Katterace? Hvorfor netop DEN?

Katte Generel snak om katte
#1

Jeg er sikker på at emnet har været oppe og vende før herinde, men jeg er jo stadig ny(sgerrig)

Så… inspireret af tråden om hvad vi finder æstetisk perfekt…

Hvilken katterace synes DU er den smukkeste? Og hvorfor?

Og har du katte af den race? Og hvad med dde katte du evt. har af andre racer?

Jeg lægger ud med en lile anekdote der forklarer mit valg af yndlingskatterace - sia/talerne

Jeg var, for maaaange år siden ti en fest hvor jeg mødte en mand - jeg havde set ham før altså… men i løbet af aftenen blev vi mere og mere interesserede i hinanden og han nævnte at han havde katte. Og at han havde en brun kat. Og om jeg ville med ham hjem og se den der brune kat.

Se, for mig var på det tidspunkt en kat en huskat. som dem min søster havde. Ganske almindelige hjemmestrikkede misser.

så en BRUN kat(som manden blev ved med at påstå var “brun som en hønsehund”)… jeg var sikker på at gutten var farvebind og mente en rød, Garfield-farvet kat. Men nysgerrig som jeg jo var og er endte seancen med at jeg TOG med ham hjem for at se de selvlysende frimærk… nå nej, den brune kat!

Døren bl’r åbnet og der stod to yderst BESYNDERLIGT udseende katte. Meeeget tynde og med nogle sindssygt lange TYNDE haler. Jeg kan faktisk huske halerne som noget af det jeg syntes var detmærkeligste ved de katte da jeg først så dem.

Og så var den ene ovenikøbet brun. Som en hønsehund. Eller som en havanakat, som det jo altså var (det er så (vistnok) dem der hedder chokolade orientalere i dag)

Og da seancen efter en uges tid endte med at jeg pakkede mine få ejendele og flyttede hjemmefra og hen til denne brune kat (og dens søster + ejeren) ja så har det jo gjort at jeg i den grad er blevet præget på orientalerne som “Den Perfekte Kat™”

At så søsteren, en sød lille ebony, fik en siameserdreng da hun blev parret, gjorde at jeg fik øjnene op for “melormene” osse.

I dag er mit hjerte nok mere til siameserne end orientalerne, mens Manden stadig drømmer om igen at få en brun kat. (den første døde i en alder af næsten 19 år, for ca 10 år siden)
Her er han, lige før den endelige tur til dyrlægen:

Så var der jo det at da han døde stod vi med en meget ensom siameser. Og besluttede os for at få TO nye katte. Så de dels kunne holde hinanden med selskab og så vi ikke igen stod med kun EN kat.

Og jeg havde dengang, gennem dk.dritid.dyr.kat-nyhedsgruppen, som jo på mange måder er forgængeren for netop dette sted, hørt hvor fantastiske abbysinerne var… så sådan en velcro-kat gad jeg da godt ha’. Og sådan kom Phumba så ind i billedet. At katten så kun LIGE tolererer mig og absolut KUN er “velcro” når man har mad eller er min yngste datter (som kræet ELSKER!) er jo en anden ting.

Og vi fik samtidig Jack, en sort orientaler hvor det var absolut gensidig kærlighed den dag anden og han så hinanden.

Siden kom Basil til, MIN siameser!!! og senest Adelie (Delle), som falder helt udenfor som Cornish Rex men som skulle omplaceres og da hun var så sød og smuk og elskede os fra første øjeblik vi så hende…

Og så som den foreløbige rosin i pølseenden mens vi venter på at vores forhåbentlig næste (lyse)brune kat skal vokse op, Ozzy som er en “klassisk siameser”

Af vores katte synes jeg klart at Ozzy er den pæneste. Netop fordi han er så klassisk siameser. Basil er også fin (og sød og kær når han ikke lige kan se Delle…) men Ozzy er pænere :slight_smile:

Nå… er der nogen tilbage efter denne roman? Så fortæl mig hvad DIN yndlingsrace er, og hvorfor :slight_smile:

#2

dette er for mig den kat som jeg ser som den smukkeste.

#3

sådan ser min drømmekat ud.

#4

For mig er Snowshoe den smukkeste katterace i verden. Første gang jeg så racen var i en bog for 12 år siden, men der gik 10 år før jeg gjorde alvor af at føre racen til DK. Forinden havde jeg brugt 2 år på at læse og forsøge at forstå, hvad dette dog var for et individ.

Snowshoes sind spiller ind, jeg har aldrig mødt så sød en kat, og det siger jeg ikke bare fordi jeg selv har dem, for jeg har ingen til salg alligevel:-)
De er fulde af spilopper og ikke to er ens - jeg finder dem umådelig charmerende, og hvert kuld er en oplevelse alene på farvesiden, for hvordan kommer de til at se ud?
Hertil kommer, at ikke to er helt ens. For hvilke racer er iblandet din kat? Hvilke dele af disse racer vil afspejle sig i dens dagligdag? Fie og Viggo er for eksempel som dag og nat. Fie er rolig og jordbunden, Viggo er en … snakkerøv med ild i!

Jeg er ikke engang sikker på, at jeg synes de foretrukne aftegn er de flotteste:-) Kattenes unikke mønster er for mig en del af charmen. Jeg synes de er rene abstrakte kunstværker - hver og en.

Se lige det ansigt. Hvis det ikke er en kat, der kan give en modspil, så ved jeg ikke hvad det er:-)
http://imagecache6.allposters.com/LRG/21/2143/4GBCD00Z.jpg

Og samtidig er alt ved dem moderate uden overdrev - noget som jeg synes er smukt fordi det ser naturligt ud i mine øjne. Det sjove er, at du skal lede længe efter en mindre naturlig racekat end Snowshoe:-) Men i det mindste byder standarden ikke ekstremer velkommen. Vi vil ikke ha store ører, lange ansigter, smalle dit og dat eller brede dut og dab - vi vil ha moderat moderat og moderat - og måske hvide poter - bare en gang imellem - eller om sådan cirka 20 år… :slight_smile:

Der hviler noget åndeligt ophøjet over Snowshoen. Noget mystisk. Noget som man prøver at fange på kamera, men som aldrig helt lykkes… noget større… noget hemmelighedsfuldt… deres udseende er på engang sart, robust og spirituelt

http://simplycatbreeds.org/images/Snowshoe_Cat2.jpg

http://a5.sphotos.ak.fbcdn.net/photos-ak-ash1/v2648/99/119/582418007/n582418007_1693909_7443822.jpg

http://snowshoecat.org/wp-content/uploads/2010/09/Snowshoe-cat-10.jpg

Så for mig er dette verdens smukkeste race.

#5

Den er smuk og elegant

Og så vågen og kvik

Men fremfor alt med et fantastisk sind :inlove:

#6

[QUOTE=Vivi_Fletcher;646095]Og så vågen og kvik

[/QUOTE]

Jeg er total vild med dette billede :slight_smile:

#7

Jeg synes at jeg har fortalt historien til bevidstløshed, men der er sikkert nogle som ikke har hørt den alligevel

Da vi endelig kunne få en kat, var jeg ikke spor i tvivl om at jeg ville have en sort kat… racekat lå ikke lige for, men der er jo intet galt med en sort huskat heller!
En kollegas hunkat havde været på herresjov og sør’me om ikke lige netop min sorte drømmemisser var en af kilingerne :hjerte: Saga flyttede ind og overtog mit liv! Jeg spekulerede ikke på om der kunne være noget racekat i hende, hun var huskat og jeg var rasende stolt af hende! Smukkere kat fandtes ikke…
Nå - Saga gentog sin mors succes… og en dag lå der fem skønne killinger inde i det lille værelse. De to af killingerne var langhårede, og jeg mente (og mener den dag idag), at det så måtte være den der hvide langhårede hankat, som var faderen. Hankatten havde jeg forlængst fundet ud af var en Norsk skovkat.
Han var kommet forbi i haven gennem nogle år, og jeg mente at han mindede meget om kattene ude på Øen i Norge… I min barndoms Norge var kattene nemlig alle sammen langhårede, selv om de var staldkatte og bestemt ikke lignede den eneste langhårede kat jeg ellers kendte, nemlig perseren. Derfor havde jeg fundet frem til racebeskrivelse osv - og kunne sagtens genkende meget af det skrevne, når jeg sammenlignede med de norske huskatte.
Nå tiderne var anderledes dengang for ca 16 år siden… og vi kunne ikke komme af med Sagas to langhårede killinger! (Den var ikke gået idag!) Så vi beholdt Tjalfe og hans bror Tamlin. Tamlin skilte sig lynhurtigt ud… hele hans temperament og væremåde var anderledes end hans brors og især hans mor! Og af udseende var han naturligvis også meget anderledes! Han var kort og godt en norsk huskat!!! jeg har billeder af ham, hvor selv gamle garvede opdrættere spørger om, hvor han kommer fra
Jeg faldt pladask for ham! Hele hans sind var bare dejligt, venligt, rart, stabilt… Nøjagtig som jeg, da jeg tænkte ordentligt tilbage, huskede at kattene på Øen også var/er…

Tamlin blev kørt ihjel, da han var ca 1½ år :frowning:
Tjalfe ledte, sørgede, blev mere og mere deprimeret - og det samme gjorde jeg… kors hvor vi dog savnede Tammer…
Jan meddelte, at vi var nødt til at få en kat mere! Vi forsøgte derfor at introducere en nødstedt drægtig hunkat for Tjalfe… det gik ikke ret godt! Så hun måtte på internat (en anden historie). I stedet fik jeg ideen om, at vi skulle prøve at få en kat, som mindede om Tamlin - altså samme temperament.
På den måde kom Aske ind af døren - skovkat af blodet… 5 ½ måned gammel… Mit bedste køb nogensinde!!! Han lignede Tamlin på alle måder - og er alligevel helt, helt sig selv…

Aby’en… jo - havde set billeder i en meget gammel Politikkens Kattebog og mente, at det nok var verdens smukkeste kat!
Så en første gang på udstilling… men lærte dem først rigtig at kende, da en veninde begyndte at opdrætte dem.
Det er i mine øjne stadig verdens smukkeste katterace (trods at de ikke findes i rigtig sort)… og jeg simpelthen nyder at leve sammen med en. Trods mine efterhånden mange grå hår i hovedet :tihi:

På samme udstilling, hvor jeg så Aby’en, fandt Jan coon’en… Han har lige siden ønsket sig en - men valgte siden at sætte Tjalfes velbefindende først og anskaffe en skovser… og siden har kattene bare fundet os og ikke omvendt!
For ca to år siden besluttede vi at det var nu han skulle have sin drøm opfyldt… Thane og Jarl flyttede ind.

Siden er perseren Brian også kommet til… ikke fordi han er pæn eller køn - for dét synes jeg godt nok ikke, og kommer nok heller aldrig til det! Men fordi han bare er Brian :slight_smile:

Så spørger du om, hvilken katterace, jeg synes er smukkest… så er svaret stadig aby’en… slank med laaaaange høje ben og en udtryksfuld yndefuld og alligevel sexet udstråling - og altid god for et godt grin. :slight_smile:

Spørger du derimod om hvilken race, jeg ikke vil leve uden, bliver svaret den norske skovkat… det er og bliver min race. Store kraftige, katte med et sind, som ikke lader sig ryste og hvor selvsikkerheden lyser ud af dem :hjerte:

Da jeg bor sammen med Jan, må jeg så nok også erkende, at han nok aldrig igen vil leve uden en coon… Hos Thane (og Jarl) har han fundet alt, hvad han ønsker af en kat - det sjove, goofy, og inderligt kærlige, pakket ind i en kæmpekrop. Så skidt med at hjernen som regel kun er på størrelse med en valnød - den bruges alligevel ikke :smiley:

Brian… jeg får aldrig en perser igen! Det er ikke en race for mig - og Brian har bekræftet det… Men - skulle nogen efterlyse en blid, kærlig, sød og rolig katterace - så vil jeg til enhver tid anbefale en perser :slight_smile:

Men skovkatten… uhh… jeg kunne synge hyldestsange til den race… også selv om jeg ikke mener at det er den smukkeste, men “kun” den bedste :fnis:

#8

Den smukkeste katterace :? tja jeg har flere på den førsteplads :ups:

umiddelbart smukkeste kat i mine øjne er Russeren. Jeg har en svaghed for blå katte med grønne øjne, kort blød pels, lang og elegant, klog og fandens selektiv i sine mennesker - en fantastisk kat!
Men også en race som jeg ikke kan følge udviklingen med. Jeg har en af de “ældre” russere og det vil altid være russeren for mig. en lidt større og måske knap så slank - men stadig fandens elegant og smuk i mine øjne :hjerte: Personligheden er et kapitel for sig og jeg elsker den! Så selektiv og kræsen en kat, at man kun kan hige efter, at den vil elske netop en selv! man føler sig SÅ valgt, når det sker…deres måde at drage opmærksomheden mod sig, med al sin værdighed og skønhed… mums! :ups:

Burmeseren. Det er faktisk en race jeg har lært at elske! I starten sagde den mig nemlig lige så lidt som perseren eller orientaleren siger mig! Jeg ville ikke have sådan et velcrodyr, med det mærkelige udseende :ups: små velcro bolde med et mærkelig fjæs - i dag finder jeg deres udseende fantastisk smukke, elegancen har jeg også fået øjnene op for. Men især deres sind og temperament har taget mig med storm - deres ligefremme kærlighed er helt fantastisk. Det var dét som virkelig omvendte mig - deres helt fantastiske temperament og sind!
jeg har haft og vil have igen - for altid - mindst en burmeser i mit hjem!
lige nu mangler den så frygteligt!

huskatten - vores nordiske smukke gamle huskat! og noget af det ligger jo i européen, så de er for mig nemme at tage i samme åndedrag - jeg synes den er gudesmuk i sin alt andet end ekstremer, sin “almindelighed” og naturlighed!
min huskat/europé blanding vil næsten med garanti om 20 år (for så gammel har Unni og jeg aftalt hun bliver!) blive afløst af endnu en huskat eller europé!

Koraten - ja det er det der med de grønne øjne og blå pels, smuk elegant krop og bevægelse, og den helt særlige personlighed - jeg falder i med begge ben HVER gang! :ups:
men så længe jeg har russer, vil jeg aldrig drømme om en korat! niks… men smuk som bare fanden - det er koraten altså! Og hvem ved, om jeg faktisk får en korat en dag - livet er langt og jeg er stadig ung :smiley: :ups:

#9

Psst Ann - så denne vaskemaskine til salg på nettet - var det ikke noget for dig?

http://dailyproof.net/wp-content/uploads/2009/10/4black-cats.jpg

:slight_smile:

hehe

#10

[QUOTE=lenschow;646154]Psst Ann - så denne vaskemaskine til salg på nettet - var det ikke noget for dig?

http://dailyproof.net/wp-content/uploads/2009/10/4black-cats.jpg

:slight_smile:

hehe[/QUOTE]

Jo tak :slight_smile:
Jeg kan ikke gøre for det, men for mig er en sort kat bare noget af det smukkeste… helt lige meget om den er kort- eller langhåret - der er æstetiske kvaliteter hos begge pelslængder…
Det betyder Dog ikke, at jeg ser stort på type, hvis vi taler om en racekat - slet ikke!
Leo er fx en meget smukt bygget NFO - og jeg har ladet mig fortælle, at Thane faktisk er begyndt at se ganske hæderlig ud. Saga var en ualmindelig smuk slankbygget huskat og Ranje havde et dejligt “bjørneansigt” (formentlig pgr sin raceblanding, som vi mente i hvert fald indeholdt noget perser).
Får jg nogensinde den der Ori, så er den sort - ingen tvivl om det!

For en sort kat er - for mig - den ultimativt smukke kat! helt uanset race :hjerte:

#11

Uha, det valg har jeg stået overfor mange gange i livet ‘‘hvilken race skal jeg vælge’’…og har så vidt muligt valgt ny race hver gang, for at komme i dybten med racen og katten generelt, og har aldrig låst mig fast i enkelte racer, da jeg grundliggende elsker alle katte og synes alle katte er dejlige og alle besidder deres egen skønhed, og altid har haft sind og temperament højest på ønskelisten.

Jeg har derfor haft Main coon, Norsk skovkat, Hellig Birma, Russian blue, Bengal og korat - hvor Koraten nok var var den jeg elskede højest, fordi den var et skravl da jeg fandt dem (der var to levende killinger), som var efterladt af en thailandsk familie der ikke kunne nå at få dem med til Thailand (tror vi), og som måtte efterlade dem i en kasse med en masse ‘tingel-tangel’ af religiøs art. Den anden killing beholdte dyrlægen, og 1 var død, men vi ved ikke om der havde været flere som måske var kommet ud af kassen og var døde. De kunne i hvertfald ikke overleve.

Jeg har næsten altid haft to af hver race samtidig, for at sikre kattens trivsel optimalt. Oven i har der som regel også været huskatte.

Bengalen var smuk, men den var ikke egnet til lejlighed og har nok været den race der har lænet sig mest op af katte fra naturen for han var kat med et ekstremt stort K. Men han var for stor en opgave på den lange bane, og kom senere ud hos nogen der havde løbegård med flere aktiviteter, og SÅ trivedes han straks til UG. Han havde brug for luft, træer, jord mellem poterne og andre artsfæller. Huskattene gad han slet ikke.

Da min Korat døde, fik jeg Russian blue, da jeg så fælles træk, men i virkeligheden var de meget forskellige af sind. Men den gang kunne man simpelthen ikke opdrive en Korat her hjemme, men det ligger jo også så mange år tilbage og er nok fra tiden før Camilla var begyndt. Da jeg så endelig så man kunne få Korat her hjemme, havde jeg så fået Ragdollen.

Ragdollen valgte jeg fordi jeg har småbørn, og fordi den lever fuldt ud op til livet med småbørn der gerne vil holde, sidde med og bære katten. Og sådan noget elsker han og er lige i røven af ungerne fra morgen til aften, så det var meget naturligt, at kat nummer 2 også blev Ragdoll. Hvilket har vist sig at være et klogt valg, for de er begge to så gode ved hinanden og bidrager med så megen kærlighed i hjemmet og knus-elsker børnene til de næsten skammer sig.

Når børnene er flyttet hjemme fra, og kattene måske ikke længere er, så vil jeg mægtig gerne blive gammel sammen med en Blå British shorthair, som jeg så tror vil være den rigtige race for dén alder jeg så er i på det tidspunkt.

Så jeg har ofte valgt racerne efter de behov jeg har haft, og har altid kigget på sammensætningen af hjemmet, børnenes alder, aktivitetsniveau, mængden af gæster, mit arbejdsliv osv osv og har altid valgt katte jeg mente ville være mest egnet, uden overhovedet at have noget race-bestemt i tankerne, og har simpelthen valgt racen udfra behovet. Så om den har været blå eller tortie, korthåret eller langhåret, haft lang tynd hale eller stor og busket, har aldrig været issues jeg er gået op, da det altid har været sind og temperament der har stået højest på ønskelisten.

#12

Vi: manden og jeg har haft schæfere og fritløbene katte i mange år. I 2009 måtte vi desværre ha’ dyrlægen, til at komme og aflive vores ganle Freja, vore sidste kat måtte afsted et par år inden. Hund skulle vi ikke have mere, vi orkede ikke træning, opdragelse, og alle gåturene mere, manden har schlerose i mild grad, og jeg døjer med slidgigt. Men en veninde havde for en del år siden en brite, og jeg var solgt, men det gik jo ikke dengang. Jeg var begyndt at tænke på 2 brite-killinger, men så så jeg anoncen i bbklubben på Tøffe.:hjerte:

Jeg elsker simpeltenhen den race og specielt ham, det der blide sind, den flematiske måde, og så kan han alligevel tonse igennem huset somme tider så det lyder som en elefant. Og når jeg har en dårlig dag, lægger han sig ved siden af mit ansigt og spinder. Han er så tæt på mig, jeg troede ikke man kunne have det sådan med en kat…

Men katteracer der er smukke: Det er jo abbyen (den elegante) og den norske skovkat, med den smukke lige næse, Tøffe har ingen:høhø:.

#13

Jeg synes der findes SÅ mange smukke racer …Og meget elegante racer.
Men min smag er til de runde former, og derfor er min altoverskyggende passion British Shorthair. En brite skal være rund over det hele …Rund massiv krop - Massive og tykke ben, med runde poter - Rund hoved med store runde øjne - Små runde ører ( her halter det dog lidt ved de fleste briter, som har tilbøjelighed til at ørene er liiiidt for store ) …I det hele taget skulle looket gerne lede tankerne hen på en bamsekat, som briten osse populært kaldes.

Jeg fatter ikke at ALLE ikke smelter når man ser britekillinger …Jeg er total solgt :slight_smile:

Som voksen er det absolut osse pragtfulde …Utrolig kærlige overfor hinanden. De tilbeder og elsker deres ejere ubetinget. En brite er en rolig kat, som egner sig fortrindelig som lejlighedskat/indekat …Og som alle sikkert ved, så er det sølvvarianten som kalder mest på mig - En rigtig flot sølvpels med et flot tabbymønster, så er jeg så tilfreds som jeg kan blive …En gang brite - ALTID brite :slight_smile:

#14

Det gør jeg absolut, når jeg ser en britebamse.
Men det er fordi jeg synes den er nuttet - ikke fordi jeg vil betegne den som smuk :slight_smile:

Jeg synes i øvrigt også en race som Hellig Birma er enormt nuttet at se på - men for mig er den ikke æstetisk smuk.

#15

Uh det minder mig om at jeg en dag skal ha en brite - de er simpelthen så søde! Var ude og træne to hos en, og de gad overhovedet ikke træne - de ville bare kæle og snakke:-) hehe Enhver kattetræner in spe bør ha en brite, så man husker sin jordforbindelse:-)

Undskyld off topic - det er Alices skyyyyld fordi hun poster de der søde foto… :slight_smile:

#16

For mig eksisterer der ikke nogen smukkere, klogere, sjovere, mere intelligent og udfordrende kat end burmeseren - i hvert fald ikke alle tingene på én gang :smiley:

Jeg ville kede mig bravt i selskab med rigtig mange andre racer, der bare ikke kan leve op til den standard, jeg nu har vænnet mig til at leve sammen med :hjerte::hjerte: Velcrodelen af det genetiske materiale kommer her i huset mest til udtryk om aftenen, hvor min dyne fungerer som magnet, men i løbet af dagen sover de mindst lige så meget sammen med hinanden i diverse senge/huler rundt om i huset. Til gengæld kan jeg bruges til så meget andet som f.eks. her til morgen, hvor Ana satte turbo på, skruede ørerne tilbage i position og sprang ca. 1 meter lige ud i luften (i to meters højde) for at lande på min skulder. Det var øjensynlig hurtigere end først at hoppe ned og så op på det bord, jeg stod ved siden af :lol:

Burmeseren findes i så mange smukke farver, at jeg kan være sikker på altid at finde en, der matcher min nuværende yndlingsfarve :slight_smile:

#17

[QUOTE=Vivi_Fletcher;646213]Det gør jeg absolut, når jeg ser en britebamse.
Men det er fordi jeg synes den er nuttet - ikke fordi jeg vil betegne den som smuk :slight_smile:

Jeg synes i øvrigt også en race som Hellig Birma er enormt nuttet at se på - men for mig er den ikke æstetisk smuk.[/QUOTE]

Jeg må give dig ret Vivi, jeg må nok tilstå at jeg heller ikke ser briten som direkte smuk …Nuttet er nok godt betegnet. Det runde, bløde og blide look kalder noget frem i mig …Hvis man har en rigtig øv-dag, så er der ingenting så dejlig som at begrave sit hoved i en dejlig rund britebamse, og høre hvordan den med lille spinden trøster en. Jeg frygter for den dag min ældste brite/min soulmate ikke er her længere, hun og jeg forstår hinanden til fulde. Hun er i den grad min trøstebamse, og HELDIGVIS er hun kun omkring 7 år :slight_smile:

#18

[QUOTE=Alice;646209]Jeg synes der findes SÅ mange smukke racer …Og meget elegante racer.
Men min smag er til de runde former, og derfor er min altoverskyggende passion British Shorthair. En brite skal være rund over det hele …Rund massiv krop - Massive og tykke ben, med runde poter - Rund hoved med store runde øjne - Små runde ører ( her halter det dog lidt ved de fleste briter, som har tilbøjelighed til at ørene er liiiidt for store ) …I det hele taget skulle looket gerne lede tankerne hen på en bamsekat, som briten osse populært kaldes.

Jeg fatter ikke at ALLE ikke smelter når man ser britekillinger …Jeg er total solgt :slight_smile:

Som voksen er det absolut osse pragtfulde …Utrolig kærlige overfor hinanden. De tilbeder og elsker deres ejere ubetinget. En brite er en rolig kat, som egner sig fortrindelig som lejlighedskat/indekat …Og som alle sikkert ved, så er det sølvvarianten som kalder mest på mig - En rigtig flot sølvpels med et flot tabbymønster, så er jeg så tilfreds som jeg kan blive …En gang brite - ALTID brite :slight_smile:

[/QUOTE]

Ja nemlig en gang brite altid brite (er jo også folkepensionist nu (griner) Så er britten den helt rigtige.

#19

Ja jeg faldt totalt for Singapuraen udseende da jeg så den i en kattebog, - - - og begyndte at læse alt om den. Da jeg havde besluttet, at jeg ikke kunne leve uden sådan een, - startede jeg “eftersøgningen” De blev en lang proces, da jeg sendte mange mails til opdrættere i U.S.A. Dels får Singapuraen små kuld, med ventetid på op til 8 år, dels var ingen interesseret i at sælge en fertil hunkilling, - - - ikke før jeg fandt Spookipawz i England. Så efter mange mails tog jeg til Manchester og hentede min “drømmekat” lille yndig Mis Sophia. Og selv nu efter flere år. elsker jeg deres smukke yndefulde udseende
Cats og Conni

#20

[QUOTE=lenschow;646219]Uh det minder mig om at jeg en dag skal ha en brite - de er simpelthen så søde! Var ude og træne to hos en, og de gad overhovedet ikke træne - de ville bare kæle og snakke:-) hehe Enhver kattetræner in spe bør ha en brite, så man husker sin jordforbindelse:-)

Undskyld off topic - det er Alices skyyyyld fordi hun poster de der søde foto… :-)[/QUOTE]

Looool …Jeg tager gerne skylden på mig :slight_smile:
Og du har ret, en brite gider bestemt ikke træne …Og alligevel så reagerer alle mine på få kommandoer, som ikke direkte er trænet ind, men bare kommet mere eller mindre pr. automatik. Når de feks. skal børstes / tjekkes igennem eller ha’ malt og klippet kløer, så kan jeg ved at kalde hver enkelt ved navn, pege på bordet, og bare sige ‘hop’ så springer de op på bordet. De reagerer på ‘sit’ og de reagerer alle på ‘apport’. ikke noget jeg har trænet, blot gentaget igennem årene …En brite HADER alt nyt, men ELSKER alt hvad der er kendt og prøvet - sikkert derfor :slight_smile: