Jehovas vidner tilhører den monoistiske tro og lever efter den samme bibel som protestanter og katolikker.
De er tro imod biblens ord og missionerer fordi det står i biblen at man skal “gå ud og omvende folk”.
Fødselsdage og jul er ikke nævnt i biblen og er derfor ikke noget der fejres i mange monoistiske religioner.
Jul er en gammel hedensk skik hvor man ofrede til det kommende år i håb om et godt år rig på mad.
For at lette overgangen fra den hedenske tro, valgte den katolske kirke at tage en den hedenske skikke til sig for at få folk til at omvende sig til den kristne tro. Disse hedenske skikke fik så en forbindelse til Jesus som godtgjorde at man stadig kunne holde disse “fester”.
Fødselsdage ved jeg ikke hvordan er opstået, men det er ikke en religiøs fest og bliver derfor ikke fejre i diverse religioner. I broderlandet Sverie er fødselsdage heller ikke udbredt, men de fejer derimod barnets navnedag.
Jeg kender nogle Jehovas vidner og de er bestemt rare mennesker.
Jeg har også mødt de Jehovas vidner der mener at de er bedre end andre og som sætter sig til herre over andres gøren og laden…Dem bryder jeg mig bestemt ikke om, men det skyldes jo ikke deres religion.
Vi er en del troende venner, der samles engang imellem. Vi har hver vores religion og det er sjovt når vi kommer til at diskuttere vores religioner. En del af os er af den monoistiske tro og andre igen buddisther mv. Bølgerne kan gå lidt højt fordi hver og en mener at de besidder den endegyldige sandhed og tja så er det jeg griner og tænker: “Hvor bliver det sjovt den dag vi skal herfra og ser opdager at religion ikke var så ensidet, som vi gjorde den til!”
Mine venner kigger altid opgivende på mig når jeg siger dette for kun jeg mener at Jesus gjorde op med alle religiøse tilhørsforhold og at Gud er fløjtende ligeglad med hvordan vi tro/ikke tro blot vi er ordentlig imod hinanden og ikke udstøder hinanden i religionens navn.
Jeg har desværre ikke set filmen, men jeg ikke kan forstå, uanset hvilken religion man bekender sig til, at næstekærligheden ikke omfatter ens egen familie, blot fordi de vælger en anden vej, end den man selv har valg!
Selvfølgelig “pådutter” jeg mine børn min tro ved at tale om den, men om de vil dele den er op til dem. Vores reol er fuld af bøger om diverse religioner, således at de får kendskab til dem og udfra det træffer deres valg. Nå ja de kan jo også vælge at blive ateister - valget er deres.
Mht. kristendomsundervisningen er der intet belæg for i nogen religioner at man ikke må deltage. Mange forældre vælger dog at fritage deres børn fra denne undervisning. Dette er dog ikke muligt i de ældre klasser, hvor faget hedder religionsundervisning.
