§ 1: Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren. Reglerne i §§ 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbuddet eller svaret eller af handelsbrug eller anden sædvane.
En aftale består af et tilbud og en accept! En accept kaldes i aftaleloven for et svar. Hvad indeholdes i disse begreber?
Et tilbud er et løfte, der kræver accept. Et løfte er en viljeserklæring, hvori tilbudsgiveren forpligtes i overensstemmelse med sit løfte. Løftet må have en vis bestemthed både i relation til indhold og hvem (en bestemt person eller personkreds), det retter sig til. I modsat fald giver det ikke modtageren af tilbuddet en sådan stærk forventning som kræves, nemlig om, at hans accept udløser en aftale, som begge parter følgelig skal opfylde.
Accepten indeholder også et løfte, nemlig om at ville opfylde sin del af aftalen f.eks. at betale købesummen. Følgelig skal den også holdes. Når både tilbuddet og accepten således indeholder forpligtende løfter, følger at aftalen er bindende.
Accepten indeholder udover et løfte også et påbud til modtageren, dvs. lægger bånd på denne, idet han (tilbudsgiveren) fra acceptens fremkomst (altså brevsprækkeøjeblikket) ikke må sælge varen til anden side! Et påbud binder som anført fra fremkomst og ikke fra kundskabsøjeblikket, dvs. tilbudsgiveren er bundet op på acceptantens accept af tilbuddet endnu inden han har læst det, blot det er kommet frem til ham.
OPFORDRING TIL TILBUD
Udtrykkes et tilbud i svage eller upræcise vendinger, f.eks. ”jeg kunne egentlig godt tænke mig at sælge min bil”, er dette ikke et bindende tilbud, ej heller ”min bil er til salg”, idet det mangler præcision, eksempelvis om pris og om, hvem der tales til. Derfor er der i disse situationer ikke tale om et tilbud. Man taler i stedet for en opfordring til tilbud, hvilket er uforbindende. Den der således opfordres til at fremkomme med et tilbud, er modtageren af budskabet.
Reklamer:
En reklame i en avis, blad, radio eller tv skaber ikke en umiddelbar forventning hos modtageren om, at hans accept udløser en aftale. Følgelig er en reklame eller lignende ikke et tilbud i juridisk forstand. Det er følgelig uforbindende for afgiveren. Man taler i stedet om en opfordring til tilbud. Reklamens formål er altså ikke at binde sælgeren, men at få kunden til at gøre et tilbud overfor sælgeren. Kundens accept på et reklametilbud er følgelig ikke en accept, der udløser en aftale, men et tilbud til forretningen om, at ville købe i overensstemmelse med opfordringen til tilbud (reklamen). Om selve ordet “tilbud” er anvendt i reklamen er ligegyldigt, fordi det jo i den henseende er anvendt i en anden betydning (et godt tilbud = et godt køb til prisen).
Et prisliste ophængt i en forretning er heller ikke et bindende tilbud, men et prisskilt direkte anbragt på en bestemt vare, anses for at være et bindende tilbud, fordi den hos kunden udløser netop en seriøs forventning om (en første grads forventning om), at hans accept udløser en aftale.
En reklame (i en avis, på en opslagstavle eller på en hjemmeside) er altså ikke et tilbud! Så selv om man skriver “Sød killing til salg. Pris x kr. Kan flytte hjemmefra y dato.” Så er det ikke et bindende tilbud.
Først når opdrætteren siger til køber: “Ja, du kan købe denne killing, på følgende betingelser …”. er der tale om et tilbud. Og hvis køberen derefter siger: “Det vil jeg gerne”. er der tale om en accept.
Sådan som jeg læser det, så er “Sød killing til salg. Pris x kr. Kan flytte hjemmefra y dato.” også et bindende tilbud. Det er jo en bestemt killing du har sat en pris på, altså anbragt en pris direkte på “varen”.
Det er nok nærmere når der på opdrætters hjemmeside står fx “Killinger hos mig koster xkr”. Så er det jo en prisliste, og ikke en pris direkte på en bestemt “vare” (killing/kat)
Der er selvfølgelig det med at det skal være rettet til en bestemt person, eller personkreds. Det er det jo ikke nødvendigvis ud fra en generel salgsannonce
Når reklamer ikke anses for tilbud, men som opfordring til interesserede om at fremsætte tilbud, så er den formelle begrundelse, at sælger ikke kan være sikker på at have varer nok.
Annoncering Medens prisskiltninger på forretningsstedet som hovedregel betragtes som tilbud til kundekredsen (og ikke som opfordringer til at gøre tilbud), er det den almindelige opfattelse, at prisangivelser i kataloger, annoncer og andet brochuremateriale betragtes som opfordringer, se hertil Lynge Andersen & Madsen (2006), s. 56 f. Tilsvarende principper gælder for tv-reklamer, jf. JÅF 1998.140. Forskellen mellem disse tilfælde og prisskiltningen i forretningsstedet består i, at annoncøren ikke er sikker på, at der er varer tilbage, når aftalen indgås, modsat butiksindehaveren, for hvem skiltningen med tilbud om salg af varen ofte er integreret i denne (f.eks. ved et prismærkat). Hovedreglen kan imidlertid fraviges i tilfælde, hvor annoncøren har givet almenheden (eller en enkelt forbruger) særlig grund til at antage, at der vil blive indgået aftale om et produkt.
Det er jo lidt anderledes på nettet. Men her kommer et nyt begrebspar os til hjælp: generiske varer og species. Altså er der mange ens varer, eller er den enkelte vare unik - som i tilfældet kattekillinger:
Web-annonceringEn særlig problemstilling gælder ved annoncering, der betjener sig af interaktive medier f.eks. via netsteder. Når produkt- og prisangivelser i salgskataloger ikke anses for bindende tilbud, men alene som opfordringer, beror det navnlig på ønsket om at beskytte den erhvervsdrivende i en situation, hvor annonceringen ellers kunne fremkalde et uventet stort antal aftaleskabende accepter, som det ville være uforholdsmæssigt bekosteligt at skulle honorere. Den erhvervsdrivendes praktiske muligheder for at tilbagekalde tilbuddet vil her være begrænset af, at kataloget nu engang var trykt og udsendt. Men når tilbud afgives via hjemmesider og andre netsteder, er situationen en anden. Her har den erhvervsdrivende det i sin magt øjeblikkeligt at ændre tilbuddet, hvis der skulle vise sig at indløbe et større antal accepter end forudsat. Derfor må det formentlig antages at være gældende ret allerede i dag, at almindeligt udbud af generiske varer mv. på netsteder må betragtes som tilbud, der altså accepteres og skaber aftaleforpligtelser efter deres indhold, når forbrugerens accept er kommet frem til den erhvervsdrivende i overensstemmelse med den foreskrevne fremgangsmåde, jf. herom i næste afsnit.
Er der derimod tale om species, er situationen en anden. I U 2003.907 V havde en brugtvognshandler på sit netsted annonceret en brugt bil til salg til en pris af 119.000 kr. Den korrekte pris var 349.900 kr. Landsretten fandt, at annonceringen “i det foreliggende tilfælde” alene kunne anses som en opfordring, hvorfor en kundes accept ikke skabte nogen aftale. Resultatet kan tiltrædes, allerede fordi der var tale om et specieskøb, hvor markedet ikke kan anstille samme forventninger om varens tilstedeværelse som i den elektroniske handel med generisk bestemte varer og tjenesteydelser. Se om dommen Kim Frost i U 2003B.359 ff.
samme ref. som ovf.
Det er species salg. Jeg kan have solgt killingen eller reserveret den, inden køber henvender sig. Og derfor er det ikke et forpligtende tilbud.
Endvidere er annonceringen for upræcis til at udgøre et tilbud: Sælges killingen til kæl, avl eller opdræt? Er den neutraliseret? Skal den vaccineres mere? osv
Hvad så med vores ofte brugte sætning “Vi forbeholder os ret til at afvise købere, vi ikke mener er det rette match” ?
Jeg kan se at rigtig mange vælger ikke at skrive priser på deres hjemmesider, netop af frygt for at blive bundet, ,men hvis nu en potentiel køber skriver en mail og spørger “Hvad koster en killing hos Jer ?” som oftest vil man vel svare for ikke at skabe urealistiske forventninger hos en køber, men i og med man gør det bliver det vel netop til et tilbud til køberen i henhold til aftaleloven?.
Jeg tror ikke mange købere tager ud og kigger killinger uden at have en ide om pris, så hvad er for os det mest sikre ?
Indtil der er indgået en aftale - altså, der er fremsat et tilbud, som køber har accepteret - kan du altid afvise købere. Når først aftalen er indgået, er den bindende. Det er egentlig ikke så svært
Men det er i givet fald vigtigt at fortælle køberen, at sælger først anser en aftale for indgået, når der er sat en underskrift på en købsaftale. Mundtlige aftaler er pr. definition lige så bindende som skriftlige, men det er jo sælgeren der bestemmer betingelserne for indgåelse af aftalen, så det er jo sådan set bare at meddele køberen, at det er underskriften, der er afgørende.
Selvfølgelig kan man svare på, hvor meget ens ‘vare’ koster - og hvis køberen i telefonen så siger ‘Top, den snupper jeg’, så svarer sælgeren at en aftaleindgåelse kræver, at køberen besøger hjemmet og underskriver en aftale, hvis der er enighed om, at en aftale skal indgås efter besøget.
Sværere er det nok for de opdrættere (eller hvad man skal kalde dem …), som har deciderede indkøbskurve på deres hjemmesider og hvor man altså kan lægge ‘varen’ i kurven og trykke på køb! De vil - efter min bedste overbevisning - være bundet af det, hvis en køber gør det.
[QUOTE=Wijelo;1194698]Hvad så med vores ofte brugte sætning “Vi forbeholder os ret til at afvise købere, vi ikke mener er det rette match” ?
Jeg kan se at rigtig mange vælger ikke at skrive priser på deres hjemmesider, netop af frygt for at blive bundet, ,men hvis nu en potentiel køber skriver en mail og spørger “Hvad koster en killing hos Jer ?” som oftest vil man vel svare for ikke at skabe urealistiske forventninger hos en køber, men i og med man gør det bliver det vel netop til et tilbud til køberen i henhold til aftaleloven?.
Jeg tror ikke mange købere tager ud og kigger killinger uden at have en ide om pris, så hvad er for os det mest sikre ?[/QUOTE]
den slipper man vel nemt uden om ved simpelthen at skrive “en killing koster typisk mellem xx kr og xx kr, afhængig af den enkelte killing.”
hvilket da vel heller ikke er løgn - hos de fleste racer er der forskel i prisen om killingen bliver solgt til kæl, udstilling eller avl
[QUOTE=Camischa;1194702]Indtil der er indgået en aftale - altså, der er fremsat et tilbud, som køber har accepteret - kan du altid afvise købere. Når først aftalen er indgået, er den bindende. Det er egentlig ikke så svært
…[/QUOTE]
Det er ikke helt rigtigt. Hvis du har fremsat et tilbud ( som køber endnu ikke har accepteret ), så er du bundet, jvf aftalelovens paragraf 1. Så hvis køber kommer og siger jatak, så kan du ikke afvise køber.
Det der er svært er, hvad der kan anses for at være et tilbud!
Det kan man så hjælpe på ved at skrive “Tilbud”, når man mener det.Og ved at holde sine reklamer så upræcise, at de ikke i sig selv kan udgøre en aftale.
Jeg gad nok se den køber, som slæber os i retten, og min kat kan MEGET hurtigt være solgt til anden side, hvis jeg ikke ønske den solgt til vedkommende. Er katten væk kan den jo ikke sælges og da den er et unikum kan den ikke krævet erstattet med en anden kat, så hvad køber kan forvente at få ud af sådan en sag kan jeg ikke gennemskue.
Jeg har endnu aldrig hørt om nogen som vil tvinge et salg igennem, og føler lidt denne diskussion er ren teori.
Hvis du ukritisk hænger et skilt på dit til salg bur i en udstillingshal: “Musse søger nyt hjem, kr. 2500,-” så har du jo allerede der fremsat et tilbud til enhver der måtte være interesseret.
[QUOTE=DK Lindvig;1194750]Har jeg forstået det ret, at jeg ikke kan afslå en køber, hvis jeg laver en annonce på fx. Facebook lydende:
Til salg for avl/udstilling eller Ledig for avl/udstilling:
DK Lindvigs (kattens navn)
Kattens alder, farve osv.[/QUOTE]
Du kan roligt tilføje dine evt. forbehold for en sikkerheds skyld - om ikke andet gør det ikke noget at sende et signal om at ikke enhver bare kan komme og købe en kat.
Det er ikke kun teori, men stort set. Jeg kan huske et enkelt tilfælde hvor en opdrætterkollega for en hel del år siden havde aftalt med nogle købere at de kunne købe en killing. Senere ombestemte hun sig fordi hun kun fik én hunkilling og den ville hun hen ad vejen selv beholde. De klagede til det daværende Disciplinærnævn i FD, og opdrætteren fik at vide at det ville se godt ud hvis man holdt sine aftaler! De trak hende ikke i retten, trods alt - vi hjalp dem med at finde en anden velegnet killing i stedet. Og for god ordens skyld skal det med, at der var tale om en aftale om køb af kælekat, nix weiter - rent forbrugerkøb, og der var ikke nogen grund til at afvise køber som katteejer i sig selv. Men ja, primært teori fordi verden jo er fuld af andre velegnede killinger.
VH
Susanne
Jeg skriver af princip ikke folk på venteliste til en killing, og rent faktisk afvist det 2 gange.
Netop fordi jeg ikke ved hvad der kommer, og hvad jeg selv ønsker at beholde. Jeg har sagt til begge købere at de kan følge med på vores hjemmeside, og der se om der er killinger fra kuldet til salg når vi har besluttet os.
Men kan man ikke som Camilla skrive på hjemmesiden at ingen killinger kan betragtes som solgt, for der en underskrevet en aftale af begge parter ?
En anden ting er at det for mange kun er at betragte som salgstilbud når man har ting (ikke katte) til salg på f.eks. Den Blå Avis. Jeg har nu haft en del effekter fra min mor’s bo til salg og samtlige som henvender sig forventer at prutte om prisen - Det er nogen gang helt grotesk at man ikke kan betale 80,00 kr. for en vase, men vil have prisen ned til 70,00 før man vil købe - 10 kr.
[QUOTE=Susanne W;1194773]Hvis du ukritisk hænger et skilt på dit til salg bur i en udstillingshal: “Musse søger nyt hjem, kr. 2500,-” så har du jo allerede der fremsat et tilbud til enhver der måtte være interesseret.
[/QUOTE]
Det er jeg sådan set enig i - men spørgsmålet var, om der var fremsat tilbud hvis man oplyste en pris pr. telefon - det mener jeg ikke nødvendigvis der er …
[QUOTE=Susanne W;1194773]
Det er ikke kun teori, men stort set. Jeg kan huske et enkelt tilfælde hvor en opdrætterkollega for en hel del år siden havde aftalt med nogle købere at de kunne købe en killing. Senere ombestemte hun sig fordi hun kun fik én hunkilling og den ville hun hen ad vejen selv beholde. De klagede til det daværende Disciplinærnævn i FD, og opdrætteren fik at vide at det ville se godt ud hvis man holdt sine aftaler! De trak hende ikke i retten, trods alt - vi hjalp dem med at finde en anden velegnet killing i stedet. Og for god ordens skyld skal det med, at der var tale om en aftale om køb af kælekat, nix weiter - rent forbrugerkøb, og der var ikke nogen grund til at afvise køber som katteejer i sig selv. Men ja, primært teori fordi verden jo er fuld af andre velegnede killinger.
VH
Susanne[/QUOTE]
Men lige præcis i den pågældende sag var der - så vidt jeg husker - faktisk lavet en skriftlig aftale, og køber var vist også advokat … Som køber forstår jeg da fint problematikken, hvis man altså har været og se killingen, fået ja til at købe den og ovenikøbet underskrevet et stykke papir/betalt depositum. Jeg var dælme også blevet mopset, hvis jeg så senere fik at vide, at sælgeren ønskede at beholde min killing selv - omend jeg selvfølgelig også godt forstår det fra opdrætterens synspunkt, men så må man lade være med at sætte killinger til salg, hvis man ikke er helt sikker på at de skal flytte hjemmefra.
[QUOTE=Andreas;1194710]Det er ikke helt rigtigt. Hvis du har fremsat et tilbud ( som køber endnu ikke har accepteret ), så er du bundet, jvf aftalelovens paragraf 1. Så hvis køber kommer og siger jatak, så kan du ikke afvise køber.
[/QUOTE]
Er det ikke også det jeg skriver … ‘Indtil der er indgået en aftale - altså, der er fremsat et tilbud, som køber har accepteret - kan du altid afvise købere. Når først aftalen er indgået, er den bindende. Det er egentlig ikke så svært :-)’
Du skriver, at du kan altid afvise købere, med mindre der er indgået en aftale.
Jeg påpeger, at det er forkert. Hvis du har fremsat tilbud (hvad der er ikke er det samme, som at der indgået en aftale), så kan du ikke afvise køber.
Det er dér, hele problemet ligger.
vh
Andreas[/QUOTE]
Ja - pointen er at når der bare står “Til salg kr. 4500,-” så har man fremsat et tilbud til enhver forbipasserende. Lige som når Bilka skriver “Mælk kr. 5,95”.
VH
Susanne
Så er det jo også sådan, at der med varen kommer nogen betingelser. Og hvis kunden ikke kan leve op til de betingelser så er man ikke forpligtet til at sælge.
Feks. hvis man vil købe et hus - som jo er på tilbud alle steder - så kan der være forskellige restriktioner på hvad man f.eks kan gøre med huset ( det kan være
fordi det er en del af en forening eller der er servitutter på huset fordi det er arkitekt tegnet eller der er krav om kloakering eller…)
Disse restriktioner vil i sig selv virke selektive på købere og her kan man i princippet skrive hvad man vil.
F.eks så kan jeg godt skrive - killing sælges for 5.000 kr og når kunden så henvender sig gøre opmærksom på at killingen ved levering vil være kastreret. Det betyder at kunden skal akseptere denne restriktion for at salget kan gå i gennem.
Min egen erfaring i praksis er faktisk, at de folk jeg ikke har lyst til at sælge til nemt kan fås til at gå andre steder. Inden man kommer så langt som til at lave en aftale.
Med lidt fantasi kan man altid få folk til at gå andre steder og købe :høhø:
Man kan jo også vende den om og lade salget være en adoptions sag. I dag betaler folk jo formuer for børn - uden at der faktisk er tale om et SALG. Og dermed gælder købeloven ikke. Så man kan jo lade helt være med at sælge - og blot sætte killingerne til adoption. En adoption er en helt anden sag.
Hvorfor ikke oplyse det allerede ved annonceringen? Det er da kun god service at så mange relevante oplysninger som muligt er med fra starten…? Så spilder man hverken købers eller sin egen tid på noget der alligevel aldrig ville blive aktuelt, hvis køber decideret leder efter en fertil kat.
VH
Susanne
