldet i søvn når han endelig kommer i seng. Det passer os fint. David snorker også, men han får også bare et lille skub hvis det bliver for meget.
Det samme gør David ved mig, jeg snorker også
Nogle nætter hvis en af os er syge eller andet, så har vi både sofa og gæsteværelse. Ingen problem i at en af os sover der indimellem.
Man kan i min optik sagtens have et fint normalt forhold selv om man ikke sover sammen.
ja fru tonya kan ihvertfald ikke sove hvis ikke jeg ligger ved siden af og sover, hun giver mig da osse et dap i siden nu og da hvis jeg grynter for slemt.
klart kan man have et godt forhold i et ægteskab selvom man sover i hvert sit rum, men i min verden er det der med at sove hver for sig noget der hører den ældre generation til. min farmos og farfar har i alt den tid jeg kan huske altid sovet i hver deres seng og jeg forstod det aldrig
[QUOTE=Johnny;834515]
klart kan man have et godt forhold i et ægteskab selvom man sover i hvert sit rum, men i min verden er det der med at sove hver for sig noget der hører den ældre generation til. min farmos og farfar har i alt den tid jeg kan huske altid sovet i hver deres seng og jeg forstod det aldrig[/QUOTE]
Sjovt - jeg har det omvendt. Det var i ældre generationer end min (og jeg er ældre end dig ;)) no-go at ha’ hvert sit soveværelse. Uanset at folk sov a.h. til… Det var det jeg hentydede til længere oppe:
[QUOTE=Ann R;834034]
Et sidespring. Jeg har arbejdet på plejehjem i mange år, med beboere, der er fra en tid, hvor “man” bare ikke sov hver for sig. Og mange af de gamle damer der er blevet enker har tøvende indrømmet at vel savner de deres mænd. Men de har altså ikke fået en hel nattesøvn i alle de år de var gift, og det er nu rart at få… 
Endnu et sidespring: Jeg læste engang en undersøgelse, hvor man havde testet søvnkvaliteten hos folk der sov henholdsvis alene og sammen med partneren. (de samme mennesker, forstås - først med og uden så partner). Det viste sig at sov man alene sov man altså bedre. Dybere. Det gjaldt også de mennesker, der påstod at de nærmest slet ikke kunne sove uden deres mand/kone/ kæreste. De troede de sov bedst sammen - men faktisk sov de bedst alene 
[/QUOTE]
Vi kan godt sove sammen, men siden min mand blev syg har vi sovet hver for sig. Kemoen gjorde at han frøs rigtig meget og skulle have omkring 200 grader i soveværelse og jeg vil helst sove koldt, får det helt dårligt når der er så varmt når jeg skal sove. Derudover sover han meget let og kan høre at jeg trækker vejret. Huske at han engang skubbede til mig og sagde: Jeg kan høre du trækker vejret, gidder du godt holde op med det :høhø:
[QUOTE=Johnny;834515]ja fru tonya kan ihvertfald ikke sove hvis ikke jeg ligger ved siden af og sover, hun giver mig da osse et dap i siden nu og da hvis jeg grynter for slemt.
klart kan man have et godt forhold i et ægteskab selvom man sover i hvert sit rum, men i min verden er det der med at sove hver for sig noget der hører den ældre generation til. min farmos og farfar har i alt den tid jeg kan huske altid sovet i hver deres seng og jeg forstod det aldrig[/QUOTE]
“…ældre generation” ?..
Hvis det er sådan en gåde for dig (ovenfor) og du stadig ikke forstår det, kunne du måske prøve at søge lidt artikler om sagen?
Der findes rigeligt med undersøgelser der viser at det faktisk er langt sundere IKKE at sove sammen. Søvnrytmer er vigtige for en masse processer i krop og hjerne og forstyrrelser af disse giver dårlig velvære og kan endda give dårligt helbred.
Har man meget forskellig dagsrytme, bør man slet ikke ‘sove sammen’ - for det er jo lige det man så ikke gør.
Hvis du tror på sådan noget romantisk pladder om, at det er det eneste rigtige i et forhold at man er 2 også søvnen igennem - så virker det sikkert fint for dig/jer - men der er intet videnskabligt belæg for påstanden, tværtom.
Åh det får mig til at huske, hvad min far engang fortalte mig om mine oldeforældre.
De faldt altid i søvn, holdende hinanden i hånden
De blev ret gamle, og kort efter den ene forlod denne verden, gik den anden også bort. Det er ski da god gammeldaws romantik, så det vil noget
[QUOTE=Johnny;834515]ja fru tonya kan ihvertfald ikke sove hvis ikke jeg ligger ved siden af og sover, hun giver mig da osse et dap i siden nu og da hvis jeg grynter for slemt.
klart kan man have et godt forhold i et ægteskab selvom man sover i hvert sit rum, men i min verden er det der med at sove hver for sig noget der hører den ældre generation til. min farmos og farfar har i alt den tid jeg kan huske altid sovet i hver deres seng og jeg forstod det aldrig[/QUOTE]
Om man deler soveværelse eller ej har ikke noget med kærligheden til hinanden eller sexlivet at gøre. Det er i mange tilfælde praktisk for begge parter at de får sovet godt hvilket så også afspejler sig i de vågne timer. Et udsovet menneske er for det meste også et glad menneske
Jeg sover sammen med kæresten (og selvfølgelig Mojo) inde i vores soveværelse.
Vi sover begge utrolig dårligt, hvis den anden ikke er der. Han snakker dog i søvne, hvilket jeg godt kan vågne af -også snakker jeg bare tilbage og vender mig om og sover igen.
Enig 
jamen sådan fungere det nok for nogle, for os fungere det bedst at vi sover i samme seng.
Der er skam ikke noget galt i at sove i samme seng, det gjorde vi også de første 25 år
I min seng 
NÅ… Men da jeg var sammen med min ex, sov vi sammen og har alle dage gjort. Jeg snorker og han snorker Jeg kan sove fra det meste, hvis det er forventeligt. Forstået på den måde, at det er en kendt lyd
Det første år jeg var single sov jeg faktisk på sofaen, fordi jeg ikke kunne ligge i en “tom” seng
Jeg sover faktisk ret let, men når det er lyde der i underbevistheden er ok, så vågner jeg ikke. Mine misser vækker mig HVER morgen tidligt, men der ved jeg at jeg bør reagere, ellers går der ting i stykker…
Men at sove med sin mand (hvis man har en) er til enhver tid at foretrække, for mig
[QUOTE=DK Lindvig;834537]Åh det får mig til at huske, hvad min far engang fortalte mig om mine oldeforældre.
De faldt altid i søvn, holdende hinanden i hånden
De blev ret gamle, og kort efter den ene forlod denne verden, gik den anden også bort. Det er ski da god gammeldaws romantik, så det vil noget :)[/QUOTE]
Det må man da sige at være total kærlighed til hinanden
Jeg sover oftest i min egen seng. Sammen med Bamse og misserne:)
Men sker det at jeg sover ude.
Så er det igen oftest med min bedste ven og Bamse.
Snorker han, så får han også lige et lille puf… Og samme vej til mig, når jeg har møvet ham op i et hjørne, eller ud på kanten
Sover bedst alene faktisk. Men det fungere når jeg sover sammen med min ven:)
Kæresten og jeg er begge B-mennesker, og ingen af os snorker normalt, så vi kan heldigvis sagtens sove sammen…
Meget heldigt når vi nu ikke lige har et ekstra værelse :høhø:
Min kaereste snorker ikke, saa vi sover sammen. Til gengaeld brokker han sig engang imellem over, at jeg ofte fylder det meste af sengen, i stillinger som er tvaers henover sengen. Men nu oensker jeg mig bare en stoerre seng!