I går aftes valgte vi at se til hende. Og hun havde lagt sig i vådkosten - tisset på sig selv… Så jeg måtte have hende ud af den kattehule vi havde fundet til hende… Hun er nærmest passiv når man kæler med hende. Finder sig i det - men reagerer ikke på det… Vi havde gjort en hule klar til hende i en transportkasse - men der ville hun ikke gå hen, da vi forlod værelset… Så da min søster kom ind for at sove - ledte hun efter hende - men hun havde gemt sig igen… I morges blev hun fundet. Hun gemmer i et hjørne, som er “aflukket” med kun et lille hul i… Så der står hendes foder og vand nu… Og kattebakken i nærheden… Og så tager vi det stille og roligt… Vi har ikke travlt… Når hun har genvundet tilliden til mennesker igen - så må vi se om hun er egnet til at få nyt hjem - ellers bliver hun nok hos os - men vi skal også lige tænke sølvfisken ind og min mand ved ikke helt om han synes vi er ved at have katte nok:gruble:
Og ja jeg er både vred, sur og magtesløs… Det er bare ikke i orden og katten fortjener IKKE sådanne ejere… På en måde er det godt at de fandt på denne løsning frem for bare at lukke hende ud til at blive en forvildet kat for det var hun endt som - så “sky” som hun er nu… Gad godt vide hvordan de har behandlet hende…
Her får hun mad og vand et sted at sove - og kærlighed og forståelse…
Og jeg var med inde for at hente min søn i går - og da han hørte hvad der var sket… Sagde han følgende: “Når jeg møder dem - så får de knytnæve lige på munden, så de taber alle deres tænder, og så putter vi dem i containeren og lukker låget og låser dem…” (Lad mig lige understrege - at vi på ingen måde har opdraget ham til at blive voldige - eller siger sådan… )Så selv han er klar over og mener det er rivende galt - det der er sket…