Killing er bange

Jeg har jo lige kommet af med en lille pige i går… Så det er lidt tidligt allerede at kunne sige noget. Men køber er meget bekymret, fordi hun har ikke spist rigtig og hun går heller ikke på bakke. Hun har tisset på en måtte og i hendes “hule”. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige til køber, for jeg bliver jo lige så bekymret.
Den anden pige vi solgte, har haft samme adfærd, og der gik ca. 5 dage, og nu er hun nysgerrig og legesyg.
Drengene jeg har solgt, har der slet ikke været nogle problemer med. De har bare været nysgerrige og legesyge med det samme…
Har I nogle ideer til, hvad hun/jeg kan gøre osv… Har det skidt med at den misling jeg har solgt ikke trives endnu, selvom det er ret tidligt…

Der er forskel på killinger hvor forandringsstærke de er - en blanding af arv og miljø.

Det er bestemt ikke alle killinger der er “modne” til at flytte hjemmefra hverken som 12 eller 13 uger …

[quote=Lis Dahlstrøm;464699]Der er forskel på killinger hvor forandringsstærke de er - en blanding af arv og miljø.

Det er bestemt ikke alle killinger der er “modne” til at flytte hjemmefra hverken som 12 eller 13 uger …[/quote]

Hmm, hvad synes du jeg skal gøre?.. Tage hende tilbage? Se tiden an eller? Køber er meget glad for hende… Jeg har endda overvejet at “låne” min anden killing ud til hende, fordi den kender hun jo. Men jeg har det godt nok skidt med det…

Jeg vil absolut ikke anbefale dig, at ‘låne’ den anden killing ud …En killing/kat flytter man ikke sådan frem og tilbage. Har hun ikke en mulighed for at købe den anden killing af dig …Eller købe en jævnaldrende killing et andet sted - Det skulle ikke give problemer at sammenføre to fremmede killinger i den alder …Desuden synes jeg det er utrolig synd at en killing skal være alene.

Enig-knappen var ikke nok!

ENIG!

Giv det en bestemt tidsfrist, f.eks. den uge, som den anden killing var om at falde til.

Noget andet, er der ro omkring den killing, som er utryg, f.eks. børn eller andre husdyr.

Det har du helt ret i… Jeg vil snakke med hende omkring evt. at tage Bob også, men tror kun de må have en kat, der hvor de bor…

[quote=Svanholt;464708]Giv det en bestemt tidsfrist, f.eks. den uge, som den anden killing var om at falde til.

Noget andet, er der ro omkring den killing, som er utryg, f.eks. børn eller andre husdyr.[/quote]

Jeg har sagt til hende at vi måske skulle se tiden an…måske 5 dage… Der er en dreng, men han er der ikke idag fx. Det er et skilsmissebarn men om han er der i hverdagen ved jeg faktisk ikke…

De andre har svaret så udemærket.

Jeg gør opmærksom på det for du ved bedre en anden gang - også andre der læser tråden

Jeg har lige spurgt hende om, hun vil tage Bob også… :kryds: lidt fingre for det… fordi de to killinger vi lige har afleveret som skal bo sammen, og de var nysgerrige osv med det samme…

Min ene brite var 2½ døgn om at komme frem fra sit skjul. Han havde hverken spist, drukket eller været på potten i de 2½ døgn!!! Jeg var ved at gå ud at mit gode skind og var på nippet til at køre tilbage med ham. Men så pludselig kom han ud, spandt, gik på potten og spiste - som om det var det naturligste i verden, så måske er der håb endnu. :slight_smile:

Hun har lige skrevet, at hun vil ligge på hendes mave, ligeså snart hun kan det. Så hun er åbenbart tryg ved køber… Men som sagt, hun er bange for hun skal være alene osv…

Åh, hun skal lige tænke over det med Bob, da hun har haft dårlig erfaring med at have to katte fra samme søskendeflok… .

Hun må bare ha’ været uheldig …To søskende fra samme kuld fungerer fint. I mit sidste kuld solgte jeg to killinger til samme familie, og det er næsten rørende at se hvor glade de er for hinanden.

Var han alene killing/kat ? …En killing som bliver fjernet fra sin mor og søskende kan godt blive lidt bange og stresset. Nu har jeg selv briter, og når jeg har afleveret killinger så har de alle som en flyttet ind med høj haleføring :slight_smile:

Jeg har heller aldrig oplevet det før…
Da hun var ovre og kigge vidste hun ikke om hun skulle vælge bob eller hende hun har nu, så måske kan det lokke lidt…

Jeg har jo lige afleveret to af killingerne til samme hjem, og de er super glade for hinanden…

Og jeg har mange, mange, mange gange solgt to kuldsøskende sammen og ALTID uden problemer.

Jeg ville da ønske jeg kunne sælge alle mine killinger parvis. :tihi:
De gang vi har gjort det har de haft så meget glæde af hinanden.
Men killinger plejer nu at falde hurtig til. Nogle tager et par timer andre et par dage .

Jeg håber da at hun finder ud af at den ikke kan være selv… det er bestemt ikke den bedste løsning… du ved jo selv hvordan molly hun blev inden jeg fik bella. . anbefald hende og få en mere…

[quote=Noël;464740]Jeg ville da ønske jeg kunne sælge alle mine killinger parvis. :tihi:
De gang vi har gjort det har de haft så meget glæde af hinanden.
Men killinger plejer nu at falde hurtig til. Nogle tager et par timer andre et par dage .[/quote]
Giv en god kop kaffe og lad folk imens opleve killingerne tonse rundt sammen, samtidig med du fortæller dem de indlysende fordele ved at få to på én gang:
Man deler ikke killingens kontaktbehov med den anden killing - tværtimod får man dobbelt så meget.
Man får mange flere sjove oplevelser ved at opleve dem sammen.
Man kan være væk hjemmefra med god samvittighed, fordi de har hinanden.
Der skal være to killinger for at lege rigtige killingeleje.
Og fordi der skal en kat til at slikke en kat bag øret. :hjerte:

Tilbyd dem også “mængderabat” ved køb af to.

[quote=Mega;464744]Giv en god kop kaffe og lad folk imens opleve killingerne tonse rundt sammen, samtidig med du fortæller dem de indlysende fordele ved at få to på én gang:
Man deler ikke killingens kontaktbehov med den anden killing - tværtimod får man dobbelt så meget.
Man får mange flere sjove oplevelser ved at opleve dem sammen.
Man kan være væk hjemmefra med god samvittighed, fordi de har hinanden.
Der skal være to killinger for at lege rigtige killingeleje.
Og fordi der skal en kat til at slikke en kat bag øret. :hjerte:

Tilbyd dem også “mængderabat” ved køb af to.[/quote]
Det fortæller jeg også gerne og der falder også altid en rabat hvis man køber to.:slight_smile: