Kat og hund sammen?

Hej alle,

Det er et stykke tid siden jeg har været herinde, men nu er jeg snart færdig med min uddannelse, og får derfor (forhåbentlig) bedre tid til denne slags aktiviteter. :høhø:

Jeg er i begyndelsen af en overvejelsesfase, og jeg har lidt brug for erfaringer og input fra jer herinde, for at se om det kan lade sig gøre.

Jeg er blevet helt vild efter at få en hund. Jeg har endnu ikke snakket med kæreste og familie om det, men det er nok også lige tidligt nok. Jeg vil nok først have en hvalp fx til næste sommer, hvis det overhovedet bliver til noget.

Jeg tænker på mine to banditter, og om de vil kunne affinde sig med sådan en krabat, som en hund kan være.
De har een gang mødt en hvalp, en 3-kg’s westie-hvalp, som de overhovedet ikke kunne fordrage. Det er ca. 1 år siden, og det er den eneste gang jeg har hørt Ludvig hvæse af noget/nogen. Ofelia tog flugten, og viste sig først på gulvet igen efter at hunden var væk.
De eneste dyr de ellers har været vant til, har været de hunde, de har kunnet se fra vinduet, og mine burdyr, altså marsvin og kaniner. Derudover fanger de selvfølgelig forskellige insekter og prøver at fange frøer og fugle i haven.

De er altså hverken vant til andre katte end hinanden, og heller ikke til at være i rum med hunde. Vil det kunne lade sig gøre at få dem til at acceptere en hund (hvalp)? Jeg tror ikke på, at de accepterer en hund ved første øjekast, men de skulle jo da gerne kunne lære at acceptere hinanden på et tidspunkt.
Vi har mange steder de kan hoppe op, hvis de vil være i fred for hunden, og jeg har også mulighed for at flytte deres mad opad, så hunden ikke kan nå det.
Det område kattene går på nu er 2 stuer, køkken, lille gang, lille badeværelse og mit kontor. I alt ca. 75-80 kvm. Hunden kommer til at have adgang til samme område. Derudover har de kattegården på terassen, som hunden også vil kunne lukkes ud i.

Hvad er jeres erfaringer med boskab mellem de to dyrearter? Der må være flere herinde, der har både hund og kat tænker jeg. :slight_smile:

Mht. racer, så har jeg længe ønsket mig en cavallier king charles spaniel, mens min kæreste er mere til en welsh corgi. Jeg er så for nylig faldet for en shetland sheepdog, og sådan en kunne jeg altså også godt tænke mig!
Det vigtigste for mig er at hunden ser venlig ud, og at den kan fungere som en dejlig familiehund, hvis vi en dag skal have børn. Derudover skal det ikke være en for stor hund, jeg tænker max. 10-12 kg.

Jeg har både katte og en hund (shetland sheepdog). Dette fungerer uden problemer.
Mine katte havde dog som killinger mødt en hund nogle gange, men havde ikke mødt en hund i nogle år, da jeg fik hunden. Hun var 8½ uger da hun flyttede ind, så hun var en smule mindre end kattene på det tidspunkt, og samtidig var hun vant til katte hvor hun kom fra, så det gjorde selvfølgelig også sammenføringen lettere.
Hunden og den ene af kattene leger ofte sammen, og den anden vil hun meget gerne beskytte og passe på.
De kan godt sove sammen nogle gange, men hunden ved dog godt, at man skal passe på sådan nogle kattepoter :slight_smile:

shetland sheepdog (min egen race) kan være verdens bedste til hund/kat eller verdens værste… det kan gå begge veje…

vores gamle hund tajga - hun var verdens bedste… hyggemor og legetante og mine kattes bedste ven… men hendes datter - hun er stik modsat… og totalt uden for pædagogisk rækkevidde når det gælder kat… til trods for at hun af sin mor blev opdraget til at katte gøede man ikke af og havde Pepper liggende i fødekassen og pusle om hende til hun blev 14 uger. Da Tajga så gik bort - så glemte hun alt der hed pli og blev krop umulig overfor misserne til trods for måneder og atter måneder af betingelses-træning, klikkertræning ect … familien var lamslåede :frowning:

shetland sheepdog er den fedeste hunderace hvis du har tænkt dig virkelig at udfordre hunden… agility og lydighed evt hyrdning ect - noget der virkelig stimulerer vovsen… den kan blive ved og ved og ved - det er en fucking energizer bunny med mere pels…

så det kommer helt an på dig som ejer om shetland sheepdog er det bedste valg til misserne… det vil blive meget arbejde og meget træning :slight_smile: men får du en af de gode der kan lide katte - så er mulighederne uanede :slight_smile:

Gitze har sagt det meste ang Sheltien…
Men… hun har glemt det, som kan drive rigtig mange til vanvid…
De GØER… højt, gerne og længe og af alt!
Jo, de kan sagtens lære at lade være… men det kræver tålmodighed og en meget positivt baseret træning - for man går stik modsat hundens instinkt :slight_smile:
I en børnefamilie bør man også have med i baghovedet at Sheltien er en reserveret hunderace, der ikke nødvendigvis vil synes det er fantastisk at blive begramset af husets børns kammerater…

Du nævner selv Cavalier King Charles Spaniel, som er en meget, meget anderledes type hund (ikke kun udseende),
De er små meget venlige hunde, der generelt elsker alt med puls… altid glade… og altid sammen med deres familie. Cavalieren har det allerbedst, når den efter en god luftetur, får lov at putte i sofaen med sin ejer og sine katte…
Normalt er det kvikke hunde… flere og flere deltager i Dog Dancing/Heelwork to Music, rallylydighed og agility… og med deres spanielbaggrund er de også dygtige til spor og den del af brugstræningen (der findes en fuldt uddannet Cavalier redningshund i Danmark)…
Racen har hjerteproblemer, så køb fra en DKKopdrætter, hvor du er sikker på at forældredyrene er hjertescannet… beslutter du dig for at købe andetsteds, så forlang at se attester på forældredyrenes scanninger…

Du må forberede dig på at dine katte sikkert vil hade en lille hvalp inderligt!
Der vil komme et par mere eller mindre turbulente uger, hvor du skal lære hvalpen renlighed og basal lydighed, bla at den ikke må jage efter kattene… og hvor kattene skal lære at hvalpen faktisk ER en god ide :slight_smile:

Tak for jeres svar! :slight_smile:

Ja, min tanke er også, at kattene vil hade en hvalp uanset hvilken race jeg vælger. Men derfor skulle de jo gerne lære at acceptere den på et eller andet tidspunkt. Og så kunne det jo være at der er nogle racer, som bare ikke kan med katte.

Mht. cavalieren, så er det en race jeg længe, længe har ønsket mig. Men min kæreste bryder sig bare ikke rigtigt om den, fordi han synes den ser “trist” ud pga. dens øjne og ører, der hænger ned.
Jeg har læst at corgien kan finde på at “bide haser”, og derfor tænker jeg ikke, at det er den smarteste race at anskaffe sig på nuværende tidspunkt.
Derfor er jeg endt ved sheltien, fordi den ser lidt mere frisk og nysgerrig ud (og tænker at han sikkert bedre kan acceptere sådan een end cavalieren), og så har jeg læst at den også skulle være en god familiehund og god til førstegangshundeejere.

Der vil jeg sige, at det kommer helt an på linjerne mht. reserverthed. Min sheltie eeeeelsker at hilse på mennesker, og specielt børn er det bedste hun ved. Men jeg har også mødt sheltier, der ikke ville røres.

[QUOTE=Cecilie89;1079321]Tak for jeres svar! :slight_smile:

Ja, min tanke er også, at kattene vil hade en hvalp uanset hvilken race jeg vælger. Men derfor skulle de jo gerne lære at acceptere den på et eller andet tidspunkt. Og så kunne det jo være at der er nogle racer, som bare ikke kan med katte.

Mht. cavalieren, så er det en race jeg længe, længe har ønsket mig. Men min kæreste bryder sig bare ikke rigtigt om den, fordi han synes den ser “trist” ud pga. dens øjne og ører, der hænger ned.
Jeg har læst at corgien kan finde på at “bide haser”, og derfor tænker jeg ikke, at det er den smarteste race at anskaffe sig på nuværende tidspunkt.
Derfor er jeg endt ved sheltien, fordi den ser lidt mere frisk og nysgerrig ud (og tænker at han sikkert bedre kan acceptere sådan een end cavalieren), og så har jeg læst at den også skulle være en god familiehund og god til førstegangshundeejere.[/QUOTE]

En ordentlig sheltie vil også forsøge at hyrde dig…og fatter du ikke budskabet, så må der lidt grovere midler til…
Min dejlige Dise døde som 12½ år ung… i alle årene havde jeg små snapmærker på min ene læg :wink: hyrdehundene hyrder altid på deres fører…
Ok - hun var så også ud af Working Dog linier… hvordan kælehundene fungerer aner jeg ikke - de har aldrig interesseret mig :slight_smile:

[QUOTE=Cecilie89;1079321]
Derfor er jeg endt ved sheltien, fordi den ser lidt mere frisk og nysgerrig ud (og tænker at han sikkert bedre kan acceptere sådan een end cavalieren), og så har jeg læst at den også skulle være en god familiehund og god til førstegangshundeejere.[/QUOTE]

efter 30 år med forskellige hunderacer er jeg tilbøjelig til at sige… nej… det er ikke en god hund til førsrtegangsejere… for ærlig talt - du ved ikke hvad du går ind til med en sheltie :slight_smile:

jeg siger SLET ikke at du ikke er opgaven voksen - slet ikke - for hvis du er den der melder dig til 2-3 forskellige hvalpekurser, et agility hold og er ude med hunden hver dag i et par timer og gå/træne/øve/lege - så er sheltien fantastisk og lige hunden for dig…

men hvis du skal have en sheltie der ikke keder sig - så er det noget i den stil der skal til… og massive mængder klikkertræning er absolut heller ikke af vejen bare for at geare den lidt ned på den gode måde…

jeg ville aldrig anbefale en sheltie til begyndere for selv om det er en sød og energisk race - og kan være gode til børn og katte/kan hade børn og katte - så er det en race der kræver rigtig meget af ejeren for hundens skyld… og selv om man kan lære “sammen” - så er en sheltie ikke racen jeg ville anbefale at lære sammen med for i det sekund du ikke har overtaget mentalt - der render den om hjørner med dig og slipper afsted med det…

det er en super klog hund… og jeg har aldrig set en race SÅ ferm til at snyde/træne deres ejere til alt andet end det der er smart…

alt andet lige ville jeg satse på cavalieren eller corgyen… selv om sheltien er min egen race og min baby… som hund nr 2 HELT sikkert… men ikke som begynder

[QUOTE=Battlestar;1079494]det er en super klog hund… og jeg har aldrig set en race SÅ ferm til at snyde/træne deres ejere til alt andet end det der er smart…
[/QUOTE]

Lige et eksempel på, hvor klog sheltien egentlig er… og hvor ualmindelig let, det er at komme til at kvaje sig som træner/ejer med en helt almindelig kommando…

De første par år med Dise trænede jeg lydighed efter DKKs programmer… der er flere øvelser og en af dem er STÅ, dvs at hunden står stille på samme plet indtil den får en anden besked…
I begyndelsen lærte jeg Dise kommandoen, mens hun var ved siden af mig, ved hurtigt at føre højre hånd ind foran hende og stoppe hende på den måde - til sidst skulle jeg bare dreje hånden en smule ind foran mig, så vidste Dise at hun skulle STÅ… dygtiiiiii vuffe!
I lydighedsprogrammet indgår også “Fjerndirigering”, dvs at du står med en vis afstand til hunden og så ved hjælp af håndtegn får den til at Sit, Dæk og Stå… Dise lærte lynhurtigt Sit og Dæk, jeg tro ikke det tog mere end et eller to træningspas. Men STÅ, nej ikke om jeg kunne få hende til det!!! :argh: lige meget, hvor meget jeg forsøgte og lige meget på hvor lang eller kort afstand jeg var, så sneg Dise sig afsted, med en usikker stå-gå-gang… Meget, meget, meget frustrerende, især fordi jeg jo vidste at hun udmærket kendte Ståkommandoen og sagtens kunne lave den!
Nå, men jeg knoklede på - på et eller andet tidspunkt så ville hun da vel for pokker lære det!?
Til sidst bed jeg hovedet af al skam og spurgte min mand om han ville hjælpe/havde nogle gode ideer… Han var dengang hundefører og under uddannelse som instruktør for redningshundene hos beredskabsstyrelsen (dem man sender ud til bla jordskælv), hvor man arbejder meget med kropssprog og håndtegnskommandoer…
Vi gik ud i haven og så bad han mig om at lave fjerndirigeringsøvelsen… som sædvanlig stå-gik Dise hen til mig, da jeg rakte armene ud til siden og sagde Stå…
Min man smilede stort og bad mig så om at lave et hvalpeindkald med hende…
Jeg satte mig på hug… RAKTE ARMENE UD TIL SIDEN, så de var klar til at tage imod hende… og kaldte på min hund!!!
Jan kiggede på mig og spurgte om det var nødvendigt at sige mere??? :klapper:
Egentlig var Dise ikke spor ulydig… hun var heller ikke særligt langsomt opfattende… faktisk gjorde hun alt, hvad hun kunne, for at imødekomme to fuldstændigt modsatte ordrer - nemlig Stå og Kom.
Kors, hvor følte jeg mig dum! :smiley:
Jeg ændrede håndsignalet for Stå - og i løbet af den samme eftermiddag havde Dise lært kommandoen :thumbup:

Det er sådan en hund, en Sheltie er :hjerte: klog, opfindsom, og lynende intelligent :slight_smile:

Igen, tak for jeres input. :slight_smile: Jeg kan fornemme, at sheltien vil være knapt så godt et valg i første omgang - så kan jeg jo altid revurdere, hvis jeg ønsker en nr. 2 engang. :wink:

Problemet med de to sidste racer er, at min kæreste og jeg begge er imod den ene race - og vi har efterhånden snakket om det så mange gange, at jeg tror vi er ved at køre lidt fast i, at jeg ikke synes det skal være en corgi, og at han er imod cavalieren. Derfor tænker jeg at prøve og finde en 3. race, for det kunne jo være at han ville gå med på sådan en.

Er der nogen der har erfaring med en malteser i stedet? Jeg synes de ser så søde ud i kortklippet tilstand.
Eller andre, mindre racer (max 10-12 kg), som ser lidt “friske” ud, og som samtidig er gode familiehunde?
Min kæreste ønsker ikke alt for “puttenuttede” hunde, for så gider han ikke gå tur med den. :tihi: Og øjnene skal ikke “hænge”, for så ser hunden konstant trist ud, synes han.

Pudel… mellem eller dværg, måske toy…
Intelligent, kvik, lærenem… ikke ekstremt udseende på nogen måde (medmindre der er tale om udstillingsklipning)… nem pelspleje, klippes et par gange om året, og det kan man lære selv at gøre…

Dejlige hunde, hvis man kan lide krøller :slight_smile:

PudelKlubben for mere information…

Hmm ja, pudler kræver bare en del pelspleje når jeg læser om racen på google. Det der med at rede pelsen en gang om dagen, det kommer jeg ikke til, så det er synd at anskaffe sig en hund, der kræver meget pelspleje. Hvis den skal redes 1-2 gange om ugen er det fint nok, men hver dag går ikke.
Udseendet af en puddel er noget man nok lige skal vænne sig til, men nogle af pelsfarverne er faktisk fine.

[QUOTE=Cecilie89;1080048]Hmm ja, pudler kræver bare en del pelspleje når jeg læser om racen på google. Det der med at rede pelsen en gang om dagen, det kommer jeg ikke til, så det er synd at anskaffe sig en hund, der kræver meget pelspleje. Hvis den skal redes 1-2 gange om ugen er det fint nok, men hver dag går ikke.
Udseendet af en puddel er noget man nok lige skal vænne sig til, men nogle af pelsfarverne er faktisk fine.[/QUOTE]

Nej, nej, nej, nej… hvem i alverden bilder dig dog den slags pladder ind???
Pudler er netop kendetegnet ved deres minimale pelspleje :slight_smile:
Det kan altså kun være udstillingshundene, der bliver talt om, hvis der nævnes noget om større mængder pelspleje…

Vænne sig til deres udseende? Hmm - jeg synes jo at de ligner Hunde… ikke nogen ekstremer af nogen art… som fx malteseren og cavalieren har… men ok - hver sin smag :slight_smile: Men du tænker måsk eigen på de der tåbelige løveklip som udstillingshundene render rundt med?
(Jeg vil ikke have en pudel udelukkende pgr deres krøller - ellers tiltaler racen mig på alle måder :slight_smile: )

Fandt lige det her til dig…

Det er da noget mere fornuftigt :slight_smile:

Psssst… jeg har altid misundt pudelejerne deres lette pelspleje… den er minimal i forhold til en sheltie :wink:

Her er nogle af hjemmesiderne, jeg kiggede på:
http://hundenavne.info/hunderacer/puddel-eller-pudler/
http://www.kennel-guiden.dk/toypuddel.aspx

Det er nok mest krøllerne, der skal vænnes til. Jeg synes ikke at det er en køn hund, men jeg er også vant til glathårede hunde (labrador, golden retriever, cocker spaniel, westie), og det er nok der, det ligger. :wink:
Hvilke ekstremer har cavalieren og malteseren da?

[QUOTE=Cecilie89;1080054]Her er nogle af hjemmesiderne, jeg kiggede på:
http://hundenavne.info/hunderacer/puddel-eller-pudler/
http://www.kennel-guiden.dk/toypuddel.aspx
http://www.123hjemmeside.dk/hundedyr/8011247[/QUOTE]

Damn… :uha: … Så kan jeg godt forstå at du står af… sikke meget!!!
Kan det hjælpe noget., når jeg fortæller, at jeg igennem flere år har trænet i agilityklub med rigtig mange pudler, som altså ikke fik den der form for pelspleje - heller ikke selv om de var højt præmierede udstillingshunde? :slight_smile:
De fleste familiehunde klippes to gange årlig, bliver børstet og badet ved behov og det er så det…
Selvfølgelig går man da sin (langhårede) hunds pels igennem hver dag… og lige så selvfølgelig fjernes der burrer og og filter… men der er dælme langt fra denne gennemgang og så til en komplet gennemkæmning :slight_smile:

Det er nok mest krøllerne, der skal vænnes til. Jeg synes ikke at det er en køn hund, men jeg er også vant til glathårede hunde (labrador, golden retriever, cocker spaniel, westie), og det er nok der, det ligger. :wink:

En nyklippet pudel er lige så korthåret som en labrador - hjalp det :smiley:
Hvis ikke den havde alle de krøller, ville den for mig være utroligt charmerende og tiltrækkende…

Hvilke ekstremer har cavalieren og malteseren da?

Cavalierens ekstremer er lige netop de ting som din kæreste ikke bryder sig… store udstikkende øjne, kort snudeparti - to ting, som får hunden til at set nuttet/bedrøvet ud…

Malteseren udmærker sig også ved et lidt kort snudeparti, og en lang ryg… Nå, ja, og hvis du ikke er interesseret i pelspleje, så er det absolut den forkerte race :smiley:
(Holder du den kortklippet er pelsplejen ligesom en pudels)

Haha okay. :wink: Ja, det hjælper da på det mht. plejen. :slight_smile:

Men jo, jeg tror da også at det ville være en pæn hund, hvis den ikke havde alle de krøller over det hele. :stuck_out_tongue:

Ja, jeg synes jo at cavalieren ser nuttet ud, men det er jeg så ene om herhjemme. :wink:

Til gengæld synes jeg også, at malteseren er grim, hvis den er langhåret. Men derimod utroligt nuttet, når den er kortklippet.

En ting som måske kan hjælpe i valg af hund er at lukke øjnene for hundens udseende og tænke over hvad man realistisk kan tilbyde en kommende hund af stimuli, både fysik og psykisk, hvordan vil man, realisktisk og ikke optimistisk, have plads til hundens behov i hverdagen. Hvem vil vil den primære træner, og ønsker man en hund som er meget meget glad for fremmede, ellerskal den være mere reserveret. Hvorda​n har man tænkt sig at træne den og hvor blød/signalfølsom skal vuffen være.

Jeg har semi-aktivt valgt hunderace siden 2010, dvs at jeg harlæst og læst og læst og læst, og derefter undersøgt og studeret hunderacer, racegrupper, typer, træningsmetoder

Argh! Skriver fra tablet, så er lidt teknisk udfordret, nåede ikke at blive færdig med mit indlæg.

Nå, men jeg haraltså sat mig ret godt ind i de forskellige hundetyper, spids, mynde, selskab, jagt osv.

Og bagefter har jeg ransaget mig selv som kommende hundeejer. Man er meget optimisktisk i starten af ens søgen efter hund, og en kende naiv i sin egen tilgang til hvad man vil tilbyde hunden af stimuli.
Et tydeligt eksempel er f.eks de mennesker der anskaffer sig en meget aktiv race og tænker at det da kommer til at gå helt fint, selvom de som mig self f.eks er ret dovne. Eller de racer hvor der er meget pelspleje, fordi at de ser søde ud, men de ikke vil bruge tiden på at pleje pelsen som de billeder de så af racen da de valgte hund.

Altså er mit råd at lukke øjnene og tænke over hvad DU kan tilbyde en hund, så er der helt sikkert en race som passer til jer. Også selvo den måske ser anderledes ud end du forestillede dig. Et godt match fra starten giver et bedre udgangspunkt for dig som kommende hundejer.

[QUOTE=Barky;1080265]
Altså er mit råd at lukke øjnene og tænke over hvad DU kan tilbyde en hund, så er der helt sikkert en race som passer til jer. Også selvo den måske ser anderledes ud end du forestillede dig. Et godt match fra starten giver et bedre udgangspunkt for dig som kommende hundejer.[/QUOTE]

Meget, meget enig…
Og til det formål har DKK “før du køber hund”-kurserne… hvor de afholdes og om de koster noget at deltage i, står på DKKs hjemmeside :slight_smile: