[quote=Susanne W;422895]- og selv om jeg ikke så filmen, så er jeg da ked af at blive opfattet som én der hjernevasker børn…
[/quote]
- det er ski da lykkedes dig meget godt at overbevise Julius om at “en rigtig kat er én med striber på”
Nej spøg til side
Min holdning til andre trosretninger, uaset om det er Johova’s Vidner, Islam, Buddhisme eller noget helt 4, er at alle frit har ret til at tro på hvad de lyster og så længe de ikke prøver at overbevise mig om at deres tro er det eneste rigtige, jamen så ser jeg ingen problemer i det.
Jeg har selv som yngre kigget lidt på andre tros retninger end “den gængse danske”, men blev aldrig helt overbevist om at der var noget af det der passede til mig.
Jeg har idag perioder i mit liv, hvor jeg er mere eller mindre troende og har indimellem “misundt” dem der kan være helt overbeviste og faste i deres tro.
Jeg tror nogengange at de der tror 100% på ét og andet, nemmere kommer igennem en krise (f.eks. dødsfald i familien), fordi de har deres tro at støtte sig op ad.
Tro er IMO en god ting, så længe det holdes på et “naturligt plan”, og ikke bliver til fanatisme - det gør sig i øvrigt gældende på alle andre områder også
En holdning til Johovas Vidner, tjaa… jeg har ikke så mange erfaringer at trække på, men de mennesker jeg véd har den tro, som jeg har haft eller har kontakt med, har alle været vanske almindelige mennesker og ikke nogen der IMO på nogen måde har været fanatiske eller grusomme.
Jeg gik som barn til kor med en pige som var i Johovas Vidner (ligesom resten af hendes familie), og de holde ikke jul, fødselsdage osv. og de få gange jeg var i hendes hjem, synes jeg déngang at hendes mor & far var “lidt strikse” - men om det har været fordi vi netop vidste at de var Johovas Vidner og derfor kom med en forudintaget holdning, ved jeg faktisk ikke.
Senere i min barndom/ungdom stødte jeg på en “bekendt”, som af sine “venner” blev kaldt “Johova”. Hans familie - og derfor også ham selv - var Johovas Vidner og det jég kendte til ham var at han var “én af de vilde” til festerne, altid drak sig enormt fuld og var “underlig”. Men det kunne jo for så vidt også sagtens have været én af “os andre”, så det har jeg aldrig lagt så meget i.
Vi får ca. en gang hver halve eller hele år “besøg af” JV, som gerne vil fortælle om deres tro. Jeg afviser dem gerne høfligt i døren, hvilket de altid pænt har taget imod. Den eneste gang jeg har synes det var “ubehageligt” var da de på et tidspunkt havde en lille ca. 3 årig pige med sig - i øs regnvejr. Det brød jeg mig ikke om, men igen - jeg kan jo ikke vide hvad som var årsagen til at hun var med netop dén dag.
Idag er de eneste jeg véd har JV som tro, som jeg kender, Susanne W. herindefra. Og Susanne, tjaa… helt erligt, jeg kan ski ikke hverken se eller mærke forskel på hende og andre mennesker jeg omgåes - og så vidt jég ved, så har hun aldrig forsøgt at “misionere” overfor mig eller på anden måde “påduttet” mig hendes holdninger.
Så nej, jeg kan ikke blive stødt af at andre tror noget andet end jeg selv.
Det står dem frit for - for mig er tro en helt personlig ting, som egl. ikke vedkommer andre end en selv
/Mette