[quote=pivnu;313151]Men jeg har ikke samvittighed til at lade mine dyr have ondt (…)
Jeg (…) har aldrig spurgt nogen uvedkommende, om det var passende at tage til dyrlæge.
Ved at suge godt med viden til sig slipper man jo desuden også for at skulle udsætte sine dyr for unødige lidelser ved at ‘prøve sig frem’ og ‘se tiden an’.
En ekstra faktor her er også, at mine katte ikke har noget imod at komme til dyrlæge, så jeg har ikke et specielt hensyn at tage der.[/quote]
Altså…det er ikke fordi jeg er ude med stridsøksen, men jeg er nødt til at spørge ind til de her fire udsagn.
Ad 1. Med andre ord mener du at der er nogen (herinde) der har samvittighed til det?
Ad 2. Men er det ikke sådan at man lærer noget nyt? Nu har du selvfølgelig aldrig selv spurgt nogen om noget, men har du aldrig lært noget nyt ved at læse andres tråde med spørgsmål?
Ad 3. Her kommer den igen den med samvittighed til at se ens kat have ondt. Hvis ens kat ikke har ondt, hvad er der så galt i at se tiden an?
Ad 4. Den kan jeg bare slet ikke se relevansen i. Jeg har en kat herhjemme der er panisk angst for dyrlægen, men tro mig - hvis hun bliver syg så kommer hun til dyrlægen pronto. Hvorfor mener du det er en relevant faktor i denne tråd?
[quote=Gizzemissen;313159]Altså…det er ikke fordi jeg er ude med stridsøksen, men jeg er nødt til at spørge ind til de her fire udsagn.
Ad 1. Med andre ord mener du at der er nogen (herinde) der har samvittighed til det?[/quote]
Der er i hvert fald nogen, der mener, at jeg er for hurtigt ude med at opsøge dyrlæge for ‘småting’. Og jeg siger blot, at jeg ikke har samvittighed til at vente længere. Men ikke dermed sagt, at det nødvendigvis er forkert at vente længere. Blot at min terskel kører på fornemmelser og ikke først træder ind, når vi snakker om katte, der ikke længere leger, spiser eller andet i den dur.
Jeg skrev ikke, at jeg ikke har spurgt om noget - men at jeg ikke lader folk på et forum eller des lige ytre deres mening om, hvorvidt jeg bør tage til dyrlæge eller ej. For på det tidspunkt er jeg enten på vej eller har i hvert fald en tid.
Jeg lærer i aller højeste grad af folk herinde - og af dem, som jeg snakker med privat. For der er uvurderlige guldkorn at hente for den, som vil lytte.
Er besvaret.
Jo, det er faktisk ret relevant. Hvis jeg havde en kat, der var panisk angst for dyrlæger, så ville jeg helt sikkert overveje en ekstra gang, om det af hensyn til katten ville være bedre at se tiden an eller så vidt muligt tage konsultationen via telefonen. Men da mine katte ikke er nervøse ved det overhoved, så kommer de afsted for relativt små ting - lyder det i hvert fald som om, når jeg læser herinde.
Jeg forsøger gerne at se katten an et par dage, medmindre jeg kan se, at der helt tydeligt er noget, der gør meget ondt, eller katten har feber eller tegn på infektion.
Ved maveonde forsøger vi altid at stabilisere det med foderet først, og det lykkes som regel også, og efter et par dage, kan vi så langsomt gå tilbage til det normale foder.
Ved halten vil jeg vælge at se tiden an et par dage, medmindre benet helt tydeligt er brækket eller ser forkert ud/føles forkert.
Hvis katten ellers virker til at spise og drikke ok og er i godt humør, så tager jeg lidt lettere på det, og ofte er det jo noget, der går i sig selv igen.
Jeg spørger gerne efter folks erfaringer, og visse lytter jeg mere til end andre. Er det noget, jeg ikke selv har erfaring med, så vælger jeg hellere at tage til dyrlægen en gang for meget end en gang for lidt. Skulle man så komme ud for det samme en anden gang, så kan man som regel bedre vurdere, om man skal skynde sig til dyrlægen, eller om man godt kan vente.
[quote=pivnu;313174]Der er i hvert fald nogen, der mener, at jeg er for hurtigt ude med at opsøge dyrlæge for ‘småting’. Og jeg siger blot, at jeg ikke har samvittighed til at vente længere. Men ikke dermed sagt, at det nødvendigvis er forkert at vente længere. Blot at min terskel kører på fornemmelser og ikke først træder ind, når vi snakker om katte, der ikke længere leger, spiser eller andet i den dur.
[/quote]
Sådan havde jeg det nok også for 15 år siden.
Men efter at have haft småbørn i huset, finder man ud af, at visse ting går faktisk over af sig selv.
Jeg søger heller ikke læge, hvis mine børn har dårlig mave eller kaster op nogle dage - gør du det, hvis du selv har det skidt?
Katte er som småbørn, der heller ikke kan fortælle, hvad der er galt - og her må vi så observere, mens vi ser tiden an.
Hvis jeg er den mindste i tvivl ringer jeg naturligvis til læge/dyrlæge
Hvis der er tynd mave i flere dage og det ikke har hjulpet, at give dem skånekost…
hvis der er mere end en kat der nyser og de begynder at snotte og eller deres øjne begynder at rende,eller deres øjne bliver røde.
Hvis en kat har feber.
hvis en eller flere er almen utilpas mere end en dag og her vil jeg lige indskyde, hvis katten virker sløv og ikke vil spise og jeg har forsøgt med noget jeg ved den er vild med,vil jeg kontakte dyrlægen…
hvis det er noget jegikke har set før og jeg er usikker på om det er tid til at kontakte en dyrlæge, ringer jeg til en en opdrætterven og spørger om råd…
Nogen gange kontakter jeg dyrlægen for ingenting i andres øjne og andre gane er der nok nogen der mener jeg burde kontakte en dyrlæge, men mon ikke det er individuelt… da vi har forskellige erfaringer …
Meget sjovt, for lige det smitsomme tager jeg mere stille og roligt. Det er jo i langt de fleste tilfælde en virus, som dyrlægen alligevel ikke kan gøre noget ved.
Jeg er meget mere urolig, hvis det er en enkelt kat, der er syg.
Nu fx med Bamse der er syg. Så har jeg i december brugt 3400 kr på dyrlægeregninger. Det er sådan liiiiige nok synes jeg…
Han har her til morgen kastet op, men det vælger jeg ikke at tage til dyrlægen for, da han har spist efterfølgende og egentlig har det okay, altså så han har ihvertfald ikke fået det værre.
Men det er en svær balancegang synes jeg. Hvis jeg kan se det er akut så er det babuu afsted, men ellers ser jeg det an i nogle dage.
Man skal altid huske på, at det faktisk er normalt, at katte kaster op engang imellem - det er ikke noget man umiddelbart skal konsultere en dyrlæge for.
Nej Vivi det er også lidt det jeg tænker, jeg er bare så nervøs for at han går tilbage igen, og bliver rigtig syg igen! Det er derfor jeg er sådan ret obs. på det!!
[quote=Vivi_Fletcher;313221]Sådan havde jeg det nok også for 15 år siden.
Men efter at have haft småbørn i huset, finder man ud af, at visse ting går faktisk over af sig selv.
Jeg søger heller ikke læge, hvis mine børn har dårlig mave eller kaster op nogle dage - gør du det, hvis du selv har det skidt?
Katte er som småbørn, der heller ikke kan fortælle, hvad der er galt - og her må vi så observere, mens vi ser tiden an.
Hvis jeg er den mindste i tvivl ringer jeg naturligvis til læge/dyrlæge :-)[/quote]
Jeg går stort set aldrig til lægen, nej. Kun til de ting, som man absolut skal.
Men forskellen er også, at jeg selv kan mærke efter hvornår nok er nok.
Det er ikke bare sådan lige til hos katten, da den jo som bekendt helst ikke viser tegn på noget. Det gør småbørn da i det mindste, selvom de ikke kan fortælle hvad.
Men det her med at observere synes jeg så også er en meget vigtig faktor. Den er da hele grundlaget for netop at kunne vurdere, om der er noget, som enten skal følges nøje, eller som der evt. er brug for dyrlæge til.
Og så holdt sammen med en grundlæggende viden om kattens sygdomme (der i blandt hvad den rent faktisk ikke kan fejle).
Jeg synes ikke man kan sige 1 dag til den ting, 2 dage til den ting osv. Jeg leder efter en gentagelse af en afvigelse (hvis det ikke er en vedblivende tilstand altså), og den kan komme hurtigt - eller knapt så hurtigt.
Jeg vil helst ikke være stejl på, at man kan tilegne sig noget erfaring til visse situationer og selv klare dem. Men det er ikke det samme som at se tiden an i længere tid med diverse forslåede løsninger til en måske mangelfuld observation og uden at ringe til dyrlægen og vende sagen.
Det der desuden på diverse fora (ikke med tanke på noget konkret herfra) springer mig mest i øjnene er, når folk ‘ser tiden an’, fordi de håber på en nem løsning på noget, som der rent faktisk uanset hvad skal hjælp til af en dyrlæge. Eller som i det mindste kunne have været lindret af en dyrlæge. Der er jo ingen penge sparet ved at vente - kun længere tids lidelser for dyret. Det kan vi forhåbetligt alle sammen være enige om er et problem.
[quote=Vivi_Fletcher;313258]Meget sjovt, for lige det smitsomme tager jeg mere stille og roligt. Det er jo i langt de fleste tilfælde en virus, som dyrlægen alligevel ikke kan gøre noget ved.
Jeg er meget mere urolig, hvis det er en enkelt kat, der er syg.[/quote]
ja ja da… det er også rigtigt…men nu tager jeg også kontakt til dyrlægen hvis det er mere en nysne
Jeg søger dyrlæge med det samme, når der er noget, jeg føler, der skal ses på her og nu. Og ellers stikker jeg lige en finger i jorden og tænker en ekstra gang. Der er jo trods alt (og heldigvis for det) mange ting, der går i sig selv, når man lige får “sovet på det”. Men hellere én gang formeget end én gang for lidt.
Bl.a. fik Rumle en byld, efter vi havde taget vores frække tilløbermis ind. Der gik ikke hul på den af sig selv, så vi måtte akut til dyrlægen med ham og det endte med, at Bjørn valgte at tage en feriedag og det blev udover det til en dyrlægeregning på 2.000 kr. I samme anledning var der to katte mere, der fik en byld, men den klarede de heldigvis selv (med hjælp af os der badede i klorhexidin)
Min grænse er meget lav, — jeg er en “hønemor” Jeg opsøger dyrlægen uanset dag og klokkeslet, så jeg tager ingen chancer! Heldigvis er mine katte næsten aldrig syge, men jeg har dog haft et kuld burmesere, til dyrlæge en søndag morgen, 2500,- kr en kat på dyrehospital en week-end + 2 dage til operation da hun havde spist gavebånd, 63oo. + et kuld singapura på dyrehospital en hel påske p.g.a. dårlig mave og deraf dehydrering,- godt 3500, kr altså mine katte er raske til hverdag, og jeg betaler derfor gerne week-end- og helligdagstakst:ups:
Sidste up-date på Thane…
I morges da vi stod op fejlede poten intet… og der har heller ikke været noget i løbet af dagen
Nej - jeg har heller ikke fortalt hans opdrætter om uheldet eller haltheden… hun kan tids nok få at vide at kræet er en klump, når vi ses mellem jul og nytår
Kald det noncelance, nærighed, ugidelighed, ansvarsløshed eller hvad I nu vil… men netop sådan en pote er bare ikke noget, jeg vil styrte afsted til dyrlægen med!
Jeg søger sjældent selv læge, men da der i min familie er en del eksempler på folk, der er døde eller har været lige ved at dø pga. blindtarmsbetændelse, så kan det der med bare at vente og se tiden an godt være en dårlig ide.
Med hensyn til kattene er min tærskel nok betydeligt lavere, de har jo ikke selv noget valg, men er helt afhængige af mig på dét punkt.
Heldigvis (7-9-13) har jeg hidtil været forskånet for tvivlstilfælde.
