Juliet er alvorligt syg - FIP el. kræft. Sygdomsforløb og mindetråd

Juliet er syg og det ser ikke godt ud :sob:

Vi har døjet med luftvejs issues i de sidste 3 år on/off og det har været lidt svært at finde ud af om det var den rigtige behandling, at få dyrlægen til at skrive antibiotika ud i længere tid. Skal prøve at gøre det kort.

Hun begyndte at hoste on/off og struglede i den forbindelse ofte med at få vejret i den periode hendes hosteanfald varede. Men derudover var der der ikke noget med hende. Det var så små ting at der måske var mange der slet ikke havde taget hende til dyrlægen - så lidt var det.

Afsted - kamera i halsen, prøver ud, sende til PCR og dyrkning - fandt mycoplasma og E. coli samt noget der lignede biofilm - behandling iværksat. Behandling virkede, symptom fri et par måneder, symptom start igen. Sådan blev det ved indtil jeg bad om at få et kamera ned igen og testet igen.

Denne gang fandt vi pseudomonas, der blev lavet en resistensdyrkning på antibiotika, og det var virkelig add i hendes hals, derudover også taget celleprøver ud for at se hvilke celler - der var bakterier i celleprøverne og tegn på astma. Om infektionen kom først eller det har været astma som fremprovokerede or not - det har været svært at sige. Men hun blev sat på antibiotika og astma medicin. Samme billede gentog sig bedring i en periode, dernæst tilbagevende slimet agtig hoste, men derudover havde hun det egentlig ok, det var kun den her nasty hoste - derudover trivedes hun. Jeg måtte slå i bordet overfor dyrlægen og bede dem om at tage sig sammen og gå ind og læse på deres mikrobiologi. Det kunne ikke være rigtig at jeg skulle fortælle dem at vi skulle ud i nogle mere langvarige behandlinger for at få has på den satan i hendes hals. Der skulle også et dyrlæge skift til undervejs - det har hjulpet - der kan vi køre lidt mere sparring.

Oveni alt det kom hun også til skade. Jeg troede egentlig det var gigt baseret på hendes symptomer - det var spot on. Så det blev også tjekket også viste det sig at hun havde revet en af ryghvirvlerne nede ved halen halt ud af led - så hun blev sat på Solensia for at tage smerten i lige knap et år, indtil jeg sagde at det skulle hun ikke have mere. Når man går ind og hæmmer den “cellefaktor” som Solensia blokerer virkningen af, så får man en rigtig god effekt på smertedækning ingen tvivl om det - men den cellefaktor har bare så mange andre vedligeholdelsesfunktioner som også bliver blokeret, herunder spiller den faktor en stor rolle i en del af immunsystemet. Der er ikke så meget forskning på kat, men en del på mennesker, og vi har nok i den periode fået hæmmet hendes immunssystem på en skidt måde ift. den luftvejsinfektion der har været igang, eller astmaen for den sags skyld. Fuck det, en ulykke kommer bare ikke alene. Så et røntgenbillede blev taget for at se om hendes hvirvel var helet - det var den heldigvis, så væk med den medicin!

… men hun blev ved med at være dårligt også ramte vi sommer/efterår sidste år, så tog det et hop og hun blev lidt dårligere - kronisk anæmi som følge af det hvad det så end er. Igen måtte jeg selv ind og læse en hel masse og komme med forslag til kombinationsbehandling, ekstra laboratoriemetoder for at finde ud af hvad f’‘’‘’ der måske foregik (hurra for min uddannelse), B12 injektioner for at se om vi kunne få sparket gang i produktionen af hendes røde blodlegemer, for de har godt nok været helt dernede hvor det var rigtig rigtig skidt. Jeg var begyndt at indstille mig på at det nok var ved at være et sted hvor vi ikke kunne vende hende. Så begynder hendes tal endelig at vende sig i den rigtige retning efter de sidste tiltag som vi startede omkring jul, hendes infektionstal bliver lidt bedre på celleparametrene, indikationer på at der er gang i produktionen af nye blodlegemer, jeg fik puttet vægt på hende igen, og det gik så småt den rette vej.

Men hun spiste ikke helt som jeg gerne ville have, og der begyndte også at være lidt indikationer på at hun måske havde ondt inde i munden, så til en blodprøve kontrol blev hun kigget i munden - der er nok nogle tænder der skal ud, så hun er sat på en kraftig smertestillende, for hendes blodprocent er for lav til at hun overhovedet skal ud i en operation hvor hun kan risikere at bløde på trods af at det går den rigtige vej. Det værste var egentlig at der blev fundet en “masse” inde i hende :sob: … Den sidder tilsynedeladen fast i bugvæggen og ligger umiddelbart fri af diverse organer, men kræft er jo den logiske tanke der dukker op alderen taget i betragtning.

På trods af den “masse”/knude-hvad det nu end er, har hun efterfølgende spist godt, vi har skiftet antibiotikaen (doxycyclin) ud med en anden kemisk formulering så det ene antibiotika generer hende knap så meget, og det er en “leg” at give hende piller nu sammelignet med før, også synes jeg hun begyndte at føles væsentlig tungere og hendes mave bulede. På vægten med hende - taget 300 g på på en uge! Sammenlagt har hun taget næsten 500g på på få uger. Det er jo fuldstændig vanvittigt at en knude skulle kunne vokse så meget på kort tid - det gør de så heller ikke ifølge dyrlægen, men der kan være væske derinde.

Nu sidder jeg så her og tænker, er det her i virkeligheden en tør FIP der har drillet os hele vejen, og deraf også givet hende luftvejsissues ? Tør FIP der har dannet pyogranulomer også måske er gået over i en delvis våd FIP, når hun buler ud så hurtigt på maven? Ifølge dyrlægen kan de også danne væske i maven hvis det er en knude.

Hvis der er nogen af jer herinde der har noget der minder bare en lille smule om noget erfaring med noget tilsvarende uanset om det er FIP-masser el. kræft må I meget gerne dele.

@Churchtown, @Eva_K, @Wijelo og @Jeanette, @Katho, @_DK_Sugieh el. hvad med Anne Lønstrup, (en der kan tagge hende?) er der nogen af jer der har erfaring med noget tilsvarende? Andre der ellers måtte have erfaring med noget tilsvarende må meget gerne byde ind.

Snakkede med dyrlægen igår, Juliet ryger til dyrlægen på mandag inden jeg tager på arbejde også tager de prøver/biopsi og kigger på væske fra maven - om det er FIP.

Jeg er træt langt ind i marven over at kæmpe med det her sålænge. Nu var det endelig begyndt at gå den rette vej, også kommer det her oveni. Jeg er ved at gå i stykker over det. :ked:

18 Synes om

@anne_p du skal lige læse

2 Synes om

Jeg har ikke halv så megen viden som dig, men danner hun væske i bughulen kan hendes lever være ramt, men det tager jeg som en naturlig ting at du har nørdet i :heart: Sikke en redelighed :pensive:

3 Synes om

Det er virkelig noget af en omgang for stakkels Juliet :disappointed: og for dig :heart:
Hvad ligger albumin globulin på?
Jeg fik at vide dengang at 0,6 var indikativ og 0,4 var nok meget sandsynlig at det var dip.

4 Synes om

For pokker Carina, havde håbet Juliet havde det bedre nu :troste:
:kram:

3 Synes om

Vi har jo løbende taget blodprøver for at se hvordan hendes organer havde det. Det har været fint hele vejen igennem, nyrer, lever etc. der har ikke været noget.

Hun har bonget ud på albumin (for lav), globulin (meget høj) og heraf virkelig dårlig albumin/globulin ratio og under 0.6.

Det førte så til at jeg bad dyrlægen om at lave en serum immun elektroforese på hendes blodprøver (via Laboklin) - hurra for selv at være laboratorienørd! Den vise hvilke immunglobuliner der bonger ud bla, ift. om det er kræft, langvarig infektion afhængig af hvilke immunglobuliner de så finder. Hun havde virkelig meget af den der hedder gamma-globulin = indikator på infektion el. nogle typer af cancer. Men det førte så til at vi puttede hende på fortsat doxycyclin ift. den her pseudomonas infektion hun har i halsen. pseudomonas danner biofilm og det er virkelig svært at få has på dem. Så fandt jeg selv ud af at doxycyclin kun virker bakteriostatisk = hæmmer vækst, den slår ikke ihjel. Men hun havde været på den i en måned (vores sensitivitetsdyrkning har vist at bakterien vi fandt var følsom overfor det) → det havde ført til en lille bedring i hende anæmital. Så jeg bad om også at få hende på Marbocyl, det er en fluiroquinolon som virker på pseudomonas og den var bakterien også følsom overfor, og marbocyl slår ihjel! Det er jo latterligt at jeg skal fortælle dyrlægen det - det skal de jo for (!“#¤!”#¤) selv vide! Anyway, de to i kombination med B12 injektioner som stimulerer syntesen af røde blodlegemer har ført til de første positive takter på hendes anæmital længe! Globulinerne faldt både i alm. blodprøve og i serum immunelektroforesen, også bad jeg så dyrlægen om at mærke hende igennem i maven fordi jeg synes hun så lidt større ud når jeg så på hende bagfra når hun gik inde i stuen - også fandt vi knuden - min verden gik i stykker og jeg har ledt nettet tyndt for det mindste halmstrå vedr. masser i maven som ikke var kræft.

… også begyndte hun at bule ud nu her denne her uge - og det er egentlig her jeg begynder at tænke FIP - tør version til at starte med, og måske udviklende sig over i en våd FIP? ARgh jeg ved det ikke. De kan åbenbart også danne væske i bughulen med kræft, men det er så det vi vil kigge på på mandag - få taget en biopsi ud af den der masse, hentet væske ud og se hvordan den ser ud. Dyrlægen kan lave nogle test, og ellers bliver der sendt ind til patologi.

… tidligere i forløbet er der også testet for coronavirus, men den var negativ. Ikke dermed sagt at den ikke kan være kommet til senere el. havde været falsk negativ, det er selvfølgelig også en mulighed

8 Synes om

Som skrevet i indlægget lige herover, så har tanken været oppe og vende, men det har bare ikke rigtig passet med de forsk. FIP algoritmer - hun har passet på nogle områder men ikke på andre, også har der været den der luftvejsinfektion som vi har kunnet behandle - langvarige infektioner kan føre til det samme billede på albumin og globulin tallene. Har spurgt dyrlægen direkte om det kunne være FIP om vi skulle tænke i den retning - hun syntes også (på det tidspunkt) at det ikke rigtig passede selvom nogle af hendes tal passede.

Men jeg ved også bare på hvad jeg hører i mit netværk og læser rundt omkring at især tør FIP bare kan være en rigtig satan at finde. Jeg vil næsten håbe at det er tør FIP, for så er der måske en lille chance behandlingsmæssigt - det er der ikke hvis det er kræft :pensive:

Nej, desværre ikke :cry:

7 Synes om

Sikke et langt, hårdt og råt forløb, I har haft. :troste:
Som skrevet på IG: Det gør mig så ondt. Jeg håber sådan, at I finder en løsning. :hjerte:

4 Synes om

Åh nej Carina :cry:
Det gør mig ondt for dig og Juliet.
Din beretning giver mig virkelig nogen flashbacks til det jeg gik igennem med Tamina.
Vi fik godt nok ikke foretaget alle de dyrkninger du har fået taget, men der er mange fællesnævnere.
Kat som egentlig virker sund og rask, dog med tilbagevendende hoste som lyder “fugtig/slimet”
Kikkertundersøgelse i svælget, hvor der ikke rigtig blev fundet noget udover let rødmen.
Antibiotika kur gentaget med kortere og kortere intervaller.
Ingen feber, ingen flåd fra næse eller øjne. Fin blank pels, men når hosten blussede op, faldt appetitten og hun tabte sig. Hun virkede som om hun havde svært eller ondt når hun sank maden.
Vi forsøgte også med prednisolon, men det forværrede hendes tilstand, så i 3 år fik hun Doxybactin med ca. 4-6 uger imellem hver kur.
Sidste år i marts blev hun scannet og fik taget stor blodprøveprofil. Ikke noget andet end let anæmi, og lavt antal hvide blodlegmer. Generelt tegn på en infektion.
Scanning viste ingen tegn på svulster.
Vi aftalte at hun skulle chekkes igen med blodprøver efter 6 mdr, men dette nåede hun ikke da nyrerne satte ud akut i begyndelsen af september. Hun fik fred 10 år gammel.
Det var så frustrerende at dyrlægerne slet ikke kunne finde ordentlige svar gennem et forløb på 3 år.
Jeg kan desværre ikke bidrage med noget du ikke har prøvet og får selv helt dårlig samvittighed over ikke at have fået dyrket prøver fra hendes hals.
Jeg håber virkelig det bedste for Juliet :heart:

8 Synes om

@wijelo, Ja, du har ret, det minder meget om det forløb vi er igennem. Ked af at du også skulle sådan en tur igennem, tror måske godt jeg kan huske du har fortalt om det tidligere.

Du må ikke slå dig selv i hovedet, vi gør jo alle det bedste vi kan, og dyrlægen kunne jo også have foreslået en dyrkning - det er jo lissom det der er deres job, og ikke dig der skal vide det.

4 Synes om

Jeg er så ked af at sige, det var min første tanke, nu hvor alt andet er som det er :pensive: Jeg håber det virkelig ikke :crossed_fingers:t2::crossed_fingers:t2::crossed_fingers:t2::crossed_fingers:t2::crossed_fingers:t2: Uanset krydser vi alt i jeres retning :heart:

3 Synes om

Årh for hulan da :ked:

Kæmpe :kram:

2 Synes om

Den er jo desværre også meget sandsynlig den mulighed, det ved mit videnskabelige hoved desværre alt for godt :pensive:. Men lige nu håber mit hjerte af al magt at det måske er en FIP pga. den lille mulighed det giver for måske at kunne gøre noget.

Hvis det er kræft er der jo kun en rigtig ting at gøre hvis livskvaliteten forsvinder. Den er der indtil videre …

3 Synes om

Og det er vigtigt :heart:

3 Synes om

:kram:
Puha. Jeg føler virkelig med jer. Håber på alt det bedste. :kryds:

3 Synes om

20 Synes om

Smukkeste smukke pige. :lovelove:

3 Synes om

Så mange :kryds: :kryds: :kryds: for det bedste

:kram:

3 Synes om

Det gør mig ondt at læse, at Juliet er syg. Og puha, for en lang og opslidende kamp.
Det er et for langt forløb (flere år) til at det er foreneligt med FIP fra starten af.

Mycoplasma kan jo både sætte sig som luftvejs- og øjensymptomer, men der er også den variant som angriber de røde blodlegemer. Det plejer jo dog så at give den hæmolytiske anæmi, hvor katten får ekstremt lav hæmoglobin. Med det du beskriver lyder det dog mere som værende anæmi ved kronisk sygdom (f.eks. infektion eller cancer).

Cancer i bughulen kan uden tvivl medføre væske i bughulen. Og medfører det først det, så tror jeg ikke at man skal forvente at det kan helbredes. For det er i vid udstrækning ensbetydende med, at der er en ganske betydelig organpåvirkning, og forventeligt spredning.

Generelt har væske i bughulen en meget dårlig prognose
https://www.mdpi.com/2076-2615/15/22/3355

Så for at sige det direkte. Såfremt undersøgelser bekræfter (eller tydeligt indikerer) malign sygdom i bughulen med ascites, så ville jeg ikke gå videre med kirurgisk intervention. For prognosen for noget godt efterfølgende eller en væsentlig livsforlængelse er simpelthen alt for dårlig.

Beklager mit ikke særligt positive svar.
Det er sindssygt hårdt at gå igennem forløb af den type, og jeg kan selv sætte mig ind i tanken, hvor man har svært ved at forstå/acceptere, at man ikke kan slå f.eks. en infektion ned. Tro mig, jeg har selv været der, og tabte.

Og du har om nogen vendt hver en sten.

Mange tanker :kram:
Og :kryds: :kryds: :kryds: for at der alligevel skulle vise sig et mirakel.

5 Synes om

Pyh sikken da et forløb I har været igennem!
Altså den ene “gode” ting der er, er at HVIS det er FIP (det lyder det dog desværre ikke til for mig heller), så vil udtræk af væske fra bughulen, så vidt jeg ved, endegyldigt kunne sige om det er (våd) FIP eller ej.
Men ellers har jeg desværre heller ikke noget at bidrage med, som du ikke allerede har været omkring eller andre har skrevet.

Hvor er det godt nok frustrerende og bekymrende! :kram:

4 Synes om