Hvordan regner I kørselspenge ud?

Med Brædstrup lige i horisonten kom jeg lige til at tænke på et spørgsmål jeg har haft i baghovedet et stykke tid. Hvordan regner I der tager andre udstillere med, kørselspenge ud for turen? Jeg har efterhånden opdaget at der er lige så mange udregninger som der er udstillere så jeg er da lidt nysgerrig efter at høre om det er noget I gør noget ud af eller noget I tager let på.

Selv går jeg vist meget grundigt til værks når jeg har andre med, lidt fordi jeg er perfektionist, men især fordi jeg ikke vil have nogen føler sig snydt. Derfor fortæller jeg også altid folk på forhånd hvad jeg har regnet mig frem til og at chaufføren (min far eller bror - har ikke selv kørekort) ikke er med i kilometerregnskabet, de er jo tvunget til at være der.

Bortset fra det. Hvis jeg skal have en anden udstiller med hjemme fra min adresse, så går jeg på Krak og finder kilometertallet til udstillingshallen og retur, deler det med to, dividerer med det antal kilometer bilen gennemsnitligt kører på literen og ganger endelig med prisen på benzin. Skal der to med deles der naturligvis med tre og så fremdeles.

Skal nogen samles op på vejen er der lidt mere arbejde involveret. Via Krak splitter jeg ruten op i dele, først den del hvor der kun er mig med, så den del hvor vi er to med og hvis en tredie samles op senere igen, så en del hvor vi er tre. Og så bliver hver del regnet ud og delt op på henholdsvis 1 person (mig selv - start og slut), 2 personer (midterstykket) og 3 personer (det sidste stykke).

Jeg tillægger altid et par ekstra fjumrekilometer fordi jeg ved at både min far og bror er gode til nogen gange at køre forkert trods gps’en og sætter også benzinprisen lidt højere i regnestykket end den er den dag jeg regner ud.

Men hvordan gør I? Er det også et stort regnestykke lige som mit, skønner I i stedet et beløb, deler I op efter hvor mange der er i bilen hele vejen og noget af vejen? Jeg er som sagt bare nysgerrig :slight_smile:

Hvis vi havde plads i bilen til flere end os selv, tror jeg ikke vi ville tage noget for det.
Ikke hvis vi ikke har nogen form for omvej eller anden gene. Vi kører jo turen alligevel.

Jeg kører til Brædstrup med Ingrid (Galath) og jeg er blevet bedt om at først give benzinpenge efter turen, da hun nemlig regner det ud på en bestemt måde. Hun vil nemlig se hvor meget hun/vi har brugt først mener jeg var kodeordet.

Jeg kører med Hanne (Lindvig) hjem, og den er taget på slump. Og jeg er slet ikke inde i benzinpriser men jeg synes ikke det er meget, jeg her har skullet give. Og hun har endda en halv time at sætte af for at sætte mig af i Odense og dernæst køre ud på vestfyn igen.

Benzinpenge bliver skønnet - selvfølgelig ud fra en rimelig betragtning (hvis jeg f.eks. skal køre en omvej for at samle nogen op i forhold til, hvis jeg var kørt direkte fra A til B, er det altså umuligt at vurdere præcist, hvor min egenudgift stopper og den delte udgift begynder) - og eventuel broafgift bliver delt i så mange dele, som skal med over broen :slight_smile:

Jeg tanker bilen helt op. Så kører jeg på udstilling, og når vi er hjemme igen bliver den tanket fuld igen. Så deler vi regningen i to :slight_smile: (men det er jo også ret let, når vi bor så tæt på hinanden :slight_smile:

Nu tager jeg godt nok ikke på katteudstilling, men er af og til på tur med mine scrapbooking veninder. Her har vi besluttet at vi siger 2 kr pr km og det deler vi op efter hvor mange vi er. Man skal jo også have i mente at det jo ikke kun er benzin det koster, men også olie og andet der skal fyldes på bilen.

Det koster ikke noget, at køre med mig, hvis jeg skal afsted alligevel.
Men står jeg op for at tage turen for en anden kan komme afsted, så koster det halvdelen af benzinpengene.

Jeg gør som Luise. Så slipper man for en hel masse besværlige regnestykker med kilometer og benzinpriser og gennemsnitligt kilomterantal per liter. Bortset fra at jeg til Brædstrup skal have to med den ene vej og kun én den anden. Så bliver det selvfølgelig delt efter det. Den ene halvdel bliver delt i tre, den anden halvdel i to.

vi plejer at sige 1 kr pr km og så bliver det delt op i hvor mange der er i bilen og tit siger vi, vi gir turen, så gir du et eller andet undervejs

Jeg plejer at tanke bilen op inden og efter turen, så man ved, hvad den har kostet, og så dele i 2 :slight_smile:

Når jeg kører med Kirsten (som er på “barsel” nu her :høhø:) så har jeg oftest regnet det ud, det synes hun var nemmere… Og så har jeg taget antal km, divideret med hvor meget folk har sagt bilen kører på literen, og gange med benzinprisen (plus ½-1 kr for en sikkerheds skyld), og så divideret det med 2. Vi boede kun 5 min fra hinanden før.

Ellers så regner jeg med hvornår folk kommer med - eller som med hvor Kirsten nu, jeg betaler for den omvej hun kører for at hente mig (den er nemlig OK stor nu, da de er flyttet til Hammel)…
Jeg synes helt ærligt ikke det er helt fair hvis jeg f.eks. kører med nogen fra nordjylland, og så skal betale for hele turen, hvis jeg f.eks. er med fra Århus til Vejle. Men jeg er afhængig af at andre er så søde at gide tage mig med, så jeg brokker mig aldrig… Og lader folk regne helt selv… Hvis de f.eks. også regner med slitage osv, så ja ja… :slight_smile:

Jeg har ikke sådan haft nogen med kun en gang, og da fik jeg “kun” nogle piller til mine misser for ulejligheden. Men det var så heller ikke en større omvej.

[QUOTE=Eife;1008510]Når jeg kører med Kirsten (som er på “barsel” nu her :høhø:) så har jeg oftest regnet det ud, det synes hun var nemmere… Og så har jeg taget antal km, divideret med hvor meget folk har sagt bilen kører på literen, og gange med benzinprisen (plus ½-1 kr for en sikkerheds skyld), og så divideret det med 2. Vi boede kun 5 min fra hinanden før.

Ellers så regner jeg med hvornår folk kommer med - eller som med hvor Kirsten nu, jeg betaler for den omvej hun kører for at hente mig (den er nemlig OK stor nu, da de er flyttet til Hammel)…
Jeg synes helt ærligt ikke det er helt fair hvis jeg f.eks. kører med nogen fra nordjylland, og så skal betale for hele turen, hvis jeg f.eks. er med fra Århus til Vejle. Men jeg er afhængig af at andre er så søde at gide tage mig med, så jeg brokker mig aldrig… Og lader folk regne helt selv… Hvis de f.eks. også regner med slitage osv, så ja ja… :)[/QUOTE]

Det er sådan jeg har regnet det ud når vi kører i “min” bil. Og folk der kommer med senere, betaler kun for den del af vejen, de er med på, for det synes jeg nemlig også er mest fair.

Det er jo det :slight_smile: men helt ærligt så er jeg altid bare så glad for at folk vil tage mig med, at jeg gladeligt betaler :tihi:

Jeg har sådan lidt enhedspriser tror jeg. Jylland = 100 kr, Fyn 150 kr. Det er det jeg har spurgt om, og fået. Jeg synes egentlig det er en ok pris, det plejer at koste det meste af en tankfuld benzin i min bil at komme til Odense og retur, den bli’r lidt tørstig på motorvej :wink: og det er jo næsten 400 kr. Så synes jeg 150 er ok.

Omvendt har jeg det egentlig lidt skidt ved at opkræve penge, for jeg ville jo ha’ kørt turen alligevel :confused:

Og alternativet for den anden part ville have været enten toget eller ikke komme afsted :slight_smile: T

il katteudstillinger vil jeg ikke tage udstillere med uden beregning, men jeg kan sagtens finde på at tage en “hjælper” (altså til mig selv) med uden beregning, for så bliver det netop en “jeg kører jo turen alligevel og så er det hyggeligt at have selskab”. Der kan også sagtens være ture (og mennesker), hvor jeg aldrig ville tage kørselspenge, men jeg kan som udgangspunkt ikke se, hvorfor jeg skal stå tidligere op og køre en omvej (ingen bor lige på vejen mellem A og B) og samtidig betale alle udgifter ved turen :slight_smile:

Men det er der jo ingen logik i, Lisbeth. Du lægger bil til, og du sidder bag rattet og kører turen. Skulle du så også betale for at få lov at transportere folk frem og tilbage, bare fordi du alligevel skulle køre turen? :slight_smile:

Joeh… men det ville jo ha’ kostet mig det samme med eller uden passager (som i øvrigt alligevel bor på vej mod motorvejen så det er ikke engang en omvej L) det er mest derfor :slight_smile: Men jeg synes vi har fundet en god ordning efterhånden, nu er det jo den samme passager jeg har haft med snart mange gange :smiley: Og det er altid hyggeligt at ha’ en at snakke med undervejs og overdøve Ibs råben L

Nu er jeg en af dem som ofte er heldig og køre med andre og må indrømme jeg er enormt taknemlig for den mulighed, så jeg regner ikke noget ud selv, men spørger bare hvad prisen er og betaler glædelig for de vil have mig med . Det koster jo en del at holde bil nu om dage så at det koster at være passager er kun fair

Men jo flere mennesker i bilen, jo mere vægt, ergo større benzinforbrug.