Jeg var nødt til at have min telefon ladet op, før jeg kunne lukke kattene ud, selv om det var svært at vente. I nedenstående video kan I følge de første fem minutter efter, at de opdager, døren er åben. Den er lang og nok ikke så begivenhedsrig, men det var jo det, som det var meningen, I, der var med, skulle have set i går, hvis vi var blevet færdige i dagslys. Bortset fra at der nok ikke ville være sket noget, hvis I alle sammen havde været her stadigvæk, men det er en anden sag
Og til jer, der mente, det ville være Asani, der kom først ud - æd en hat eller noget Her kommer min lille tortieamazone
Og det var så, hvad Asani kunne drive det til i første omgang. Han havde bestemt ikke brug for mere frisk luft og gik i stedet til køjs.
Chili havde mod på mere. Lidt græs mellem fliserne blev først fortæret:
Så drister man sig helt hen til hegnet, mens man stadig er meget opmærksom på alle lyde og bevægelser:
Videre hen langs hegnet:
Og helt hen til kanten af terrassen, men ikke længere:
Så er vi lige inde en tur, men udelivet har allerede haft sin påvirkning på Chili, så hun sidder kort efter ved døren og mivser. Så går vi ud igen, og se så her, hvad der sker henne ved hegnet. Billedet bliver så lille herinde, men det er altså Lillemissens lille tortiefjæs, der dukker op ved hjørnet af huset - på den anden side af hegnet, naturligvis:
Så tæt på Lillemissen har Chili alligevel aldrig været, og så er det nok mest sikkert at smutte indenfor og holde øje med hende fra døren:
Her løber den lille op langs hegnet. Stadig på ydersiden naturligvis!
Så er vi igen inde lidt og så ude igen, og nu er Chili blevet så modig, at hun tør gå til den anden side af døren. Det er mægtig spændende med alle de træstammer. Men stadig meget opmærksom på lyde og bevægelser i omgivelserne:
Hun går i gang med at gnave i de visne påskeliljer, men finder heldigvis i stedet en stor tue med græs i kanten af terrassen. For alle ved jo, at græs kan spises, men gå på det - nej, vel?
Der, hvor hun stopper og kigger op, kom der et svanetræk hen over hovederne på os. Man kan faktisk svagt høre det.
Til sidst når hun også lige at vove sig ud på de mindre faste underlag. Bare en lille tur, men det skal jo foregå i deres eget tempo.
Hun blev tydeligvis lidt mere tryg og lidt mindre agtpågivende for hver gang, og hun vil gerne ud igen hele tiden. Lige nu har hun imidlertid fået besked på at putte sig, for det har hendes døråbner nemlig tænkt sig at gøre om lidt.
Jeg ved ikke, hvad det er med Asani, men han er måske bare ikke rigtig kommet sig oven på i går.