Jools’ drenge blev født for knap 2,5 uge siden midt om eftermiddagen i et adstadigt tempo (måske en fordel ved, at hun ikke er helt ung længere ).
Som opdrætter ved man stort set aldrig, hvad man får - i hvert fald ikke i forhold til farver og køn og fordelingen heraf, så der var desværre nogle potentielle købere, der blev skuffet, da jeg måtte sige med sikkerhed, at der var altså “kun” drenge.
Der er to blå og to brune og de er alle meget lovende i typen, søde og aktive og meget nysgerrige på verden uden for fødekassen (som dog stadig er det sikreste sted at ligge)
Pga. kønsfordelingen er der en sandsynlighed for, at i hvert fald én, måske to, af dem er ledige - men det vil tiden vise og indtil da kan I blot få lov at nyde synet
Tak - de ER også skønne Og meget ivrige efter at komme ud over kanten, så jeg tænker, at deres område bliver udvidet i løbet af weekenden. Lige nu kommer de nogle gange lige ud på den pude, jeg har lagt foran fødekassen, men går selv “hjem” igen, så de er ikke helt klar endnu. Og det er også helt okay med os allesammen. Vi har ikke travlt
Så er drengene blevet 3 uger og er stadig lige smækkerlækre
Halvsøster Candy er meget interesseret i dem, men sørger lige for at hvæse et par gange, hvis de kommer for tæt på. Man kan jo aldrig vide med den slags småkravl
Og så skal der spises igen - hvis man skal tro på Jools, så kræver det en lind strøm af frysetørrede guffer at fodre på sådan en flok. Hun forlanger servering ca. hver halve time
De er for længst begyndt at spise selv, men det er nu også meget hyggeligt med en tår pat, så det er vist en god blanding. Kattebakken bliver også brugt flittigt, så det varer ikke længe, før de flytter i stuen Jeg skal lige være lidt mere sikker på, hvordan især Candy vil opføre sig. Hun er lige dele fascineret og utryg, så der kommer nogle lyde fra hende, som Jools ikke er helt imponeret af - og så er det bare bedre for alle, at døren kan lukkes ind til dem engang imellem
I går lagde jeg mærke til, at Jools spiste frysetørrede guffer på en ret speciel måde og her til morgen kunne jeg se, at hun bestemt ikke var så symmetrisk i ansigtet, som hun plejer at være og samtidig protesterede hun (meget prinsesseagtigt), da jeg forsøgte at tjekke hendes tænder, så jeg blev hjemme og kontaktede dyrlægen.
Fordi killingerne ikke er særligt gamle, var jeg usikker på, hvad hun ville sige til at blive skilt fra dem, så de kom med “under armen” - og havde en fest!
Altså lige bortset fra ham, der sov gennem det hele
Dyrlægens diagnose var for øvrigt, at det ikke var en tandbyld, som jeg havde frygtet, men sandsynligvis et insektbid/-stik og hun lader allerede til at have det lidt bedre
Det bedste sted at falde i søvn, når man er en lille dreng på 6 uger, der lige er flyttet i den store indhegning med en masse nye indtryk, må da være legetøjskassen
Åh ja… hvis den da bare kunne laves stor nok…
Så dejligt som han sover må det være den bedste seng i verden… prøv at tænk på hvor gode drømme man kunne havde
Den lille dreng med det rustfarvede halsbånd vil gerne bede om nogle krydsede fingre og gode tanker
I går morges, da jeg arbejdede hjemmefra, kom Jools ind i soveværelset og hentede mig, fordi jeg skulle løse et problem. Det problem var en killing, der balancerede på toppen af indhegningen. Inden jeg nåede hen til ham, faldt han ned - og bagefter ville han slet ikke støtte på venstre bagben.
Mindre end en halv time senere stod vi hos dyrlægen, der tog røntgenbilleder og det ser umiddelbart ud til, at han har et brækket bækken!! Røntgenbillederne er sendt videre til en specialist og den unge mand er under skarp overvågning og mest mulig bur-ro. Her er det en stor fordel at være udstiller - den slags har jeg i mange størrelser Her til morgen lægger han en lille smule vægt på benet, så jeg håber stadig det bedste for ham.
).
