Jeg har tit tænkt hvor hvornår man skal sige at nu er det nok?
Eksempel:
En familie har ALT for mange dyr. De er misrøgtede.
Nogle af dyrene bliver fjernet og der er ikke politianmeldels.
Familien kan stadig ikke magte at få disse steriliseret, kastreret, dyrlæge tjek osv.
Så går folk sammen om at betale.
Hvad så fremover? Hvem skal betale? Familien kan jo nok ikke når de har bedt om hjælpe til dette?
Er det ok at folk har dyr, hvis de ikke formår at betale hvad det koster?
Skal det gå ud over dyrene at mennesker her en krise i deres liv?
Jeg kunne ikke drømme om at støtte privat personer økonomisk i deres dyrehold. Man skal ikke have dyr man ikke har råd til at føde på og passe.
Jeg vil tilgengæld gerne støtte folk der tager plejedyr ind for en periode. Overtager de så dyret fast må de jo have penge til at føde på det!?!?!
En god debat med familien og en håndsrækning så familien kommer ned på det antal dyr familien magter er i mit hoved den optimale hjælp at give.
Udgangspunkt i dit eksempel: Hvis familien efter der er fjernet nogle dyr, stadig har for mange dyr så må man igang med en dialog med familien og sammen finde frem til det antal dyr der magtes i netop den familie. Drejer det sig om at der er krise og dårlig økonomi så er der vel intet forkert i at give en økonomisk støtte til i det mindste at få dyrene neutraliseret. Herre gud jeg har oplevet MANGE indsamlinger til folk der gav udtryk for at deres dyrlæge regning voksede dem over hovedet, så jeg ser ingen problem i at hjælpe til med neutralisering af dyr.
Hvorfor modarbejde familien hvis man med samarbejde kan komme længere?
At fjerne alle dyrene, ja det er da det optimale, men hvor lang tid tror du der går inden familien har fået sig nogle nye dyr? Er det så ikke bedre at hjælpe familien med at finde frem til hvor mange dyr der magtes og er råd til.
I sidste ende så gavner det dyrene meget mere.
Nej det er ikke ok at holde dyr hvis man ikke har råd, men så er der sørme MANGE der skal have fjernet deres dyr, hvis vi sådan skal være helt ærlige
Men vi kan ikke tillade os at være dommere over hvem der må holde dyr og hvem der ikke må. Og hvordan skal det afgøres om folk har råd til at holde dyr?
Er det hvis man har 50.000 kr stående konstant på en konto til uforudsete dyrlæge regninger?
Er det hvis man har råd til at fodre med det dyreste foder der findes og købe nye kradstetræer og kurve hver 3. måned?
Er det hvis man har en aftale ved dyrlægen om at man altid kan afdrage dyrlæge regningen som blev meget stor og derfor ikke kunne betales kontant?
Nej det er ikke ok at holde dyr hvis man ikke har råd, men så er der sørme MANGE der skal have fjernet deres dyr, hvis vi sådan skal være helt ærlige
Men vi kan ikke tillade os at være dommere over hvem der må holde dyr og hvem der ikke må. Og hvordan skal det afgøres om folk har råd til at holde dyr?
Er det hvis man har 50.000 kr stående konstant på en konto til uforudsete dyrlæge regninger?
Er det hvis man har råd til at fodre med det dyreste foder der findes og købe nye kradstetræer og kurve hver 3. måned?
Er det hvis man har en aftale ved dyrlægen om at man altid kan afdrage dyrlæge regningen som blev meget stor og derfor ikke kunne betales kontant?
efter min mening så er det ok at have dyr når man selv kan tage vare på dem
når man selv kan tage dem til dyrlæge når de skal
når dyrene får mad hver dag ( og nej ikke det dyreste af det dyreste men foder lige nøjagtig de dyr vil have og kan lide)
det er ikke altid økonomi det kommer an på når man har dyr
jeg er da fattig som en kirkerotte
men mine hunde får mad hver dag
mine katte får mad hver dag
og jeg betaler mine dyrlæge regninger
og mine dyr kommer til dyrlæge hvis der er noget og når de skal til tjek
Nej, det er efter min mening IKKE ok at have dyr, når man ikke har råd til at de får alt den pleje og omsorg, de har brug for. Det der er frustrerende er, at der lovmæssigt ikke er noget at gøre i rigtig mange af de tilfælde, hvor det går galt. Og så længe der ikke er nogen lov på området. Tjaeeee så fortsætter tingene.
Vil ejerne af dyrene IKKE hjælpes, kan man ikke hjælpe dyrene eller ejeren. Der er meget i den slags sager, jeg synes der er dybt frustrerende. Jeg mener, at det er lovgivning der skal til. Og nogen der seriøst går ind i om de love der vedtages faktisk også bliver overholdt.
En god debat med familien og en håndsrækning så familien kommer ned på det antal dyr familien magter er i mit hoved den optimale hjælp at give.
Udgangspunkt i dit eksempel: Hvis familien efter der er fjernet nogle dyr, stadig har for mange dyr så må man igang med en dialog med familien og sammen finde frem til det antal dyr der magtes i netop den familie. Drejer det sig om at der er krise og dårlig økonomi så er der vel intet forkert i at give en økonomisk støtte til i det mindste at få dyrene neutraliseret. Herre gud jeg har oplevet MANGE indsamlinger til folk der gav udtryk for at deres dyrlæge regning voksede dem over hovedet, så jeg ser ingen problem i at hjælpe til med neutralisering af dyr.
Hvorfor modarbejde familien hvis man med samarbejde kan komme længere?
At fjerne alle dyrene, ja det er da det optimale, men hvor lang tid tror du der går inden familien har fået sig nogle nye dyr? Er det så ikke bedre at hjælpe familien med at finde frem til hvor mange dyr der magtes og er råd til.
I sidste ende så gavner det dyrene meget mere.
Nej det er ikke ok at holde dyr hvis man ikke har råd, men så er der sørme MANGE der skal have fjernet deres dyr, hvis vi sådan skal være helt ærlige
Men vi kan ikke tillade os at være dommere over hvem der må holde dyr og hvem der ikke må. Og hvordan skal det afgøres om folk har råd til at holde dyr?
Er det hvis man har 50.000 kr stående konstant på en konto til uforudsete dyrlæge regninger?
Er det hvis man har råd til at fodre med det dyreste foder der findes og købe nye kradstetræer og kurve hver 3. måned?
Er det hvis man har en aftale ved dyrlægen om at man altid kan afdrage dyrlæge regningen som blev meget stor og derfor ikke kunne betales kontant?[/quote]
wolfheart, Hvor er det dog en dejlig fornuftig holdning -storrespekt
Den er lidt svær den du der ligger op, for hvis man vælger at tage så mange dyr til sig, må man også være klar over hvor meget det koster :S
En dyrlægeregnin kan være en uforudset udgift for enhver, og kan ofte afdrages, men vi taler om rigtig mange dyr,og der er det jeg bakker lidt tilbage med det der menes med en økonomisk støtte,for den holder ikke, de mennesker der måske af godt hjerte "samler"på dyr fortsætter,jeg støtter gerne,men det er til at får ryddet op i det, og der må familien først erkende at det er uholdbart,og frivillig redusere antallet
Fremover kan man så yde vejledning til resterende dyr
Det skærer mig langt ind i hjertet at se billeder af betændte ubehandlede sår, rindende øjne,og udsultede dyr -sorry
En god debat med familien og en håndsrækning så familien kommer ned på det antal dyr familien magter er i mit hoved den optimale hjælp at give.
Udgangspunkt i dit eksempel: Hvis familien efter der er fjernet nogle dyr, stadig har for mange dyr så må man igang med en dialog med familien og sammen finde frem til det antal dyr der magtes i netop den familie. Drejer det sig om at der er krise og dårlig økonomi så er der vel intet forkert i at give en økonomisk støtte til i det mindste at få dyrene neutraliseret. Herre gud jeg har oplevet MANGE indsamlinger til folk der gav udtryk for at deres dyrlæge regning voksede dem over hovedet, så jeg ser ingen problem i at hjælpe til med neutralisering af dyr.
Hvorfor modarbejde familien hvis man med samarbejde kan komme længere?
At fjerne alle dyrene, ja det er da det optimale, men hvor lang tid tror du der går inden familien har fået sig nogle nye dyr? Er det så ikke bedre at hjælpe familien med at finde frem til hvor mange dyr der magtes og er råd til.
I sidste ende så gavner det dyrene meget mere.
Nej det er ikke ok at holde dyr hvis man ikke har råd, men så er der sørme MANGE der skal have fjernet deres dyr, hvis vi sådan skal være helt ærlige
Men vi kan ikke tillade os at være dommere over hvem der må holde dyr og hvem der ikke må. Og hvordan skal det afgøres om folk har råd til at holde dyr?
Er det hvis man har 50.000 kr stående konstant på en konto til uforudsete dyrlæge regninger?
Er det hvis man har råd til at fodre med det dyreste foder der findes og købe nye kradstetræer og kurve hver 3. måned?
Er det hvis man har en aftale ved dyrlægen om at man altid kan afdrage dyrlæge regningen som blev meget stor og derfor ikke kunne betales kontant?[/quote]
En god debat med familien og en håndsrækning så familien kommer ned på det antal dyr familien magter er i mit hoved den optimale hjælp at give.
Udgangspunkt i dit eksempel: Hvis familien efter der er fjernet nogle dyr, stadig har for mange dyr så må man igang med en dialog med familien og sammen finde frem til det antal dyr der magtes i netop den familie. Drejer det sig om at der er krise og dårlig økonomi så er der vel intet forkert i at give en økonomisk støtte til i det mindste at få dyrene neutraliseret. Herre gud jeg har oplevet MANGE indsamlinger til folk der gav udtryk for at deres dyrlæge regning voksede dem over hovedet, så jeg ser ingen problem i at hjælpe til med neutralisering af dyr.
Hvorfor modarbejde familien hvis man med samarbejde kan komme længere?
At fjerne alle dyrene, ja det er da det optimale, men hvor lang tid tror du der går inden familien har fået sig nogle nye dyr? Er det så ikke bedre at hjælpe familien med at finde frem til hvor mange dyr der magtes og er råd til.
I sidste ende så gavner det dyrene meget mere.
Nej det er ikke ok at holde dyr hvis man ikke har råd, men så er der sørme MANGE der skal have fjernet deres dyr, hvis vi sådan skal være helt ærlige
Men vi kan ikke tillade os at være dommere over hvem der må holde dyr og hvem der ikke må. Og hvordan skal det afgøres om folk har råd til at holde dyr?
Er det hvis man har 50.000 kr stående konstant på en konto til uforudsete dyrlæge regninger?
Er det hvis man har råd til at fodre med det dyreste foder der findes og købe nye kradstetræer og kurve hver 3. måned?
Er det hvis man har en aftale ved dyrlægen om at man altid kan afdrage dyrlæge regningen som blev meget stor og derfor ikke kunne betales kontant?[/quote]
En god debat med familien og en håndsrækning så familien kommer ned på det antal dyr familien magter er i mit hoved den optimale hjælp at give.
Udgangspunkt i dit eksempel: Hvis familien efter der er fjernet nogle dyr, stadig har for mange dyr så må man igang med en dialog med familien og sammen finde frem til det antal dyr der magtes i netop den familie. Drejer det sig om at der er krise og dårlig økonomi så er der vel intet forkert i at give en økonomisk støtte til i det mindste at få dyrene neutraliseret. Herre gud jeg har oplevet MANGE indsamlinger til folk der gav udtryk for at deres dyrlæge regning voksede dem over hovedet, så jeg ser ingen problem i at hjælpe til med neutralisering af dyr.
Hvorfor modarbejde familien hvis man med samarbejde kan komme længere?
At fjerne alle dyrene, ja det er da det optimale, men hvor lang tid tror du der går inden familien har fået sig nogle nye dyr? Er det så ikke bedre at hjælpe familien med at finde frem til hvor mange dyr der magtes og er råd til.
I sidste ende så gavner det dyrene meget mere.
Nej det er ikke ok at holde dyr hvis man ikke har råd, men så er der sørme MANGE der skal have fjernet deres dyr, hvis vi sådan skal være helt ærlige
Men vi kan ikke tillade os at være dommere over hvem der må holde dyr og hvem der ikke må. Og hvordan skal det afgøres om folk har råd til at holde dyr?
Er det hvis man har 50.000 kr stående konstant på en konto til uforudsete dyrlæge regninger?
Er det hvis man har råd til at fodre med det dyreste foder der findes og købe nye kradstetræer og kurve hver 3. måned?
Er det hvis man har en aftale ved dyrlægen om at man altid kan afdrage dyrlæge regningen som blev meget stor og derfor ikke kunne betales kontant?[/quote]
I mine øjne er det ikke antallet af katte der som sådan tæller men;
om man er personer nok til at have kontakt med alle de dyr man har hver dag
om man har tid nok til pelspleje, almindelig tjek af almen tilstand
hjerte nok til at rumme dem, også når de ikke gør ligesom vi vil have dem til det
forståelse for de enkelte individers behov - i særdeleshed fertile dyr
… og så kræver det - om man vil eller ej en sum penge… både til mad, grus og den almindelige vedligholdelse - men bestemt også de der 3000-5000 kr. pr kat til udforudsete udgifter. Penge skal aldrig være afgørende for om katten kommer til dyrlæge…
Så for mig kan een kat være rigeligt for een familie, og 20 være okay for nogle andre… alt sammen hvis ovenstående kan opfyldes
Hmmmm det kunne jeg så godt og har gjort…og vil sikkert osse gøre igen… det kommer helt an på situationen men det er katten først og fremmest for mig…så kan jeg altid give ejeren en skideballe for at være uansvarlig senere -høhø
Jeg ved ikke, hvor Thit og Mulle ville have været henne nu, hvis min mor ikke havde haft muligheden for, at låne mig af hendes pensionopsparing da jeg læste og var på SU…det er jeg hende evigt taknemmelig for -forelsket … og at min mor var så generøs dengang gør at jeg føler, at hvis jeg kan hjælpe, ja så gør jeg det, nu hvor jeg har tid og overskud til det…
Jeg tænke det samme som Anne P. Jeg var 16 år da jeg flyttede hjemmefra med min skønne Rottweiler. Jeg havde ikke råd til ham hvis man så på min økonomi men jeg “tog mig råd!”, så måtte den hedde havregryn og makrelmadder i en periode.
Det der er vigtigt for mig er at man gør sig klart at ens dyr er totalt afhængig af en og at man skal være villig til at leve op til det ansvar, uanset hvad det koster.
Når så det er sagt ville jeg ønske at vi som minimum blev registreret som værende dyreejer og at der var visse krav om hvordan de dyr vi har skal behandles, herunder trænes, plejes, osv osv.
Vi skal have kørekort til en knallert/bil, men vi kan anskaffe os alle de dyr og børn vi vil uden at vide en snus om det, det kan på mig godt virke lidt grotesk.
I mine øjne burde vi indføre dyrskatter og dyrpoliti.
Dog skal det nok tilføjes, hvilket jeg også er overbevist om at du som dyreelsker mener, at der skal være mere kontrol generelt, ikke kun af “plejehjem for katte”. Jeg har den klare holdning at ALLE internater, kenler osv. burde have kontrolbesøg mindst 2 gange årligt. Og dette bør være uanmeldte besøg. Akkurat som man ser i andre brancher.
Jeg mener, at man skal have råd til at have sine dyr, og vælger man at tage MANGE ind, med henblik på evt. at omplacere, så skal man gøre sig en del overvejelser omkring økonomien…
Det koster at have dyr - det kan vi ikke være i tvivl om. Og jeg er også klar over, at der kan komme perioder, hvor alting kan se håbløst ud, det er jeg overhovedet ikke i tvivl om…
Der hvor jeg godt kan blive lidt forundret er, at det hele stilles sort og hvidt op.
Men vi kan ikke tillade os at være dommere over hvem der må holde dyr og hvem der ikke må. Og hvordan skal det afgøres om folk har råd til at holde dyr?
Er det hvis man har 50.000 kr stående konstant på en konto til uforudsete dyrlæge regninger?
Er det hvis man har råd til at fodre med det dyreste foder der findes og købe nye kradstetræer og kurve hver 3. måned?
Er det hvis man har en aftale ved dyrlægen om at man altid kan afdrage dyrlæge regningen som blev meget stor og derfor ikke kunne betales kontant?
Hvorfor SKAL der nævnes store summer?? Hvorfor kan man ikke nøjes med at skrive, at der skal være den fornødne økonomi i det daglige?
Hvorfor SKAL der skrives, at man skal fodre med det dyreste foder?? Hvorfor ikke bare skrive, at der skal være råd til at fodre - og meget gerne med lødigt foder…
Det er altså irriterende, at alting sættes op sort og hvidt, for der er intet i livet der er sort og hvidt…
