Jeg synes der er kæmpe stor forskel på at menneskeliggøre katte, at være katte-samler, at holde liv i sin kat for enhver pris, at være nørdet omkring sin katteinteresse etc.
Mine katte er mine kæledyr, og det har jeg egentlig en meget pragmatisk holdning til, efter min egen mening.
Jeg ville ikke kunne leve med lugt af kat i mit hjem, og ville derfor ikke leve med en urenlig kat under nogen omstændigheder. Selvfølgelig må man give plads til kurering af en blærebetændelse og uheld kan ske, men en systematisk urenlig kat vil jeg simpelthen ikke bruge min energi på.
Jeg kunne heller ikke drømme om at holde live i en kat, som jeg ikke var sikker på, ville have en god mulighed for at godt katteliv. Det med hvad der er et godt katteliv, er der jo så i sig selv mange holdninger til. Mange mener jo ikke, at en kat kan have et godt liv uden tænder, det mener jeg så sagtens den kan.
Men jeg synes så på den anden side af “fornuften”, at man er sk*de forpligtet til at give sine katte de absolut bedste vilkår, og vil man absolut bo med katte på et frimærke (øhm, som jeg jo også selv gør uden dårlig samvittighed), så afskærer man altså også kattene fra nogle ting; som f.eks. at have adgang til at spise naturlige ting for en kat. Mine katte skal ikke leve af energikiks (tørfoder), ligesom jeg heller ikke selv lever af vitaminpiller og proteindrik. De skal have noget, som giver dem de mest korrekte ernæringsmæssige forhold, både konsistensmæssigt og indholdsmæssigt, og derfor lever de heller ikke af TÆNKs anbefalinger.
Og jeg er da klart mere lemfældig med hvad jeg skader min egen krop med, end hvad jeg giver mine katte, for jeg kan ligesom selv mærke konsekvenserne af mine valg, men mine katte har pokkers svært ved at fortælle mig, at de altså måske har startende blærebetændelse eller lidt ondt i maven eller, eller…
Jeg synes heller ikke helt den gælder, den der med “hvornår ville du selv gå til lægen”. Nu betaler man jo rent faktisk for at gå til dyrlægen, og hvis folk har lyst til det for at føle sig sikre, så er det da op til dem. Desuden kan f.eks. urinvejsproblemer være et spørgsmål om timer i nogle tilfælde. Ligesom at spisevægring heller ikke må ses an i dagevis, fordi katten så meget hurtigere bliver enormt syg af det (fedtlever). Og alle katteejere skal da lige lære den der med, at en enkelt dags opkast, kan man lige prøve at faste sig ud af, og det vil tage de fleste tilfælde.
Folk der opsøger dyrlæge til deres dyr, for at få opmærksomhed, det er forhåbentlig kun noget, der rammer de aller færreste mennesker.
Jeg går til dyrlæge med mine katte, hvis jeg synes, der er en grund til det. Jeg venter ikke, hvis jeg har en god idé om, at det uanset hvad alligevel ikke vil kunne undgås. Det er da i så fald kun for at få tid hos den dyrlæge, jeg mener er den mest kompetente til problemet (især frem for at vælge en vagt, hvis det ikke er strengt nødvendigt).
Nu har jeg det seneste… mere end 1,5 år ikke haft nogen særlige problemer med mine katte, ud over de skavanker, som jeg ved de lever helt fint med.
Men det var da ret overvældende, at da jeg tog de 3 plejemisser til mig i 2010, så havde de alle 3 forskellige dårligdomme (FORL, mellemgulvsbrok og hoste), hvoraf den ene kat bliver aflivet, og dertil må en af mine egne (som er i familie med plejemisserne) igennem både en stor mundhuleoperation i samme periode, er tydelig foderallergiker og falder tilmed ned fra et skab sommeren 2011 og brækker hoften 
Det var pisse barskt og dyrt som studerende dengang, jeg tog nogle solide sats med at passe mit studie. Og fordi jeg var så uheldig, blev jeg faktisk også lidt paranoid over, om jeg gjorde det godt nok. Det er heldigvis gået over siden, da jeg i dag har en god selvtillid omkring, at jeg nu trods alt kender mine katte så godt, og jeg har fået etableret så god en vidensbase i min erfaring, som jeg kan ty til.
Nå, men sidste år fik jeg mine katte tjekket af kiropraktor og tanddyrlæge, rent rutinemæssigt, og det viser sig at to af kattene havde skævheder (Amira med den brækkede hofte bl.a.) og en har FORL.
Hvorfor skal man dog gå og vente på at sådan nogle ting bliver synlige for mig som katteejer, når jeg kan befri mine katte for den slags problemer ved at betale - efter min mening - relativt beskedne beløb for at få det tjekket?
Med en HCM-race, hvor jeg ved, at der ikke er scannet for HCM i nærmeste familie, så er mine katte altså også blevet scannet for det. For mig er det et lille smut ind på KVL, og jeg fik en afklaring på, at en kendt mislyd ikke var noget problem, så jeg ikke behøver at spekulere over, at dyrlægen nævner dette ved hvert tjek, og jeg ved, at katten sagtens kan tåle at komme i narkose.
Jeg er så nok også af den type person, der helt klart helst vil vide. I hvert fald langt hellere end at nægte at få noget tjekket, fordi at “så længe det ikke er diagnosticeret, så findes det ikke”, som jeg har oplevet hos nogle katteejere.
Jeg vejer så hverken foder eller fæces eller forfølger mine katte med stopure. Men jeg skeler da til, om de nu alle sammen kommer forbi madskålen. Og de har også både vandfontæne og kradsetræer og transporttasker af de “rigtige mærker”.
Men jeg har så også andre områder/hobbyer, hvor jeg gerne vil have de - efter min mening - “rigtige ting”.
(jeg er altså heller ikke studerende længere :høhø:)
Hvornår går man “for meget” op i sine kæledyr indenfor de forskellige kategorier af at “gå op i”? Det er da mine egne penge. Af samme grund holder jeg ikke hest, for så ville jeg have for mange andre drømme, jeg ikke ville kunne få opfyldt, da heste trods alt er noget dyrere 
Jeg tror nok, at mit største problem faktisk kan være, at jeg meget nemt vender ryggen til folk, der efter min mening har lemfældig udskiftning af deres kæledyr eller som skilder sig af med dem pga. “tid”, børn etc. Det er den absolut dyreste pris på det “omgangsmæssige” plan. Jeg har nok ikke så meget forståelse overfor, hvis folk ikke vil betale for deres dyr, mens jeg fuldt respekterer, at man kan nå et punkt, hvor man ikke længere kan (så længe dyret ikke lider). Så længe der ikke er tale om, at man holder så mange dyr, at man må kunne sige sig selv, at man ikke har råd til det - til skade for dyrene.
Jeg overdriver min omsorg helt vildt… Men det er fordi I ser jeres valg og virkelighed. MIN virkelighed er - at jeg hader ikke at sove i min egen seng og at det har alle mulige omkostninger for mig fysisk. Selv om det ikke havde de omkostninger - jamen jeg vil bare helst hjem! Så kattene er min kærkomne undskyldning, ikke min begrænsning 
Men det er ikke pga kattene. 
Og pointen er, at det andre vil se som en begrænsning for mig er en befrielse. Din virkelighed er ikke min og min er ikke din… Jeg er ikke i tvivl om at man kan finde masser af eksempler, som min fantasi ikke lige kan se - fordi det ikke er min virkelighed.
[/QUOTE]
Ville ikk ane hvem der dog skulle se de billeder… Det er jo ikke lige nogen man hiver frem til familiesammenkomsterne og viser frem… Og dog… 
Når man nu har været tvunget til at se på feriebilleder i årenes løb, kan de vel også se på lidt bimmelim og bummelum… :høhø: