Kattevenlig sofa

Ja, jeg skal snart ud og have mig en ny sofa. Da jeg har nogle katte som ind imellem finder det for uimodståeligt at sætte kløerne lidt i min sofa, så vil jeg gerne næste gang finde én som vil holde sig lidt pænere i længden. Jeg havde tidligere en læder sofa, og selv om de ikke kradsede i den, så blev den sønderflået når kattene skulle have sig en lille aktiverings-spurt.

Hvad har i andre for materiale på jeres sofaer og holder det sig pænt? :høhø:

Ja, jeg købte for mange år siden en " Andreas Hansen" sofa med grønlandsk uld! Den blev fuldstændig flået,:ked: derfor syede jeg selv nyt betæk til hynderne i Carry farvet Microfiber! Det rørte kattene ikke Men efter ca 5 år blev jeg træt af farven :thumbdown:, og heldigt nok kunne man dengang stadig købe sofaen hos Svendsen Møbler i Hillerød, og jeg kunne derfor nøjes med at nye hynder med Koksfarvet Microfiber stog, som kattene heller ikke rørte!:thumbup: Men for 2 år siden så jeg min elskede sofa med hynder i flot sort læder, og besluttede at købe nye fine hynder til 18.000, :yikes:kr Ja min sofa har kostet mange penge indtil nu men jeg elsker lige præcis den tremme sofsa:hjerte:OG kattene rører ikke mine fine læderhynder,- heller ikke Pixen der jo var killing da jeg fik hende:thumbup: Cats og Conni

microfiber- og ellers de ikea modeller man kan købe nyt betræk til

Jeg vil også sige en sofa med microfiber stof !

Jeg har valgt IKEA-modellen (Karlstad - hedder serien). Der bliver kradset i den, men som Kira skriver kan betrækket skiftes for rimelige penge. Jeg valgte primært modellen, fordi alt betrækket ret nemt kan pilles af og vaskes ved 60 gr. (gælder dog ikke alle farver) og det holder flot til det :ok: Jeg har også haft en lædersofa, men den blev der kradset lystigt i, så det vil jeg ikke ofre penge på en anden gang.

min er af læder- de kradser ikke i den men den bliver skrammet når de glider eller fræser på den- ikke et hit. Den var dog gratis :slight_smile:

Microfiber holdt rigtig godt herhjem til, og til et par kuld killinger. Dog skal betrækket helst kunne tages af og vaskes, for efter et par år bliver det nusset (blankt og meget mørkt iftht det lys brune vi havde) der hvor man sidder meget med bar hud - f.eks. armlænet. :slight_smile:

Vores sofa har sådan noget stof, der har ca. samme vævede struktur som det på sæderne i IC3-togene. Vores er bare dobbelt så slidstærkt (det var det mest slidstærke de havde i butikken) - for så var vi da sikker på at Piv ikke kunne splitte det ad. Vi tog så meget fejl! :argh::ked:Vores sofa blev kradset grim på et par uger, så det er i hvert fald ikke den slags betræk man skal have med en kradse-kat. Vi har tidligere haft en sofa i microfiber, den holdt sig pæn meget længere.

vores sofa er i noget meget grovtvævet stof og vi har ikke antydning af katteklør og ional har ellers taget mange mange fræseture i sofaen.
de gamle sofaer vi havde som var i kunstlæder er noget af det værste gang møg til katte, de bliver flænst i løbet af nul,dut.
da vi ganske kort havde en lædersofa til at stå var det osse hurtigt afgjort at den skulle ud igen, for den fik osse hurtigt ridser efter katteklør

Jeg har lige købt nye brugte læder sofaer :slight_smile: Sådan ægte godt læder. Det havde jeg også da jeg boede hos min ex, og det er eneste sofaer misserne ikke kradser i. Rally spor kan med trimmede kløer oftest poleres væk synes jeg :slight_smile:

Vi har lædersofaer fra IKEA fordi de kan købes brugt, hvor de ser ud som nye, til ingen penge. Sofaerne synes jeg har holdt fint, men nu hvor de er 6 år gamle overvejer vi at skifte dem ud pga spor efter fræseture. De kradser dog aldrig i dem og det gjorde de i vores stofsofaer.

Hvad polerer du med Luise?

Da jeg fik de her sofaer fik de med læderrens for at rengøre i dybden og derefter en god omgang læderbalsam på en gammel bomuldsklud og en masse knofedt. Begge dele er fra Guardian og jeg har ingen ide om, hvor jeg har det fra :tihi: men der står www.guardian-protection.com på flaskerne, så prøv at se derinde :slight_smile:
Jeg aner intet om kvaliteten af læderet IKEA bruger, men de her sofaer er 12 år gamle og ser ud som nye. De har kostet en bondegård dengang de var nye, det er jeg ikke i tvivl om, for det er kram :slight_smile:
Under alle omstændigheder er en omgang pleje bestemt forsøget værd, det er lidt billigere end nye sofaer :slight_smile:

Tak for svaret. Ja, det er da forsøget værd - nye sofaer koster heldigvis kun omkring 500-1000 kr brugt, men hvis nu jeg kan friske dem op, så kan de sagtens holde noget tid endnu for det er kun ryggen der har spor af fræseturene.

Vi har Klippan sofaen fra IKEA og der kan købes nye betræk til; både stof og læder.
De har lige netop fået et nyt betræk, som er extra tykt og slidstærk (lysegråt struktureret) til 900,-, som jeg helt klart skal have.

Lige pt har vi alm hvid, og nogen gange kan Hector godt glemme at man ikke kradser på sofaer og komoder, men jeg synes ikke at man ser spor efter krads overhovedet.

Vi har en i kraftif vævet stof fra Daels bolighus… vi fik den til halv pris, da de på lageret havde lavet et lille hul i hjørnet.
Den har kun en smule mærker og holder sig generelt pænt.
Den er også nem at støvsuge eller give en tur med fnugrullen.

Tak for alle jeres svar. Jeg vil bare gerne have en stor lækker flyde sofa med chaiselong som denne her: http://ide.dk/413/Umbria+sofa+mchaiselong+SMALL/1212571. Tror ikke der er mulighed for at tage betrækket af på sådan én :frowning:

Pæn. Jeg vil mene, at hvis du er til noget enkelt som den, burde det være muligt at finde en model med hynder, hvor betrækket kan tages af - det er jo helt regelmæssige firkanter. Så kan du måske leve med, at betræk på armlæn og understel ikke kan…

Hvad med sådan en her?

Karlstad sofaerne fra Ikea kan også bygges op med chaiselong :slight_smile: Jeg har selv valgt en 3’er med to store"taburetter" til (80x63 cm), og der kan man også flyde godt ud. Men egentlig tror jeg, at der finde mange modeller rundt omkring, som man selv kan sammensætte :gruble:

Hmm - jeg har næsten lige investeret i en ny sofa fra Bolia. Den er af groftvævet stof - og allerede flænset rimeligt godt (har nu 2 brite-killinger og en teenager). Jeg tænker derfor om jeg skulle hoppe på en IKEA model i stedet - men deres stoftyper er ofte også groftvævet. Har set på en KIVIK dobb. chaiselong model. Flere af jer foreslår mikrofiber - men er det som regel ikke også groftvævet? Er IKEA stoftyperne ikke normalt mikrofiber?? Det kunne være fedt, hvis I havde nogle nær-billeder af de stoffer, der fungerer godt.