Hvorfor er man bange for edderkopper?

[QUOTE=Eva;913756]
Er det sådan, at man som kvinde SKAL være bange for edderkopper, så den store stærke mand kan komme og redde dem fra det frygtelige uhyre? :uha:[/QUOTE]

Det tror jeg ikke, for her er det lige omvendt :cool2: Min kæreste bryder sig ikke om edderkopper af en hvis str. , så dem fjerner jeg :slight_smile: Jeg synes dog ikke, det er spor usædvanligt, da min ene bror også er lidt utryg ved dem og altid har været det. Jeg har også oplevet en mandlig kollega bede mig om hjælp med at fjerne en edderkop, så min erfaring er, at skrækken er nogenlunde ligeligt fordelt iml. kønnene :slight_smile:

Dog ser jeg, at nogle kvindetyper dyrker det at være “svag” en smule og dermed også skriger lettere hysterisk op ved synet af div. kryb :besvimer: (og alt muligt andet pludseligt, som kunne risikere at ske :S) Hvis man er heldig, kan man måske få lidt opmærksomhed fra det andet køn på den konto :tihi::surrender1:

Dermed ikke sagt, at man ikke skal have lov at være utryg ved div. kryb. Som Ann tror jeg, det ligger som et urinstinkt i os alle :slight_smile:

Alm. edderkopper har jeg selv ikke noget problem med, men hvis de bliver for store - særligt i bagkroppen (korsedderkopper f.eks.), synes jeg, de er sindssygt ulækre :uha: Og det mest af alt, fordi jeg er bange for at de smatter ud :yikes: Det er bare for klamt (jeg bærer som regel edderkopper udenfor - slår dem aldrig ihjel - og ville hade, hvis een af dem gik i stykker og blev ulækker undervejs).

Hihi, jeg elskede regnorm som lille. De hed alle sammen Futte i øvrigt :smiley:

Jeg er forresten ikke selv spor begejstret for edderkopper, selvom jeg har fået min angst meget mere under kontrol i de senere år. Da jeg boede hjemme havde min mor og jeg en aftale om at hun tog sig af edderkopperne, så tog jeg mig af musene :høhø: Vi var nemlig bange for hver sin ting…

[QUOTE=Mega;913781]Af mine tre børn var kun den ældste kisteræd for edderkopper og jeg er det som sagt ikke selv.
Så når hun havde fødselsdag og til Jul, var der altid en gave fra edderkopperne :-)[/QUOTE]

Nurh, hvor kært! :smiley:

Altså, jeg synes også maddiker i sår er klamt. Men hvis alternativet var koldbrand eller blodforgiftning eller amputation elle sådan noget. Så tror jeg jeg kunne overvinde det.
Medicin lavet af spyt fra igler (eller vampyrflagermus! Det forsker man osse i) ville ikke røre mig en meter. Overhovedet. Hvis det hjalp så hellere end gerne. Hvem ved hvad andet medicin vi tager er lavet af…:slem:

Jeg er heller ikke vældigt god til edderkopper, indrømmet. Men for en del år siden satte jeg mig ned og så filmen Arachnophobia og mindede mig selv om at den var morsom flere gange i løbet af filmen. Den VAR morsom - og da den var slut gik det faktisk lidt bedre… specielt fordi så store monstre møder jeg jo ikke til hverdag, de er jo bare nogle bette uskadelige kryb! Kryb, ja - men uskadelige. Det kunne have været meget værre kunne jeg jo se i filmen :slight_smile:
VH
Susanne

[QUOTE=Mega;913750]Jeg er slet ikke bange for edderkopper - tværtimod. Det et yderst fascinerende dyr og har man bare én gang en tidlig morgen set et stort spind, fyldt med dugdråber, ved man hvorfor. Fantastisk ingeniørarbejde!

Men hvorfor er mange bange for mus?

Selv flygter jeg langt væk og kan kaste op af væmmelse, hvis jeg ser en igle, en maddike eller en spoleorm - hvorfor?[/QUOTE]
PS: Hvordan tror I for øvrigt, jeg havde det, da jeg i går aftes på et andet forum læste om to levende killinger på 1½ døgn, der var fyldt med maddiker?
(Dyrlægen aflivede dem i dag, da hun ikke var sikker på, om larverne havde gnavet sig ind i kroppene på dem).

Fik efterfølgende dette link om en voksen kat med et lille sår med maddiker, hvor dyrlægen skriver, at maddiker IKKE kun æder dødt væv, men udskiller nogle enzymer, der ødelægger rask væv.
http://www.roslevdyreklinik.dk/Pages/vis.asp?id=96&s=0 (advarsel mod billeder på siden)

[QUOTE=Mega;913799]PS: Hvordan tror I for øvrigt, jeg havde det, da jeg i går aftes på et andet forum læste om to levende killinger på 1½ døgn, der var fyldt med maddiker?
(Dyrlægen aflivede dem i dag, da hun ikke var sikker på, om larverne havde gnavet sig ind i kroppene på dem).
[/QUOTE]
:yikes: - det var dog rædselsfuldt…
VH
Susanne

[QUOTE=Mega;913799] dyrlægen skriver, at maddiker IKKE kun æder dødt væv, men udskiller nogle enzymer, der ødelægger rask væv.
[/QUOTE]
Måske der er forskel på maddiker? Alt efter hvilket insekt der har lagt dem? Jeg ved nemlig at der eksperimenteres med det på hospitaler :gruble:

Om igler:

http://www.blutegel.de/egel/opencms/dk/blutegel_dk/

Plastikkirurgien genopdagede disse følsomme blodsugere i 1980`erne, da en lille drengs øre, som var blevet revet af, kun kunne sættes på igen efter anbringelse af igler. Siden da har iglerne oplevet en renæssance inden for lægevidenskaben. Moderne biokemi har formået at finde så mange aktive farmaceutiske substanser i iglespyt, at den tidligere tvivl omkring iglernes helbredende virkninger i det store og hele er forsvundet, og holdningen til iglepåsættelse som et middelalderfænomen nu er blevet henvist til afdelingen for uddød overtro. Eksperterne har ligefrem sammenlignet vigtigheden af Hirudin, sammen med de andre farmaceutiske stoffer i spyttet, med penicillin, som dog selvfølgelig har en helt anden række effekter.

Det er da spændende!

Jeg synes edderkopper er fantastiske! De er super fascinerende og der findes så mange forskellige arter, der er helt specialiserede inden for deres lille felt af byttedyr, at det er helt utroligt :slight_smile:
Et af de billeder jeg er mest glad for at få taget i Zoo var faktisk fugleedderkoppen, som altid plejer at gemme sig så man ikke kan se den - men sidst var den aktiv og kom helt ud til glasset, så jeg fik det mest fantastiske nærbillede, hvor man kan se hvert et hår på de 8 ben og dens øjne rigtig godt! Smuk er den ikke ligefrem, men fascinerende, dét er den! :slight_smile:

Jeg er ikke rigtig bange for nogle slags dyr/kryb - jeg er bare ikke såååå glad for arrige stikkende dyr (hvepse, gedehamse m.fl.), og det blev ikke kureret da jeg forleden pløjede hen over et hvepsebo i vores græsplæne, og hvepsene blev pænt mugne … jeg nøjedes med 3 stik, fordi jeg ku’ løbe edderhurtigt :wink:

Jeg vil nu sige, at jeg på ingen måde ønsker at være “svag” eller have en “stærk mand” til at hjælpe mig. Tværtimod ville jeg ønske, at jeg intet havde imod dem. For de er jo netop nyttedyr. Hader virkelig meget at jeg er så bange for både slanger og edderkopper :frowning:

Til gengæld er jeg ikke spor bange for stankelben og de stankelbenslignende edderkopper. Kattene har altid elsket stankelbenene, så når jeg ser et, plejer jeg at arbejde sammen med dem. Jeg får stankelbenet ned i højden, og katten fanger og spiser det :slight_smile:
Da jeg boede hos min mor, og jeg vågnede om natten med et stankelben i værelset, gik jeg ind og hentede vores kat i min mors seng. Katten fangede nemt stankelbenet, spiste det og gik så ind og lagde sig godt til rette i min mors seng igen :tihi:

Jeg har det absolut heller ikke alt for godt med edderkopper. Det er det eneste kryb, der kan få mig til at blive sådan rigtig angst-agtig, men kun, hvis den kommer MEGET tæt på mig…:S

Det var klart værre, da jeg var yngre. Efter mange år i en stuelejlighed i en ældre ejendom (hvor der var MANGE af de der tyndbenede edderkopper i hjørnerne) og derefter nogle år på et nedlagt landbrug (hvor edderkopper har øjne så store som rundetårn - og kroppe derefter!!):uha:, så er jeg KLART blevet mere hærdet! :cool2:

Men jeg bliver stadig :yikes: - hvis jeg opdager en edderkop PÅ min krop - eller LIGE på vej hen mod mig - eller jeg vader ind i et spind med ansigtet - eller der kravler en edderkop på loftet over mit hoved, når jeg ligger og skal sove! :yikes:
Jeg kan dog godt tolerere dem udendørs. For tiden er der MANGE korsedderkoppe-unger i haven - der er spind uber alles! Og man vader jo ind i dem hele tiden, når man roder rundt i bedene.
Indenfor skal de bare DØ! Først da kan jeg ånde lettet op…:høhø:

Og gad nok vide, hvorfor jeg har denne fobi? For jeg har det såmænd udmærket med de fleste andre småkræ. Og slanger har jeg aldrig haft det mindste med. Min kæreste har to snoge, og dem håndterer jeg faktisk mere frygtløst end HAN gør…:høhø:

Arh, okay - sådan noget som igler er jeg heller ikke begejstret for, må jeg sige. Da jeg skulle rense havedam her i foråret, var jeg nødt til at vade ned i vandet - og der er MANGE igler…BVADR. Men jeg var bare lynhurtig, de fik ikke ram på mig. :tihi:

I øvrigt er min kæreste vist mere ræd for edderkopper end mig. Det er i hvert fald MIG, der skal mase dem indenfor!

Mus og rotter er bare kære - og fugleedderkopper er jeg heller ikke bange for. Det er jo mere et rigtigt ‘dyr’ end en edderkop. :slight_smile:

Nå ja, I kan da lige få et link til pletskuddet (belært af tidligere erfaringer tør jeg ikke smide billedet herind - så er der jo nogen, som får hjertestop, og det kan vi ikke ha’!):
http://s183.photobucket.com/albums/x12/camischa/?action=view&current=IMG_0973.jpg

[QUOTE=Camischa;913808]Nå ja, I kan da lige få et link til pletskuddet (belært af tidligere erfaringer tør jeg ikke smide billedet herind - så er der jo nogen, som får hjertestop, og det kan vi ikke ha’!):
http://s183.photobucket.com/albums/x12/camischa/?action=view&current=IMG_0973.jpg[/QUOTE]

Fantastisk billede :ok:

WOW, det er flot, Camilla :thumbup:

Når de kommer op i den størrelse, må de vel nærmest føles som en hamster at have i hånden :gruble:…og de er jo søde :wehuu::tihi:

[QUOTE=Diana F;913806]Jeg har det absolut heller ikke alt for godt med edderkopper. Det er det eneste kryb, der kan få mig til at blive sådan rigtig angst-agtig, men kun, hvis den kommer MEGET tæt på mig…:S

Det var klart værre, da jeg var yngre. Efter mange år i en stuelejlighed i en ældre ejendom (hvor der var MANGE af de der tyndbenede edderkopper i hjørnerne) og derefter nogle år på et nedlagt landbrug (hvor edderkopper har øjne så store som rundetårn - og kroppe derefter!!):uha:, så er jeg KLART blevet mere hærdet! :cool2:

Men jeg bliver stadig :yikes: - hvis jeg opdager en edderkop PÅ min krop - eller LIGE på vej hen mod mig - eller jeg vader ind i et spind med ansigtet - eller der kravler en edderkop på loftet over mit hoved, når jeg ligger og skal sove! :yikes:
Jeg kan dog godt tolerere dem udendørs. For tiden er der MANGE korsedderkoppe-unger i haven - der er spind uber alles! Og man vader jo ind i dem hele tiden, når man roder rundt i bedene.
Indenfor skal de bare DØ! Først da kan jeg ånde lettet op…:høhø:

Og gad nok vide, hvorfor jeg har denne fobi? For jeg har det såmænd udmærket med de fleste andre småkræ. Og slanger har jeg aldrig haft det mindste med. Min kæreste har to snoge, og dem håndterer jeg faktisk mere frygtløst end HAN gør…:høhø:

Arh, okay - sådan noget som igler er jeg heller ikke begejstret for, må jeg sige. Da jeg skulle rense havedam her i foråret, var jeg nødt til at vade ned i vandet - og der er MANGE igler…BVADR. Men jeg var bare lynhurtig, de fik ikke ram på mig. :tihi:

I øvrigt er min kæreste vist mere ræd for edderkopper end mig. Det er i hvert fald MIG, der skal mase dem indenfor!

Mus og rotter er bare kære - og fugleedderkopper er jeg heller ikke bange for. Det er jo mere et rigtigt ‘dyr’ end en edderkop. :-)[/QUOTE]

Sjovt med iglerne. Vi var på camping engag… mener det var oppe mod Viborg… Der var i al fald en sø hvor man omtrent omgående fik igler på sig hvis man bare sad på badebroen med fødderne i vand. Både mine dengang ikke så gamle børn og jeg selv syntes det var vældig sjovt og konkurrerede nærmest om hvem der ku’ “fange” flest :slight_smile:

De slap af sig selv når de kom oven vande… og det var da fascinerende at de så hurtigt kunne finde hen til “maden” :slight_smile:

Jeg bryder mig ikke om myg, men hvis der er en der sætter sig på mig MENS jeg ser det… så kan jeg sagtens sidde og more mig med at se den fylde sig som en anden lille ballon. Somme tider får den endda lov at overleve :wink:

Men efter mit møde med den der klæg i Ree Park for snart 2 uger siden, som efterlod sig to kæmpe BULER på mit håndled… de er der endnu og er ikke særlig kønne… så kommer lige netop klæg aldrig til at få mit blod mere. frivilligt!

Jeg er pænt hys over smadderkopper…

Men jeg gør virkelig en stor indsats for at mine børn IKKE skal blive det - faktisk synes Agnes (på knapt 2 år) at Edderkopper er noget af det mest sjove i verden!
Så… hvad gør en mor ikke for sin datter?..

ADVARSEL - BILLEDER…










.
.

Og ja, Agnes ville også gerne holde den, men måtte nøjes med at give “Fugleflædderen Rosa” et kys (!!!) på ryggen…!! (de tåler ikke så godt at falde på gulvet :wink: ).

/Mette

Jeg sidder og spekulerer… dem jeg har virkelig respekt for er også nogle der kan skade mig.
Hvepse (men ikke så meget bier, for de forekommer mig ikke nær så hidsige) og flåter - fordi de faktisk kan overføre noget rigtig grimt (borreliose? Gider ikke slå stavningen op…:pose:)

[QUOTE=Mette Mejdahl;913813]Jeg er pænt hys over smadderkopper…

Men jeg gør virkelig en stor indsats for at mine børn IKKE skal blive det - faktisk synes Agnes (på knapt 2 år) at Edderkopper er noget af det mest sjove i verden!
Så… hvad gør en mor ikke for sin datter?..
[/QUOTE]

Respekt Mette - hvis du faktisk er bange for den er det godt nok flot! :respekt: :respekt:

:uha: jeg kan bare ikke ha’ edderkopper :uha:

Som ganske ung skulle jeg engang ud i et udhus. Jeg åbnede døren og gik ind … i et spindelvæv fyldt med små ny-udklækkede edderkopper.
Der kan man sadder-neme tale om :panik: Føj hvor var det ulækkert. De var over alt på mig. Ikke mindst i mit ansigt. Føj, føj, føj.
Jeg er overbevist om, at det er derfra min edderkoppe-fobi stammer.

Et spindelvæv med dug er dog noget af det flotteste i naturen.
Den anden morgen kørte jeg forbi en mark, hvor der var hundredevis af spindelvæv med dug på … hold da op, hvor var det flot.

Årrrrh, baby-edderkopper, de er da noget af det sødeste :slight_smile: Jeg stalker konstant edderkoppe-reder, når jeg finder dem, for at få et glimt af nyudklækkede mini-duller, de er så fine! :slight_smile:

[QUOTE=Mette Mejdahl;913813]Jeg er pænt hys over smadderkopper…

Men jeg gør virkelig en stor indsats for at mine børn IKKE skal blive det - faktisk synes Agnes (på knapt 2 år) at Edderkopper er noget af det mest sjove i verden!
Så… hvad gør en mor ikke for sin datter?..
/Mette[/QUOTE]

Flot :slight_smile: Man kan dog godt se, at smilet er en kende stivnet :wink:

Og den slags billeder smider hun i min mailbox UDEN advarsel… og det tror jeg simpelthen ikke jeg havde kunnet, heller ikke for mine børn :slight_smile: Men sejt gået af Mette!
VH
Susanne