Hvordan kommunikerer jeres katte?

Affødt af en samtale med Kimilla igår og Teddy’s adfærd herhjemme lige nu, blev min nysgerrighed “vækket”.

Hvordan kommunikerer jeres katte. Alle katte har et kropssprog, nogen er mere tydelige end andre, og andre katte har lært kropssprog af at vokse op med andre dyrearter og nogen har et “defekt” kropssprog pga negative hændelser eller ved at være taget for tidligt fra eller måske er det underudviklet fordi at katten bor alene.

Det er slet ikke det jeg mener… :stuck_out_tongue:

Jeg mener rent sprogligt!

F.eks kommunikerer Scarface herhjemme kun med rent mijau’en. Den har som regel kun et par nuancer over samme tone med varierende længde og “højlydt-hed”.

Arthur’s sprog består som regel kun af mijau’en på samme måde som med Scarface, men tilsat “sukken” når han er utilfreds.

Teddy derimod! Han er så farverig i sit sprog som en paradisfugl er i sin påklædning. Han har et meget melodiøsk (er det et ord?) mijau’en med mange toner han varierer imellem. Han “kurrer” som en due når han er legesyg eller ønsker opmærksomhed, og han “gnuff’er!”. Altså nærmest prusten med lukket mund.
Han “gnuffer” når han er meget utilfreds med noget. Det er som regel når han bliver “belagt” med puttesyge orientalere og han gider bare ikke det der med at putte sammen!

Hvor meget “taler” jeres, og hvad bruger de i deres sprog? :slight_smile:

Min lille sorte husmis kommunikerer helst med sit kropssprog, specielt hendes hale er meget talende, men har med årene begyndt at bruge sin stemme. Jeg opfordrede hende i lang tid til at komme med et miav, når hun skulle have sin mad. :muhaha: Når hun bruger sin stemme, så har hun også et bred miav-forråd. Hun spinder også med forskellig volumen(meget højt) og hun har også en kurre-spinden, som er bedårende. :inlove:

Plejemissen bruger også sit kropssprog, men er temmeligt glad for at snakke! Han mijaven spænder dog ikke over så mange toner og den kan blive meget høj. I starten måtte jeg lære ham at bruge indendørsstemmen, :doh: for han vrælede for fuld volumen. Han varierer længden, volumen og mængden af mijaver i sit vræleri. Han er en MEGET snakkende kat… :uha:

Bølle er den af mine katte der siger mindst under normale omstændigheder. Lige i øjeblikket brummer han og hvæser en del, da han er ved at vænne sig til at Mattis er i huset. Når jeg har ham med (alene) på besøg hos mine forældre, mijaver han en del som svar på det jeg siger til ham.

Sputnik kurrer som en due, når hun går rundt i huset - jeg tolker det som om hun er godt tilfreds. Hun kommer med e lille mijav engang imellem mest i løbegården når hun blever frustreret over at hun ikke kan nå fuglene der flyver hen over hende.

Mattis mijaver rigtig meget (i forhold til de to andre), mest når han ikke lige kan finde de to andre eller ikke kan finde mig. Derudover kurrer han også - mest når han gerne vil i kontakt med de to andre.

Coop er også sådan forholdvis småt-varierende i sin kommunikation.

Men Smoke derimod han kan alle toner… WOW siger jeg bare. Han snakker meget og helt utroligt varierende alt efter hvad han vil. Det er ret morsomt hehe… og man kan ALTID høre når han er ude på at skabe ballade som involverer sin lillebror. Han siger en ganske bestemt lyd for at lokke Coop med ud i eng gang rally inkluderende slåskampe.

Gimpen bruger kaldelyde men kan også lyde meget anklagende, hvilket får mig til at … :S
Miden, det store skrummel, har ikke ret stor stemme og er først inden for det sidste års tid begyndt at bruge den … han kigger på mig og siger ‘‘Piirrrrrrr’’ :tihi:
Bølle-Bjørn og Spotty siger mange sjove lyde og Spotty kurrer også som en due :høhø:
Spotty har perioder, hvor han hyyyyler som en hunkat i løbetid … så skal han rundt i hele huset, for at finde udaf hvor der er den bedste klang :argh:
Bambina er meget feminin, også i sin stemmepragt … det er så sødt når hun sætter sig foran mig og siger ‘‘miv’’, den lille tøs kan vikle mig mange gange rundt om hendes små hvide poter :inlove:

vores trixie er et sludderchatol af rang, man kan faktisk føre en hel samtale med hende og hun svare vitterlig igen så man skulle tro hun forstod hvad man sagde.
gaia derimod er en dame af få ord, hun siger faktisk kun noget når der er ekstra lækre godter til hende, samt hvis hun keder sig nede i stuen. ikke engang en lille smule lyd på hendes spinderi kan vi få

Knirke er et lille snakkehoved. Især når hun er sulten, så er der ingen tvivl om, at damen forventer at få mad :høhø:

Hvis jeg spørger ud i rummet, hvor hun er fordi jeg ikek lige kan se hende, kommer der som regel et blødt miav, og hvis jeg bliver ved med at kalde kommer hun som regel også hen til mig. Når hun er sulten er det en meget bestemt, insisterende miaven, der lidt minder om den der kommer, når hun skælder mig ud. Skæld ud får jeg for at have ladet hende være alene eller gå på toilettet uden hende og lukke døren! :tihi:

Hun har flere måder at spinde på, jeg har dog ikke helt luret endnu, hvad de forskellige betyder. Den ene er blød og dyb og “normal”, den anden har en lille overtone, som om hun sidder og småmiaver samtidig med at hun spinder, men det er lige så konstant som spinderiet. Hun lyder nærmest hysterisk, når hun spinder sådan, lidt ligesom den kiksede onkel der slår hænderne sammen og hele tiden siger “HAR vi det ikke bare hyggeligt!?” :klapper:

Nå ja, og så knirker hun selvfølgelig af mig, deraf navnet :tihi: Det er når vi går og snakker med hinanden, altså jeg siger noget og så svarer hun på alle mulige måder, blandt andet med knirken. Det kommer lidt an på hvad det er hun fortæller mig :cool2:

Hun kan også finde på at kalde på mig, så er det en blød men alligevel lettere klagende lyd. Det er lidt svært at forklare, men det er ret tydeligt at høre, hvornår hun synes mor er blevet væk for hende :love2:

Glamour kan en lyd, og det er piiv når der bliver åbnet en dåse (indhold underordnet).

Sid kan mange forskellige, men ingen af dem er særligt passende for en kat af hans størrelse. Lige nu imiterer han en due (han tramper dog noget mere på trappen end en due ville gøre).

Ignis havde en brægen der var en orientaler værdig, og han kunne føre samtaler med Sid hvor de sad på hver deres etage og brølede “hvor er du, jeg kan ikke se dig?!” Jeg har aldrig mødt en kat der kunne lyde så anklagende som ham :inlove:

[QUOTE=Jasmin;953526]Knirke er et lille snakkehoved. Især når hun er sulten, så er der ingen tvivl om, at damen forventer at få mad :høhø:

Hvis jeg spørger ud i rummet, hvor hun er fordi jeg ikek lige kan se hende, kommer der som regel et blødt miav, og hvis jeg bliver ved med at kalde kommer hun som regel også hen til mig. Når hun er sulten er det en meget bestemt, insisterende miaven, der lidt minder om den der kommer, når hun skælder mig ud. Skæld ud får jeg for at have ladet hende være alene eller gå på toilettet uden hende og lukke døren! :tihi:

Hun har flere måder at spinde på, jeg har dog ikke helt luret endnu, hvad de forskellige betyder. Den ene er blød og dyb og “normal”, den anden har en lille overtone, som om hun sidder og småmiaver samtidig med at hun spinder, men det er lige så konstant som spinderiet. Hun lyder nærmest hysterisk, når hun spinder sådan, lidt ligesom den kiksede onkel der slår hænderne sammen og hele tiden siger “HAR vi det ikke bare hyggeligt!?” :klapper:[/QUOTE]

Det gør Cognac også det der! Det lyder såååå sjovt…

I starten var der ikke megen brug af stemme eller kommunikation fra missens side her i hjemmet. Men jeg læste kort tid efter vi havde fået Bina, en debat herinde, om hvor meget man snakker med sine katte, og om man reelt i dagligdagen snakkede verbalt med dem.

Det gjorde jeg jo dengang i det små, men må sige, at den verbale snak har udviklet sig gevaldigt efterfølgende her i hjemmet.

Vi har morgenritualer ala, nu har i ligget hele natten og sovet, jeg har været på jagt i hele huset helt alene, uden nogen som helst form for kommunikation eller hjælp i mit arbejde mod nattens kryb - bare for dårligt altså. Snakken er insisterende, iblandet et hæftigt nussebehov, afløst af et slikke på ens hud behov, iblandet masser af lyde der ligesom drukner i en gurglen. Der snakkes løs mens man forsøger, at vaske en arm eller hånd i smadder - det lyder bare så sjovt, og er ret hårdt for huden :smiley:

Så er der kommen hjem fra arbejde snakken i 2 omgange. Jeg er tidligt hjemme, manden er langt senere hjemme. Hun snakker allerede når jeg kommer op ad havegangen, hvis hun sidder i vinduet og kigger ud :hjerte: Jeg kan stå udenfor vinduet, hvor hun sidder og kalder løs. Kan intet høre, men tror ikke, at hun er uden lyd når hun sidder og åbner/lukker munden mens jeg står udenfor og hilser på hende. Når jeg så kommer ind, er koncerten i fuldt gear :hjerte: Når manden kommer hjem flere timer senere sidder jeg jo herinde og kan høre hun kalder på ham i et væk, når han kommer op ad havegangen.

Så er der lokkestemmen :høhø: - den der insisterende lokker for en gåtur, iblandet løb hen mod havedøren og tilbage med bengnidning eventuelt hoppen op på bordet med eet kort frustrende slik på armen, og tilbageløb mod døren. Hun fortæller højlydt tydeligt hvad hun gerne vil.

Hun har mange stemmelejer, kurren og især er hendes spinden blevet mærkbart højere indenfor den sidste månedstid. Spinden har aldrig været hendes stærke side. Før skulle man virkelig lægge øret helt ind til hendes krop for overhovedet, at kunne høre, at der er en lille motor derinde.

Så her er stemmelejet og nuancerne i “talegaverne” efterhånden udviklet sig helt overraskende, og ja hun får altid svar på tiltale. Måske er det årsagen til, at vi i dag har ret vokal mis gående - hvem ved?

Mvh
Yvonne

Hvis Sparta er RIGTIG utilfreds… Så miavehun miuaww… også suk bag efter… Som om stemmen lige forsvandt og hun stadig prøver at presse lyden ud… :slight_smile:
Silver derimod siger næsten ingen ting. Hun miaver lige en enkelt gang hvis hun tigger :slight_smile: sådan Miv …

Kattene indbyrdes synes jeg ikke har et ret nuanceret verbalt sprog, men over for mig har de.
Det siges jo også, at katte udvikler et helt specielt og ret nuanceret sprog, der kun bruges over for mennesker.

I betragtning af at jeg har tre siatalere (foruden det løse) er der faktisk forbløffende lidt miauen her :slight_smile:

Phumba har sådan et hysterisk M-HIV hvor hun presser “hiv” lyden frem når de DUMME mennesker ikke forstår at det er madtid. Og når hun rigtig hygger sig spinder hun på en måde så hun nærmest nynner samtidig (det er når hun så også både savler i stride strømme OG malker i alt indenfor malkevidde :D)

Adelie kommer indimellem med nogle MEGET HØJE, tilsyneladende umotiverede MAOURW. Men der kan gå uger imellem. Hun kan dog godt finde på at sidde og gnække efter fugle i haven. Men ellers er hun for det meste stille.

Ozzy kommer med nogle meget klagende, og for en siameser ret tynde miaouw hvis han er ovenpå og alle andre er nedenunder. Sådan en slags “jeg er HELT alene i verden. Hvor er det SYND for mig!”

Stevie miwer somme tider, han har det mest FESNE miau der er hørt fra en siameser - mange gange åbner han bare munden uden at der kommer lyd med. Men hvis han leger med sin kaninpote og man ikke har set han ER kommet med den, så kan det ske han anstrenger sig og giver en lyd.

Ib… mraow’er når han slåsser med særlig Stevie. Han er den der siger mest, men sjældent sådan et almindelig miau for at fortælle noget. En sjælden gang kan man få ham til at svare hvis man taler til ham. Hvis han ligger i en af hængekøjerne og man går forbi og aer ham kommer der NÆSTEN altid (eneste undtagelse er selvfølgelig hvis jeg har tænkt mig at filme det…) et sådan halvvejs protesterende MAO? sådan en HOV?! lyd.

Vores gamle orientaler, Jack, var meget mere vokal. han brægede nærmest konstant - så meget så det var til at få spat af somme tider. Han brægede hvis Manden sad stille for længe foran computeren. Han brægede hvis Manden rejste sig og han brægede længe og inderligt når han ville fortælle at han altså skulle på bakken men der havde været nogen andre der først og KOM LIGE OG SKIFT MIT SAND! - det var sådan set udmærket, for man vidste at man så skulle skynde sig op og tømme bakken (det var dengang vi brugte det røde grus) - for blev hans insisteren overhørt mere end et par minutter var næste station min dyne… så ku’ han nemlig passende tisse DER, når nu hans egen bakke var så tydeligt ubrugelig! (ALTID min dyne, aldrig Mandens af en eller anden grund… De sidste par år af hans levetid sov jeg med tæpper og lagner efter engelsk model, for dem tissede han aldrig på… )

Stille siatalere - er det ikke noget de kan lære mine to?

Ora og Baby vræler begge to hele tiden - i alle anledninger. Når de vil nusses, når de vil ha mad, når de vil lege, når de har været på bakken, når de vil lave ekko på badeværelset og bare fordi de kan ind imellem. Desuden sætter Ora sig ned og vræler hver gang hun er utilfreds. Det kan være over en lukket dør, over at hun vil op på køkkenbordet og ikke selv kan springe eller fordi vi skal nusse og jeg kan da nok forstå at jeg skal komme til hende og samle hende op for at konceptet virker. Og hun bliver ved med at vræle indtil jeg har gættet hvad hun vil - så nogle gange er det lidt af et puslespil.
Heldigvis lærer man at kende forskel i nuancerne og om det er vræl højt eller vræl meget højt tid, så jeg kan efterhånden gætte hvad de vil. Hvem det så siger mest om når de vræler for mad og jeg rent faktisk serverer noget er en anden side af sagen :tihi:

De to andre siger ikke så meget. Der kan komme et enkelt miv fra køkkenet hvis spisetid er overskredet med timer (de to gamle spiser ikke det samme som de to små, så der er forskellige fodringstider for dem her), og ellers kan de sige Miv en enkelt gang hvis de er meget forsømte og vil ha opmærksomhed. De har fundet ud af at bedre virkemidler er at hoppe op på skulderen af mig eller at hoppe op på bordet og begynde at smide mine ting på gulvet. Så kan jeg lære at gi opmærksomhed på kommando.

I sidste ende har de vist opdraget mig ret godt :slight_smile:

Herhjemme har vi tre meget forskellige katte, når det kommer til deres sprog. Artemis (aldrende huskat) siger meget sjældent noget. Men der kan da komme et bette ‘miau’ fra tid til anden. Der kom lige ét her til formiddag, da jeg kom hjem efter en meeeeeget lang vagt. :høhø:
Man KAN også være heldig at høre et enkelt omkring spisetid, når de andre to står og bræger højlydt. Til gengæld spinder hun bare man kigger på hende. :hjerte: Og hun kan også sige den der kurrende lyd, ‘ddrrui’.

Så er der Alban, en ung siatalerdreng. Han er ikke særligt sludrevorn af en siataler at være. Han taler mest når han 1. keder sig - eller 2. vil ha’ MAD! Så kan der godt komme lyd på. :tihi:
Kede-sig-miaveriet er lidt specielt, jeg har for nylig lavet en tråd med en video, der viser det. :slight_smile:
Hans plage-om-mad-stemme er noget mere højlydt. Han spinder ikke overdrevet tit, men han kan da - når han er RIGTIG kæle. :inlove:

Sidst (og mindst) men absolut MEST larmende er Bailey - vores ‘yngste’, også siataler. Han har MANGE forskellige lyde i sig! :høhø:
Alt fra småmiaveri til laaaangtrukken klagesang, ‘druii’-lyde, grynten, spinden og fugle-jagt-gnækkeri. Nogle dage går han totalt bananas og sludrer nærmest fra morgen til aften. :smiley:
Han er MEGET god til at svare, når man taler til ham, ja vi fører faktisk lange og dybe samtaler ind i mellem. :tihi: Jeg har også for nylig lagt videoer ind af et par sludre-sessioner…

Sparta (Hankatten) har et lille spinkelt miaw som han kun bruger når han vil opnå noget. Oftest hvis jeg bevæger mig ud i køkkenet (vådmad foregår i køkkenet) eller hvis jeg har gang i kylling på bordet. Fra tid til anden kan han godt komme med en lille lyd i hverdagen, men det er ikke meget. Til gengæld spinder han meget.

Lily derimode snakker. Hvis jeg snakker til hende snakker hun tilbage til mig. Hun har en kort kurren som gerne betyder !hej!, Godmorgen" eller noget i den stil, gerne hvis hun møder mig, mens hun var på vej til noget andet…
Så kan hun vrææle og skabe sig så eftertrykkeligt hvis noget IKKE passer hende… F.eks hvis jeg vælger at tømme opvaskemaskinen - det larmer (service og bestik skramler) og jeg får i den grad skæld ud, indtil hun forlader køkkenet i trods…
så har hun et alm miav med lidt mere tryk på, når det er madtid… Men i en dejlig blød tone og faktisk et lidt hæst miav af og til:hjerte:
Og når hun vil snakke, kæle, nusse, ligge på skødet kommer hun med en række små miav og kurren i en hel lille vise.

Det er jo svært at forklare - man burde optage alle hendes lyde - selvom det bliver noget af et projekt.

Bambo siger ikke så meget - han kan sagtens - men han gør det ikke. Han har et slags “smaske-hoste-suk” som er lidt svært at forklare. Det ligner at han miaver men der kommer hun en svag rallen og lidt luft ud. Og sådan kan man snakke med ham - han svarer kun hvis det er en han kender og holder af. Ham og Thomas har mange snakke uden lyd men med blinken med øjnene og luft :tihi:
Bambo kommer også af og til og stikker fjæset helt op i ansigtet på en og miaver uden lyd. Men han kommunikerer meget - lydløst.
Man hører ham kun når han 1. slåsseleger med Aslan og han er utilfreds over at Aslan vinder, 2. prutter og/eller har dårlig mave på bakken :uha: :høhø:

Aslan miaver en del. Det lyder meget sørgeligt, ynkeligt og hjerteskærende. :blegne: Det er også meget traumatisk for sådan en godte når han ikke får opmærksomhed nok :surrender1: :tihi: Den anden aften stod jeg og snakkede med Thomas, som stod i køkkenet og lavede mad, jeg i gangen (vores køkken er ret lille). Aslan kom hen og miavede og trippede på gulvet. Det gjorde han et par gange, indtil jeg havde snakket færdigt med Thomas og kiggede ned på Aslan, der nærmest ikke vidste hvilket ben han skulle stå på mens han miavede. Da jeg så sagde “Jamen selvfølgelig må du da komme op Aslan” begyndte han straks at spinde og da han kom op i mine arme puttede han sig og lukkede øjnene :inlove:
Han kan også kurre, det er fantastisk kært! :hjerte:
Og når han nulres på næseryggen, lukker han øjnene og åbner munden mens han spinder - så er det altså ekstra dejligt, synes han. Lyden er mere snorkende/gryntende at høre på, på den måde, meget kært at han nyder det sådan. Bambo gør noget lignende når han får nulret næseryg, der er bare knap så meget lyd på. :hjerte:
Og klør man lige det rette sted på dem begge så smasker de og slikker ud i luften :tihi: Men det er nu mest hvis der er noget der decideret klør…

Oliver snakker konstant… :tihi: Også når han sover… :inlove: Så kommer der et lille suk med lidt lyd fra ham, eller en meget højt Drrrruuuuu… Så her er sjældent stille i længere tid af gangen… :høhø:
Han miaver faktisk kun hvis det er mad tid om aftenen, og jeg er for langsom til at rejse mig… Og det er alt i mens han nedstirre mig intens og ser meget sulten ud :tihi:
Spørger jeg ham om vi skal lege, kommer der også et højt Druuuuu, efterfuldt af en hoppende misser… Og jeg mener virkelig hoppende… :tihi: Ret op og ned hopper han op i luften af glæde og tramper rundt omkring mine fødder… Hans hale kommunakation kan man ikk regne med… Når vi nusser og han spinder løs, så farer den rundt i alle retninger og jeg får den ofte klasket i hovedet flere gange… :hjerte:

Han er en skør kule, men jeg ville aldrig kunne undvære ham :hjerte:

Her i huset er der meget stor variation, både i kvantitet og kvalitet :tihi:

Tino det store læs har det mest fesne misu, der findes. Han lyder som en lille killing. Meget spinkelt og fint miau. Fra en basse i hans str, er det ikke til andet end at grine af :smiley: Hen giver lyd når han vil have mad, vil ud, keder sig og hvis han ellers er utilfreds med et eller andet. Jeg kan godt tale med ham, men ikke de lange samtaler :slight_smile:

Sugieh har en siam stemme, men bruger den sjældent. Hun har et lille sødt miau. Jeg tror det er noget hun har tillagt sig, for da hun var yngre var der dælme væsentligt mere volumen i hende :slight_smile:
Hun kommer altid og hilser med et miau men ellers er det mest, hvis hun føler sig totalt overset hun kommer og insisterer på omsorg :wink: Til gengæld spinner hun nærmest bare man kigger på hende, og det, så det vibrerer i hele hendes krop :slight_smile:

Lucky hmmmm han kværner. Tidlig og sent går han og sludrer om alverdens ting. Når der er noget han VIL, så sættes turboen til. Han har ufatteligt mange nuancerede lyde, og jeg er ikke i tvivl om, hvilken lyd, der hører til hvad :slight_smile: “Maaaarw” i et suk, så er jeg ved at være tæt på at skulle adopteres væk (i hans verden) :smiley:

Dione er næsten ligeså stort et snakkehovede, men kun næsten :slight_smile: Hun snakker mest, når hun vil nusse. Men hun taler også gerne med fluer og fugle… ikke bare den almindelige “gnækken” :slight_smile: