Katte og hjemmehjælp

[QUOTE=Camilla;535126]Ja, jeg synes egentlig det er dårlig opførsel at der ikke er mere respekt for hjemmehjælperen. Rigtigt nok de udfører et arbejde, men for de borgere de udfører det hos er det faktisk en service som borgeren får og så opfører man sig sådan overfor dem, som om de bare har at rette ind og værsgo at arbejde under de vilkår som borgeren sætter - ellers så skrid…

Hun kan jo ikke gøre for at hun har en fobi. Jeg lukker da også mine katte ind i et rum, når jeg får besøg af katteallergikere og hvis der skulle en håndværker eller lignende ind i mit hjem som var bange for katte, så ville jeg da ikke have noget imod at lukke kattene inde. Respekt går begge veje…[/QUOTE]

Jeg lukker altså ikek hvemsomhelst ind i mit hjem, og jeg al forståelse for folk som ikke tør lukke en person ind som har irrationel angst for noget ufarligt. Lissom jeg ikke lukker andre skøre personer ind i mit hjem.

De må da nøjes med at ansætte folk som godt kan klare sig med almindeligt forekommende elementer som nu engang findes her i livet.

Hele DK lider snart af alverden underlige sindlidelser. Syhes godt nok det bliver mere og mere verdensfjernt, det her land.

Vi kan hurtigt blive enige om at hun tacklede det forkert, selvom meningen var god nok.

Men hun er blot et menneske, og hun har måske haft en masse dårlige oplevelse med andre dyrejere, eller haft en enormt dårlig dag. Det er ikke til at vide jo…

Og som andre siger, det er DIT hjem, men HENDES arbejdsplads. Jeg arbejder selv på pjehjem, og ville ikke føle mig tryg hvis en beboer havde en mellemstor hund i sin bolig. Jeg kan undgå dem på gaden, men skulle den være der hvor jeg arbejder så ville jeg ikke være i stand til at gøre det. Og så er jeg ligeglad med hvor sød ejeren siger den er.

Ej undskyld… Men hvordan kan du sige sådan noget??

Jeg er bange for mellemstore/store hunde, og så mener du ikke at jeg skal arbejde i en hjemmepleje ?

[QUOTE=Sheer;535215]Jeg lukker altså ikek hvemsomhelst ind i mit hjem, og jeg al forståelse for folk som ikke tør lukke en person ind som har irrationel angst for noget ufarligt. Lissom jeg ikke lukker andre skøre personer ind i mit hjem.

De må da nøjes med at ansætte folk som godt kan klare sig med almindeligt forekommende elementer som nu engang findes her i livet.

Hele DK lider snart af alverden underlige sindlidelser. Syhes godt nok det bliver mere og mere verdensfjernt, det her land.[/QUOTE]

:surrender1: :surrender1: :surrender1:

Hold da fast for en udmelding - jamen okay, det er du jo i din gode ret til at mene… Jeg mener så godt man kan have respekt og forståelse for andres svagheder - men nu arbejder jeg også med mennesker med psykiske problemer til daglig, så min tolerancetærskel er måske lidt anderledes…? Jeg kunne ikke drømme om at kalde dem for “skøre” eller “lidende af alverdens underlige sindslidelser” eller sige at de ikke burde arbejde som hjælpere fordi de lider af angst, sikke dog en mangel på respekt og empati… :surrender1:

[QUOTE=Sheer;535215]Jeg lukker altså ikek hvemsomhelst ind i mit hjem, og jeg al forståelse for folk som ikke tør lukke en person ind som har irrationel angst for noget ufarligt. Lissom jeg ikke lukker andre skøre personer ind i mit hjem.

De må da nøjes med at ansætte folk som godt kan klare sig med almindeligt forekommende elementer som nu engang findes her i livet.

Hele DK lider snart af alverden underlige sindlidelser. Syhes godt nok det bliver mere og mere verdensfjernt, det her land.[/QUOTE]De ‘sindslidelser’ du omtaler skyldes hverken at folk er underlige eller verdensfjerne - ofte opstår de pga traumatiske oplevelser, som personen ofte slet ikke selv ved har fundet sted.

Synes din udmelding virker nedgørende, og det er uden tvivl sådanne udmeldinger der netop gør, at folk med alvorlige sindslidelser gemmer sig og flover sig, fordi de er stemplet på forhånd. Psykiske lidelser er desværre stadig tabu.

I min verden er det manglende empati over for dem der har det anderledes, der gør et land eller andre mennesker verdensfjerne.

[QUOTE=Camilla;535253]:surrender1: :surrender1: :surrender1:

Hold da fast for en udmelding - jamen okay, det er du jo i din gode ret til at mene… Jeg mener så godt man kan have respekt og forståelse for andres svagheder - men nu arbejder jeg også med mennesker med psykiske problemer til daglig, så min tolerancetærskel er måske lidt anderledes…? Jeg kunne ikke drømme om at kalde dem for “skøre” eller “lidende af alverdens underlige sindslidelser” eller sige at de ikke burde arbejde som hjælpere fordi de lider af angst, sikke dog en mangel på respekt og empati… :surrender1:[/QUOTE]

Kære Camilla, hvis du læser det jeg skriver, så vil du se at jeg kun forholder mig til hvad jeg personligt ville have lyst til at lukke ind i mit hjem. Ikke hvad du eller andre arbejder professionelt med i dit job.

Jeg viser ovenikøbet også empati, blot med de som ikke har lyst til at lukke folk med underlige fobier ind i deres hjem. Det kan jeg sagtens forstå at man ikke har lyst til. Især når det drejer sig om en person, som arbejder professionelt med at komme ind i fremmede folks hjem. Det er da vel kun rimeligt at man kan forvente at en sådan proffesionel person kan håndtere det de arbejder med?

Man er vel bedst tjent med at have et job, man kan håndtere?

[QUOTE=Helene;535286]De ‘sindslidelser’ du omtaler skyldes hverken at folk er underlige eller verdensfjerne - ofte opstår de pga traumatiske oplevelser, som personen ofte slet ikke selv ved har fundet sted.

Synes din udmelding virker nedgørende, og det er uden tvivl sådanne udmeldinger der netop gør, at folk med alvorlige sindslidelser gemmer sig og flover sig, fordi de er stemplet på forhånd. Psykiske lidelser er desværre stadig tabu.

I min verden er det manglende empati over for dem der har det anderledes, der gør et land eller andre mennesker verdensfjerne.[/QUOTE]

De skal ikke skamme sig, de skal hjælpes, evt. af deres arbejdsplads, evt af det offentlige. Men man kan da ikke forvente at de folk, som de besøger og som har besøg for hjemmehjælp skal kunne håndtere div. skøre indfald?

Man må vel indregne at alle ikke vil kunne det?

Ja nu er jeg selv hjemmehjælper :slight_smile:
Jeg har bestemt ikke noget imod katte, men kan da godt blive lidt bange, hvis dem jeg kommer ud til har en stor hund…
Der tages altid hensyn, hvis det er hunde man er bange for og jeg synes ikke, der bør være andre regler, hvis man er bange for katte…
Jeg mener godt, man kan tage det hensyn til sine medmennesker :slight_smile: Hun skulle jo heller ikke være der i evigheder, hvis hun kun skulle ordne din Bi-pap, så måske kattene godt kunne være i et andet værelse i den tid :smiley:

[QUOTE=Babyrex;535230]Ej undskyld… Men hvordan kan du sige sådan noget??

Jeg er bange for mellemstore/store hunde, og så mener du ikke at jeg skal arbejde i en hjemmepleje ?[/QUOTE]Det kommer vel an på om din arbejdsplads, eller du selv, har arrangeret det så du ikke støder på store hunde, når du er på arbejde.

Og om de du besøger er indstillet på at få besøg af dig?

Jeg synes det giver sig selv.

[QUOTE=Sheer;535301]Det kommer vel an på om din arbejdsplads, eller du selv, har arrangeret det så du ikke støder på store hunde, når du er på arbejde.

Og om de du besøger er indstillet på at få besøg af dig?

Jeg synes det giver sig selv.[/QUOTE]

Øh forstår ikke helt, hvad du mener :?

Jeg mener bare, at de fleste ville kunne forstå, hvis man er bange for en stor hund og ville også vise den respekt at lukke hunden ind i et andet rum, når man kom som hjemmehjælp…
Det mener jeg også man burde gøre, hvis nogle var bange for katte…

[QUOTE=•~ Rikke ~•;535302]Øh forstår ikke helt, hvad du mener :?

Jeg mener bare, at de fleste ville kunne forstå, hvis man er bange for en stor hund og ville også vise den respekt at lukke hunden ind i et andet rum, når man kom som hjemmehjælp…
Det mener jeg også man burde gøre, hvis nogle var bange for katte…[/QUOTE]

Det var svar til Babyrex indlæg, ikke dit, teknisk problem men havde rettet det i indlægget.

:tihi: Sorry det havde jeg ikke lige nået at se :høhø:

Og hvad nu hvis man lider af noget kronisk som hverken arbejdspladsen eller det offentlige kan hjælpe en af med?

Hvis man arbejder med mennesker så kan det komme til at ske at man får et “anfald” og arbejder man på kontor eller på anden måde er alene ville man blive mere kuk/syg af det…

Skal de personer så bare få sig en førtidspension?

Ja - måske er der ikke mange der er sådan, men jeg er en af dem. Og jeg vil simpelhen ikke stempels som uduelig…

Og nu får jeg sikkert en ordenlig røffel - men dem som har behov får hjemmehjælp har selv problemer, og derfor burde disse mennekser mest af alle være mest overbærende men sådan nogen ting her.
Jeg hentyder dog ikke til trådstarter da jeg godt kan se at det er attituden der fik hendes op i det røde felt, og ikke det faktum af at kattenen skulle lukkes inde.

[QUOTE=Sheer;535293]De skal ikke skamme sig, de skal hjælpes, evt. af deres arbejdsplads, evt af det offentlige. Men man kan da ikke forvente at de folk, som de besøger og som har besøg for hjemmehjælp skal kunne håndtere div. skøre indfald?

Man må vel indregne at alle ikke vil kunne det?[/QUOTE]Synes bare ikke det er fair at kalde det skøre indfald. Angst kan være reel nok selvom andre ikke forstår den. Og det er uanset om man er bange for en hjertetransplantation, tandlægen, lægen, nåle, duer eller bakterier, som andre tilsyneladende ikke er en dyt bange for.

Lige som jeg forventer en tandlæge vil kunne evne at sørge for at en patient kan overkomme sin tandlægeskræk, så kan andre vel også lige sidde med katten i stuen, imens der arbejdes. Det er jo så nemt at gøre alle tilfredse hvis man vil.

Endvidere tror jeg heller ikke der står i jobbeskrivelsen til hjemmehjælper, at man skal kunne lide hverken katte, hunde, slanger eller burfugle.

Jeg ved da når jeg selv får gjort rent (hjemmeservice), at jeg altid fortæller firmaet at jeg har kat. Så kan de selv vælge nogen der kan være sammen med den, så man helt undgår de der uheldige situationer for begge parter.

Ved ikke om der er den mulighed, når der er tale om hjemmehjælp - men det var da værd at undersøge.

[QUOTE=Helene;535314]Synes bare ikke det er fair at kalde det skøre indfald. Angst kan være reel nok selvom andre ikke forstår den. Og det er uanset om man er bange for en hjertetransplantation, tandlægen, lægen, nåle, duer eller bakterier, som andre tilsyneladende ikke er en dyt bange for.

Lige som jeg forventer en tandlæge vil kunne evne at sørge for at en patient kan overkomme sin tandlægeskræk, så kan andre vel også lige sidde med katten i stuen, imens der arbejdes. Det er jo så nemt at gøre alle tilfredse hvis man vil.

Endvidere tror jeg heller ikke der står i jobbeskrivelsen til hjemmehjælper, at man skal kunne lide hverken katte, hunde, slanger eller burfugle.

Jeg ved da når jeg selv får gjort rent (hjemmeservice), at jeg altid fortæller firmaet at jeg har kat. Så kan de selv vælge nogen der kan være sammen med den, så man helt undgår de der uheldige situationer for begge parter.

Ved ikke om der er den mulighed, når der er tale om hjemmehjælp - men det var da værd at undersøge.[/QUOTE]

Helt enig :thumbup:
Man behøver ikke gøre det sværere, end det er :tihi:
Det handler jo bare om lidt omsorg/omtanke for hinanden og kattene er bestemt ligeglade, tror jeg :slight_smile:

[QUOTE=Babyrex;535310]Og hvad nu hvis man lider af noget kronisk som hverken arbejdspladsen eller det offentlige kan hjælpe en af med?

Hvis man arbejder med mennesker så kan det komme til at ske at man får et “anfald” og arbejder man på kontor eller på anden måde er alene ville man blive mere kuk/syg af det…

Skal de personer så bare få sig en førtidspension?

Ja - måske er der ikke mange der er sådan, men jeg er en af dem. Og jeg vil simpelhen ikke stempels som uduelig…

Og nu får jeg sikkert en ordenlig røffel - men dem som har behov får hjemmehjælp har selv problemer, og derfor burde disse mennekser mest af alle være mest overbærende men sådan nogen ting her.
Jeg hentyder dog ikke til trådstarter da jeg godt kan se at det er attituden der fik hendes op i det røde felt, og ikke det faktum af at kattenen skulle lukkes inde.[/QUOTE]
Babyrex jeg er ikke inde i det offentlige systems regler, så første afsnit kan jeg ikke svare på.

Men jeg tror nu man sætter sig selv op til en del ubehagelige overraskelser, hvis man tror at folk, som selv har brug for hjemmehjælp har empati med folk som ikke kan lide deres kæledyr.

[QUOTE=Sheer;535301]Det kommer vel an på om din arbejdsplads, eller du selv, har arrangeret det så du ikke støder på store hunde, når du er på arbejde.

Og om de du besøger er indstillet på at få besøg af dig?

Jeg synes det giver sig selv.[/QUOTE]

Kom jeg hjem til en der havde 2 store fede rottweilere ville jeg da selvfølgelig spørge ham/hun meget pænt om der var en mulighed for at vi kunne lukke dem inde på værelset/stuen imens jeg var her, da jeg er meget utyg og usikker i deres selskab… Men ligger de feks fredeligt i deres kurv så ville jeg ikke gøre et nummer ud af det. Jeg mener at man som borger selv bør tage hensyn, og hvis hundene ikke forstår at blive liggende eller siddene, jamen så må de lukkes inde den tid man er der. Katte kan man ikke opdrage på samme måde, så medmindre det er en sky kat der smutter selv bør man selvfølgelig lukke den inde hvis den ansatte er bange for den/dem.

Min mor’s hjemmehjælpere nærmest slås om at komme til Triton. Han er ved at være en berømt herre i hjemmehjælpe-kredse i Galten, hvos han bor. Flere har endda seriøst spurgt om de måtte købe ham.
èn af de der spurgte fik svaret…“det har du ikke råd til”

[QUOTE=Sheer;535318]Babyrex jeg er ikke inde i det offentlige systems regler, så første afsnit kan jeg ikke svare på.

Men jeg tror nu man sætter sig selv op til en del ubehagelige overraskelser, hvis man tror at folk, som selv har brug for hjemmehjælp har empati med folk som ikke kan lide deres kæledyr.[/QUOTE]

Jeg har OCD og angst og der er div behandligs forløb jeg kan gå igennem, men det vil altid være der.

Under min uddannelse skal jeg bla. være 4 måneder i hjemmeplejen, og det skal jeg nok klare, men tvivler på det bliver helt uden komplikationer medmindre de håndpplukker borgerne til mig.

Undskyld hvis jeg skriver lidt hårdt, men bliver virkelig gal når jeg får en fornemmelse af at andre mennesker ikke mener at dem som mig skal følge deres drømme fordi de ikke er gode nok. Hjemmeplejen er den jeg frygter mest, men jeg har intet valg hvis jeg i sidste vil have mit drømmejob.

[QUOTE=Babyrex;535325]Jeg har OCD og angst og der er div behandligs forløb jeg kan gå igennem, men det vil altid være der.

Under min uddannelse skal jeg bla. være 4 måneder i hjemmeplejen, og det skal jeg nok klare, men tvivler på det bliver helt uden komplikationer medmindre de håndpplukker borgerne til mig.

Undskyld hvis jeg skriver lidt hårdt, men bliver virkelig gal når jeg får en fornemmelse af at andre mennesker ikke mener at dem som mig skal følge deres drømme fordi de ikke er gode nok. Hjemmeplejen er den jeg frygter mest, men jeg har intet valg hvis jeg i sidste vil have mit drømmejob.[/QUOTE]
Det er i hvert fald ikke mig, der har sagt noget i den stil. :slight_smile: Det kunne jeg ikke drømme om.