Hjælp søges da min voksne fertile hunkat, mor til 7 killinger på 8 uger, er begyndt at plukke store totter hår af…og da jeg har købt en mainecoon vil jeg nødig ende med en hårløs kat…nej spøg tilside…jeg er virklig bekymret og frustereret.
Nogle som har haft en ligende oplevelse og som har fundet en løsning?
Mit eget bud er stress, da vi pt. har huset fyldt med håndværkere. Katene kar derfor ikke den samme plads at boltre sig på. Ej heller mulighed for at gå ud og ind af huset/løbegård - da jeg er bange for at en af håndværkerene glemmer at lukke en dør ect.
Men lige igen:
En af mine hunkatte gjorde det samme, da hendes killinger var på samme
alder, og det eneste, der kunne have stresset hende, var, at killingerne gik
deres egne veje og ikke kom, når hun kaldte. (Nogle hunkatte vil helst have
killingerne til at ligge i en klump, så hun ved, hvor de er).
For øvrigt holdt hun op med plukkeriet efter godt en uges tid, og der var
pels tilbage, skønt hun så noget mølædt ud.
Min barndoms Pumse [bigloony] havde en periode hvor han hypersoignerede og fjernede store totter pels fra sin mave og indersiden af sine ben, og det endte med at han fik noget til at fjerne kløe og vi mennesker blive instrueret i at aflede ham og give ham ro. Og det hjalp langsomt og kom ikke tilbage efter det.
Jeg tror du har ret i at det er stress, pga omvæltninger i omgivelserne, der er synderen.
Men det kunne også være loppekløe, hvis I ikke har undersøgt det. Det havde vi nemlig Pumse under mistænke for, men det var ikke det. Det var en fiks ide han havde fået, endte vi med at tro.
Lopper ved jeg at vi ikke har - da vi regelmæssigt kæmmer og giver loppe middel - sidst for 3 uger siden…
OG hun klør sig ikke - næ nej - hun vender hovdet i retningen af ryggen og plukker mega store totter af som hun så smider på gulvet :S
Det er faktisk ret fortvivlende at se på…og vores byggeri skal jo færdiggøres…
Hun kunne sagtes være uden for, da faciliteterne er til det…men hendes små killlinger har ikke godt af det (mener jeg) og skal ikke være ude så længe af gangen…nogle af dem er også solgt som indekatte og skal derfor helst ikke smage for meget af det skønneliv i løbegården…Så alternativet er at hun er inden for - og det driver hende til vanvid
Hvorfor tænkte jeg ikke på det inden da…
Men er det kun stress som gør at kattene plukker sig…eller kan det være hormonelt ?? eller andet…HVad fandt du ud af Hanne??
Hypersoignering, eller alopeci, der er enkeltsidet og dobbeltsidet - mine erfaring er det er arveligt. Pred og lignende hjælper ikke.
Der har for nylig været en tråd om det her
PS:
Forresten skal min hunkat (hende, der plukkede sig, som du beskriver det) have killinger om godt en uges tid. Så får vi se, om hun gentager plukkeriet.
Jeg bliver squ helt nervøs - arveligt…men det undre mig blot at hun først starter nu - hun har ikke tidligere haft en tendens til hyper soignering - og hun er trods alt 2,5 år.
Jeg håber inderligt at det går over når hun får sit “fri liv” tilbage - hvor hun kan vandre ud og ind som hun lyster…
Arveligt kan også have noget med psyke at gøre.
Her er historien om indkøb af 2 katte i udlandet:
Jeg finder en opdrætter der har nogle lækre katte og bestiller en han. Hun får et utroligt lækkert kuld på 5. Da de vokser til kan hun se den ene pige også er hammer lækker og spørger om jeg kender nogen der kunne være interesseret. Joe, jeg har en kontakt nordpå. Jeg rejser sydpå for at hente de to katte, studser lidt over moderen forben der stort set er hårløse, men det ligner ikke det jeg har mest respekt for Eosinofil Granulom, så jeg rejser hjem med begge katte. Da hunkatten ikke kan komme “nordpå” pga af indførselsreglerne skal hun blive hos mig til hun er gammel nok.
Jeg udstiller omkring 6 måneders alderen dem begge to ca. ½ times kørsel fra hvor jeg bor. Da vi akommer til hallen har hunkillingen “barberet” sine bagben. Et par dage efter har min hankilling en slikkeplet i “armhulen”. Han bliver ikke værre. Hunkillingen derimod går helt amok og barberer siderne, mave og lår. Indenfor samme uge får den udenlandske opdrætter meldinger om ALLE fem barberer sig.
Hunkillingen flytter “nordpå” omkring 1 års alderen - da mangler hun kun hår på maven, i perioden har hun hår men perioderne uden hår er længere. En stor del af hendes afkom gør det samme. Det hjalp ikke da hun blev steriliseret Min hankat blev far til eet kuld og kastret - ingen af de tre killinger nappede sig.
Jeg har set andre tilfælde hos andre opdrættere - og se det slå igennem.
Som sagt hjælper binyrebarkhormon ikke og det er svært at bryde den “onde” cirkel. Det er lidt det samme som mennesker der bider negle. Katten bliver “høj” når den får kontakt med hårrødderne og har svært ved at bryde mønstret.
Hejsa Lis
Tak for dit meget fylstgørende svar.
Vi har idag - og indtil på mandag bedt håndværkerne “bygge” andet steds - for at se om det hjælper. I dag - og morgenen er lige startet - har hun ikke plukket sig…jeg vil ligeledes kontakte min dyrelæge som anvender homøpati i sin behandling - for at se om hun har noget mod stress eller om der kan finde andre årsager en arvegang…for det håber jeg godt nok ikke - hun er så skøn en kat - både af temperament og udseende.
tak anna
Nu behøves man jo heller ikke straks male fanden på væggen.Det drejers sig trods alt om en hunkat med killinger, hendes instinkter og hormoner er på fulde omdrejninger, killingerne skal beskyttes osv.
Det gør at hun meget lettere stresses op når der sker alt for meget nyt i hendes omgivelser.
Det er nok lidt uheldigt at have killinger mens der er alt for megen uro, men det er selvfølgelig altid pokkers svært at få alt til at passe sammen.
Håber at hun stopper med hypersoigneringen når der bliver mere ro i huset og den vante dagligdag kan genoptages.
Marina
Der er ingen der maler fanden på væggen - jeg fortæller om mine helt private oplevelser (som jeg i øvrigt i lang tid ikke havde lyst til at snakke med andre end en snæver kreds om) - og intet andet. Det er et af de vanskeligste problemer at håndtere - men derfor kan vel godt skrive om det? Det kan godt være mine oplevelser er ekstreme - jeg har en holdning, at de katte jeg avler på skal have en god psyke.
Opdræt er og bliver ikke sort eller hvidt, vi har alle vores egne grænser, det kan godt være andre ikke kan bruge de informationer der gives her og nu - men det vil ligge i baghovedet.
Jeg ved godt det er en ekstrem situation med byggeri osv., som man skal tage med i sine overvejelser.
Håber selvfølgelig det bare er “en døgnflue”. Jeg har så bare ikke set eller haft kendskb til “døgnfluer”.
Heldigvis behøver alt ikke at være arveligt…vi har nu fundet årsagen til problemet…og ja pinligt og uforståligt - pelsmider…ganske givet fra høet til kaninerne…eller måske fra sidste udstilling…så igang med behandling til alle katte…
Og så fand vi også forklaringen på de røde prikker jeg fik på halsen…fy da føj… men heldigvis bedre end alt det andet som har været oppe og vende…tak
anna
hejsa…glemte helt at skrive, at jeg er utrolig glad for de henvendelser jeg har fået…bla. om arvegangen vedr. plukke tendenser, allergi og hormoner ect. - for det var meget rystende at opleve en kat plukke sig på ryggen.
Og som opdrætter, mener jeg, at det er utroligt vigtigt, at arbejde på at få katte med så god en sundhedstilstand som muligt - psykisk som fysik. At vi så her hos os skal rammes af noget så klamt som pelsmider…er så hvad det er - det kunne have været meget være og evt. betyden at jeg skulle lukke min smukke fertile hunkat. Nu kan vi nøjes med et par behandlinger og alle killinger skulle være klar til afrejse om 4 uger - uden en kuffert fyld med pelsmider eller andet arvegods
tak anna
:S