Dejligt indlæg Helle, og rigtig gode spørgsmål/tanker du stiller og gør dig.
Som flere er inde på, måske en konkret lovgivning omkring kattehold.
Hvorfor status er ændret så hurtigt for hundene kan jeg ikke svare konkret på, men noget racehunde opdrættere formentlig i mange år har gået op i, er deres egen races egenskaber/adfærd. Det er køberne/ejerne så også efterhånden blevet langt mere opmærksomme på. En hund er ikke længere bare en hund med 4 ben og 100% behagesyg, som man får kastet i nakken for en slik. Jo det kan man stadigvæk godt, men netop DKK har jo gjort et stort oplysningsarbejde mht. at en hund er ikke bare en hund, og der er forskelle, man som kommende hundeejer bør tage højde for.
Det hjælper jo ikke, at man som familie vælger en hund der har et temperament/behov der ligger milevidt fra hvordan man lever i hverdagen, eller en halv hest, hvis man kun har 40 m2 til rådighed.
Nøjagtigt som med katte. For der er jo også stor forskel i behov/temperament og aktivitets niveau hos kattene. Det tror jeg slet ikke den almene potentielle katteejer tænker over.
En kat er en kat. En kat er sin egen, den kan man ikke lære noget, man kan ikke lave om/ændre dens adfærd. Om den har lang pels/kort pels, ser sådan og sådan ud kommer ud på et. Den er og bliver en kat, uden forskelle for den “almindelige” Dansker. Om du får en huskat eller racekat, ja det kommer ud på et, de har nøjagtig samme adfærd, og kan bruges til det samme.
For den almindelige Dansker mener jeg ikke en hund i dag, bare er en hund. De fleste ved nok godt, at der er en forskel. De fleste almindelige folk tror dog stadigvæk, at en blandingshund nok er sundere end de fine racehunde men de ved godt, at der er forskel på, om det er en Rottweiler blanding/Terrierblanding eller jagthundeblanding, når man taler adfærd/temperament.
Så er der jo også den vinkel, at hunde er meget forskellig i størrelsen, så stor forskel er der trods alt ikke på kattene synsmæssigt. Måske er det en af årsagerne til, at Hr. og Fru Jensen ikke mener der kan være en indre forskel på kattene og, at man rent faktisk har mulighed for at finde en kat med lige det temperament og den adfærd man drømmer om.
Hvad man kan gøre? Det er svært. Et forsigtigt bud er, at få formidlet budskabet i højere grad, at der netop er forskel på katte, og de kan endog være ret store og væsentlige, hvorfor man når man kigger kat, ikke bare tænker; den ene er ligeså god som den anden. Ikke at nogle katte er dårlige end andre - tværtigmod. Men en korthåret husmis er bestemt heller ikke bare en korthåret husmis. De kan være vidt forskellige i adfærd og temperament, akkurat ligesom, at to misser af nøjagtig samme race kan adskille sig væsentligt fra den racestandard og det der generelt kendetegner en bestemt race. Jeg pladærer IKKE for racekatte med dette udsagn men kun, at racerne har hver deres forskelligheder ligesom hunde, og husmisserne er i ligeså høj grad forskellige, som blandingshundene.
At få formidlet, at enhver kat er individuel/unik i sine behov og adfærd, nøjagtig ligesom en hund er. De har nogle meget overordnede fællestræk/adfærdstræk men individdet kan aldrig puttes ind i en kasse og skæres over en kam på tværs af racerne.
Jeg var jo selv en af de her almindelige Hr. og Fru Jensen typer mht. katte, da vi i april måned skulle tage stilling til, om vi igen skulle have kat efter små 25 år. Jeg havde kun erfaring med almindelige husmisser fra dengang som jeg elskede overalt, og ja jeg må jo indrømme (da det er sandt), at en kat var en kat for mig i april måned. En kat er ikke en hund, og i en kat får man “noget” man aldrig kan få fra en hund. Men med en kat får man altid det samme - der er ingen forskel på, om det er den ene eller den anden kat (husmis/racekat). Om det er en racekat eller husmis - det var bedøvende ligegyldigt - jeg så frem til, at få en mulighed for, at få det tilbage som jeg havde engang, og som ingen af alle de hunde jeg har haft kunne give. Det var den “amatøragtige” forventning jeg havde, og så frem til.
At denne kat så var gudesmuk gjorde bestemt ikke interessen mindre (Undskyld til husmisserne). Men stadigvæk hun var en kat. Men en racekat. Det gjorde, at jeg gik i krig med, at læse alt hvad jeg kunne INDEN jeg sagde ja til hende. Især sygdomme gik jeg meget op i, helt klart affødt af vores lange liv som racehundeopdrætter. Var der noget, at komme efter der, med lige den her race? Det med temperament/speciel adfærd for lige netop denne race var ikke lige det der faldt mig først for. Jo at de jo generelt var meget sociale/kærlige og så videre, det var nyt - er der forskel på den slags??. Igen der er vel ingen forskel, alt afhænger af opvækst og ikke race, når det kommer til katte. Adfærd temperament?? De er vel ikke SÅ forskellige?? Alt virkede faktisk helt fint til mit ønske, om en ny potentiel ny “soulmate”, selv når det nu var en racekat der var på tale.
Jeg er blevet så meget klogere efter, at have fundet forummet her, på alle områder, og har fuldstændigt ændret min gamle holdning til, at en kat er en kat uanset race. Ikke uanset individ - individdet er altid forskelligt alt efter opvækst osv. Kattens status er ikke for mig blevet højere, for den har aldrig været lav for mig.
Men jeg har lært så utroligt meget om de forskellige racers forskelligheder gennem debatterne der ligger herinde, og det kunne måske være det Hr. og Fru Jensen mangler, at få oplyst for, at få samme syn på kattene som de har på hundene.
PS havde i forgårs besøg af en gammel brugshundeven der bor på landet, som vi ikke har set længe. Han har katte og ja brugshunde, og spurgte til hvad den der “dyrt” indkøbte kat vi nu har gående var for en race, og har kostet. Hmm ja hun var ikke dyr - kostede faktisk gratis, men da vi er imod, at et levende væsen er gratis at erhverve, valgte vi frivilligt at betale en lille sum for hende. Det havde vi gjort uanset om det havde været en husmis, en kat fra et internat eller et helt andet sted.
Igen bemærkningen selv fra en tidligere racehundeopdrætter der som raceopdrætter sagtens kan pladære for sin races egenskaber osv. lader meget tilbage at ønske - det må jeg erkende. For hans misser pt. har han jo intet betalt for, det er internatkillinger der havde valget mellem aflivning, eller opfodring og et godt liv hos ham. Men hvorfor skal man forsvare at man har en racekat gående? For mig er hun ikke mere værd end hvis det havde været en husmis der havde været i klemme tilbage i april måned, og omstændighederne havde været de samme.
Mange i omgangskredsen, og her på vejen er kommet med diverse kommentarer om vores lille mis, især fordi hun ikke er almindelig husmis, og især fordi hun ikke får lov til at løbe frit, og ja en masse andre ting. Jeg må bare stille forklare, at hun havde behov for et nyt hjem og hun kan ikke gøre for, at hun ser ud som hun gør samt, at jeg ikke har nerver til bare, at lade hånt om hendes liv og lade hende rende frit ude. Det havde en husmis heller ikke fået lov til. Det har vores hunde heller aldrig fået lov til. For mig er der ingen forskel på dyrerne. Os der vælger, at have dem i vores varetægt, har en forbandet pligt til, at passe på dem også selvom det “bare” er en kat der er tale om.
Nåh det var et sidespring. Helle jeg synes det er en rigtig god debat du tager op. Det må være et hårdt slid op ad bakke, og det er synd for misserne - håber om nogle år, at statussen for dem er vendt. I mine øjne kan det kun gøres ved, konstant information og fokus på kattene, fra alle de katteildsjæle der findes rundt omkring, samt en stærk samlet katteorganisation i stil med DKK der er aktiv i debatten på alle missers vegne.
Mvh
Yvonne
