[QUOTE=PiaB;1237732]Nu har jeg haft et utal af gnavere sammen med mine katte - tamrotter, hamstere, mus, marsvin, ørkenrotter af forskellige underarter…
det eneste selv min huskat var interesseret i - det var musene!
Rotterne havde min huskat et sært forhold til. De kommunikerede tydeligvis! De dyttede næsen gennem tremmerne, og min ene hanrotte vaskede Unni på næsen alt det han kunne nå 
marsvinene var de direkte ligeglade med! De var ikke et byttedyr i kattenes øjne… De lugtede både mærkeligt, opførte sig sært og var med garanti alt for store til, at de tænkte dem som mad.
INGEN af mine gnavere har været alene sammen ‘fri’.
Rotterne kom ud på sofaen men kattene også var i stuen, men det var under streng overvågning. jeg ahr dog før taget lur på sofaen med både Unni, Yasha og en hanrotte jeg havde ved navn supermand 
det handler om katten OG om gnaveren!
Nogle kan andre kan ikke.
Herhjemme er mus mad uanset kat, derfor har jeg dem ikke. Alle andre lugter mere af legetøj end mad tydeligvis - deres adfærd ved løse ørkenrotter er leg - ikke jagtleg! 
Hvis ikke Isabella er jagt-interesseret ved marsvinet mens det er i bur, så prøv at tag marsvinet ud på arm hos ejer , mens du har godt fat i Isabella. Og så lad marsvinet futte rundt - mens du stadig har helt fat i Isabella!
se om hun overhovedet synes den er spændende.
Mange katte synes marsvin er for store til at være direkte bytte, andre leger voldsomt med dem - og nogle er bare nysgerrige på det mystiske dyr 
personligt ville jeg altid holde Isabella i snor, hvis marsvinet er løs - så du kan få kontrol, hvis hun begynder at dappe ud efter marsvinet.
det kan altså sagtens lade sig gøre med rette marsvin og rette kat 
herhjemme er der nul problemer mellem katte og gnavere 
min shaw’s jird Joe sad hver aften og duttede næse med kviklingerne gennem tremmerne - det synes de alle var super hyggeligt
han var tydeligvis mest fremme, når kviklingerne kom og ville sige Hej og kigge 
han er faktisk ikke så meget fremme mere, efter kviklingerne flyttede
så nu må jeg aktivt kalde på ham, for at få ham frem
[/QUOTE]
Sejt
Tanken om, at han er for stor til, at hun vil opfatte ham som mad har strejfet mig, for han ER RET STOR :høhø: Han var tydeligt komplet ligeglad med, at Isabella snuste til buret, så ligeglad at han som skrevet længere oppe, blev liggende mageligt og kiggede da lige hurtigt på hende, men vendte så tilbage til det han var i gang med, nemlig at sove 
Jeg har tænkt det med, at vi kunne prøve det på den måde du beskriver, og så sørge for, at det er Isabella jeg roser og snakker med, så hun føler sig set og tryg! Og god idé med at holde hende i sele, den tanke var jeg ikke nået til
hun fik nemlig lov at undersøge lejligheden på ‘egen pote’, dog overvåget
Hun synes da Kvik var spændende, men nyhedsværdien forduftede hurtigt, og så var der altså noget andet, som pludselig var meget mere spændende :høhø:
Men udenfor emne, så var jeg megetforbløffet over, hvor roligt hun tog det pludselig at opholde sig i et andet hjem, hvor hun ikke har været inde før
Hun var sååå nysgerrig og skulle undersøge. Hun virkede hverken stresset eller angst, tværtimod virkede hun selvsikker og som om hun tænkte, nå det her sted ejer jeg så også nu
Jeg udvider lige mit dronningedømme 
Jeg troede faktisk, at nye steder og især hjem med fremmede dufte og ting, skræmte katte, og at de var lang tid om enddog at turde undersøg et nyt sted… Det var ikke engang sådan, at det var mig, som tog hende med ind, nej hun var den, der bestemte, at vi skulle på besøg :høhø: